Kapitel 31

Jehovas gerninger — store og vidunderlige

Tiende syn — Åbenbaringen 15:1–16:21

Emne: Jehova i sin helligdom; de syv skåle med hans harme udgydes over jorden

Tiden for opfyldelsen: Fra 1919 til Harmagedon

1, 2. (a) Hvilket tredje tegn beretter Johannes om? (b) Hvilken rolle har Jehovas tjenere længe vidst at englene har?

 EN KVINDE føder et drengebarn! En stor drage forsøger at fortære barnet! Disse to himmelske tegn, der skildres så levende i Åbenbaringens 12. kapitel, har vist os at det ældgamle fjendskab mellem Guds kvindes afkom og Satan og hans dæmonafkom nærmer sig sit højdepunkt. Johannes indledte beskrivelsen af disse symboler med ordene: „Og et stort tegn blev set i himmelen ... Og et andet tegn blev set i himmelen.“ (Åbenbaringen 12:1, 3, 7-12) Nu beretter Johannes om et tredje tegn: „Og jeg så et andet tegn i himmelen, stort og vidunderligt: syv engle med syv plager. Disse er de sidste, for ved hjælp af dem er Guds harme fuldbyrdet.“ (Åbenbaringen 15:1) Dette tredje tegn har også afgørende betydning for Jehovas tjenere.

² Læg mærke til at engle igen spiller en vigtig rolle i forbindelse med at fuldbyrde Guds vilje. At engle tjener på denne måde, er noget som Jehovas tjenere længe har været klar over. Under inspiration talte salmisten i fortiden endda til sådanne engle og tilskyndede dem: „Velsign Jehova, I hans engle, som er vældige i kraft, som udfører hans ord, ved at høre når hans ord lyder.“ (Salme 103:20) I denne nye scene får engle nu til opgave at udgyde de syv sidste plager.

3. Hvori består de syv plager, og hvad peger udgydelsen af dem frem til?

³ Hvori består disse plager? Ligesom de syv  trompetstød består de i svidende domsbudskaber som afslører hvordan Jehova betragter forskellige dele af denne verden og advarer om det endelige resultat af hans domme. (Åbenbaringen 8:1–9:21) Udgydelsen af dem peger frem til fuldbyrdelsen af disse domme, til at det som Jehovas harme er rettet imod, bliver tilintetgjort på hans brændende vredes dag. (Esajas 13:9-13; Åbenbaringen 6:16, 17) Ved hjælp af dem bliver Guds harme således fuldbyrdet. Men før Johannes beskriver udgydelsen af plagerne, fortæller han om nogle mennesker som ikke vil blive berørt i negativ retning af dem. Disse loyale har nægtet at modtage vilddyrets mærke, og de synger Jehovas pris idet de forkynder hans hævns dag. — Åbenbaringen 13:15-17.

Moses’ og Lammets sang

4. Hvad får Johannes nu at se?

⁴ Et bemærkelsesværdigt panorama udbredes nu for Johannes’ øjne: „Og jeg så noget der var som et glashav blandet med ild, og dem som kommer sejrrigt fra vilddyret og fra dets billede og fra dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper.“ — Åbenbaringen 15:2.

5. Hvad skildrer glashavet der er blandet med ild?

⁵ „Glashavet“ er det samme som det Johannes tidligere har set foran Guds trone. (Åbenbaringen 4:6) Det svarer til „det støbte hav“ (vandbeholderen) i Salomons tempel, hvor præsterne tog vand til at rense sig med. (1 Kongebog 7:23) Det er således et udmærket symbol på „vandbadet“, det vil sige Guds ord, hvormed Jesus renser den præstelige menighed af salvede kristne. (Efeserne 5:25, 26; Hebræerne 10:22) Glashavet er her „blandet med ild“, hvilket viser at de salvede  bliver prøvet og lutret når de følger den høje norm der er sat for dem. Det minder os også om at Guds ord indeholder budskaber om brændende domme over Guds fjender. (5 Mosebog 9:3; Zefanias 3:8) Nogle af disse brændende domme bliver udtrykt ved de syv sidste plager der skal udgydes.

6. (a) Hvem er de sangere der står foran det himmelske glashav, og hvordan ved vi det? (b) På hvilken måde har de sejret?

