Hvad er pagtens ark?
Hvad Bibelen siger
Pagtens ark var en hellig kiste der var fremstillet af oldtidens israelitter efter Guds bud og anvisninger. Den indeholdt og beskyttede “Vidnesbyrdet”, De Ti Bud skrevet på to stentavler. – 2 Mosebog 25:8-10, 16; 31:18.
Fremstilling. Arken var 2,5 alen lang, 1,5 alen bred og 1,5 alen høj (111 x 67 x 67 cm). Den var bygget af akacietræ og var indvendigt og udvendigt overtrukket med guld og havde en kunstfærdig bort. Dens låg var lavet af massivt guld og havde to guldkeruber, en i hver ende. De var vendt mod hinanden med bøjede hoveder mod låget, og deres vinger var udbredt opefter så de dækkede over låget. Arken havde fire ringe af støbt guld over dens fødder. Bærestænger af akacietræ overtrukket med guld blev ført igennem ringene og brugt til at bære arken. – 2 Mosebog 25:10-21; 37:6-9.
Opbevaringssted. Arken blev oprindeligt opbevaret i Det Allerhelligste i teltboligen, et transportabelt telt der var fremstillet samtidigt med arken. Det Allerhelligste var afskærmet fra præsternes og folkenes blikke. (2 Mosebog 40:3, 21) Kun ypperstepræsten kunne komme ind i dette rum og se arken, og det gjorde han én dag om året, på forsoningsdagen. (3 Mosebog 16:2; Hebræerne 9:7) Senere blev arken flyttet til Det Allerhelligste i Salomons tempel. – 1 Kongebog 6:14, 19.
Formål. Arken var et arkiv til opbevaring af hellige genstande der skulle minde israelitterne om den pagt, eller aftale, som Gud havde indgået med dem ved Sinaj Bjerg. Den spillede også en vigtig rolle i forbindelse med ceremonierne på forsoningsdagen. – 3 Mosebog 16:3, 13-17.
Indhold. Stentavlerne med De Ti Bud var det første der blev anbragt i arken. (2 Mosebog 40:20) En guldkrukke med manna og “Arons stav der engang havde skudt knopper”, blev senere lagt i den. (Hebræerne 9:4; 2 Mosebog 16:33, 34; 4 Mosebog 17:10) Efter alt at dømme blev krukken og staven fjernet på et tidspunkt, for de var ikke i arken da den blev flyttet ind i templet. – 1 Kongebog 8:9.
Transport. Levitterne bar arken på deres skuldre ved hjælp af bærestængerne af akacietræ. (4 Mosebog 7:9; 1 Krønikebog 15:15) Bærestængerne var hele tiden fastgjort til arken, så levitterne behøvede aldrig at røre ved den. (2 Mosebog 25:12-16) “Det skærmende forhæng” der adskilte Det Hellige og Det Allerhelligste, blev brugt til at tildække arken når den blev transporteret. – 4 Mosebog 4:5, 6. a
Symbolsk betydning. Arken var forbundet med Guds nærværelse. For eksempel var den sky der viste sig over arken i Det Allerhelligste, og der hvor israelitterne slog lejr, et tegn på Jehovas nærværelse og velsignelse. (3 Mosebog 16:2; 4 Mosebog 10:33-36) Bibelen siger også at Jehova “troner på keruber”, hvilket sigter til de to keruber på arkens låg. (1 Samuel 4:4; Salme 80:1) Disse keruber ‘repræsenterede’ derfor Jehovas ‘stridsvogn’. (1 Krønikebog 28:18) På grund af det arken symboliserede, kunne kong David skrive at Jehova “bor på Zion”, efter at arken var flyttet dertil. – Salme 9:11.
Betegnelser. Bibelen bruger forskellige udtryk om denne hellige kiste, for eksempel “Vidnesbyrdets ark”, “pagtens ark”, ‘Jehovas ark’ og “din [Jehovas] styrkes ark”. – 4 Mosebog 7:89; Josua 3:6, 13; 2 Krønikebog 6:41.
