Kapitel 10

Afsky „Satans dybder“

TYATIRA

1. Hvor lå Tyatira i forhold til de andre menigheder, og hvordan var de religiøse forhold i byen?

 OMKRING 65 kilometer sydøst for Bergama (Pergamum) ligger den travle tyrkiske by Akhisar — samme sted som byen Tyatira lå for 1900 år siden. En rejsende tilsynsmand kunne nemt komme til Tyatira ad vejen fra Pergamum og derefter rejse i en kreds til de sidste menigheder, der er nævnt i Åbenbaringens 3. kapitel — Sardes, Filadelfia og Laodikea. I modsætning til Pergamum synes Tyatira ikke at have været et vigtigt center for kejserdyrkelsen, men der fandtes dog både helligdomme og templer for hedenske guder i byen. Tyatira var især en vigtig handelsby.

2, 3. (a) Hvilken tidligere oplysning har vi om en indbygger fra Tyatira der blev kristen? (b) Hvad betyder det for de kristne i Tyatira at Jesus er Guds søn og at hans „øjne er som en ildflamme“?

² Da Paulus forkyndte i Makedonien traf han en kvinde fra Tyatira, en purpurhandlerske ved navn Lydia. Hun og hendes husstand tog med glæde imod det budskab Paulus forkyndte, og viste en usædvanlig gæstfrihed. (Apostelgerninger 16:14, 15) Hun blev den første indbygger fra Tyatira som man véd tog imod kristendommen. Med tiden blev der oprettet en kristen menighed i byen. Jesus henvender sit længste budskab til den: „Og skriv til menighedens engel i Tyatira: Dette siger Guds søn, han hvis øjne er som en ildflamme og hvis fødder er ligesom fint kobber.“ — Åbenbaringen 2:18.

³ Dette er den eneste gang udtrykket „Guds søn“ forekommer i Åbenbaringen, skønt Jesus dog andre steder omtaler Jehova som sin „Fader“. (Åbenbaringen 2:27; 3:5, 21)  Brugen af denne titel minder uden tvivl de kristne i Tyatira om Jesu nære forhold til Jehova. Hans „øjne er som en ildflamme“ — en advarsel til brevets modtagere om at hans fortærende dom vil ramme alt hvad han ser besmitte menigheden. At han igen henviser til sine skinnende, kobberlignende fødder, understreger det lysende eksempel på trofasthed han satte mens han gik på jorden. De kristne i Tyatira fulgte uden tvivl hans vejledning, og det samme må vi gøre i dag. — 1 Peter 2:21.

4, 5. (a) Hvad kunne Jesus rose de kristne i Tyatira for? (b) Hvordan er menigheden i Tyatira typisk for Jehovas Vidners menigheder i dag?

⁴ Jesus kan lykkeligvis rose dem der er i Tyatira. Han siger: „Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og tro og tjeneste og udholdenhed, og jeg ved at dine sidste gerninger er flere end de første.“ (Åbenbaringen 2:19) I modsætning til efeserne har de salvede kristne i Tyatira ikke mistet deres første kærlighed til Jehova. Deres tro er stærk. Desuden er deres gerninger flere end de første, og ligesom de tre foregående menigheder viser de kristne i Tyatira udholdenhed. Det samme kan siges om de næsten 100.000 menigheder af Jehovas Vidner der findes på jorden i dag! Kærligheden til Jehova skinner klart igennem, idet organisationen er gennemtrængt af en nidkærhedens ånd som ansporer både unge og gamle. Et stigende antal melder sig som pionerer og bruger den tilbageværende tid klogt i forkyndelsen af det storslåede håb om Guds kommende rige. — Mattæus 24:14; Markus 13:10.

⁵ Mange trofaste, både af den salvede rest og af den store skare, har i årtier vist en forbilledlig udholdenhed i Guds tjeneste, mens verden omkring dem er kommet længere og længere ud i håbløshedens mørke. Men lad os være ved godt mod! Åbenbaringen bekræfter Guds tidligere profeters udsagn. „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ — Zefanias 1:14; Joel 2:1; Habakkuk 2:3; Åbenbaringen 7:9; 22:12, 13.

„Kvinden Jesabel“

6. (a) Hvilket problem peger Jesus på i Tyatiramenigheden som kræver omgående opmærksomhed? (b) Hvem var fortidens Jesabel, og kunne hun med rette gøre krav på at være profetinde?

