Dommen fuldbyrdes over Babylon den Store
Kapitel 35
Dommen fuldbyrdes over Babylon den Store
1. Hvordan beskriver engelen det skarlagenrøde vilddyr, og hvilken visdom er nødvendig for at forstå Åbenbaringens symboler?
I DEN fortsatte beskrivelse af det skarlagenrøde vilddyr fra Åbenbaringen 17:3 siger engelen til Johannes: „Her gælder det den forstand som har visdom: De syv hoveder betyder syv bjerge, som kvinden sidder på. Og der er syv konger: de fem er faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommet, men når han kommer, skal han forblive en kort tid.“ (Åbenbaringen 17:9, 10) Engelen formidler her visdom ovenfra, den eneste visdom der kan give os forståelse af Åbenbaringens symboler. (Jakob 3:17) Det er denne visdom der sætter Johannesskaren og dens medarbejdere i stand til at indse alvoren af de tider vi lever i. Den skaber i hengivne hjerter dyb værdsættelse af Jehovas domme, som snart skal fuldbyrdes, og indgiver dem en sund frygt for Jehova. Det er som der siges i Ordsprogene 9:10: „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse, og kundskab om den Allerhelligste er forstand.“ Hvad åbenbarer den guddommelige visdom os om vilddyret?
2. Hvad betyder det skarlagenrøde vilddyrs syv hoveder, og hvordan kunne det siges at „de fem er faldet“ og at „den ene er der“?
2 Det glubske vilddyrs syv hoveder står for syv „bjerge“ eller syv „konger“. Begge udtryk anvendes i Bibelen til at betegne regeringer eller riger. (Jeremias 51:24, 25; Daniel 2:34, 35, 44, 45) I Bibelen omtales seks verdensriger som har haft berøring med Guds folk: Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland og Rom. Fem af disse var allerede kommet og gået på den tid da Johannes fik Åbenbaringen, hvorimod Rom stadig var et livskraftigt verdensrige. Dette stemmer udmærket med ordene: „de fem er faldet, den ene er der.“ Hvilket rige er så „den anden“ der skulle komme?
3. (a) Hvornår blev Romerriget delt i to? (b) Hvad skete der i den vestlige del? (c) Hvordan må man betragte Det Hellige Romerske Rige?
3 Romerriget blev stående og udvidede sit herredømme i flere hundrede år efter Johannes’ tid. I år 330 flyttede kejser Konstantin sin hovedstad fra Rom til Byzantion, som han omdøbte til Konstantinopel. I 395 blev Romerriget delt i et østligt og et vestligt rige. I 410 faldt byen Rom for vestgoternes konge Alarik (en germansk stamme der havde omvendt sig til den arianske udgave af „kristendommen“). Andre germanske stammer (der også var „kristne“) indtog Spanien og store dele af Romerrigets områder i Nordafrika. De efterfølgende århundreder var præget af uro og omvæltninger. I vest fremstod betydningsfulde kejsere som Karl den Store, der knyttede en alliance med pave Leo III i det 9. århundrede, og Frederik II, der regerede i det 13. århundrede. Men deres rige, som de kaldte Det Hellige Romerske Rige, var langt mindre end Romerriget havde været i sin storhedstid. Snarere end at være et nyt imperium, var det en genoprettelse eller en videreførelse af dette gamle rige.
4. Hvilken fremgang havde det østlige rige, men hvordan gik det med store dele af det område som Rom havde hersket over i Nordafrika, Spanien og Syrien?
4 Det østromerske rige med hovedstaden Konstantinopel fortsatte i et noget spændt forhold til det vestromerske rige. I det sjette århundrede var den østromerske kejser Justinian I i stand til at generobre store dele af Nordafrika, og han gik også ind i Spanien og Italien. I det syvende århundrede genvandt Justinian II nogle områder af Makedonien som var blevet erobret af slaviske stammer. Men ved begyndelsen af det ottende århundrede var store dele af de tidligere romerske områder i Nordafrika, Spanien og Syrien kommet ind under det nye islamiske imperium og var dermed gledet både Konstantinopel og Rom af hænde.
