Gå direkte til indholdet

UNGE SPØRGER

Hvordan kan jeg tackle de fejl jeg begår?

Hvordan kan jeg tackle de fejl jeg begår?

 Hvad ville du gøre?

 Læs hvad der skete for Karina, og forestil dig at det skete for dig. Hvad ville du gøre hvis du kom ud for det samme?

 Karina: “Jeg kørte for stærkt på vej til skole, og en betjent vinkede mig ind til siden og gav mig en bøde. Jeg var helt ude af den! Jeg fortalte det til min mor, og hun sagde at jeg var nødt til at sige det til min far – og det havde jeg ikke lyst til.”

  Hvad ville du gøre?

  1.  Mulighed A: Holde det hemmeligt og håbe at din far aldrig finder ud af det.

  2.  Mulighed B: Fortælle din far præcis hvad der er sket.

 Du kunne føle dig fristet til at vælge mulighed A. Din mor vil jo nok bare gå ud fra at du har indrømmet det over for din far. Men der er gode grunde til at være ærlig omkring de fejl du begår – uanset om det drejer sig om en bøde eller noget andet.

 Tre grunde til at indrømme dine fejl

  1.  1. Fordi det er det rigtige at gøre. Bibelen beskriver normen for kristne: “Vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.” – Hebræerne 13:18.

     “Jeg har gjort meget for at være ærlig og tage ansvaret for mine handlinger – og indrømme det så snart jeg har lavet en fejl.” – Alexis.

  2.  2. Fordi folk er mere villige til at tilgive dem der indrømmer deres fejl. Bibelen siger: “Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held, men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.” – Ordsprogene 28:13.

     “Det kræver mod at indrømme en fejl, men hvis du gør det, opnår du folks tillid. De kan se at du er ærlig. Ved at indrømme en fejl vender du noget dårligt til noget godt.” – Richard.

  3.  3. Det vigtigste er at det glæder Jehova Gud. Bibelen siger: “Den der går krogveje [er uærlig] er en vederstyggelighed for Jehova, men de retskafne har hans fortrolighed.” – Ordsprogene 3:32.

     “Efter at jeg havde begået en alvorlig fejl, fandt jeg ud af at jeg var nødt til at være ærlig og indrømme det. Jehova kunne på ingen måde velsigne mig hvis jeg ikke gjorde tingene på hans måde.” – Rachel.

 Hvordan tacklede Karina sin fejl? Hun prøvede at skjule for sin far at hun havde fået en fartbøde. Men hun kunne ikke blive ved med at holde det hemmeligt. Karina siger: “Omkring et år senere gennemgik min far vores forsikringspapirer og opdagede at jeg havde fået en fartbøde. Jeg fik virkelig meget ballade – og min mor blev vred fordi jeg ikke havde gjort som hun havde bedt mig om at gøre.”

 Pointen: Karina siger: “At dække over sine fejl gør kun tingene værre. Du kommer alligevel til at bøde for dem senere!”

 Hvordan du kan lære af dine fejl

 Alle begår fejl. (Romerne 3:23; 1 Johannes 1:8) Og som vi har set, er det et tegn på ydmyghed og modenhed at indrømme dem – og at gøre det med det samme.

 Det næste du skal gøre, er at lære af dine fejl. Desværre går nogle unge glip af denne mulighed. De har det måske ligesom en teenager der hedder Priscilla, havde det. Hun siger: “Jeg plejede at blive overdrevent ked af mine fejl. Jeg synes ikke jeg var noget værd, så mine fejl var som en kæmpe byrde jeg ikke kunne bære. Jeg blev overvældet og følte at jeg var et håbløst tilfælde.”

 Har du det nogle gange på samme måde? Hvis ja, så husk på dette: At blive ved med at tænke på tidligere fejl er det samme som kun at kigge i bakspejlet når du kører bil. Hvis du fokuserer på fortiden, vil du ikke føle at du er noget værd, og du vil ikke være i stand til at klare de udfordringer der ligger forude.

 Hvorfor ikke i stedet for have et mere afbalanceret syn?

 “Se tilbage på dine fejl, og lær af dem så du ikke gentager dem. Men lad være med at tænke så meget på dem at de gør dig ked af det.” – Elliot.

 “Jeg prøver at betragte fejl som en læringsproces ved hver gang at finde noget der kan hjælpe mig til at blive et bedre menneske og tackle situationen anderledes næste gang. Det er under alle omstændigheder en god måde at se det på, for det giver dig mulighed for at udvikle dig.” – Vera.