Kapitel 16

Fire ryttere i galop!

Tredje syn — Åbenbaringen 6:1-17

Emne: De fire ryttere, de dræbte vidner under alteret, og vredens store dag

Tiden for opfyldelsen: Fra 1914 frem til den nuværende tingenes ordnings ødelæggelse

1. Hvordan åbenbarer Jehova indholdet af den spændende skriftrulle som Jesus åbner, for Johannes?

 ER VI ikke i disse krisetider levende interesserede i „det der snart skal ske“? Jo afgjort, for vi er selv impliceret i det! Lad os derfor slutte os til Johannes idet Jesus nu går i gang med at åbne den spændende skriftrulle. Det er bemærkelsesværdigt at Johannes ikke behøver at læse den. Hvorfor ikke? Fordi dens indhold præsenteres for ham „i tegn“ ved hjælp af en række dynamiske, handlingsmættede scener. — Åbenbaringen 1:1, 10.

2. (a) Hvad ser og hører Johannes, og hvad antyder kerubens udseende? (b) Hvem må den første kerubs befaling være henvendt til, og hvorfor?

² Hør hvad Johannes siger idet Jesus åbner skriftrullens første segl: „Og jeg så da Lammet åbnede et af de syv segl, og jeg hørte en af de fire levende skabninger sige med en stemme som torden: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:1) Det er den  første kerub der siger dette. Dens løvelignende udseende antyder over for Johannes at Jehovas organisation vil handle modigt i forbindelse med at eksekvere Jehovas retfærdige domme. Hvem er kerubens befaling henvendt til? Det kan ikke være til Johannes, for Johannes er allerede blevet indbudt til at være med i disse profetiske scener. (Åbenbaringen 4:1) ’Tordenstemmen’ hidkalder andre som skal medvirke i den første af en serie på fire fængslende episoder.

Den hvide hest og dens glorværdige rytter

3. (a) Hvad beskriver Johannes nu? (b) Hvad må den hvide hest, ifølge Bibelens symbolik, være et billede på?

³ Johannes, og med ham den nidkære Johannesskare og dens medarbejdere i dag, får et livligt drama at se! Johannes siger: „Og jeg så, og se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ (Åbenbaringen 6:2) Ja, som svar på det tordnende „Kom!“ stormer en hvid hest frem. I Bibelen er heste ofte et symbol på krig. (Salme 20:7; Ordsprogene 21:31; Esajas 31:1) Denne hest, uden tvivl en smuk hingst, er skinnende hvid, et tegn på ubesmittet hellighed. (Jævnfør Åbenbaringen 1:14; 4:4; 7:9; 20:11.) Dette er meget passende, for den skildrer en krigsførelse der er ren og retfærdig i Jehovas hellige øjne. — Se også Åbenbaringen 19:11, 14.

4. Hvem er rytteren på den hvide hest? Forklar.

⁴ Hvem er rytteren på denne hest? Han har en bue, et offensivt krigsvåben, men han får også en krone. De eneste retfærdige der skildres som bærende kroner på Herrens dag er Jesus og den skare der repræsenteres ved de 24 ældste. (Daniel 7:13, 14, 27; Lukas 1:31-33; Åbenbaringen 4:4, 10; 14:14) a Men det er usandsynligt at et medlem af den gruppe der fremstilles ved de 24 ældste ville blive skildret som en der ved egen fortjeneste fik overdraget en krone. Denne enlige rytter må derfor være Jesus Kristus og ingen anden. Johannes ser ham i himmelen i det historiske øjeblik i 1914 hvor Jehova erklærer at han har indsat sin konge for at give ham nationer i arv. (Salme 2:6-8) b Idet Jesus åbner det første segl åbenbarer han altså hvordan han selv, som den nykronede konge, drager ud til krig til Guds fastsatte tid.

5. Hvordan beskrives denne rytter tilsvarende i Salme 45?

⁵ Denne scene stemmer smukt overens med Salme 45:4-7, hvor der siges, henvendt til kongen som Jehova har indsat på tronen: „Og i din pragt — vind sejr; drag frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag, og din højre vil lære dig frygtindgydende ting. Dine pile er hvæssede — under dig falder folkeslag — rammer kongens fjender i hjertet. Gud er din trone til fjerne tider, ja, for evigt; et retskaffenhedens scepter er dit riges scepter. Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed. Derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie fremfor dine partnere.“ Johannes kendte denne profetiske beskrivelse og ville forstå at den sigtede til Jesu virke som konge. — Jævnfør Hebræerbrevet 1:1, 2, 8, 9.

