At tilgive vil sige at man holder op med at være vred på en der har begået en forseelse. Det græske ord der i Bibelen er oversat med ‘at tilgive’, betyder bogstaveligt “at give slip på”, som når man eftergiver en gæld. Jesus brugte denne sammenligning da han lærte sine disciple at bede: “Tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også selv enhver som står i gæld til os.” (Lukas 11:4) Også i sin lignelse om den ubarmhjertige træl sammenlignede Jesus tilgivelse med det at eftergive en gæld. – Mattæus 18:23-35.

 Vi tilgiver en anden når vi giver slip på vrede og ikke kræver at han skal kompensere for at have såret os eller påført os et tab. Bibelen lærer os at uselvisk kærlighed er grundlaget for sand tilgivelse, for kærligheden “holder ikke regnskab med hver en forurettelse”. – 1 Korinther 13:4, 5.

Hvad tilgivelse ikke er

•   At man ser gennem fingre med det forkerte. Bibelen fordømmer faktisk dem der påstår at forkerte handlinger er harmløse eller helt acceptable. – Esajas 5:20.

•   At man lader som om det forkerte aldrig er sket. Gud tilgav kong David nogle alvorlige synder, men skånede ham ikke for konsekvenserne af hans handlinger. Gud sørgede endda for at Davids synder blev skrevet ned så de huskes den dag i dag. – 2 Samuel 12:9-13.

•   At man lader andre udnytte én. Forestil dig at du låner penge til en der bare spilder dem på ligegyldige ting og ikke kan betale dig tilbage som han havde lovet. Han er meget ked af det og undskylder mange gange. Du kunne vælge at tilgive ham ved ikke at bære nag, ved ikke hele tiden at vende tilbage til sagen og måske endda ved helt at stryge gælden. Men du vælger måske også at lade være med at låne ham flere penge. – Salme 37:21; Ordsprogene 14:15; 22:3; Galaterne 6:7.

•   At man tilgiver uden at der er belæg for det. Gud tilgiver ikke dem der med vilje synder groft, og som nægter at erkende deres fejl, at ændre adfærd og at sige undskyld til dem de har såret. (Ordsprogene 28:13; Apostelgerninger 26:20; Hebræerne 10:26) Sådanne personer der ikke angrer, bliver Guds fjender, og han forlanger ikke at vi skal tilgive dem han ikke tilgiver. – Salme 139:21, 22.

   Hvad skal du så gøre hvis en har udsat dig for grov mishandling og nægter at undskylde sin handling eller slet ikke vil indrømme det han har gjort? I Bibelen finder vi dette råd: “Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare.” (Salme 37:8) Selvom du ikke bare glemmer hvad der er sket, kan du nægte at lade vreden helt ødelægge dig. Hav tillid til at Gud vil drage personen til ansvar. (Hebræerne 10:30, 31) Det kan også være en trøst for dig at vide at Gud på et tidspunkt vil fjerne den dybe smerte der måske tynger os nu. – Esajas 65:17; Åbenbaringen 21:4.

•   At man “tilgiver” indbildte fornærmelser. I stedet for at “tilgive” en vi føler har trådt os over tæerne, bliver vi nogle gange nødt til at indrømme at der slet ikke var nogen grund til at blive fornærmet. Bibelen advarer mod hurtigt at blive fornærmet når den siger: “Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.” – Prædikeren 7:9.

Hvordan man tilgiver

1.   Husk hvad det vil sige at tilgive. Man ser hverken gennem fingre med det forkerte der er sket, eller lader som om det aldrig har fundet sted – man giver simpelt hen slip på sin vrede.

2.   Se fordelene ved at tilgive. At give slip på vrede og sårede følelser giver ro i sindet, gavner helbredet og gør en mere glad. (Ordsprogene 14:30; Mattæus 5:9) Og hvad der er endnu mere vigtigt: At tilgive andre er en forudsætning for selv at blive tilgivet af Gud for de synder man begår. – Mattæus 6:14, 15.

3.   Sæt dig i andres sted. Vi er alle sammen ufuldkomne. (Jakob 3:2) Ligesom vi gerne selv vil tilgives, må vi også tilgive andre deres fejl. – Mattæus 7:12.

4.   Vær rimelig. Når det er en mindre ting der går os på, kan vi følge dette bibelske råd: “Bliv ved med at affinde jer med hinanden.” – Kolossenserne 3:13.

5.   Reagér hurtigt. Gør hvad du kan for at tilgive så hurtigt som muligt i stedet for at lade din vrede slå rod. – Efeserne 4:26, 27.