⁶ Jesu flammende blik er trængt dybere, og han bemærker noget der kræver omgående opmærksomhed. Det fremgår af hans næste ord til de kristne i Tyatira: „Dog har jeg det imod dig at du tolererer kvinden Jesabel, som kalder sig profetinde og som lærer og vildleder mine trælle til at begå utugt og spise noget der er ofret til afguder.“ (Åbenbaringen 2:20) I det tiende århundrede f.v.t. var dronning Jesabel, kong Akab af Israels ba’alsdyrkende hustru, berygtet for sin blodtørst, utugt og herskesyge. Jehu, der tjente som Jehovas salvede, lod hende henrette. (1 Kongebog 16:31; 18:4; 21:1-16; 2 Kongebog 9:1-7, 22, 30, 33) Den afgudsdyrkende Jesabel kunne ikke med rette kalde sig profetinde. Hun var ikke som Mirjam og Debora, der tjente som trofaste profetinder i Israel. (2 Mosebog 15:20, 21; Dommerne 4:4; 5:1-31) Og Jehovas ånd bevægede hende ikke til at profetere, sådan som i tilfældet med den aldrende Anna og evangelieforkynderen Filips fire døtre. — Lukas 2:36-38; Apostelgerninger 21:9.

7. (a) Hvilken indflydelse sigter Jesus uden tvivl til med udtrykket „kvinden Jesabel“? (b) Hvordan har nogle kvinder i menigheden måske forsøgt at retfærdiggøre deres egenrådige kurs?

 ⁷ „Kvinden Jesabel“ som hævder at være profetinde i Tyatira er altså en svindler. Hun har ikke Guds ånd. Hvem er hun? Hun er sandsynligvis en kvinde eller en gruppe kvinder der øver en skændig og fordærvende indflydelse i menigheden. Et antal kvinder som er tilsluttet menigheden har måske forledt nogle af dens medlemmer til umoralitet, samtidig med at de skamløst retfærdiggør deres egenrådige handlinger ved at fordreje Skriften. Derved optræder de som falske profeter. De vil gerne påvirke andre til at gøre dem følgeskab „med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse“. (Kolossenserne 3:5) De vil gerne have menighedens medlemmer til at slå ind på en umoralsk, egoistisk livsform af den slags der nu accepteres eller tolereres inden for de fleste af kristenhedens kirkesamfund.

8. (a) Hvad siger Jesus om „Jesabel“ i Tyatira? (b) Hvordan har en uretmæssig kvindelig indflydelse gjort sig gældende i vor tid?

⁸ Jesus siger videre til de ældste i Tyatira: „Og jeg har givet hende tid til at ændre sind, men hun er ikke villig til at ændre sind med hensyn til sin utugt. Se! Jeg vil kaste hende på sygesengen, og dem der begår ægteskabsbrud med hende, ud i stor trængsel, medmindre de ændrer sind med hensyn til hendes gerninger.“ (Åbenbaringen 2:21, 22) Ligesom fortidens Jesabel tydeligvis dominerede Akab og derefter forsøgte at trodse Guds domsfuldbyrder, Jehu, sådan forsøger denne kvindelige indflydelse i Tyatiramenigheden uden tvivl at manipulere med ægtemændene og de ældste, og det ser ud til at de ældste tolererer denne usømmelige Jesabel-indflydelse. Jesus retter her en kraftig advarsel til dem, og dermed til hele den verdensomspændende menighed af Jehovas folk i dag. I vor tid har sådanne viljestærke kvinder forledt deres mænd til frafald og har tilmed anlagt sag mod Jehovas trofaste tjenere. — Jævnfør Judas 5-8.

9. (a) Hvorfor er Jesu ord om Jesabel på ingen måde en kritik af alle kvinder i menigheden? (b) Hvad skal der til for at der opstår en Jesabel-indflydelse?

⁹ Dette er på ingen måde en kritik af de mange trofaste kvinder i den kristne menighed. En stor del af vidnearbejdet udføres i dag af trofaste søstre, og ved de bibelstudier de leder, fører de skarer af nye til menigheden. Gud selv velsigner dette, som det fremgår af Salme 68:11: „Jehova lader ordet lyde; de kvinder der forkynder godt nyt er en talrig hær.“ Ægtemænd kan blive præget i en gunstig retning af deres hustruers milde og respektfulde adfærd, som er „af stor værdi i Guds øjne“. (1 Peter 3:1-4) Den dygtige, flittige hustru prises af kong  Lemuel. (Ordsprogene 31:10-31) Det er kun når kvinder forlader deres plads og forsøger at forføre mændene eller udfordre eller ignorere deres myndighed at der opstår en Jesabel-indflydelse. — Efeserne 5:22, 23; 1 Korinther 11:3.