Rider ud sejrende

6. (a) Hvorfor må rytteren drage i krig? (b) I hvilken periode fortsætter sejrsridtet?

⁶ Men hvorfor må den nykronede konge drage i krig? Det må han fordi hans indsættelse i kongedømmet støder på bitter modstand hos Jehovas ærkemodstander, Satan Djævelen, og hos dem på jorden der — bevidst eller ubevidst — tjener Satans sag. Selve Rigets fødsel udløser en storkrig i himmelen. Under navnet Mikael (der betyder „Hvem er som Gud?“) overvinder Jesus Satan og hans dæmoner og kaster dem ned til jorden. (Åbenbaringen 12:7-12) Jesu sejrsridt fortsætter i de indledende årtier af Herrens  dag mens de mennesker der er som får, bliver indsamlet. Skønt hele verden stadig ligger i „den ondes magt“ vogter Jesus som en kærlig hyrde sine salvede brødre og deres medarbejdere og hjælper hver enkelt til at vinde troens sejr. — 1 Johannes 5:19.

7. Hvilke sejre har Jesus vundet på jorden i de første årtier af Herrens dag, og hvad bør vi være besluttede på at gøre?

⁷ Hvilke andre sejre har Jesus vundet i løbet af de godt og vel 90 år der nu er gået af Herrens dag? Over hele jorden har Jehovas folk, både som menighed og som enkeltpersoner, været udsat for mange vanskeligheder, trængsler og forfølgelser i lighed med dem apostelen Paulus beskriver for at begrunde at han er en Kristi tjener. (2 Korinther 11:23-28) Jehovas Vidner har, især i krigs- og voldshærgede områder, behøvet en „kraft som er ud over det normale“ for at holde ud. (2 Korinther 4:7) Men selv i de mest prøvende situationer har trofaste vidner kunnet sige som Paulus: „Herren stod mig bi og indgød mig kraft, for at forkyndelsen kunne blive fuldført gennem mig.“ (2 Timoteus 4:17) Ja, Jesus har sejret på deres vegne. Og han vil fortsætte med at sejre på vore vegne, så længe vi er besluttede på at fuldføre vor trossejr. — 1 Johannes 5:4.

8, 9. (a) Hvilke sejre har den verdensomspændende menighed af Jehovas Vidner fået del i? (b) Hvor har Jehovas Vidner oplevet en særlig bemærkelsesværdig vækst?

⁸ Jehovas Vidners verdensomspændende menighed har fået del i mange sejre under ledelse af sin sejrende konge. I 1918 beskyttede han på storslået vis bibelstudenterne mod at blive tilintetgjort, da de selv midlertidigt var blevet besejret af Satans politiske organisation. Og i 1919 brød han fængselsportene op for at udfri dem, hvorefter han gav dem ny kraft til at forkynde den gode nyhed „til jordens fjerneste egne“. — Åbenbaringen 13:7; Apostelgerninger 1:8.

⁹ Før og under den anden verdenskrig forsøgte de diktatoriske aksemagter at udslette Jehovas Vidner i mange lande hvor religiøse ledere, især det romersk-katolske hierarki, åbenlyst eller stiltiende støttede de undertrykkende diktatorer. Men de 71.509 Jehovas Vidner der forkyndte da krigen begyndte i 1939, var blevet til 141.606 da den sluttede i 1945, selv om over 10.000 havde tilbragt lange år i fængsler og koncentrationslejre og omkring 2000 var blevet dræbt. Antallet af aktive Jehovas Vidner er nu vokset til over seks millioner. Væksten har været særlig bemærkelsesværdig i katolske lande og i de lande hvor forfølgelsen før var hårdest — som for eksempel i Tyskland, Italien og Japan, der nu tilsammen har over 600.000 aktive Jehovas Vidner som rapporterer forkyndelse på arbejdsmarken. — Esajas 54:17; Jeremias 1:17-19.

10. Hvordan har kongen velsignet sit folk med mange sejre i forbindelse med at „forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“?

 ¹⁰ Vor sejrende konge har også velsignet sit nidkære folk ved at føre det til mange sejre i forbindelse med „at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“ over for domstole og herskere. (Filipperne 1:7; Mattæus 10:18; 24:9) Dette har været tilfældet i internationalt omfang — i Australien, Argentina, Canada, Grækenland, Indien, Schweiz, Swaziland, Tyrkiet og andre lande. Blandt 50 sejre som Jehovas Vidner har vundet ved De Forenede Staters højesteret har nogle garanteret dem retten til at forkynde den gode nyhed „offentligt og fra hus til hus“ og retten til ikke at deltage i afguderiske patriotiske ceremonier. (Apostelgerninger 5:42; 20:20; 1 Korinther 10:14) Derved er vejen blevet holdt åben for aflæggelsen af et voksende vidnesbyrd i hele verden.

