Kapitel 19

Guds Israel besegles

Fjerde syn — Åbenbaringen 7:1-17

Emne: De 144.000 besegles, og den store skare ses stående foran Jehovas trone og foran Lammet

Tiden for opfyldelsen: Fra Jesu Kristi indsættelse på tronen i 1914 til ind i tusindårsriget

1. Hvem kan „bestå“ på den store dag hvor den guddommelige vrede slippes løs?

 „HVEM kan bestå?“ (Åbenbaringen 6:17) Ja, hvem? Når Satans ordning lægges øde på den guddommelige vredes store dag, vil verdens befolkning og deres ledere kunne stille dette spørgsmål. Det vil forekomme dem at verdenskatastrofen truer med at udslette alt menneskeliv. Men vil den gøre det? Guds profet giver os lykkeligvis denne forsikring: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe.“ (Joel 2:32) Apostlene Peter og Paulus bekræfter at det forholder sig sådan. (Apostelgerninger 2:19-21; Romerne 10:13) Ja, de der påkalder Jehovas navn vil overleve. Hvem er det? Det får vi at se i det næste syn der oprulles for os.

2. Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at nogle vil overleve Jehovas domsdag?

² Det er bemærkelsesværdigt at nogle overhovedet vil komme levende gennem Jehovas domsdag, sådan som den beskrives af Guds profeter: „Se! Jehovas storm, forbitrelsen, skal fare frem, en fejende storm. Over de ugudeliges hoveder vil den hvirvle. Jehovas brændende vrede vil ikke vende om før han har udført og gennemført sit hjertes tanker.“ (Jeremias 30:23, 24) Det er vigtigt og på høje tid at vi tager skridt til at ride denne storm af! — Ordsprogene 2:22; Esajas 55:6, 7; Zefanias 2:2, 3.

De fire vinde

3. (a) Hvilken særlig tjeneste ser Johannes nu engle udføre? (b) Hvad er „jordens fire vinde“ et symbol på?

³ Inden Jehova slipper dette rasende uvejr løs, udfører himmelske engle en særlig tjeneste. Johannes ser nu dette i synet: „Efter dette så jeg fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast, så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ.“ (Åbenbaringen 7:1) Hvad betyder dette for os i dag? Disse „fire vinde“ er et livagtigt symbol på den ødelæggende dom der snart skal eksekveres over det ugudelige jordiske samfund, den lovløse menneskeheds urolige ’hav’ og de høje herskere der rager op som træer og får støtte og næring fra jordens befolkning. — Esajas 57:20; Salme 37:35, 36.

4. (a) Hvad repræsenterer de fire engle? (b) Hvordan vil det berøre Satans jordiske organisation når de fire vinde slippes løs?

 ⁴ De fire engle repræsenterer uden tvivl fire grupper af engle som Jehova benytter til at holde eksekveringen af dommen tilbage indtil den fastsatte tid. Når englene slipper disse den guddommelige vredes vinde løs så de på én gang kommer hvirvlende fra nord, syd, øst og vest, vil ødelæggelsen blive enorm. Det vil, i gigantisk målestok, være som da Jehova brugte de fire vinde til at sprede fortidens elamitter for at knuse og udslette dem. (Jeremias 49:36-38) Det vil være et drabeligt uvejr som er langt mere ødelæggende end det ’stormvejr’ hvormed Jehova tilintetgjorde den ammonitiske nation. (Amos 1:13-15) Ingen del af Satans organisation på jorden vil kunne bestå den dag Jehova viser sin vrede og hævder sin suverænitet for al evighed. — Salme 83:15, 18; Esajas 29:5, 6.

5. Hvordan hjælper Jeremias’ profeti os til at forstå at eksekveringen af Guds domme vil omfatte hele jorden?

⁵ Kan vi være sikre på at eksekveringen af Guds domme vil rasere hele jorden? Lyt igen til profeten Jeremias: „Se! En ulykke går fra nation til nation, og en vældig storm opvækkes fra jordens fjerneste egne. Og Jehovas slagne skal på den dag ligge fra den ene ende af jorden til den anden.“ (Jeremias 25:32, 33) Det er under dette stormvejr at verden vil blive indhyllet i mørke. De styrende organer vil blive rystet bort og glemt. (Åbenbaringen 6:12-14) Men fremtiden vil ikke være mørk for alle. For hvis skyld holdes de fire vinde tilbage?