5. Hvordan gik der mange hundrede år før de sidste politiske spor af Romerriget var forsvundet, selv om byen Rom faldt allerede i år 410?
5 Byen Konstantinopel holdt stand mod både persere, arabere, bulgarere og russere, og da den omsider faldt i 1203, var det ikke for muslimerne, men for korsfarerne vestfra. I 1453 blev byen imidlertid indtaget af den muslimske, osmanniske hersker Mehmet II og blev snart efter gjort til hovedstad i det osmanniske, eller tyrkiske, storrige. Selv om byen Rom faldt i 410, gik der altså mange hundrede år før alle politiske spor af Romerriget forsvandt fra verdensskuepladsen. Og selv efter dette var dets indflydelse stadig mærkbar i de religiøse imperier der byggede på pavevældet i Rom og de ortodokse kirker i øst.
6. Hvilke helt nye imperier opstod, og hvilket af dem blev det stærkeste?
6 Omkring det 15. århundrede begyndte nogle lande imidlertid at opbygge helt nye imperier. Skønt nogle af disse nye stormagter opstod i områder som tidligere havde hørt under Rom, var deres imperier ikke blot en videreførelse af Romerriget. Både Portugal, Spanien, Frankrig og Nederlandene skaffede sig vidtstrakte besiddelser. Stærkest blev imidlertid England, der kom til at herske over et vældigt imperium hvor ’solen aldrig gik ned’. Dette imperium omfattede til forskellige tider store dele af Nordamerika, Afrika, Indien og Sydøstasien, såvel som den sydlige del af Stillehavsområdet.
7. Hvordan opstod der en slags dobbeltverdensmagt, og hvor længe sagde Johannes at det syvende ’hoved’, eller den syvende verdensmagt, ville bestå?
7 Ved begyndelsen af det 19. århundrede havde nogle af kolonierne i Nordamerika revet sig løs fra England og dannet de uafhængige Amerikas Forenede Stater. Politisk bestod der længe et modsætningsforhold mellem den nye nation og det gamle moderland, men den første verdenskrig tvang begge lande til at vedkende sig deres fælles interesser og befæstede et særligt forhold mellem dem. Derved opstod der en slags dobbeltverdensmagt, bestående af Amerikas Forenede Stater, som nu var verdens rigeste nation, og Storbritannien, sædet for verdens største imperium. Her var det syvende ’hoved’, den syvende verdensmagt, der bestod ind i endens tid og beherskede de områder hvor de nutidige vidner for Jehova begyndte deres virke. I sammenligning med det sjette hoveds langvarige herredømme består det syvende kun „en kort tid“, indtil Guds rige udsletter alle statsdannelser.
Hvorfor kaldes det en ottende konge?
8, 9. Hvordan omtaler engelen det symbolske skarlagenrøde vilddyr, og i hvilken forstand stammer det fra de syv?
8 Engelen forklarer videre: „Og vilddyret som var, men ikke er, er også selv en ottende konge, men stammer fra de syv, og det går bort til ødelæggelse.“ (Åbenbaringen 17:11) Det symbolske skarlagenrøde vilddyr „stammer fra“ de syv hoveder. Det vil sige at det skylder disse hoveder — hovederne på det oprindelige ’vilddyr fra havet’, som det selv er et billede af — sin eksistens. På hvilken måde? Jo, det hoved der havde overtaget i 1919, var den angloamerikanske magt. De foregående seks hoveder var faldet, og stillingen som den dominerende magt i verden var gået over til dette dobbelte hoved og beroede nu dér. Dette syvende hoved, den nuværende repræsentant i den lange række af verdensriger, var drivkraften bag oprettelsen af Folkeforbundet og er stadig den magt der yder De Forenede Nationer den største opbakning og økonomiske støtte. Symbolsk set stammer det skarlagenrøde vilddyr — den ottende konge — således fra de oprindelige syv hoveder. Betragtet under denne synsvinkel harmonerer udtalelsen om at det skarlagenrøde vilddyr stammer fra de syv, udmærket overens med den tidligere åbenbaring om at det var vilddyret med de to horn ligesom et lam (den angloamerikanske verdensmagt, det oprindelige vilddyrs syvende hoved) der anbefalede at billedet blev lavet, og gav det liv. — Åbenbaringen 13:1, 11, 14, 15.