11. (a) Hvordan fuldender rytteren sin sejr? (b) Hvordan bør det der sker når det andet, det tredje og det fjerde segl åbnes, påvirke os?

¹¹ Hvordan ’fuldender Jesus sin sejr’? c Det gør han, som vi skal se, ved at fjerne den falske religion og derefter kaste enhver del som er tilbage af Satans synlige organisation i en symbolsk ildsø, den evige tilintetgørelse, hvorved Jehovas suverænitet ophøjes. Vi ser nu tillidsfuldt frem til den dag da ’kongernes Konge’ i Harmagedon vil vinde den endelige sejr over Satans undertrykkende politiske organisation! (Åbenbaringen 16:16; 17:14; 19:2, 14-21; Ezekiel 25:17) I mellemtiden fortsætter den uovervindelige sejrherre sit ridt på den hvide hest, samtidig med at Jehova bliver ved med at føje retsindige til sin retfærdige nation på jorden. (Esajas 26:2; 60:22) Er du, sammen med den salvede Johannesskare, med til at fremme denne glædelige vækst? I så fald vil det som apostelen Johannes ser efterhånden som de tre næste segl bliver åbnet, uden tvivl anspore dig til at deltage i endnu større udstrækning i den gerning Jehova lader udføre i dag.

Se, den ildrøde hest!

12. Hvad sagde Jesus ville markere hans usynlige nærværelse som konge?

¹² Hen imod slutningen af Jesu tjeneste på jorden spurgte hans disciple ham privat: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar forudsagde han nogle katastrofer der ville være „en begyndelse til veer“. Han sagde: „Nation skal rejse sig mod nation  og rige mod rige; og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød; og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.“ (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:10, 11) De ting Johannes ser efterhånden som resten af skriftrullens segl åbnes, danner en bemærkelsesværdig parallel til denne profeti. Læg mærke til hvad der sker idet den herliggjorte Jesus nu åbner det andet segl!

13. Hvilken modsætning kommer Johannes til at opleve?

¹³ „Og da det åbnede det andet segl, hørte jeg den anden levende skabning sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:3) Det er den anden kerub, den der ligner en tyr, der udsteder befalingen. Den symboliserer egenskaben magt, men magt anvendt på en retfærdig måde. I modsætning til dette får Johannes nu en grufuld, dødbringende magtudfoldelse at se.

14. Hvilken hest og rytter ser Johannes nu, og hvad skildrer dette syn?

¹⁴ Hvordan er reaktionen da på denne anden opfordring til at komme? „Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4) Hvilket uhyggeligt syn! Og der er ingen tvivl om hvad det skildrer. Det skildrer krig, ikke den retfærdige krig der føres af Jehovas sejrende konge, men menneskers grusomme, internationale krigsførelse med al dens unødige blodsudgydelse og lidelse. Hvor er det betegnende at denne rytter rider på en ildrød hest!

15. Hvorfor ønsker vi ingen andel i denne rytters ridt?

¹⁵ Johannes ønskede afgjort ikke at have noget at gøre med denne rytter og hans vilde ridt, for det var blevet forudsagt om Guds tjenere: „De skal ikke mere lære at føre krig.“ (Esajas 2:4) Skønt Johannes stadig var „i verden“, var han ikke nogen del af denne blodplettede ordning, og det er Johannesskaren og den store skare i dag heller ikke. Vore våben er åndelige og „mægtige ved Gud“ til forkyndelse af sandheden, og de har ingen anvendelse i kødelig krigsførelse. — Johannes 17:11, 14; 2 Korinther 10:3, 4.

16. Hvornår og hvordan fik rytteren på den ildrøde hest „et stort sværd“?

¹⁶ Der var blevet ført mange krige før 1914, det år da rytteren på den hvide hest blev kronet. Men nu får rytteren på den røde hest „et stort sværd“. Hvad betyder det? Med udbruddet af den første verdenskrig blev menneskers krigsførelse mere blodig, mere ødelæggende end nogen sinde før. I det blodbad der fandt sted fra 1914 til 1918 blev tanks, giftgasser, flyvemaskiner, undervandsbåde, vældige kanoner og automatiske våben anvendt enten for første gang eller i et  hidtil uset omfang. I omkring 28 lande var ikke blot professionelle soldater men hele befolkninger presset med i krigsbestræbelserne. Tabene var forfærdende. Over ni millioner soldater mistede livet, og antallet af dræbte og sårede blandt civilbefolkningen var astronomisk. Selv efter at krigen var afsluttet, skete der ikke nogen tilbagevenden til virkelig fred på jorden. Over 50 år efter denne krig sagde den tyske statsmand Konrad Adenauer: „Tryghed og ro har været forsvundet siden 1914.“ Ja, det blev sandelig givet rytteren på den ildrøde hest at tage freden bort fra jorden!

