Siger Bibelen noget om ægteskab mellem to af samme køn?
Hvad Bibelen siger
Skaberen fastsatte bestemmelser for ægteskabet lang tid før øvrigheden begyndte at administrere denne institution. Den første bog i Bibelen siger: “En mand [forlader] sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.” (1 Mosebog 2:24) Det hebraiske ord for “hustru” betyder “en person af hunkøn,” siger Vine’s Expository Dictionary of Biblical Words. Jesus bekræftede at de der var forenet i ægteskabet, skulle være “mand og kvinde”. – Mattæus 19:4.
Det var således Guds hensigt at ægteskabet skulle være et varigt og fortroligt forhold mellem en mand og en kvinde. Mænd og kvinder er skabt til at supplere hinanden så de kan dække hinandens følelsesmæssige og seksuelle behov og kan sætte børn i verden.