Et triumfkor synger den nye sang
Kapitel 29
Et triumfkor synger den nye sang
Niende syn — Åbenbaringen 14:1-20
Emne: De 144.000 står sammen med Lammet på Zions Bjerg; engle bringer bekendtgørelser som lyder ud over jorden; der høstes
Tiden for opfyldelsen: Fra 1914 til den store trængsel
1. Hvad har vi allerede fået at vide ved at undersøge kapitlerne 7, 12 og 13 i Åbenbaringen, og hvad vil vi nu erfare?
HVOR er det velgørende at gå videre til Johannes’ næste syn! I stedet for dragens groteske, vilddyragtige organisationer ser vi nu Jehovas loyale tjenere og den virksomhed de udfolder på Herrens dag. (Åbenbaringen 1:10) I Åbenbaringen 7:1, 3 har vi allerede fået at vide at de fire ødelæggelsesvinde holdes tilbage indtil alle 144.000 af disse salvede trælle er blevet beseglet. I Åbenbaringen 12:17 har vi set at „de øvrige af [kvindens] afkom“ i denne periode er blevet Satans, eller dragens, særlige angrebsmål. Og i Åbenbaringen, kapitel 13, har vi fået en levende skildring af de politiske organisationer Satan har frembragt på jorden for at udsætte Jehovas trofaste tjenere for hårdt pres og grusom forfølgelse. Men denne ærkefjende kan ikke hindre gennemførelsen af Guds hensigt! Vi vil nu erfare at alle de 144.000 bliver indsamlet på trods af Satans ondsindede virksomhed.
2. Hvilken forhåndsskildring af et lykkeligt resultat giver Johannes os i Åbenbaringen 14:1, og hvem er Lammet?
2 Johannes, og dermed Johannesskaren i vor tid, får en forhåndsskildring af dette lykkelige resultat: „Og jeg så, og se! Lammet stod på Zions bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander.“ (Åbenbaringen 14:1) Som vi har set, er dette lam identisk med den Mikael der rensede himmelen ved at kaste Djævelen og hans dæmoner ud derfra. Han er den Mikael der ifølge Daniel „står op for [Guds] folks sønner“ idet han gør sig rede til at ’stå frem’ for at eksekvere Jehovas retfærdige domme. (Daniel 12:1; Åbenbaringen 12:7, 9) Siden 1914 har dette Guds lam, der bragte sig selv som et offer, stået på Zions Bjerg som den messianske konge.
3. Hvad er det „Zions bjerg“ som Lammet og de 144.000 står på?
3 Det er som Jehova forudsagde: „Jeg er den som har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.“ (Salme 2:6; 110:2) Dette hentyder ikke kun til det jordiske Zions Bjerg med den jordiske by Jerusalem, hvor kongerne i Davids slægt regerede. (1 Krønikebog 11:4-7; 2 Krønikebog 5:2) Nej, for efter sin død og opstandelse i år 33 blev Jesus lagt som en hjørnegrundsten på det himmelske Zions Bjerg, det sted i himmelen hvor Jehova besluttede at lægge ’byen der tilhører den levende Gud, det himmelske Jerusalem’. „Zions bjerg“ symboliserer altså her den ophøjede stilling der indtages af Jesus og hans medarvinger, som udgør det himmelske Jerusalem, det vil sige Riget. (Hebræerne 12:22, 28; Efeserne 3:6) Det er den prægtige kongelige stilling som Jehova ophøjer dem til i løbet af Herrens dag. Op gennem århundrederne har de salvede kristne som „levende sten“ ivrigt set frem til at skulle stå på dette himmelske Zions Bjerg, forenede med den herliggjorte Herre Jesus Kristus i hans majestætiske rige. — 1 Peter 2:4-6; Lukas 22:28-30; Johannes 14:2, 3.