17. Hvordan er ’det store sværd’ fortsat blevet brugt efter den første verdenskrig?

¹⁷ Med skærpet blodtørst styrtede rytteren på den røde hest sig ud i den anden verdenskrig. Drabsredskaberne var blevet endnu mere djævelske, og tabstallene fra den første verdenskrig firdobledes. I 1945 sprængtes to atombomber over Japan som hver især — på et øjeblik — tilintetgjorde titusinder af mennesker. Under den anden verdenskrig krævede rytteren på den røde hest ikke mindre end 55 millioner menneskeliv, og så var han endda ikke tilfreds. Der er pålidelige rapporter om at godt og vel 20 millioner sjæle er faldet for ’det store sværd’ siden den anden verdenskrig.

18, 19. (a) Frem for at være en sejr for den militære teknologi, hvad har myrderierne siden den anden verdenskrig da snarere været et vidnesbyrd om? (b) Hvilken fare truer menneskeheden, men hvad vil rytteren på den hvide hest gøre?

¹⁸ Kan vi kalde dette en sejr for den militære teknologi? Det er snarere et vidnesbyrd om at den røde hests nådeløse galop fortsætter. Og hvor vil den ende? Nogle videnskabsmænd peger på risikoen for at en kernekrig vil bryde ud ved et uheld — for slet ikke at tale om faren for et planlagt kernekrigsragnarok! Men heldigvis har den sejrende rytter på den hvide hest en anden mening om dette.

¹⁹ Så længe samfundet er præget af nationalistisk stolthed og had, vil menneskeheden have atomtruslen hængende over hovedet. Selv om nationerne i desperation skulle skrotte alle deres kernevåben, ville de stadig bevare deres tekniske viden. De ville hurtigt kunne fremstille nye morderiske kernevåben; så enhver krig med konventionelle våben ville nemt kunne udvikle sig til en verdensbrand. Den stolthed og det had der præger nationerne i dag vil ende med menneskehedens selvmord, medmindre — ja, medmindre rytteren på den hvide hest får standset den ildrøde hests vanvittige galop. Lad os have tillid til at kongen Kristus både vil fuldende sin sejr over den verden der beherskes  af Satan, og oprette et nyt samfund på jorden der bygger på kærlighed — kærlighed til Gud og næsten — hvilket vil skabe en fred som er langt mere holdbar end den skrøbelige fred der i dag opretholdes ved hjælp af kernevåbenvanviddets gensidige afskrækkelsespolitik. — Salme 37:9-11; Markus 12:29-31; Åbenbaringen 21:1-5.

En sort hest styrter frem

20. Hvordan kan vi være sikre på at rytteren på den hvide hest vil gøre ende på alle ulyksalige forhold?

²⁰ Nu åbner Lammet Jesus det tredje segl! Hvad ser Johannes? „Og da det åbnede det tredje segl, hørte jeg den tredje levende skabning sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:5a) Denne tredje kerub „har et ansigt som et menneskes“, et træk der symboliserer egenskaben kærlighed. Den principbestemte kærlighed vil råde overalt i Guds nye verden, ligesom denne tiltalende egenskab præger hele Jehovas organisation i dag. (Åbenbaringen 4:7; 1 Johannes 4:16) Vi kan være forvissede om at rytteren på den hvide hest, der skal „herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder“, kærligt vil gøre ende på de ulyksalige forhold som Johannes nu bliver gjort opmærksom på. — 1 Korinther 15:25.

21. (a) Hvad skildrer den sorte hest og dens rytter? (b) Hvoraf fremgår det at den sorte hest stadig galoperer af sted?