10. (a) Hvorfor bliver Jesabel og hendes børn dømt? (b) Hvilken farlig tilstand befinder de der bliver børn af Jesabel sig i, og hvad bør de gøre?

¹⁰ Jesus siger videre angående „kvinden Jesabel“: „Og hendes børn vil jeg dræbe med en dødbringende plage, så alle menighederne vil blive klar over at jeg er den der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give jer hver især efter jeres gerninger.“ (Åbenbaringen 2:23) Jesus har givet Jesabel og hendes børn tid til at ændre sind, men de fortsætter deres umoralske adfærd og må derfor dømmes. Heri ligger der et magtfuldt budskab til kristne i dag. De der efterligner Jesabel, hvad enten det er mænd eller kvinder, og bliver hendes børn ved at krænke Bibelens principper vedrørende moral og myndighed eller ved stædigt at ignorere teokratisk orden, befinder sig i en faretruende tilstand af åndelig sygdom. Det er sandt at hvis en der er åndeligt syg tilkalder menighedens ældste og lader dem bede over ham, vil ’troens bøn gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op’ — forudsat at han ydmygt handler i harmoni med de bønner der bedes. Men ingen må tro at de kan narre Gud eller Kristus ved at forsøge at skjule umoralske handlinger eller ved at give det udseende af at de tjener nidkært. — Jakob 5:14, 15.

11. Hvordan hjælpes menighederne i dag til at være på vagt over for en uretmæssig kvindelig indflydelse?

¹¹ De fleste af Jehovas Vidners menigheder er i dag opmærksomme på denne fare. De ældste holder et vågent øje med tilbøjeligheder til en uteokratisk indstilling eller adfærd. De forsøger at hjælpe både mænd og kvinder som vover sig ud på en farefuld vej, til at blive åndeligt opbygget og komme ind på rette spor igen før det er for sent. (Galaterne 5:16; 6:1) Kærligt og myndigt modvirker disse kristne tilsynsmænd ethvert kvindeligt forsøg på at danne kliker der tager sigte på at fremme en form for kvindefrigørelse. Desuden gives der nu og da betimelig vejledning i Jehovas Vidners publikationer. a   

12. Hvordan udviser Johannesskaren i dag en nidkærhed som svarer til Jehus?

¹² Hvis nogle begår grov umoralitet, og specielt hvis de kommer i vane med det, og ikke vil ændre sind, må de imidlertid udstødes. Vi husker hvor nidkært Jehu udslettede ethvert spor af Jesabels indflydelse i Israel. På samme måde griber Johannesskaren i dag myndigt ind, hvorved de sætter eksemplet for deres „Jonadab“-medarbejdere og viser at de på ingen måde ligner kristenhedens „tolerante“ præster. — 2 Kongebog 9:22, 30-37; 10:12-17.

13. Hvad vil der ske med dem der giver efter for en uret kvindelig indflydelse?

¹³ Som Jehovas sendebud og dommer afslører Guds søn med rette hvordan det står til med nutidens Jesabel og kaster hende på en sygeseng, for hendes åndelige sygdom er tydeligvis kronisk. (Malakias 3:1, 5) De der har givet efter for denne urette kvindelige indflydelse vil også lide stor trængsel — sorgen over at blive udstødt, afskåret fra den kristne menighed som var de døde. Medmindre de ændrer sind, vender om og bliver genoptaget i menigheden må de også imødese den fysiske død, der vil komme ved „en dødbringende plage“ — senest i den store trængsel. I mellemtiden har de mulighed for at komme på fode igen hvis de fuldt ud angrer deres urette handlinger. — Mattæus 24:21, 22; 2 Korinther 7:10.

14. (a) Hvordan bruger Jesus de ældste til at tage sig af visse problemer, herunder en eventuel Jesabel-indflydelse der gør sig gældende? (b) Hvordan bør menigheden støtte de ældste der behandler sådanne problemer?

¹⁴ „Alle menighederne“ må være klar over  at Jesus ransager ’nyrerne’, de dybeste følelser, og ’hjertet’, det indre menneske med dets bevæggrunde. Hertil anvender han betroede stjerner, eller ældste, idet han lader dem tage sig af visse problemer, som for eksempel en Jesabel-indflydelse der gør sig gældende. (Åbenbaringen 1:20) Når disse ældste har undersøgt en sådan sag og har fældet en dom, er det ikke op til enkeltpersoner i menigheden at finde ud af hvorfor den pågældende afgørelse er truffet. Alle bør ydmygt acceptere de ældstes behandling af sådanne sager og fortsætte med at støtte disse stjerner i menigheden. Loyalitet mod Jehova og hans organisationsordning vil blive belønnet. (Salme 37:27-29; Hebræerne 13:7, 17) Måtte du for dit vedkommende blive velsignet når Jesus giver hver især efter hans gerninger. — Galaterne 5:19-24; 6:7-9.

