Zoologer har længe studeret rurens evne til at sidde imponerende godt fast på sten, klipper, moler og skibsskrog. Rurens lim er nemlig langt stærkere end nogen syntetisk fremstillet lim. Men præcis hvordan ruren kan sidde fast på våde overflader, har indtil for nylig været et mysterium.

 Tænk over dette: Undersøgelser har vist at rurens fritsvømmende larver bedømmer forskellige overflader for at finde et godt sted at sætte sig fast. Når de har fundet det perfekte sted, udskiller de tilsyneladende to typer sekret. Den første er et fedtstof der grunder den valgte overflade så vandet preller af. Den ikkevandopløselige grunder giver desuden optimale klæbebetingelser for den anden type sekret, der består af proteiner der kaldes fosfoproteiner.

 Tilsammen udgør disse to komponenter en stærkt klæbende belægning som ikke engang bakterier kan nedbryde. Fordi ruren skal sidde det samme sted resten af sit liv, er det meget vigtigt at limen er hårdfør og ikke mister klæbeevnen med tiden.

 Man har fundet ud af at den proces der finder sted når ruren fremstiller lim, er langt mere kompliceret end man tidligere troede. Et medlem af det team der opdagede processen, siger: “Naturens løsning på den udfordring det er at lime noget på en våd overflade, er utroligt smart.” Opdagelsen kan hjælpe forskere til at udvikle lim der kan bruges under vand, og til at fremstille bioklæbemidler der kan bruges i elektronisk udstyr og i medicinske implantater.

 Hvad mener du? Er rurens lim et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?