²¹ Hvad ser Johannes som reaktion på den tredje opfordring til at komme? „Og jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd.“ (Åbenbaringen 6:5b) Streng hungersnød! Det er det dystre budskab der ligger i dette profetiske billede. Det peger frem til forhold tidligt på Herrens dag, hvor fødevarerne må rationeres, vejes af på vægtskåle. Siden 1914 har fødevaremangel været et permanent problem i verden. Moderne krigsførelse efterlader hungersnød i sit kølvand, for de midler der normalt bruges til at mætte de sultne med, bruges i stedet til anskaffelse af krigsvåben. Landarbejdere udskrives til militærtjeneste, og marker hærges af kamphandlinger eller afsvides af hære under tilbagetog, med det resultat at fødevareproduktionen nedsættes. Sådan var det under den første verdenskrig, da millioner led sult og døde. Og rytteren på hungersnødens sorte hest holdt ikke inde da krigen sluttede. I 1930’erne omkom fem millioner mennesker under en enkelt hungersnød i Ukraine. I kølvandet på den anden verdenskrig fulgte flere tilfælde af fødevaremangel og hungersnød. Den sorte hest galoperede videre, og midt i 1987 meddelte Verdensfødevarerådet at 512 millioner mennesker ikke får nok at spise og at 40.000 børn dagligt dør af årsager som skyldes underernæring.

22. (a) Hvad siger en stemme, og hvad gør den således opmærksom på? (b) Hvad betyder det at en liter hvede og tre liter byg koster en denar?

²² Johannes har mere at fortælle: „Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for  en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ (Åbenbaringen 6:6) Alle fire keruber gør i forening opmærksom på at der må føres nøje kontrol med fødevaremængden — ligesom da indbyggerne forud for Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. måtte „spise brød efter vægt og med ængstelse“. (Ezekiel 4:16) På Johannes’ tid blev en liter hvede regnet for at være dagsrationen for en soldat. Hvor meget skulle en sådan ration koste? En denar — en hel dagløn! (Mattæus 20:2) d Hvad så hvis manden havde familie at forsørge? Så kunne han købe tre liter grov byg i stedet. Men selv dét ville kun være nok til en lille familie, og byg blev ikke regnet for at være så nærende som hvede.

23. Hvad ligger der i udtalelsen: „Gør ikke olivenolien og vinen skade“?

²³ Hvad ligger der i bemærkningen: „Gør ikke olivenolien og vinen skade“? Nogle har opfattet det som en hentydning til at selv om mange kom til at savne føde og lide sult, ville de riges luksusvarer ikke blive berørt. Men i Mellemøsten er olie og vin ikke luksusvarer. På Bibelens tid blev brød, olie og vin betragtet som almindelige næringsmidler. (Jævnfør Første Mosebog 14:18; Salme 104:14, 15.) Da vandet ikke altid var så godt, drak man i stor udstrækning vin og anvendte den undertiden også som lægemiddel. (1 Timoteus 5:23) Hvad olie angår, så havde enken fra Zarepta på Elias’ tid, skønt hun var fattig, stadig lidt olie tilbage hvormed hun kunne tilberede resten af sit mel. (1 Kongebog 17:12) Befalingen „gør ikke olivenolien og vinen skade“ synes derfor at være et råd om ikke at opbruge disse grundlæggende fornødenheder for hurtigt men spare på dem. Ellers vil de blive ’skadet’, det vil sige slippe op før hungersnøden er forbi.   

24. Hvorfor vil den sorte hest ikke få lov at fortsætte sin galop ret meget længere?

²⁴ Vi kan være lykkelige for at rytteren på den hvide hest snart vil tøjle og standse den galoperende sorte hest! Der siges nemlig om hans kærlige foranstaltninger i den nye verden: „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. ... Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:7, 16; se også Esajas 25:6-8.

Den bleggrønne hest og dens rytter

25. Hvis stemme hører Johannes idet Jesus åbner det fjerde segl, og hvilken egenskab understreges her?

²⁵ Historien er ikke forbi endnu. Lammet åbner det fjerde segl, og Johannes beskriver resultatet: „Og da det åbnede det fjerde segl, hørte jeg den fjerde levende skabnings stemme sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:7) Denne stemme lyder fra den kerub der ligner en flyvende ørn. Den betegner vidtskuende visdom, og det er tydeligt at både Johannes, Johannesskaren og alle andre af Guds tjenere på jorden har måttet handle med visdom i betragtning af det der nu skildres. Gør vi dette, kan vi finde et vist mål af beskyttelse mod de plager som de verdsligvise i vore dages stolte og umoralske generation er hjemsøgt af. — 1 Korinther 1:20, 21.

26. (a) Hvem er den fjerde rytter, og hvorfor er hestens farve meget passende? (b) Hvem følger efter den fjerde rytter, og hvordan vil det gå hans ofre?