’Hold fast ved det I har’

15. (a) Hvad havde Jesus at sige til dem der ikke var blevet fordærvet af Jesabel? (b) Hvoraf fremgår det at ikke alle som gjorde krav på at være kristne i 1918 var blevet fordærvet af den frafaldne kristenhed?

¹⁵ Jesu næste ord bringer trøst og opmuntring: „Men jeg siger til de andre af jer som er i Tyatira, alle som ikke har denne lære, dem der ikke har lært ’Satans dybder’, som de siger, at kende: Jeg lægger ikke nogen anden byrde på jer. Hold alligevel fast ved det I har, indtil jeg kommer.“ (Åbenbaringen 2:24, 25) Der er trofaste sjæle i Tyatira som ikke har ladet sig påvirke af Jesabel. Svarende hertil har der i 40 år forud for 1918 og i årene siden været kristne som ikke har tolereret den umoralitet og det fordærv der er så udbredt i kristenheden. Den lille gruppe bibelstudenter, nu kendt som Jehovas Vidner, der forsøgte at hjælpe kirkemedlemmer til at indse at mange af  kristenhedens læresætninger havde en ukristen baggrund, har befriet sig selv for ethvert spor af babyloniske lærdomme og skikke som de havde overtaget fra den frafaldne kristenhed. Dette indbefatter ’kvinden Jesabels’ principløse lære.

16. Hvad må vi, ifølge Jesu ord og det styrende råds afgørelse i det første århundrede, holde os fra, skønt der ikke er pålagt os yderligere byrder?

¹⁶ Johannesskaren har også tilskyndet sine medarbejdere, den store skare, til at tage sig i agt for umoralsk påvirkning, der for eksempel gør sig gældende i den fordærvede underholdningsverden. Der er ingen grund til at se på eller give sig af med fordærv hverken af nysgerrighed eller for at undersøge hvad det er man skal undgå. Det er klogt at holde sig på lang afstand af „Satans dybder“. Som Jesus siger: „Jeg lægger ikke nogen anden byrde på jer.“ Dette minder om den bestemmelse det kristne styrende råd udsendte i det første århundrede: „Den hellige ånd og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over dette nødvendige: at I afholder jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr og fra utugt. Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt.“ (Apostelgerninger 15:28, 29) Skal det gå os godt i åndelig henseende må vi altså undgå falsk religion, misbrug af blod (for eksempel ved blodtransfusion) og umoralitet. Dette vil uden tvivl også beskytte vort fysiske helbred.

17. (a) Hvordan har Satan fristet mennesker i dag med ting der forekommer ’dybe’? (b) Hvordan bør vi se på ’dybderne’ i Satans sofistikerede verden?

¹⁷ Satan har også andre „dybder“ i dag, ting der anses for at være ’dybe’, som for eksempel komplicerede spekulationer og filosofiske anskuelser hvormed der lefles for intellektet. Foruden principløse, umoralske ræsonnementer omfatter dette sådanne ting som spiritismen og udviklingsteorien. Hvordan betragter den alvise Skaber disse „dybder“? Apostelen Paulus citerer ham for ordene: „Jeg vil lade de vises visdom gå til grunde.“ I modsætning hertil er „Guds dybder“ enkle, klare og opbyggende. Forstandige kristne undgår ’dybderne’ i Satans sofistikerede verden. Husk at „verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Korinther 1:19; 2:10; 1 Johannes 2:17.

18. Hvilke velsignelser lovede Jesus de salvede kristne der forbliver trofaste til enden, og hvilken forret vil de opstandne få i Harmagedon?

¹⁸ Jesus henvender nu nogle hjertevarmende ord til de kristne i Tyatira, ord som også opmuntrer de salvede kristne i dag: „Og den der sejrer og holder sig til mine gerninger til enden, ham vil jeg give myndighed over nationerne, og  han skal vogte dem med en jernstav så de knuses som lerkar, således som jeg også har fået myndighed fra min Fader.“ (Åbenbaringen 2:26, 27) Hvilken storslået forret! Denne myndighed, som de salvede sejrvindere får ved deres opstandelse, består i at de sammen med Jesus får en andel i at svinge den knusende „jernstav“ mod de oprørske nationer i Harmagedon. Disse nationers kernevåben vil i bedste fald gå af som en fuser når Kristus knuser sine fjender som var de lerkar. — Salme 2:8, 9; Åbenbaringen 16:14, 16; 19:11-13, 15.

