At være hellig sigter til den tilstand hvor man er fri for enhver besmittelse. Det hebraiske ord der er oversat med “hellig”, er afledt af et udtryk der betyder “skilt ud”. Så det der er helligt, er derfor skilt ud fra almindelig brug, eller helliget, især fordi det i sig selv er rent og ubesmittet.

 Jehova besidder den højeste grad af hellighed. Bibelen siger: “Der er ingen hellig som Jehova.” a (1 Samuel 2:2) Gud er derfor den der med rette sætter normen for hvad der er helligt.

 Ordet “hellig” kan sigte til hvad som helst der er direkte forbundet med Gud, især noget der er sat til side til særlig brug i tilbedelsen af Gud. For eksempel taler Bibelen om:

•   Hellige steder: Gud sagde til Moses nær den brændende tornebusk: “Det sted du står på, er hellig grund.” – 2 Mosebog 3:2-5.

•   Hellige begivenheder: Fortidens israelitter tilbad Jehova ved regelmæssige religiøse festtider der blev kaldt “hellige stævner”. – 3 Mosebog 23:37.

•   Hellige genstande: De ting der blev brugt i tilbedelsen af Gud i fortidens tempel i Jerusalem, blev kaldt “hellige redskaber”. (1 Kongebog 8:4) Sådanne hellige ting skulle behandles med største respekt, men de skulle aldrig tilbedes. b

 Ja. Gud har givet denne befaling til kristne: “I skal være hellige, for jeg er hellig.” (1 Peter 1:16) Ufuldkomne mennesker kan naturligvis aldrig leve op til Guds fuldkomne norm for hellighed. Mennesker som adlyder Guds retfærdige love, kan ikke desto mindre betragtes som ‘hellige’ og godkendte af Gud. (Romerne 12:1) En der bestræber sig for at være hellig, viser det i ord og handling. For eksempel følger han eller hun Bibelens råd om at ‘afholde sig fra utugt’ og at ‘være hellig i hele sin adfærd’. – 1 Thessaloniker 4:3; 1 Peter 1:15.

 Ja. Hvis en forkaster Guds normer for opførsel, vil Gud ikke længere betragte vedkommende som hellig. For eksempel er Hebræerbrevet i Bibelen stilet til “hellige brødre”, men alligevel advares de om at de kunne udvikle “et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud”. – Hebræerne 3:1, 12.

 Fejlagtig opfattelse: Cølibat gør en mere hellig.

 Faktum: En kristen vælger måske at forblive ugift, men cølibat i sig selv er ikke ensbetydende med at Gud betragter en som hellig. Det er sandt at de der forbliver ugifte, kan give tilbedelsen af Gud større opmærksomhed. (1 Korinther 7:32-34) Bibelen viser imidlertid at en der er gift, også kan være hellig. Mindst én af Jesus’ apostle – nemlig Peter – var gift. – Mattæus 8:14; 1 Korinther 9:5.