9 Desuden omfattede Folkeforbundets oprindelige medlemmer, foruden Storbritannien, flere stater hvis land havde været regeringssæde for nogle af de tidligere hoveder, nemlig Grækenland, Iran (Persien) og Italien (Rom). Efterhånden er stater som behersker stort set alle de områder der hørte ind under de seks tidligere verdensriger, blevet medlemmer af vilddyrets billede. Også i denne betydning kan det siges at det skarlagenrøde vilddyr stammer fra de syv verdensriger.
10. (a) Hvordan kan det siges at det skarlagenrøde vilddyr ’selv er en ottende konge’? (b) Hvordan har en leder af det tidligere Sovjetunionen erklæret sin støtte til De Forenede Nationer?
10 Læg mærke til at det skarlagenrøde vilddyr ’også selv er en ottende konge’. FN er udformet så det ligner en verdensregering. Undertiden har det endog optrådt i denne rolle ved at sende hære ud for at løse internationale stridigheder, som for eksempel i Korea, på Sinajhalvøen, i visse afrikanske lande og i Libanon. Men det er kun billedet af en konge. Ligesom et religiøst billede har det ikke nogen virkelig indflydelse eller magt ud over den det udstyres med af dem der har frembragt det og tilbeder det. Til tider forekommer dette symbolske vilddyr at være svagt; men FN er aldrig blevet fuldstændig tappet for kraft, som da diktator-orienterede medlemmer trak sig ud af Folkeforbundet og sendte det magtesløst i afgrunden. (Åbenbaringen 17:8) Skønt de ikke just er meningsfæller på andre områder, erklærede en fremtrædende leder af det tidligere Sovjetunionen i 1987 sin støtte til FN ligesom paverne i Rom har gjort. Han opfordrede endog til at man indførte „et omfattende system til international sikkerhed“ baseret på FN. Som Johannes snart skal erfare, vil den tid komme da FN optræder med stor myndighed. Derefter vil det selv ’gå bort til ødelæggelse’.
Ti konger med myndighed i én time
11. Hvad fortæller Jehovas engel om de ti horn på det skarlagenrøde vilddyr?
11 I det foregående kapitel i Åbenbaringen udgød den sjette og den syvende engel to skåle med Guds harme. Derved blev vi underrettet om at jordens konger er ved at blive samlet til Guds krig ved Harmagedon og at Babylon den Store vil blive „husket for Guds øjne“. (Åbenbaringen 16:1, 14, 19) Vi vil nu få mere at vide om hvordan Guds domme over disse elementer vil blive fuldbyrdet. Lyt igen til Jehovas engel der taler til Johannes. „Og de ti horn som du så, betyder ti konger, som endnu ikke har fået herredømme, men de får myndighed som konger én time sammen med vilddyret. De har én tanke, og derfor giver de deres magt og myndighed til vilddyret. De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ — Åbenbaringen 17:12-14.
12. (a) Hvad skildrer de ti horn? (b) I hvilken forstand havde de symbolske ti horn ’endnu ikke fået herredømme’? (c) Hvordan har de symbolske ti horn herredømme nu, og hvor længe vil de have det?