Låget på arken blev kaldt “sonedækket”. (1 Krønikebog 28:11) Dette udtryk sigter til den specielle funktion som låget havde på forsoningsdagen når ypperstepræsten stænkede blodet fra offerdyret hen imod og foran sonedækket. Formålet med det ypperstepræsten foretog sig, var at skaffe soning, eller dække synder, “for sig selv og for sit hus og for hele Israels menighed”. – 3 Mosebog 16:14-17.
Findes pagtens ark i dag?
Det er der ikke noget der tyder på. Bibelen viser at arken ikke længere er nødvendig, for den pagt der var forbundet med den, er blevet erstattet af “en ny pagt”, en der er baseret på Jesus’ offer. (Jeremias 31:31-33; Hebræerne 8:13; 12:24) Bibelen forudsagde derfor at der ville komme en tid hvor pagtens ark ikke længere ville være her, og folk ville heller ikke savne den. – Jeremias 3:16.
I et syn der blev givet til apostlen Johannes efter at den nye pagt var blevet indstiftet, blev pagtens ark set i himlen. (Åbenbaringen 11:15, 19) Denne symbolske ark repræsenterer Guds nærværelse og hans velsignelse over den nye pagt.
Gav arken en overnaturlig beskyttelse?
Nej. Det at man var i besiddelse af pagtens ark, var ikke en garanti for succes. Israelitterne havde for eksempel arken i deres lejr da de kæmpede mod Aj, og alligevel led de nederlag fordi en af dem handlede troløst. (Josua 7:1-6) Senere led de nederlag da de kæmpede mod filistrene, og det til trods for at de havde taget pagtens ark med ud på slagmarken. De tabte kampen på grund af den ondskab de israelitiske præster Hofni og Pinehas lagde for dagen. (1 Samuel 2:12; 4:1-11) Filistrene erobrede arken i dette slag, men Gud slog dem med plager indtil den blev bragt tilbage til Israel. – 1 Samuel 5:11 – 6:5.
År (f.v.t.) |
Begivenhed |
---|---|
1513 |
Fremstillet af Bezalel og hans medhjælpere ved hjælp af de materialer israelitterne havde bidraget med. – 2 Mosebog 25:1, 2; 37:1. |
1512 |
Indviet af Moses samtidigt med teltboligen og præsteskabet. – 2 Mosebog 40:1-3, 9, 20, 21. |
1512 – Efter 1070 |
Flyttet til forskellige steder. – Josua 18:1; Dommerne 20:26, 27; 1 Samuel 1:24; 3:3; 6:11-14; 7:1, 2. |
Efter 1070 |
Bragt til Jerusalem af kong David. – 2 Samuel 6:12. |
1026 |
Flyttet til Salomons tempel i Jerusalem. – 1 Kongebog 8:1, 6. |
642 |
Bragt tilbage til templet af kong Josias. – 2 Krønikebog 35:3. b |
Før 607 |
Blev efter alt at dømme fjernet fra templet. Den er ikke nævnt i de lister over genstande der blev bragt til Babylon da templet blev ødelagt i 607 f.v.t., eller blandt de genstande der senere kom tilbage til Jerusalem. – 2 Kongebog 25:13-17; Ezra 1:7-11. |
63 |
Meldt forsvundet af den romerske general Pompejus da han erobrede Jerusalem og inspicerede Det Allerhelligste i templet. c |
a Det fik alvorlige konsekvenser for israelitterne når de ikke adlød Guds lov om transport og tildækning af arken. – 1 Samuel 6:19; 2 Samuel 6:2-7.
b Bibelen siger ikke noget om hvornår, hvorfor eller hvem der havde fjernet den.
c Se Tacitus’s Historiebøger, 5. bog, afsnit 9.