Guds trælle besegles

6. Af hvem får englene befaling til at holde de fire vinde tilbage, og hvad bliver der således tid til?

⁶ Johannes fortsætter med at beskrive hvordan nogle vil blive udvalgt til at overleve, idet han siger: „Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang, og han havde et seglstempel fra den levende Gud; og han råbte med høj røst til de fire engle hvem det var givet at skade jorden og havet, og han sagde: ’Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade førend vi har beseglet vor Guds trælle på deres pander.’“ — Åbenbaringen 7:2, 3.

7. Hvem er den femte engel i virkeligheden, og hvad hjælper os til at fastslå dette?

⁷ Skønt denne femte engel ikke nævnes ved navn, tyder alt på at det er den herliggjorte Herre Jesus. I overensstemmelse med at Jesus er ærkeengelen, fremstilles han som en der har myndighed over de andre engle. (1 Thessaloniker 4:16; Judas 9) Han stiger op fra øst, ligesom „kongerne fra solens opgang“ — Jehova og hans Messias — når de kommer for at eksekvere dom, på samme måde som kongerne Darius og Kyros da de ydmygede fortidens Babylon. (Åbenbaringen 16:12; Esajas 45:1; Jeremias 51:11; Daniel 5:31) Denne engel svarer også til Jesus derved at han har fået til opgave at besegle de salvede kristne. (Efeserne 1:13, 14) Og når vindene slippes løs, er det Jesus der fører de himmelske hærstyrker mod nationerne for at eksekvere dommen over dem. (Åbenbaringen 19:11-16) Det er derfor rimeligt at det også er Jesus der giver befaling om at ødelæggelsen af Satans jordiske organisation skal holdes tilbage indtil Guds trælle er blevet beseglet.

8. Hvori består beseglingen, og hvornår begyndte den at finde sted?

⁸ Hvori består denne besegling, og hvem er disse Guds trælle? Beseglingen begyndte på pinsedagen år 33 da de første jødiske kristne blev salvet med hellig ånd. Senere lod Gud også „folk fra nationerne“ kalde og salve. (Romerne 3:29; Apostelgerninger 2:1-4, 14, 32, 33; 15:14) Apostelen Paulus skrev om at de salvede kristne har en garanti for at de „tilhører Kristus“, og tilføjede at Gud „har ... sat sit segl på os og har som forskud på det der skal komme, givet os ånden i vore hjerter“. (2 Korinther 1:21, 22; jævnfør Åbenbaringen 14:1.) Når disse trælle bliver antaget eller adopteret som Guds åndelige sønner får de altså et forskud på deres himmelske arv — et segl eller et pant. (2 Korinther 5:1, 5; Efeserne 1:10, 11) De kan da sige: „Ånden selv vidner sammen  med vor egen ånd om at vi er Guds børn. Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.“ — Romerne 8:15-17.

9. (a) Hvordan må de åndsavlede sønner af Gud der er tilbage, vise udholdenhed? (b) Hvor længe vil denne prøvelse af de salvede fortsætte?

⁹ „Forudsat vi lider sammen med ham“ — hvad betyder det? Jo, for at modtage livets krone må de salvede kristne holde ud, være trofaste indtil døden. (Åbenbaringen 2:10) De er ikke frelst én gang for alle. (Mattæus 10:22; Lukas 13:24) Tværtimod tilskyndes de: „[Gør] jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse.“ Ligesom apostelen Paulus må de til sidst kunne sige: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen.“ (2 Peter 1:10, 11; 2 Timoteus 4:7, 8) De åndsavlede sønner af Gud der er tilbage på jorden skal altså fortsat prøves og sigtes indtil Jesus og de engle der er med ham, har præget seglet tydeligt på deres pande som et endeligt og uigenkaldeligt udtryk for at de er trofaste og har stået prøve som „vor Guds trælle“. Seglet bliver da et fast og varigt mærke. Når de fire trængselsvinde slippes løs, vil hele det åndelige Israel åbenbart være blevet endeligt beseglet, selv om nogle få af dets medlemmer stadig vil være i live i kødet. (Mattæus 24:13; Åbenbaringen 19:7) Det fulde antal medlemmer vil være udvalgt. — Romerne 11:25, 26.

Hvor mange bliver beseglet?

10. (a) Hvilke skriftsteder viser at der kun er et begrænset antal beseglede? (b) Hvor stort er det samlede antal beseglede, og hvordan opregnes de?

¹⁰ Til dem der havde udsigt til at blive beseglet, sagde Jesus: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.“ (Lukas 12:32) Andre skriftsteder, som for eksempel Åbenbaringen 6:11 og Romerbrevet 11:25, viser at denne lille hjord består af et forud fastsat, begrænset antal. Dette bekræftes af Johannes’ næste ord: „Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind, beseglede af hver stamme af Israels sønner: Af Judas stamme tolv tusind beseglede; af Rubens stamme tolv tusind; af Gads stamme tolv tusind; af Asers stamme tolv tusind; af Naftalis stamme tolv tusind; af Manasses stamme tolv tusind; af Simeons stamme tolv tusind; af Levis stamme tolv tusind; af Issakars stamme tolv tusind; af Zebulons stamme tolv tusind; af Josefs stamme tolv tusind; af Benjamins  stamme tolv tusind beseglede.“ — Åbenbaringen 7:4-8.