4. Hvordan kan det siges at alle de 144.000 står på Zions Bjerg?
4 Johannes ser ikke blot Jesus men også hele det samlede antal medarvinger til det himmelske rige stå på Zions Bjerg. På den tid der skildres i synet er mange af de 144.000 allerede kommet i himmelen, men ikke alle. Senere i det samme syn får Johannes at vide at nogle af de hellige stadig må holde ud og dø trofaste. (Åbenbaringen 14:12, 13) En del af de 144.000 er altså stadig på jorden. Hvordan kan Johannes da se dem alle stå sammen med Jesus på Zions Bjerg? * Det kan han fordi medlemmerne af den salvede kristne menighed allerede nu er „kommet til et Zions bjerg og en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem“. (Hebræerne 12:22) Ligesom Paulus var mens han endnu befandt sig på jorden, er de allerede nu — i åndelig forstand — blevet oprejst til at være i samhørighed med Kristus Jesus i det himmelske. (Efeserne 2:5, 6) Desuden efterkom de i 1919 opfordringen: „Stig herop,“ og steg i billedlig forstand „op til himmelen i skyen“. (Åbenbaringen 11:12) På baggrund af disse skriftsteder kan vi sige at alle de 144.000 — i åndelig forstand — befinder sig på Zions Bjerg sammen med Jesus Kristus.
5. Hvilke navne står skrevet på de 144.000’s pander, og hvilken betydning har hvert af disse navne?
5 De 144.000 har intet fællesskab med dem der tilbeder vilddyret og som er blevet mærket med det symbolske tal 666. (Åbenbaringen 13:15-18) Disse loyale har derimod Guds navn og Lammets navn skrevet på deres pander. Johannes, der var jøde, så uden tvivl her Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver, יהוה. * Ved i symbolsk forstand at have Jesu Faders navn skrevet på deres pander, gør disse beseglede det klart for alle at de er Jehovas Vidner, hans trælle. (Åbenbaringen 3:12) At de også har Jesu navn stående på deres pander, viser at de anerkender at han ejer dem. Han er deres kommende ægtemand, og de er hans vordende „brud“, „en ny skabning“ der tjener Gud med udsigt til himmelsk liv. (Efeserne 5:22-24; Åbenbaringen 21:2, 9; 2 Korinther 5:17) Deres nære forhold til Jehova og Jesus Kristus indvirker på alle deres tanker og handlinger.
De synger ligesom en ny sang
6. Hvilken sang hører Johannes, og hvordan beskriver han den?
6 I harmoni med dette fortæller Johannes: „Og jeg hørte en lyd fra himmelen som lyden af mange vande og som lyden af kraftig torden; og lyden som jeg hørte, var som af sangere der akkompagnerer sig selv på harpe og spiller på deres harper. Og de synger ligesom en ny sang foran tronen og foran de fire levende skabninger og de ældste; og ingen var i stand til at lære den sang uden de hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden.“ (Åbenbaringen 14:2, 3) Det er ikke mærkeligt at 144.000 stemmer forenet i et melodisk kor kan minde Johannes om brusende vandfald og buldrende tordenbrag. Og hvor lyder det smukt når der spilles på harpe til! (Salme 81:2) Hvilket kor på jorden kunne nogen sinde lyde så prægtigt som dette storslåede kor?
7. (a) Hvilken ny sang er det der omtales i Åbenbaringen 14:3? (b) Hvordan kan sangen i Salme 149:1 være ny i vor tid?
7 Hvilken „ny sang“ er det der synges? Som vi nævnte i behandlingen af Åbenbaringen 5:9, 10, handler sangen om Jehovas hensigter i forbindelse med Riget og den vidunderlige foranstaltning han har truffet gennem Jesus Kristus til at gøre det åndelige Israel „til et kongerige og til præster for vor Gud“. Det er en lovsang til Jehova om de nye ting han udretter ved hjælp af Guds Israel og til gavn for det. (Galaterne 6:16) Medlemmerne af dette åndelige Israel efterkommer salmistens opfordring: „I skal lovsynge Jah! Syng en ny sang for Jehova, hans pris i de loyales menighed. Lad Israel fryde sig over Ham som frembragte det; lad Zions sønner juble over deres Konge.“ (Salme 149:1, 2) Disse ord blev ganske vist skrevet for mange hundrede år siden, men i vor tid er de blevet sunget med ny forståelse. I 1914 blev det messianske rige født. (Åbenbaringen 12:10) I 1919 begyndte Jehovas tjenere på jorden at forkynde „rigets ord“ med fornyet nidkærhed. (Mattæus 13:19) Ansporet af årsteksten for 1919 (Esajas 54:17) og tilskyndet af at de var blevet ført ind i et åndeligt paradis, begyndte de i det år at ’synge og spille i deres hjerte for Jehova’. — Efeserne 5:19.
