“En nation der holder fast ved en trofast adfærd. Du vil beskytte dem der støtter sig helt og holdent til dig, du vil give dem varig fred, for det er dig de har tillid til.” – Esajas 26:2, 3, Ny Verden-Oversættelsen.

 “Et folk, som holder fast ved troskab, og hvis vilje er fast. Du bevarer freden, for de stoler på dig.” – Esajas 26:2, 3, den danske autoriserede oversættelse.

 De der stoler helt og fuldt på Gud, kan være sikre på at han vil beskytte dem – det forsikrer profeten Esajas dem om med de opmuntrende ord her i verset. Gud vil hjælpe dem så de altid vil føle tryghed og indre fred.

 “Du vil beskytte dem der støtter sig helt og holdent til dig.” Her tales der om mennesker som har truffet en fast beslutning om at stole på Jehova a Gud lige meget hvad der sker. De er klar over at de er fuldstændigt afhængige af ham. Det viser de for eksempel når de træffer vigtige beslutninger. De stoler ikke bare på deres egen bedømmelse men tager i betragtning hvad Gud mener om tingene, uanset hvad det drejer sig om. (Ordsprogene 3:5, 6) Guds syn på tingene finder de frem til ved at undersøge hans ord, Bibelen, og tænke seriøst over det de læser. (Salme 1:2; 119:15) Når de står i en svær situation, henvender de sig til Jehova i en oprigtig bøn og beder ham om hjælp. (Salme 37:5; 55:22) Det er et udtryk for at de støtter sig til Gud, og han besvarer deres bøn ved at give dem fred i sindet.

 “Du vil give dem varig fred.” På originalsproget hebraisk står ordet for “fred” to gange lige efter hinanden. På den måde får ordet et særligt eftertryk. Det kan man prøve at gengive ved for eksempel at sige “varig fred”, “fuldkommen fred” eller “fuldstændig fred”. De der sætter deres fulde lid til Jehova, vil med andre ord opleve en fuldstændig ro, en indre fred der ikke er afhængig af de omstændigheder de befinder sig i. (Salme 112:7; 119:165) Det er en fred der kommer af at man har et nært, personligt forhold til Jehova og bestræber sig for at gøre det der er rigtigt i hans øjne. – Ordsprogene 3:32; Esajas 48:18.

 Når Gud giver én “varig fred”, betyder det ikke at man er beskyttet mod alle vanskeligheder og skånet for alle bekymringer. (1. Samuel 1:6, 7; Job 6:1, 2; Salme 31:9) Men det betyder at Gud hjælper én til at klare de svære ting man kommer ud for. (Esajas 41:10, 13) Man vil opleve at han lytter til ens bøn og giver den visdom, styrke og trøst der er brug for. (Salme 94:19; Ordsprogene 2:6; Esajas 40:29) Af den grund vil man kunne bevare sin ro selv når forholdene er meget svære. – Filipperne 4:6, 7.

 Profeten Esajas levede i det ottende århundrede f.v.t. På det tidspunkt og i de følgende år var der mange i Juda som ikke var trofaste tilbedere af Jehova. Det blev så alvorligt at Jehova tillod at landets hovedstad, Jerusalem, blev ødelagt i år 607 f.v.t.

 Men over hundrede år før byen blev ødelagt, havde Esajas skrevet det vi læser i kapitel 26 i hans bog. Det er en lovsang til Jehova som også er profetisk. (Esajas 26:1-6) Den peger frem til en tid hvor en by i Juda – og det må være byen Jerusalem – ville blive genopbygget. Det skete i årene efter 537 f.v.t.

 Da Jerusalem var blevet genopbygget, kunne de trofaste jøder som var vendt tilbage og boede i byen, føle sig trygge og sige: “Vi har en stærk by.” (Esajas 26:1) Jerusalem havde fået en ny, befæstet bymur, men det var ikke det der gjorde den stærk. Nej, den tryghed man havde inde i byen, var et resultat af Jehovas velsignelse og beskyttelse. – Esajas 26:2.

 Vi kan opleve noget tilsvarende i dag. Hvis vi støtter os helt til Jehova, kan vi føle os trygge. Vi ved at han er vores “Klippe”, den vi altid kan søge tilflugt hos. – Esajas 26:4.

 Se den her korte video for at få et overblik over Esajas’ Bog.