At “tale i tunger” henviser til en mirakuløs evne som nogle af de første kristne havde, der gjorde det muligt for dem at tale et andet sprog uden først at have lært det. (Apostlenes Gerninger 10:46, fdn.) Det der blev sagt, kunne forstås af alle der talte det pågældende sprog. (Apostlenes Gerninger 2:4-8) At tale i tunger var en af den hellige ånds gaver som Gud gav til nogle af de kristne i det første århundrede. – Hebræerne 2:4; 1. Korinther 12:4, 30.

•  Hvor og hvornår begyndte tungetale?

•  Hvad var formålet med at tale i tunger?

•  Ville tungetale blive ved med at eksistere?

•  Hvornår ville tungetale forsvinde?

•  Hvad så med tungetale i dag?

•  Hvad kendetegner sande kristne i dag?

 Dette mirakel skete første gang i Jerusalem om morgenen på pinsedagen i år 33. Omkring 120 af Jesus’ disciple var samlet til denne jødiske højtid og “blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre sprog”. (Apostlenes Gerninger 1:15; 2:1-4) En stor gruppe mennesker “fra alverdens lande” stimlede sammen, og “hver især hørte deres eget sprog blive talt”. – Apostlenes Gerninger 2:5, 6.

1.   Det var et tegn på at Gud støttede de kristne. I fortiden gjorde Gud brug af mirakler for at vise at han støttede sine trofaste tjenere, som for eksempel Moses. (2. Mosebog 4:1-9, 29-31; 4. Mosebog 17:10) Tungetale tjente et lignende formål; det viste at Gud støttede den nyoprettede kristne menighed. Apostlen Paulus skrev: “Evnen til at tale fremmede sprog er ... ikke et tegn der skal overbevise de troende, men de ikketroende.” – 1. Korinther 14:22.

2.   Det hjalp de kristne til at aflægge et grundigt vidnesbyrd. De som hørte Jesus’ disciple tale på Pinsedagen, sagde: “Vi hører dem tale på vores sprog om Guds storslåede gerninger.” (Apostlenes Gerninger 2:11) Et andet formål med dette mirakel var altså at gøre det muligt for de kristne at “aflægge et grundigt vidnesbyrd” og følge Jesus’ befaling om at ‘gøre folk fra alle nationer til disciple’. (Apostlenes Gerninger 10:42; Matthæus 28:19) Omkring 3.000 som oplevede dette mirakel og lyttede til budskabet, blev disciple den dag. – Apostlenes Gerninger 2:41.

 Nej. Den hellige ånds gaver, deriblandt tungetale, var kun midlertidige. Bibelen forudsagde: “Gaven til at profetere vil blive afskaffet, tungetalen vil forsvinde.” – 1. Korinther 13:8, fdn.

 Den hellige ånds gaver blev givet videre til andre kristne gennem apostlene, almindeligvis ved at de lagde hænderne på deres trosfæller. (Apostlenes Gerninger 8:18; 10:44-46) Det ser ud til at de der modtog åndens gaver gennem apostlene, ikke selv kunne give dem videre til andre. (Apostlenes Gerninger 8:5-7, 14-17) Man kan illustrere det med det der sker når man får udstedt et kørekort af en myndighedsperson. Bare fordi man har fået et kørekort, er det ikke ensbetydende med at man også har fået den juridiske myndighed til at udstede kørekort til andre. Tungetale ophørte åbenbart da apostlene og dem som de havde givet gaven videre til, døde.

 Den mirakuløse gave at tale i tunger ophørte i slutningen af det første århundrede. Ingen i dag kan derfor med rette påstå at de taler i tunger ved hjælp af Guds kraft. a

 Jesus sagde at uselvisk kærlighed ville være kendetegnet på hans disciple. (Johannes 13:34, 35) Apostlen Paulus sagde også at kærlighed for altid ville kendetegne sande kristne. (1. Korinther 13:1, 8) Han pegede på at Guds ånd ville frembringe nogle egenskaber i kristne der samlet set kaldes for “åndens frugt”, hvoraf den første er kærlighed. – Galaterne 5:22, 23.