8. Hvorfor er det kun de 144.000 der er i stand til at lære den nye sang i Åbenbaringen 14:3?
8 Men hvorfor er det kun de 144.000 der kan lære den sang der omtales i Åbenbaringen 14:3? Det er det fordi den handler om deres erfaringer som udvalgte arvinger til Guds rige. Det er kun dem der bliver antaget som Guds sønner og salvet med hellig ånd. Det er kun dem der bliver købt fra jorden for at blive en del af det himmelske rige, og det er kun dem der ’skal være præster og skal herske som konger’ sammen med Jesus Kristus i tusind år for at føre menneskene frem til fuldkommenhed. Det er kun dem der ses ’synge ligesom en ny sang’ i Jehovas nærhed. * Disse enestående erfaringer og udsigter giver dem en ganske særlig forståelse og værdsættelse af Riget og sætter dem i stand til at synge om det på en måde som ingen andre kan gøre det. — Åbenbaringen 20:6; Kolossenserne 1:13; 1 Thessaloniker 2:11, 12.
9. Hvordan har de der udgør den store skare reageret på de salvedes sang, og hvilken tilskyndelse har de således fulgt?
9 Der er imidlertid nogle som lytter og giver agt på det de synger. Siden 1935 har en voksende stor skare andre får hørt deres triumfkor og har følt sig tilskyndet til at forkynde Guds rige sammen med dem. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9) Disse nyankomne kan ganske vist ikke lære at synge nøjagtig den samme nye sang som de fremtidige regenter i Guds rige synger. Men de synger også en melodisk lovsang til Jehova, en hymne der lovpriser Jehova for de nye ting han gennemfører. Derved følger de salmistens tilskyndelse: „Syng en ny sang for Jehova. Syng for Jehova, I der bor på hele jorden. Syng for Jehova, velsign hans navn. Fortæl dag efter dag den gode nyhed om hans frelse. Forkynd om hans herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene. Tilskriv Jehova, I folkeslagenes slægter, tilskriv Jehova herlighed og styrke. Sig blandt nationerne: ’Jehova er blevet konge.’“ — Salme 96:1-3, 7, 10; 98:1-9.
10. Hvordan kan de 144.000 synge „foran“ de symbolske 24 ældste?
10 Hvordan kan de 144.000 synge „foran“ de ældste, eftersom de 24 ældste er de 144.000 i deres himmelske herlighed? Tidligt på Herrens dag blev de der var „døde i samhørighed med Kristus“ oprejst som åndeskabninger. Det vil sige at de trofaste salvede kristne der har sejret, nu befinder sig i himmelen, hvor de udfører opgaver som svarer til dem der varetages af 24 skifter af præstelige ældste. De er indbefattet i synet af Jehovas himmelske organisation. (1 Thessaloniker 4:15, 16; 1 Krønikebog 24:1-18; Åbenbaringen 4:4; 6:11) Resten af de 144.000 som stadig befinder sig på jorden, synger derfor den nye sang foran, eller i overværelse af, deres opstandne brødre i himmelen.
11. Hvorfor omtales de salvede sejrvindere både som de 24 ældste og som de 144.000?
11 Her kunne vi også spørge: Hvorfor bliver de salvede sejrvindere både omtalt som de symbolske 24 ældste og som de 144.000? Det er fordi Åbenbaringen betragter denne gruppe under to forskellige synsvinkler. Når de fremstilles som 24 ældste er de altid skildret i deres endelige stilling rundt om Jehovas trone, indsat som konger og præster i himmelen. Disse ældste symboliserer den samlede skare på 144.000 i dens himmelske stilling, selv om en lille rest af den endnu befinder sig på jorden. (Åbenbaringen 4:4, 10; 5:5-14; 7:11-13; 11:16-18) I Åbenbaringens 7. kapitel rettes opmærksomheden imidlertid mod de 144.000 som nogle der kommer fra menneskeslægten, og der lægges vægt på at Jehova har til hensigt at besegle hver enkelt af dem, det fulde antal åndelige israelitter, og at skænke frelse til en talløs stor skare. I det 14. kapitel fremstilles et billede som bekræfter at hele rigsskaren bestående af 144.000 enkelte sejrvindere vil blive samlet med Lammet på Zions Bjerg. De krav der må opfyldes af dem der hører til de 144.000, nævnes også, hvilket vi nu skal se. *
De følger Lammet
12. (a) Hvordan fortsætter Johannes sin beskrivelse af de 144.000? (b) I hvilken forstand er de 144.000 jomfruer?