²⁶ Hvilke nye rædsler slippes løs idet den fjerde rytter efterkommer opfordringen? Johannes fortæller: „Og jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham.“ (Åbenbaringen 6:8a) Rytteren på den sidste hest har et navn: Døden. Han er den eneste af Åbenbaringens fire ryttere der røber sin identitet så direkte. Det er meget passende at Døden rider på en hest som er bleggrøn, for ordet bleggrøn (græsk: chlōrosʹ) anvendes i græsk litteratur til at beskrive ansigter der er blevet blege som af sygdom. Det er også meget passende at Døden — på en måde som ikke forklares nærmere — er tæt efterfulgt af Hades (graven), eftersom Hades opsluger de fleste  af dem der falder som ofre for den fjerde rytters hærgen. Lykkeligvis vil disse kunne se frem til en opstandelse når ’døden og Hades giver de døde der er i dem, tilbage’. (Åbenbaringen 20:13) Men hvordan samler Døden sine ofre?

27. (a) Ved hjælp af hvilke midler kræver Døden sine ofre? (b) Hvad menes der med at Døden får myndighed over „en fjerdedel af jorden“?

²⁷ Nogle af måderne opregnes i synet: „Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“ (Åbenbaringen 6:8b) Ikke nødvendigvis en bogstavelig fjerdedel af jordens befolkning, men en stor del af jorden, hvad enten den er tæt eller tyndt befolket, vil blive berørt af dette ridt. Denne rytter tager de ofre der falder for den anden rytters store sværd og den tredje rytters hærgende hungersnød og fødevaremangel. Desuden kræver han sine egne ofre ved hjælp af en dødbringende plage og, som beskrevet i Lukas 21:10, 11, ved jordskælv.

28. (a) Hvordan er profetien om „en dødbringende plage“ gået i opfyldelse? (b) Hvordan er Jehovas tjenere beskyttet mod mange sygdomme i dag?

²⁸ Her betones altså ’den dødbringende plage’. I kølvandet på den første verdenskrig krævede den spanske syge i 1918-19 over 20 millioner menneskeliv på ganske få måneder. Det eneste sted på jorden der undgik denne svøbe var den lille ø Skt. Helena. Der var steder hvor sygdommen tyndede så stærkt ud i befolkningen at man måtte skaffe ligene af vejen ved at stable dem og brænde dem. I dag er der de skræmmende forekomster af hjertesygdomme og kræft, som i vid udstrækning er forårsaget af tobaksforureningen. I 1980’erne, der blev kaldt „det uhyggelige årti“, resulterede en livsform der ifølge Bibelens normer er lovløs, i at aids-svøben føjede sig til ’den dødbringende plage’. I år 2000 sagde USA’s generallæge at sygdommen aids „sandsynligvis er den værste sygdomsepidemi verden nogen sinde har oplevet“. Han nævnte at 52 millioner mennesker jorden over havde fået hiv/aids, og at 20 millioner af dem var døde. Jehovas tjenere er i sandhed taknemmelige for at hans ords vise vejledning får dem til at holde sig fra utugt og misbrug af blod, hvorved så mange sygdomme i dag overføres! — Apostelgerninger 15:28, 29; jævnfør Første Korintherbrev 6:9-11.

29, 30. (a) Hvad svarer de „fire slemme straffedomme“ i Ezekiel 14:21 til i dag? (b) Hvordan kan vi forstå omtalen af „vilde dyr“ i Åbenbaringen 6:8? (c) Hvad synes at være hovedpunktet i den profetiske scene?

²⁹ Den fjerde dødsårsag der nævnes i Johannes’ syn, er vilde dyr. I fortiden blev de fire svøber der omtales ved åbningen af det fjerde segl — krig, hungersnød, sygdom og  vilde dyr — regnet for at være de mest almindelige årsager til en for tidlig død. De skildrer derfor under ét alle årsager til en for tidlig død i dag. Jehova advarede fortidens Israel: „Således går det når jeg sender mine fire slemme straffedomme — sværd og hungersnød og farlige vilddyr og pest — over Jerusalem for at udrydde mennesker og husdyr af det.“ — Ezekiel 14:21.

³⁰ Død forårsaget af vilde dyr har kun sjældent været forsidestof i vor tid, skønt rovdyr i tropiske lande jævnlig har krævet ofre. I fremtiden vil endnu flere måske blive dræbt af vilde dyr hvis store landområder bliver lagt øde på grund af krigshandlinger eller folk bliver for udtærede af hungersnød til at kunne afværge sultne dyrs angreb. Desuden er der mange mennesker i dag der, ligesom fornuftløse dyr, lægger egenskaber for dagen som står i grel modsætning til dem der beskrives i Esajas 11:6-9. Disse mennesker er for en stor del skyld i den omsiggribende vold — mord, sexforbrydelser, terrorisme og bombesprængninger — i den moderne verden. (Jævnfør Ezekiel 21:31; Romerbrevet 1:28-31; Andet Petersbrev 2:12.) Den fjerde rytter indsamler også deres ofre. Hovedpunktet i denne profetiske scene synes altså at være at rytteren på den bleggrønne hest på mange måder opsluger mennesker i en for tidlig død.