⁶ Den omstændighed at det støbte hav i Salomons tempel var til brug for præsterne, vidner om at sangerne som står foran det himmelske glashav er en skare præster. De står med „Guds harper“, og vi forbinder dem derfor med de 24 ældste og de 144.000, eftersom disse grupper også akkompagnerer sig selv på harpe mens de synger. (Åbenbaringen 5:8; 14:2) De sangere Johannes ser, „kommer sejrrigt fra vilddyret og fra dets billede og fra dets navns tal“. De må derfor være den del af de 144.000 der lever på jorden i de sidste dage. De er i sandhed en sejrrig skare. I næsten 90 år siden 1919 har de nægtet at modtage vilddyrets mærke eller at betragte dets billede som menneskehedens eneste håb for fred. Mange af dem har allerede holdt trofast ud til døden, og de befinder sig nu i himmelen, hvor de uden tvivl med særlig glæde lytter til den sang som deres brødre der endnu befinder sig på jorden, synger. — Åbenbaringen 14:11-13.

7. Hvordan blev harpen brugt i det gamle Israel, og hvordan bør tilstedeværelsen af Guds harper i Johannes’ syn berøre os?

⁷ Disse loyale sejrvindere har Guds harper. Heri ligner de fortidens tempellevitter, der tilbad Jehova med sang ledsaget af harpespil. Nogle profeterede også under ledsagelse af harpespil. (1 Krønikebog 15:16; 25:1-3) De smukke harpetoner forskønnede Israels frydesange og lovprisnings- og taksigelsesbønner til Jehova. (1 Krønikebog 13:8; Salme 33:2; 43:4; 57:7, 8) I perioder med sorg eller fangenskab hørtes harpen eller lyren ikke. (Salme 137:2) Tilstedeværelsen af Guds harper i dette syn bør derfor vække vor forventning om en jublende sejrssang hvori Gud takkes og lovprises. a

8. Hvilken sang er det der synges, og hvad er dens indhold?

⁸ Johannes beretter nu: „Og de synger Moses’, Guds træls, sang og Lammets sang idet de siger: ’Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.’“ — Åbenbaringen 15:3, 4.

9. Hvorfor kaldes sangen blandt andet Moses’ sang?

⁹ Disse sejrvindere synger Moses’ sang, det vil sige en sang der ligner en som Moses sang under lignende omstændigheder. Efter at israelitterne havde set de ti plager i Ægypten og den ægyptiske hærs undergang i Det Røde Hav, lovpriste de under Moses’ ledelse Jehova i en sejrssang der blandt andet indeholdt ordene: „Jehova skal herske som konge til fjerne tider, ja, for evigt.“ (2 Mosebog 15:1-19) Det er meget passende at sangerne i Johannes’ syn, som kommer sejrrigt fra vilddyret og som er inddraget i forkyndelsen af de syv sidste plager, også synger for „evighedens Konge“! — 1 Timoteus 1:17.

10. Hvilken anden sang komponerede Moses, og hvordan sigter det sidste vers i den til den store skare i dag?

¹⁰ I en anden sang, der blev komponeret da israelitterne gjorde sig rede til at indtage Kana’ans land, henvendte den aldrende Moses disse ord til folket: „Jehovas navn vil jeg forkynde. Tilskriv vor Gud storhed!“ Det sidste vers af sangen indeholdt en opmuntrende tilskyndelse til ikkeisraelitter, og disse inspirerede ord af Moses henvender sig også til den store skare i dag: „Vær glade, I nationer, med hans folk.“ Og hvorfor skal de være glade? Fordi Jehova nu „vil hævne sine tjeneres blod, og han vil gengælde sine modstandere med  hævn“. Denne eksekvering af Jehovas retfærdige dom vil vække jubel blandt alle som håber på Jehova. — 5 Mosebog 32:3, 43; Romerne 15:10-13; Åbenbaringen 7:9.

11. Hvordan går den sang Johannes hørte, fortsat i opfyldelse?

¹¹ Moses ville have frydet sig over at leve nu på Herrens dag og synge sammen med det himmelske kor: „Alle nationerne vil komme og tilbede foran dig.“ Denne underskønne sang får i dag en storslået opfyldelse idet vi, ikke blot i et syn, men i virkelighedens verden, ser millioner af mennesker fra „nationerne“ strømme glade til Jehovas jordiske organisation.

12. Hvorfor kaldes sangen også „Lammets sang“?

¹² Dette er imidlertid ikke blot Moses’ sang, men også „Lammets sang“. Hvordan det? Moses var Jehovas profet for Israel, men Moses forudsagde at Jehova senere ville oprejse en anden profet der var ligesom ham. Denne profet viste sig at være Lammet, Jesus Kristus. Mens Moses var ’Guds træl’, var Jesus Guds søn, ja, den større Moses. (5 Mosebog 18:15-19; Apostelgerninger 3:22, 23; Hebræerne 3:5, 6) Af den grund synger sangerne også „Lammets sang“.