12 Johannes fortsætter med sin beskrivelse af de 144.000 der er „købt fra jorden“ idet han siger: „Det er dem som ikke har besmittet sig med kvinder; ja, de er jomfruer. Det er dem der bliver ved med at følge Lammet hvor det end går hen. Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet, og i deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“ (Åbenbaringen 14:4, 5) At de 144.000 er „jomfruer“ vil ikke sige at medlemmerne af denne skare nødvendigvis er ugifte mens de lever i kødet. Apostelen Paulus skrev til de kristne der havde en himmelsk kaldelse at der nok var fordele ved at være ugift som kristen, men at ægteskabet under visse omstændigheder var at foretrække. (1 Korinther 7:1, 2, 36, 37) Det der kendetegner medlemmerne af denne skare, er åndelig jomfruelighed. De har ikke begået åndeligt ægteskabsbrud med denne verdens politik eller med falsk religion. (Jakob 4:4; Åbenbaringen 17:5) Som bruden der er trolovet med Kristus har de bevaret sig rene, „dadelfrie ... midt i en forkvaklet og forvildet generation“. — Filipperne 2:15.
13. Hvorfor udgør de 144.000 en passende brud for Jesus Kristus, og hvordan bliver de „ved med at følge Lammet hvor det end går hen“?
13 Desuden er der ’ikke fundet løgn i deres mund’. Hvad dette angår er de som deres konge, Jesus Kristus. Som fuldkomment menneske ’begik han ikke synd, og der blev heller ikke fundet svig i hans mund’. (1 Peter 2:21, 22) Ved at de både er dadelfri og sanddru, står de beredt som en ren brud til Jehovas store ypperstepræst. Da Jesus var på jorden indbød han retskafne mennesker til at følge sig. (Markus 8:34; 10:21; Johannes 1:43) De der tog imod indbydelsen efterlignede hans livsform og fulgte hans lære. På denne måde bliver de salvede i deres jordiske liv „ved med at følge Lammet hvor det end går hen“, idet Jesus leder dem gennem Satans verden.
14. (a) I hvilken forstand er de 144.000 „en førstegrøde for Gud og for Lammet“? (b) I hvilken sammenhæng er den store skare også en førstegrøde?
14 De 144.000 er „købt fra jorden“, „købt fra menneskeslægten“. De er blevet antaget som sønner af Gud, og efter deres opstandelse vil de ikke længere være mennesker af kød og blod. Som nævnt i vers 4 bliver de „en førstegrøde for Gud og for Lammet“. I det første århundrede blev Jesus „førstegrøden af dem der er sovet ind i døden“. (1 Korinther 15:20, 23) Men de 144.000 er „en førstegrøde“ af den ufuldkomne menneskeslægt, købt ved hjælp af Jesu offer. (Jakob 1:18) De er imidlertid ikke den eneste frugt der skal indsamles fra menneskeslægten. Åbenbaringens bog har allerede peget på at der også indhøstes en talløs stor skare som råber med høj røst: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ De der udgør denne store skare vil overleve den store trængsel, og idet de vedbliver med at lade sig forfriske af „kilder med livets vand“ vil de blive ført frem til menneskelig fuldkommenhed på jorden. På et tidspunkt efter den store trængsel vil Hades blive tømt, og utallige millioner andre mennesker vil blive oprejst og få lejlighed til at drikke af det samme livets vand. Med dette i tanke vil det være korrekt at kalde medlemmerne af den store skare en førstegrøde af de andre får — de er de første der ’vasker deres lange klæder og gør dem hvide i Lammets blod’ med det håb at leve evigt på jorden. — Åbenbaringen 7:9, 10, 14, 17; 20:12, 13.