12 De ti horn skildrer alle de politiske magter der i øjeblikket optræder på verdensskuepladsen og som støtter vilddyrets billede. Det er meget få af de lande der findes nu, der var kendt på Johannes’ tid. Og de der var, som for eksempel Ægypten og Persien (Iran), har i dag en helt anden politisk struktur end dengang. Derfor kunne det siges at i det første århundrede havde de ti horn ’endnu ikke fået herredømme’. Men nu på Herrens dag har de herredømme eller politisk myndighed. Med de store kolonirigers sammenbrud, især siden den anden verdenskrig, er der opstået mange nye nationer. Både disse nye nationer og de magter der har bestået længere, skal herske sammen med vilddyret en kort tid — blot „én time“ — inden Jehova gør ende på al verdslig, politisk myndighed i Harmagedon.
13. Hvordan har de ti horn „én tanke“, og hvordan vil de derfor stille sig til Lammet?
13 Nationalismen er i dag en af de stærkeste kræfter som driver disse ti horn. De har „én tanke“ i den forstand at de ønsker at bevare deres nationale suverænitet frem for at anerkende Guds rige. Det var deres vigtigste grund til at tilslutte sig Folkeforbundet og siden De Forenede Nationer — at bevare verdensfreden og derved sikre deres egen eksistens. Denne indstilling betyder at hornene vil modstå Lammet, „herrers Herre og kongers Konge“, eftersom det er Jehovas hensigt at hans rige ved Jesus Kristus snart skal træde i stedet for alle disse riger. — Daniel 7:13, 14; Mattæus 24:30; 25:31-33, 46.
14. Hvordan er det muligt for de herskende i verden at føre krig mod Lammet, og hvad vil udfaldet blive?
14 Denne verdens herskere kan naturligvis intet gøre mod Jesus selv. Han befinder sig i himmelen, langt uden for deres rækkevidde. Men Jesu brødre, de der er tilbage af kvindens afkom, befinder sig stadig på jorden og forekommer at være en let modstander. (Åbenbaringen 12:17) Mange af hornene har allerede behandlet dem særdeles fjendtligt, og på denne måde har de ført krig mod Lammet. (Mattæus 25:40, 45) Men snart kommer tiden da Guds rige „vil knuse og gøre ende på alle disse riger“. (Daniel 2:44) Da vil jordens konger befinde sig i en håbløs kamp mod Lammet, hvilket vi skal se i det følgende. (Åbenbaringen 19:11-21) Her erfarer vi dog nok til at indse at nationerne ikke vil sejre. Skønt de og det skarlagenrøde FN-vilddyr har deres ene, fælles tanke, kan de ikke besejre „herrers Herre og kongers Konge“ og heller ikke „de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham“, heriblandt hans salvede disciple som stadig er på jorden. Disse vil også sejre, nemlig ved at bevare deres uangribelighed som svar på Satans ondsindede anklager. — Romerne 8:37-39; Åbenbaringen 12:10, 11.
Skøgen gøres øde og nøgen
15. Hvad siger engelen om skøgen og om de ti horns og vilddyrets holdning til hende?
15 Guds folk er ikke det eneste mål for de ti horns fjendskab. Engelen henleder nu igen Johannes’ opmærksomhed på skøgen: „Og han siger til mig: ’De vande som du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og nationer og tungemål. Og de ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.’“ — Åbenbaringen 17:15, 16.
16. Hvorfor vil Babylon den Store ikke kunne sætte sin lid til at dets vande vil beskytte det når de politiske regeringer vender sig imod det?
16 Ligesom fortidens Babylon satte sin lid til sine vandbaserede forsvarsværker, sætter det store Babylon i dag sin lid til sit enorme antal medlemmer, „folk og skarer og nationer og tungemål“. Engelen henleder meget passende vor opmærksomhed på disse før han fortæller om en chokerende vending begivenhederne vil tage: Jordens politiske regeringer vil vende sig voldeligt mod Babylon den Store. Hvad vil alle disse ’folk, skarer, nationer og tungemål’ da gøre? Guds folk er allerede i færd med at advare Babylon den Store om at Eufratfloden vil tørre ud. (Åbenbaringen 16:12) Vandene vil efterhånden trække sig fuldstændig bort. De vil ikke kunne yde den frastødende gamle skøge nogen virkelig hjælp eller støtte i nødens stund. — Esajas 44:27; Jeremias 50:38; 51:36, 37.