31. Hvorfor kan vi være opmuntrede, til trods for de ulykker der forårsages af rytterne på den røde, den sorte og den bleggrønne hest?

³¹ Det der er blevet åbenbaret ved åbningen af de fire første segl beroliger os, for det  viser os at vi ikke skal fortvivle over krigen, hungeren, sygdommene og de andre svøber der kræver så mange menneskeliv i dag. Vi skal heller ikke miste håbet fordi de jordiske ledere ikke magter at løse problemerne. Selv om verdensforholdene tydeligt viser at rytterne på den røde, den sorte og den bleggrønne hest galoperer frem, må vi ikke glemme at den første der red ud, var rytteren på den hvide hest. Jesus er blevet konge, og han har allerede vundet den sejr at han har kastet Satan ud af himmelen. Han har også vundet sejre ved at indsamle de sidste åndelige israelitter og den internationale store skare, der nu tæller millioner, som vil overleve den store trængsel. (Åbenbaringen 7:4, 9, 14) Hans ridt vil fortsætte indtil han har fuldendt sin sejr.

32. Hvad var karakteristisk for åbningen af hvert af de fire første segl?

³² Hver gang et af de fire første segl blev åbnet, lød der en opfordring til at komme, og hver gang kom en hest galoperende med en rytter. Fra og med det femte segl hører vi ikke længere en sådan opfordring. Men rytterne rider stadig og vil fortsætte dermed under resten af denne afslutningsperiode for den nuværende tingenes ordning. (Jævnfør Mattæus 28:20.) Hvilke andre betydningsfulde begivenheder vil Jesus åbenbare når han åbner de tre sidste segl? Nogle af begivenhederne finder sted usynligt for det menneskelige øje. Andre er synlige, men hører fremtiden til. Ikke desto mindre vil de med sikkerhed finde sted. Lad os se hvilke begivenheder det er.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 92]

Kongens sejrsridt

I 1930’erne og 1940’erne forsøgte fjender med stor beslutsomhed at skabe det indtryk at Jehovas Vidners tjeneste var lovstridig, kriminel eller direkte samfundsnedbrydende. (Salme 94:20) Alene i 1936 blev der i De Forenede Stater foretaget 1149 arrestationer. Jehovas Vidner førte mange retssager helt op til De Forenede Staters højesteret, og her nævnes nogle få af deres fremtrædende sejre:

Den 3. maj 1943 afgjorde Højesteret i sagen Murdock mod Pennsylvania at Jehovas Vidner ikke behøvede at løse vandrebrev for at sprede læsestof mod betaling. Samme dag blev det i sagen Martin mod City of Struthers afgjort at det ikke var ulovligt at ringe på folks døre for at uddele løbesedler og andet averteringsmateriale fra hus til hus.

Den 14. juni 1943 afgjorde Højesteret i sagen Taylor mod Mississippi at Jehovas Vidner ikke tilskynder til oprør mod regeringen med deres forkyndelse. Samme dag blev der i sagen West Virginia State Board of Education mod Barnette afsagt kendelse om at skolemyndigheder ikke havde ret til at bortvise Jehovas Vidners børn der nægtede at hilse flaget. Dagen efter ophævede højesteretten i Australien forbudet mod Jehovas Vidner i dette land og erklærede at forbudet havde været „ubegrundet, vilkårligt og despotisk“.

[Ramme på side 94]

’Det blev givet ham at tage freden bort fra jorden’

Hvor fører teknologien hen? Torontoavisen The Globe and Mail bragte den 22. januar 1987 følgende uddrag af en tale holdt af Ivan L. Head, lederen af Internationalt Center for Udviklingsforskning:

„Det er fra pålidelig side blevet anslået at en fjerdedel af alle videnskabsmænd og teknologer i verden som er beskæftiget med forskning og udvikling, arbejder med våben. ... I 1986-priser er udgiften over 1,5 millioner dollars [10 millioner kroner] i minuttet. ... Er vi alle blevet mere trygge som følge af den teknologiske prioritering? De kernevåbenarsenaler der opretholdes af supermagterne indeholder samme sprængkraft som al den ammunition der blev affyret af alle de kæmpende i hele den anden verdenskrig — 6000 gange. Seks tusind krige på størrelse med Anden Verdenskrig. Siden 1945 har der været mindre end syv uger hvor verden har været fri for militær aktivitet. Der er blevet udkæmpet over 150 krige, enten internationale krige eller borgerkrige, som anslås at have krævet 19,3 millioner menneskeliv, heraf de fleste som et resultat af den effektive nye teknologi der er opstået her i De Forenede Nationers æra.“

I året 2005 havde militær aktivitet krævet over 20 millioner menneskeliv.