19. (a) Hvem er „morgenstjernen“, og hvordan vil den blive givet til dem der sejrer? (b) Hvilken opmuntring er der til den store skare?

¹⁹ Jesus tilføjer: „Og jeg vil give ham morgenstjernen.“ (Åbenbaringen 2:28) Jesus forklarer selv senere hvad denne ’morgenstjerne’ er, idet han siger: „Jeg er Davids rod og afkom, den strålende morgenstjerne.“ (Åbenbaringen 22:16) Ja, det er Jesus der opfylder den profeti Jehova lod komme over Bileams uvillige læber: „En stjerne skal fremtræde fra Jakob, og et scepter rejse sig fra Israel.“ (4 Mosebog 24:17) Hvordan vil Jesus give „morgenstjernen“ til dem der sejrer? Åbenbart ved at give dem ham selv, ved at lade dem indgå det nærest tænkelige, mest fortrolige forhold til ham. (Johannes 14:2, 3) I sandhed en stærk tilskyndelse til at holde ud! Det er også styrkende for den store skare at vide at „morgenstjernen“ snart vil udøve sin regeringsmyndighed ved at genoprette Paradiset på jorden!

Bevar din uangribelighed

20. Hvilken udvikling inden for kristenheden minder os om nogle af svaghederne i menigheden i Tyatira?

²⁰ Dette budskab må have været til stor opmuntring for de kristne i Tyatira. Tænk, den herliggjorte Guds søn i himmelen havde selv talt til dem om nogle af deres problemer! I det mindste nogle af menighedens medlemmer må have reageret positivt på denne kærlige omsorg. Dette det længste af de syv budskaber hjælper os til at udpege den sande kristne menighed i dag. Da Jesus i 1918 kom til Jehovas tempel for at dømme, var det store flertal af de samfund der gjorde krav på at være kristne, besmittet af afgudsdyrkelse og åndelig umoralitet. (Jakob 4:4) Nogle af dem byggede deres tro på lærdomme som var blevet fremsat af viljefaste kvinder i det 19. århundrede, som for eksempel Ellen White fra syvendedagsadventisterne og Mary Baker Eddy fra Kristen Videnskab, og siden har mange kvinder stået på prædikestolene. (Se i modsætning hertil Første Timoteusbrev 2:11, 12.) Inden for de katolske retninger bliver Maria ofte æret mere end Gud og Kristus. Jesus viste hende ikke en sådan ære. (Johannes 2:4; 19:26) Kan samfund der ligger under for en  sådan uretmæssig kvindelig indflydelse, virkelig anerkendes som kristne?

21. Hvordan kan vi som enkeltpersoner tage ved lære af Jesu budskab til Tyatira?

²¹ Hvad enten vi hører til Johannesskaren eller til de andre får, gør vi som enkeltpersoner vel i at overveje dette budskab. (Johannes 10:16) Nogle kan finde det fristende at følge den lette vej, ligesom Jesabel-disciplene i Tyatira. Der er også fristelsen til at gå på kompromis. Det er en udfordring at skulle leve op til Guds krav, for eksempel i forbindelse med ikke at spise blodprodukter eller modtage blodtransfusioner. Nogle mener måske at deres nidkærhed i tjenesten eller det at de holder foredrag giver dem ret til at tage mere afslappet på andre ting, som for eksempel at se voldsprægede og umoralske film eller videobånd, eller at drikke rigeligt med alkohol. Jesu advarsel til de kristne i Tyatira viser at vi ikke må tage os sådanne friheder. Jehova ønsker at vi skal være rene og tjene ham af en hel sjæl, og ikke være tvesindede, sådan som mange af de kristne var i Tyatira.

22. Hvordan understreger Jesus betydningen af at have et hørende øre?

²² Til sidst erklærer Jesus: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ (Åbenbaringen 2:29) Det er fjerde gang han fremsætter denne appel, og den står også som afslutning på de tre sidste budskaber. Har du et hørende øre? Da bliv ved med at lytte opmærksomt til Gud, idet han ved sin ånd fortsætter med at give vejledning gennem sin kanal.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 51]

I dag udføres en stor del af vidnearbejdet af trofaste søstre som beskedent anerkender teokratisk myndighed