13. (a) På hvilke områder ligner Jesus Moses, skønt han er større? (b) Hvordan kan vi vise at vi er enige med dem der synger?

¹³ Ligesom Moses, sang Jesus lovsange for Gud og profeterede om hans sejr over alle fjender. (Mattæus 24:21, 22; 26:30; Lukas 19:41-44) Jesus så også frem til den tid da nationerne ville komme for at lovprise Jehova, og som „Guds lam“ bragte han sit eget menneskeliv som et offer for at muliggøre dette. (Johannes 1:29; Åbenbaringen 7:9; jævnfør Esajas 2:2-4; Zakarias 8:23.) Og ligesom Moses fik forståelse af Guds navn, Jehova, og ophøjede dette navn, gjorde Jesus Guds navn kendt. (2 Mosebog 6:2, 3; Salme 90:1, 17; Johannes 17:6) Eftersom Jehova er loyal, vil hans herlige løfter med sikkerhed gå i opfyldelse. Vi er derfor helt enige med disse loyale sangere, med Lammet og med Moses, idet vi tilslutter os sangens ord: „Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn?“

Englene med skålene

14. Hvem ser Johannes nu komme ud fra helligdommen, og hvad bliver der givet dem?

¹⁴ Det er meget passende at vi her hører de salvede sejrvindere synge. Hvorfor? Fordi de på jorden har bekendtgjort de domme der fandtes i de skåle der var fulde af Guds harme. Men det er ikke blot mennesker der er inddraget i udgydelsen af disse skåle. Johannes fortæller videre: „Og efter dette så jeg, og helligdommen, vidnesbyrdets telt, blev åbnet i himmelen, og de syv engle med de syv plager kom ud fra helligdommen, klædt i rent, skinnende linned og med guldbælter spændt om brystet. Og en af de fire levende skabninger gav de syv engle syv guldskåle som var fulde af Guds harme, han som lever i evighedernes evigheder.“ — Åbenbaringen 15:5-7.

15. Hvorfor er det ikke overraskende at de syv engle kommer ud fra helligdommen?

¹⁵ I det israelitiske tempel, som indeholdt billedlige gengivelser af himmelske virkeligheder, var det kun ypperstepræsten der kunne gå ind i det Allerhelligste, det der her kaldes „helligdommen“. (Hebræerne 9:3, 7) Det repræsenterede det sted i himmelen hvor Jehova befinder sig. I den himmelske virkelighed er det imidlertid ikke kun ypperstepræsten Jesus Kristus, men også englene, der har den forret at kunne gå ind og træde frem for Jehova. (Mattæus 18:10; Hebræerne 9:24-26) Det er derfor ikke overraskende at Johannes ser syv engle komme ud fra helligdommen i himmelen. De har et hverv fra Jehova Gud selv: at udgyde skålene som er fulde af Guds harme. — Åbenbaringen 16:1.

16. (a) Hvoraf fremgår det at de syv engle er velkvalificerede til det arbejde de skal udføre? (b) Hvoraf ses det at andre også er inddraget i den storslåede opgave at udgyde de symbolske skåle?

¹⁶ Disse engle er velkvalificerede til den gerning de har fået. De er klædt i rent, skinnende linned, hvilket viser at de er åndeligt rene og hellige, retfærdige i Jehovas øjne. De bærer også guldbælter. Et bælte er som regel noget man tager på når man gør sig klar til  at arbejde. (3 Mosebog 8:7, 13; 1 Samuel 2:18; Lukas 12:37; Johannes 13:4, 5) Englene er altså rede til at udføre en opgave. Dertil kommer at deres bælter er af guld. I fortidens tabernakel blev guld brugt til at repræsentere det der var guddommeligt eller himmelsk. (Hebræerne 9:4, 11, 12) Det vil sige at disse engle har en dyrebar, guddommelig tjeneste at udføre. Andre er også inddraget i denne storslåede opgave, for skålene rækkes dem af en af de fire levende skabninger. Det er uden tvivl den første levende skabning, den der ligner en løve, og det symboliserer den frimodighed og det ubetvingelige mod det kræver at forkynde Jehovas domme. — Åbenbaringen 4:7.

Jehova i sin helligdom

17. Hvad fortæller Johannes om helligdommen, og hvordan minder dette os om helligdommen i fortidens Israel?

¹⁷ Johannes beskriver hvordan denne del af synet afsluttes: „Og helligdommen blev fyldt med røg på grund af Guds herlighed og på grund af hans kraft, og ingen var i stand til at gå ind i helligdommen førend de syv engles syv plager var fuldbyrdet.“ (Åbenbaringen 15:8) Der var tilfælde i Israels historie hvor en sky fyldte den bogstavelige helligdom, og denne manifestation af  Jehovas herlighed forhindrede præsterne i at gå derind. (1 Kongebog 8:10, 11; 2 Krønikebog 5:13, 14; jævnfør Esajas 6:4, 5.) Det var tidspunkter hvor Jehova tog aktivt del i det der foregik på jorden.