15. Hvilke paralleller er der mellem de tre forskellige førstegrøder og de højtider der blev fejret under Moseloven?
15 Disse tre førstegrøder (Jesus Kristus, de 144.000 og den store skare) har interessante paralleller i de højtider der blev fejret ifølge Moseloven i fortiden. På den 16. nisan, under de usyrede brøds højtid, blev et neg af førstegrøden af byghøsten frembåret som et offer til Jehova. (3 Mosebog 23:6-14) Den 16. nisan var den dag Jesus blev oprejst fra de døde. På den 50. dag efter den 16. nisan, i årets tredje måned, fejrede israelitterne højtiden for indhøstningen af den første modne afgrøde af hvedehøsten. (2 Mosebog 23:16; 3 Mosebog 23:15, 16) Denne højtid blev siden kaldt pinse (fra græsk pentēkostē, der betyder „halvtredsindstyvende“), og det var på pinsedagen i år 33 at de første medlemmer af de 144.000 blev salvet med hellig ånd. Endelig var der i årets syvende måned, da hele høsten blev bragt i hus, løvhyttefesten, en tid med glæde og taksigelse hvor israelitterne boede en uge i hytter lavet af blandt andet palmegrene. (3 Mosebog 23:33-43) Svarende til dette står medlemmerne af den store skare, som er en del af den store indhøstning, taknemmelige foran tronen med „palmegrene i deres hænder“. — Åbenbaringen 7:9.
Der forkyndes en evigvarende god nyhed
16, 17. (a) Hvor ser Johannes en engel flyve, og hvad bekendtgør engelen? (b) Hvem er med i forkyndelsen af Riget, og af hvilke erfaringer fremgår dette?
16 Johannes skriver dernæst: „Og jeg så en anden engel flyve midt på himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk, idet han sagde med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.’“ (Åbenbaringen 14:6, 7) Engelen flyver „midt på himmelen“, dér hvor fuglene flyver. (Jævnfør Åbenbaringen 19:17.) Hans stemme kan derfor høres over hele kloden. Hans verdensomspændende proklamation får en langt større udbredelse end nogen som helst nyhedsudsendelse i fjernsynet!
17 Alle tilskyndes til at frygte, ikke vilddyret og dets billede, men Jehova, som uden sammenligning er langt stærkere end noget symbolsk dyr der styres af Satan. Jehova har jo skabt himmelen og jorden, og nu er tiden inde da han vil dømme jorden! (Jævnfør Første Mosebog 1:1; Åbenbaringen 11:18.) Da Jesus var på jorden forudsagde han med henblik på vor tid: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Menigheden af salvede kristne opfylder dette hverv. (1 Korinther 9:16; Efeserne 6:15) Åbenbaringen viser her at usynlige engle også er med i dette forkyndelsesarbejde. Englenes ledelse har utallige gange været tydelig, når et af Jehovas Vidner er blevet ført til et hjem hvor en nedbøjet sjæl har længtes efter, eller ligefrem har bedt om, åndelig hjælp.
18. Hvilken time er kommet ifølge den engel der flyver midt på himmelen, og hvem vil nu bringe yderligere bekendtgørelser?
18 Som engelen der flyver midt på himmelen har erklæret, er dommens time kommet. Hvilken dom vil Gud afsige? De bekendtgørelser der nu bliver bragt af en anden, en tredje, en fjerde og en femte engel vil få det til at ringe for ørerne af enhver. — Jeremias 19:3.
[Fodnoter]
^ par. 4 Som vist i Første Korintherbrev 4:8 hersker de salvede kristne ikke som konger mens de er på jorden. Men som det fremgår af sammenhængen i Åbenbaringen 14:3, 6, 12, 13, er de med til at synge den nye sang ved at forkynde den gode nyhed mens de holder ud til afslutningen af deres jordiske livsløb.
^ par. 5 Til støtte for dette kan anføres at der bruges hebraiske navne i andre syner. Jesus får således det hebraiske navn „Abaddōn“ (der betyder „Ødelæggelse“), og han eksekverer dom „på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. — Åbenbaringen 9:11; 16:16.
^ par. 8 Skriftstedet siger „ligesom en ny sang“, for selve sangen blev for længe siden nedskrevet i det profetiske ord, blot var der ingen som kunne synge den. Men med Rigets oprettelse og de helliges opstandelse sås tydelige vidnesbyrd om profetiernes opfyldelse, og tiden var inde til at synge sangen i al sin storhed.
^ par. 11 Forholdet kan sammenlignes med dét at den trofaste og kloge træl giver tjenestefolkene mad i rette tid. (Mattæus 24:45) Trællen har som gruppe betragtet til opgave at sørge for maden, mens tjenestefolkene, de enkelte medlemmer af samme gruppe, opretholdes ved at tage til sig af denne åndelige føde. Det er den samme gruppe der beskrives med forskellige udtryk — kollektivt og som enkeltpersoner.
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 202, 203]
144.000
24 ældste
Lammet Jesu Kristi medarvinger, set under to forskellige synsvinkler