11. (a) Hvorfor kan de tolv stammer der nævnes, ikke være stammerne i det bogstavelige, kødelige Israel? (b) Hvorfor nævnes disse tolv stammer i Åbenbaringen? (c) Hvorfor findes der ingen særlig kongestamme eller præstestamme i Guds Israel?

¹¹ Kunne dette ikke sigte til det bogstavelige, kødelige Israel? Nej, for denne liste i Åbenbaringen 7:4-8 afviger fra den sædvanlige fortegnelse over Israels stammer. (4 Mosebog 1:17, 47) Formålet med fortegnelsen her er tydeligvis ikke at opregne kødelige jøder efter deres stammetilhørsforhold, men at vise at det åndelige Israel er opbygget på tilsvarende måde. Det er en velafbalanceret organisation. Der skal være nøjagtig 144.000 medlemmer i denne nye nation — tolv stammer med hver 12.000 medlemmer. Ingen stamme i dette Guds Israel er udelukkende kongelig eller præstelig. Alle nationens medlemmer skal herske som konger, og de skal alle tjene som præster. — Galaterne 6:16; Åbenbaringen 20:4, 6.

12. Hvorfor er det meget passende at de 24 ældste synger ordene i Åbenbaringen 5:9, 10 foran Lammet?

¹² Skønt de kødelige jøder og de jødiske proselytter var de første der fik mulighed for at blive udvalgt til det åndelige Israel, var det kun et mindretal der benyttede sig af det. Jehova lod derfor indbydelsen gå ud til hedningerne. (Johannes 1:10-13; Apostelgerninger 2:4, 7-11; Romerne 11:7) Det betød at ikkejøderne — som i tilfældet med efeserne, der tidligere havde været „udelukkede fra Israels stat“ — nu kunne blive beseglet med Guds ånd og blive en del af menigheden af salvede kristne. (Efeserne 2:11-13; 3:5, 6; Apostelgerninger 15:14) Det er derfor meget passende at de 24 ældste synger foran Lammet: „Med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ — Åbenbaringen 5:9, 10.

13. Hvorfor kunne Jesu halvbroder Jakob med rette stile sit brev til „de tolv stammer der er spredt rundt omkring“?

¹³ Den kristne menighed er „en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation“. (1 Peter 2:9) Den har erstattet det kødelige Israel som Guds nation og er således blevet et nyt Israel som ’virkelig er Israel’. (Romerne 9:6-8; Mattæus 21:43) a Jesu  halvbroder Jakob kunne derfor med rette stile sit hyrdebrev til „de tolv stammer der er spredt rundt omkring“, det vil sige den verdensomspændende menighed af salvede kristne som med tiden ville tælle 144.000. — Jakob 1:1.

Guds Israel i dag

14. Hvoraf fremgår det at Jehovas Vidner altid har holdt fast ved at de 144.000 er et bogstaveligt antal som udgør det åndelige Israel?

¹⁴ Charles T. Russell anså de 144.000 for at være et bogstaveligt antal enkeltpersoner som udgjorde et åndeligt Israel. I bogen Den nye Skabning, bind VI af serien Studier i Skriften, udgivet på engelsk i 1904 og på dansk i 1917, skrev han: „Vi har al Grund til at antage, at dette bestemte Antal [på de udvalgte salvede] er de i Aabenbaringen (7:4; 14:1) nævnte 144.000, som er ’løskøbte fra Menneskene’.“ I Lys, bind 1, der blev udgivet på engelsk i 1930 og på dansk i 1931 af bibelstudenterne, hed det ligeledes: „De 144.000 Lemmer paa Kristi Legeme fremstilles altsaa her som de udvalgte og salvede eller beseglede.“ Jehovas Vidner har altid holdt fast ved at de 144.000 er et bogstaveligt antal salvede kristne som udgør det åndelige Israel.

15. Hvad mente oprigtige bibelstudenter umiddelbart forud for Herrens dag at de kødelige jøder ville opleve efter udløbet af hedningernes tider?