18. Hvornår vil de syv engle vende tilbage og aflægge rapport for Jehova?

¹⁸ Jehova er også dybt interesseret i det der sker på jorden nu. Han ønsker at de syv engle skal fuldføre deres opgave. Som beskrevet i Salme 11:4-6 er det en afgørende domstid: „Jehova er i sit hellige tempel. Jehova — i himmelen er hans trone. Hans øjne ser; hans klare blik ransager menneskesønnerne. Jehova ransager såvel den retfærdige som den ugudelige, og den der elsker vold, ham hader Hans sjæl. Han vil lade fælder regne ned over de ugudelige, ild og svovl og en svidende vind, som deres tilmålte bæger.“ De syv engle vil ikke vende tilbage til Jehovas ophøjede nærhed før de syv plager er blevet udgydt over de ugudelige.

19. (a) Hvilken befaling gives nu, og af hvem? (b) Hvornår må udgydelsen af de symbolske skåle være begyndt?

¹⁹ Nu lyder der en ærefrygtindgydende befaling: „Og jeg hørte en høj røst fra helligdommen sige til de syv engle: ’Gå hen og udgyd Guds harmes syv skåle over jorden.’“ (Åbenbaringen 16:1) Hvem giver denne befaling? Det må være Jehova selv, eftersom stråleglansen fra hans kraft og herlighed har hindret andre i at gå ind i helligdommen. Jehova kom til sit åndelige tempel for at dømme i 1918. (Malakias 3:1-5) Det må derfor have været kort efter det tidspunkt han gav englene befaling til at udgyde skålene med Guds harme. De faktiske begivenheder viser at dommene i de symbolske skåle begyndte at blive forkyndt med stor kraft i 1922. Og forkyndelsen af dem tager fortsat til i styrke og nærmer sig nu et højdepunkt.

Skålene og trompetstødene

20. Hvad afslører skålene med Jehovas harme, hvad advarer de om, og hvordan bliver de udgydt?

²⁰ Skålene med Jehovas harme afslører hvordan Jehova betragter forskellige dele af denne verden og advarer om de domme Jehova vil eksekvere. Englene udgyder skålene med bistand af menigheden af de salvede kristne på jorden, dem der synger Moses’ sang og Lammets sang. Samtidig med at de salvede medlemmer af Johannesskaren har forkyndt Riget som en god nyhed, har de frimodigt åbenbaret indholdet af disse vredesskåle. (Mattæus 24:14; Åbenbaringen 14:6, 7) Deres tosidede budskab har altså dels handlet om fred ved at de har forkyndt frihed for menneskene, og dels om krig ved at de har advaret om „hævnens dag fra vor Gud“. — Esajas 61:1, 2.

21. Hvilken lighed er der mellem det som de fire første skåle med Guds harme og det som de fire første trompetstød er rettet imod, og hvilken forskel er der?

²¹ De fire første skåle med Guds harme er rettet mod det samme som de fire første trompetstød, det vil sige jorden, havet, floderne og vandenes kilder, samt de himmelske lyskilder. (Åbenbaringen 8:1-12) Men trompetstødene forkyndte plager over „en tredjedel“ af disse elementer, hvorimod de bliver berørt i deres helhed når skålene med Guds harme udgydes. Det vil sige at opmærksomheden først er blevet rettet mod kristenhedens „tredjedel“, men at ingen del af Satans ordning undgår at blive plaget af Jehovas generende domsbudskaber og de smerter de medfører.

22. Hvordan var de tre sidste trompetstød anderledes, og hvilken forbindelse er der mellem dem og de tre sidste skåle med Jehovas harme?

²² De tre sidste trompetstød var anderledes; de blev betegnet som veer. (Åbenbaringen 8:13; 9:12) De to første af disse bestod især af græshopperne og rytterhærene, mens det tredje indledte Jehovas riges fødsel. (Åbenbaringen 9:1-21; 11:15-19) Som vi skal se, omfatter de tre sidste skåle med Guds harme nogle af de samme aspekter, men de adskiller sig dog noget fra de tre veer. Lad os nu samle opmærksomheden om de dramatiske afsløringer som udgydelsen af skålene med Jehovas harme resulterer i.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]