17. (a) Hvorfor vil Babylon den Stores rigdomme ikke redde det? (b) Hvordan vil Babylon den Stores endeligt blive? (c) Hvad, foruden de ti horn eller de enkelte nationer, er med til at hærge Babylon den Store?
17 Babylon den Stores umådelige materielle rigdomme vil ikke redde hende. De vil måske endda snarere fremskynde hendes tilintetgørelse, for synet viser at når vilddyret og de ti horn giver deres had til hende frit løb, vil de rive hendes kongelige klæder og alle hendes smykker af hende. De vil plyndre hendes rigdomme. De ’gør hende nøgen’, idet de til skændsel for hende afslører hendes sande karakter. Hvilken blottelse! Hendes endeligt bliver også langtfra ærefuldt. De tilintetgør hende, ’æder hendes kød’, reducerer hende til et livløst skelet. Til sidst ’opbrænder de hende med ild’. Hun bliver brændt ligesom et lig der bærer pestsmitte, og får ikke nogen hæderlig begravelse! Det er ikke nationerne alene, repræsenteret ved de ti horn, der tilintetgør den store skøge, men „vilddyret“, FN selv, gør fælles sag med dem i deres hærgen. FN vil give sin billigelse til udslettelsen af den falske religion. Et flertal af FN’s mere end 190 medlemslande har allerede, ved deres stemmeafgivning, vist en fjendtlig indstilling til religionen, især kristenhedens religion.
18. (a) Hvilke vidnesbyrd er der om at et indgreb fra nationernes side mod den babyloniske religion kunne blive muligt? (b) Hvad vil være den egentlige grund til det altomfattende angreb på den store skøge?
18 Hvad skulle få nationerne til at fare så voldsomt frem mod deres tidligere elskerinde? Vi har i den nyere tids historie set vidnesbyrd om at et sådant indgreb mod den babyloniske religion kunne blive muligt. Den officielle, statslige modstand har stærkt begrænset religionens indflydelse i lande som det tidligere Sovjetunionen og Kina. I de protestantiske dele af Europa har udbredt tvivl og ligegyldighed fået kirkerne til at stå tomme, med det resultat at religionen praktisk taget er død. Det vældige katolske imperium sønderslides af oprør og uoverensstemmelser, som dets ledere har været ude af stand til at lægge en dæmper på. Dog må vi ikke glemme at dette sidste, altomfattende angreb på Babylon den Store kommer som et udtryk for Guds uforanderlige dom over den store skøge.
De udfører Guds tanke
19. (a) Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Jehova eksekverede sin dom over det frafaldne Jerusalem i 607 f.v.t.? (b) Hvad tjener Jerusalems øde og ubeboede tilstand efter 607 f.v.t. som et billede på?
19 Hvordan eksekverer Jehova denne dom? Som illustration kan vi se på hvordan han greb ind over for sit frafaldne folk i fortiden, om hvem han sagde: „Hos Jerusalems profeter har jeg set noget der er grufuldt: de begår ægteskabsbrud og vandrer i løgn; og de har styrket de ondes hænder så de ikke vender om, hver fra sin ondskab. For mig er de alle blevet som Sodoma, og dets indbyggere som Gomorra.“ (Jeremias 23:14) I 607 f.v.t. brugte Jehova Nebukadnezar til at straffe denne by der i åndelig forstand var som en ægteskabsbryderske, og lod ham ’tage hendes klæder af hende, tage hendes smukke ting og efterlade hende nøgen og bar’. (Ezekiel 23:4, 26, 29) Datidens Jerusalem var et forbillede på kristenheden i vore dage, og som Johannes har set i tidligere syner, vil Jehova straffe kristenheden og resten af den falske religion på samme måde. At Jerusalem efter 607 f.v.t. lå øde og ubeboet hen, viser hvordan kristenheden vil se ud efter at den er blevet berøvet sine rigdomme og er blevet afsløret i al sin skændighed. Og det vil ikke gå resten af det store Babylon spor bedre.