[Ramme på side 98, 99]

Hvordan Åbenbaringsbogen er opbygget

Så vidt som vi nu er kommet i studiet af Åbenbaringsbogen, begynder vi at få et indtryk af hvordan bogen er opbygget. Efter den opflammende indledning (Åbenbaringen 1:1-9) kan Åbenbaringen inddeles i 16 syner, nemlig:

1. SYN (1:10–3:22): Johannes ser ved inspiration den herliggjorte Jesus, der sender kærlige budskaber med vejledning til de syv menigheder.

2. SYN (4:1–5:14): Et prægtigt syn af Jehova Guds himmelske trone. Jehova rækker en skriftrulle til Lammet.

3. SYN (6:1-17): Idet Lammet bryder skriftrullens første seks segl, åbenbarer det et syn af forskellige begivenheder der vil indtræffe på Herrens dag. De fire apokalyptiske ryttere rider ud, Guds trælle der har lidt døden som martyrer får hvide klæder, og vredens store dag beskrives.

4. SYN (7:1-17): Engle holder de ødelæggende vinde tilbage indtil de 144.000 åndelige israelitter er blevet beseglet. En stor skare af alle nationer tilskriver Gud og Kristus frelsen og bliver indsamlet for at kunne overleve den store trængsel.

5. SYN (8:1–9:21): Da det syvende segl åbnes lyder der syv trompetstød, hvoraf de seks første udgør det femte syn. Disse seks trompetstød bekendtgør Jehovas domme over menneskeheden. Den femte og den sjette trompet indleder desuden det første og det andet ve.

6. SYN (10:1–11:19): En stærk engel giver Johannes en lille skriftrulle, templet måles, og de to vidners erfaringer beskrives. Det ender med at der blæses i den syvende trompet, hvilket bekendtgør det tredje ve for Guds fjender — at Jehova og hans Messias har tiltrådt herredømmet.

7. SYN (12:1-17): Dette syn beskriver Rigets fødsel, som fører til at Mikael styrter slangen Satan ned til jorden.

8. SYN (13:1-18): Det stærke vilddyr stiger op af havet, og det tohornede dyr der ligner et lam opfordrer menneskeheden til at tilbede det.

9. SYN (14:1-20): En herlig forudskildring af de 144.000 som står på Zions bjerg. Engle forkynder budskaber der høres på hele jorden, jordens vintræ høstes, og Guds harmes vinperse trædes.

10. SYN (15:1–16:21): Her ses på ny et glimt af den himmelske domstol, hvorefter de syv skåle med Jehovas harme udgydes over jorden. Dette afsnit slutter også med en profetisk beskrivelse af ødelæggelsen af Satans ordning.

11. SYN (17:1-18): Den store skøge, Babylon den Store, rider på et skarlagenrødt vilddyr der en overgang forsvinder i afgrunden men kommer frem igen og vender sig imod hende.

12. SYN (18:1–19:10): Babylon den Stores fald og endelige tilintetgørelse bekendtgøres. Efter dets udslettelse sørger nogle, mens andre lovpriser Jehova; Lammets bryllup bekendtgøres.

13. SYN (19:11-21): Jesus rider i spidsen for himmelens hære og eksekverer Guds straffedom over Satans ordning, dens hære og dens tilhængere; ådselfugle gør sig til gode med deres lig.

14. SYN (20:1-10): Satan Djævelen kastes i afgrunden, Kristus og hans medkonger hersker i tusind år, menneskeheden sættes på den sidste prøve, og Satan og hans dæmoner tilintetgøres.

15. SYN (20:11–21:8): Den almindelige opstandelse og den store domsdag; en ny himmel og en ny jord viser sig, med evige velsignelser til retfærdige mennesker.

16. SYN (21:9–22:5): Åbenbaringsbogen når sit højdepunkt i et strålende syn af det ny Jerusalem, Lammets hustru. Fra denne by udgår Guds foranstaltning til liv og lægedom for menneskene.

Åbenbaringen slutter med hjertevarmende hilsener og råd fra Jehova, Jesus, engelen og Johannes selv. Alle indbydes med ordet: „Kom!“ — Åbenbaringen 22:6-21.