¹⁵ Men fortjener det kødelige Israel i dag ikke i det mindste en vis særlig gunst? Da de oprigtige bibelstudenter i perioden umiddelbart forud for Herrens dag genopdagede mange af grundsandhederne i Guds ord, mente de at jøderne ved udløbet af hedningernes tider igen ville opnå en privilegeret stilling hos Gud. I bogen Tiden er nær (bind II af Studier i Skriften), udgivet på engelsk i 1889 og på dansk i 1895, møntede C. T. Russell således Jeremias 31:29-34 på de kødelige jøder, og skrev: „Verden er Vidne til den Kendsgerning, at Israels Straf under Hedningernes Herredømme har varet uafbrudt siden 606 f. K., og at den endnu vedvarer. Der er heller ingen Grund til at vente deres nationale Genrejsning før efter 1914, Grænsen for deres syv Straffetider, de 2520 Aar.“ Det så ud til at jøderne derefter igen ville blive samlet som nation, og håbet om dette blev tilsyneladende styrket i 1917, da Balfour-deklarationen gav løfte om at den britiske regering ville støtte bestræbelserne for at gøre Palæstina til et nationalt hjem for jøderne.

16. Hvordan bestræbte Jehovas Vidner sig for at nå ud til de kødelige jøder med det kristne budskab, og med hvilket resultat?

¹⁶ Efter den første verdenskrig blev Palæstina britisk mandat, og mange jøder fik mulighed for at vende tilbage til landet. I 1948 oprettedes den politiske stat Israel. Var alt dette ikke et tegn på at jøderne kunne vente at blive velsignet af Gud? I mange år troede Jehovas Vidner at det forholdt sig sådan. I 1925 udgav de således en bog på 128 sider med titlen Comfort for the Jews (Trøst for jøderne, ikke udgivet på dansk). Og i 1929 udsendte de en tiltalende bog på 360 sider med titlen Liv (på dansk i 1933), som henvendte sig specielt til jøderne og som også behandlede Jobs bog i Bibelen. Der blev gjort store bestræbelser, især i byen New York, for at nå ud til jøderne med dette messianske budskab. Nogle få tog glædeligvis imod det, men i det store og hele reagerede jøderne ligesom deres forfædre i det første århundrede. De afviste vidnesbyrdene om Messias’ nærværelse.

17, 18. Hvad kom Guds trælle på jorden til forståelse af vedrørende den nye pagt og Bibelens genoprettelsesprofetier?

¹⁷ Det var tydeligt at hverken det jødiske folk eller den jødiske nation var det Israel der beskrives i Åbenbaringen 7:4-8 eller i andre bibelprofetier som handler om Herrens dag. Jøderne fortsatte med at følge den tradition at undgå at bruge Guds navn. (Mattæus 15:1-3, 7-9) I en behandling af Jeremias 31:31-34 fastslog bogen Jehova, udgivet af Jehovas Vidner på engelsk i 1934 og på dansk i 1937, at „den nye Pagt ikke har  noget med Israels naturlige Efterkommere at gøre ..., men at den udelukkende gælder det aandelige Israel“. Bibelens genoprettelsesprofetier gælder hverken de kødelige jøder eller den israelske stat, der er medlem af De Forenede Nationer og en del af den verden Jesus talte om i Johannes 14:19, 30 og 18:36.

¹⁸ I 1931 havde Guds trælle på jorden med stor glæde modtaget navnet Jehovas Vidner. De kunne af hjertet bekræfte hvad der siges i Salme 97:11: „Lys er brudt frem for den retfærdige, og fryd for de retskafne af hjertet.“ De kunne klart se at det kun var det åndelige Israel der var blevet taget med i den nye pagt. (Hebræerne 9:15; 12:22, 24) Det afvisende kødelige Israel havde ingen andel i pagten, og heller ikke menneskeheden i almindelighed. Denne forståelse banede vejen for et strålende glimt af guddommeligt lys som skulle vise sig at blive enestående i den teokratiske historie. Dette lysglimt ville åbenbare hvordan Jehova i rigt mål lader sin barmhjertighed, loyale hengivenhed og sandhed blive til gavn for alle mennesker der nærmer sig ham. (2 Mosebog 34:6; Jakob 4:8) Ja, andre foruden Guds Israel ville få gavn af at englene holdt de fire ødelæggelsesvinde tilbage. Hvem kunne dette være? Kunne du være en af dem? Lad os se.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

 [Helsides illustration på side 114]

[Illustrationer på side 116, 117]

Den almindelige udvælgelse af det sande Guds Israel fandt sted fra pinsedagen i år 33 frem til 1935, da det ved Jehovas Vidners historiske stævne i Washington, D.C., viste sig at hovedvægten nu var lagt på indsamlingen af en stor skare med udsigt til liv på jorden (Åbenbaringen 7:9)