20. (a) Hvordan viser Johannes at Jehova endnu en gang vil bruge jordiske herskere til at eksekvere sin dom? (b) Hvad er Guds „tanke“? (c) Hvordan vil nationerne udføre deres „ene tanke“, men hvis tanke vil det i virkeligheden være der bliver udført?
20 Jehova bruger igen jordiske herskere til at eksekvere sin dom. „For Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke, ja at udføre deres ene tanke ved at give deres herredømme til vilddyret, indtil Guds ord vil være fuldbyrdet.“ (Åbenbaringen 17:17) Hvad er Guds „tanke“? At få Babylon den Stores skarprettere til at slutte sig sammen for at tilintetgøre hende fuldstændigt. Deres motiv til at angribe hende vil naturligvis være at udføre deres egen „ene tanke“. De vil føle at det tjener deres egne nationalistiske interesser at vende sig mod den store skøge. De vil måske komme til at betragte den organiserede religions fortsatte eksistens inden for deres grænser som en trussel mod deres suverænitet. Men det vil i virkeligheden være Jehova der styrer begivenhederne; de vil udføre hans tanke ved med ét slag at tilintetgøre hans ældgamle, skøgeagtige fjende! — Jævnfør Jeremias 7:8-11, 34.
21. Hvad vil nationerne øjensynlig gøre med De Forenede Nationer, eftersom det skarlagenrøde vilddyr vil blive brugt til at udslette Babylon den Store?
21 Ja, nationerne vil bruge det skarlagenrøde vilddyr, De Forenede Nationer, til at tilintetgøre Babylon den Store. De vil ikke handle på eget initiativ, for det er Jehova der indgiver i deres hjerter „at udføre deres ene tanke ved at give deres herredømme til vilddyret“. Når den tid kommer vil nationerne uden tvivl se behovet for at styrke De Forenede Nationer. De vil så at sige give det tænder — overlade det den magt og myndighed de har, så det kan vende sig mod den falske religion og bekæmpe den „indtil Guds ord vil være fuldbyrdet“. Således bliver den gamle skøge fuldstændig fjernet. Hvilken befrielse!
22. (a) Hvad ligger der i de ord hvormed engelen afslutter sit vidnesbyrd? (b) Hvordan reagerer Jehovas Vidner på afsløringen af hemmeligheden?
22 Som for at understrege at Jehovas dom over den falske religions verdensimperium med sikkerhed vil blive eksekveret, afslutter engelen sit vidnesbyrd med at sige: „Og kvinden som du så, er den store by som har herredømme over jordens konger.“ (Åbenbaringen 17:18) Ligesom Babylon på Belsazzars tid er det store Babylon „blevet vejet på vægten og fundet for let“. (Daniel 5:27) Eksekveringen af dommen vil være hurtig og endelig. Og hvordan reagerer Jehovas Vidner på afsløringen af hemmeligheden om den store skøge og det skarlagenrøde vilddyr? Jo, de forkynder nidkært Jehovas domsdag, mens de taler „med ynde“ til dem der oprigtigt søger sandheden. (Kolossenserne 4:5, 6; Åbenbaringen 17:3, 7) Som det fremgår af det næste kapitel, må alle som ønsker at overleve når den store skøge tilintetgøres, handle nu, uden tøven!
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 252]
Rækken af de syv verdensriger
ÆGYPTEN
ASSYRIEN
BABYLON
MEDO-PERSIEN
GRÆKENLAND
ROM
ANGLO-AMERIKA
[Illustrationer på side 254]
’Det er selv en ottende konge’
[Illustration på side 255]
Idet de vender Lammet ryggen „giver de deres magt og myndighed til vilddyret“
[Illustration på side 257]
Kristenheden vil ligesom fortidens Jerusalem blive lagt fuldstændig i grus
