Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehovas plager over kristenheden

Jehovas plager over kristenheden

Kapitel 21

Jehovas plager over kristenheden

Femte syn — Åbenbaringen 8:1–9:21

Emne: Der blæses i seks af de syv trompeter

Tiden for opfyldelsen: Fra Jesu Kristi indsættelse på tronen i 1914 til den store trængsel

1. Hvad sker der idet Lammet åbner det syvende segl?

’DE FIRE VINDE’ bliver holdt tilbage indtil de 144.000 åndelige israelitter er blevet beseglet og den store skare er blevet godkendt til at overleve. (Åbenbaringen 7:1-4, 9) Men før denne uvejrsstorm bryder løs over jorden, må Jehovas ugunstige domme over Satans verden også gøres kendt! Lammet Jesus er nu parat til at åbne det syvende og sidste segl. Johannes følger ham uden tvivl meget opmærksomt for at se hvad der vil ske. Han fortæller hvad han erfarer: „Og da det [Lammet] åbnede det syvende segl, blev der tavshed i himmelen i omkring en halv time. Og jeg så de syv engle som står foran Gud, og syv trompeter blev givet dem.“ — Åbenbaringen 8:1, 2.

En tid til inderlig bøn

2. Hvad foregår der i den symbolske halve time med tavshed i himmelen?

2 Dette er en talende tavshed! En halv time kan forekomme at være lang tid når man venter på at noget skal ske. Selv det stadige himmelske lovprisningskor høres ikke længere. (Åbenbaringen 4:8) Hvad er grunden? Johannes ser det i synet: „Og en anden engel, som havde et guldrøgelseskar, ankom og stillede sig ved alteret; og der blev givet ham en stor mængde røgelse at ofre sammen med alle de helliges bønner på guldalteret som var foran tronen. Og fra engelens hånd steg røgen fra røgelsen op for Guds øjne sammen med de helliges bønner.“ — Åbenbaringen 8:3, 4.

3. (a) Hvad minder den brændende røgelse os om? (b) Hvad er formålet med den halve times tavshed i himmelen?

3 Dette minder os om at der under den jødiske tingenes ordning daglig blev brændt røgelse i tabernaklet og senere i templet i Jerusalem. (2 Mosebog 30:1-8) Mens dette røgelsesoffer blev bragt, ventede de ikkepræstelige israelitter uden for det hellige område, bedende — uden tvivl i tavshed i deres hjerte — til den som røgelsen steg op til. (Lukas 1:10) Johannes ser nu noget tilsvarende finde sted i himmelen. Røgelsen der ofres af engelen forbindes med „de helliges bønner“. I et tidligere syn er det ligefrem blevet sagt at røgelsen betegner sådanne bønner. (Åbenbaringen 5:8; Salme 141:1, 2) Den symbolske tavshed i himmelen indtræder åbenbart for at man skal kunne høre de bønner der bedes af de hellige på jorden.

4, 5. Hvilken historisk udvikling hjælper os til at afgøre hvilken periode der svarer til den symbolske halve times tavshed?

4 Kan vi afgøre hvornår dette fandt sted? Ja, det kan vi, ved at undersøge sammenhængen og sammenholde den med den historiske udvikling i begyndelsen af Herrens dag. (Åbenbaringen 1:10) En række begivenheder der indtraf på jorden i 1918 og 1919 stemmer bemærkelsesværdigt overens med den scene der beskrives i Åbenbaringen 8:1-4. I 40 år forud for 1914 havde bibelstudenterne — som Jehovas Vidner dengang blev kaldt — frimodigt forkyndt at hedningernes tider ville udløbe i dette år. De ulyksalige begivenheder i 1914 viste at de havde ret. (Lukas 21:24, den danske autoriserede oversættelse; Mattæus 24:3, 7, 8) Men mange af dem troede også at de i 1914 ville blive bortrykket fra jorden til deres himmelske arv. Og dette skete ikke. I stedet kom de under den første verdenskrig ind i en tid med hård forfølgelse. Den 31. oktober 1916 døde Vagttårnsselskabets første præsident, Charles T. Russell, og den 4. juli 1918 blev den nye præsident, Joseph F. Rutherford, og syv andre af Selskabets betroede medarbejdere ført til forbundsfængselet i Atlanta i staten Georgia, efter at de med urette var blevet idømt lange fængselsstraffe.

5 De oprigtige kristne der udgjorde Johannesskaren var rådvilde. Hvad ønskede Gud at de nu skulle gøre? Hvornår ville de blive taget op til himmelen? En artikel med titlen „Høsttiden endt — hvad skal følge derefter?“ i Vagt-Taarnet for august 1919 afspejlede denne usikkerhed. Den tilskyndede de troende til fortsat at være udholdende, og tilføjede: „Vi tror, det er sandt, naar vi nu siger, at Indhøstningen af Kongeklassen er en fuldendt Gerning, at alle saadanne er tilbørligt beseglede, og at Dørene er lukket.“ I denne vanskelige periode steg Johannesskarens inderlige bønner op som i røgen fra en stor mængde røgelse. Og deres bønner blev hørt!

Ild kastes ned på jorden

6. Hvad sker der efter tavsheden i himmelen, og hvad er dette et svar på?

6 Johannes fortæller: „Og straks tog engelen røgelseskarret og fyldte det med noget af ilden fra alteret og kastede det ned på jorden. Og der kom tordener og stemmer og lyn og et jordskælv.“ (Åbenbaringen 8:5) Efter tavsheden er der pludselig dramatisk aktivitet! Dette er åbenbart svaret på de helliges bønner, eftersom det fremkaldes af ilden der tages fra røgelsesalteret. Ved Sinaj Bjerg i 1513 f.v.t. var torden og lyn, kraftig støj, ild og det at bjerget skælvede, et udtryk for at Jehova rettede sin opmærksomhed mod sit folk. (2 Mosebog 19:16-20) De tilsvarende manifestationer som Johannes skildrer, vidner ligeledes om at Jehova retter opmærksomheden mod sine tjenere på jorden. Men det Johannes ser, er jo fremstillet i tegn. (Åbenbaringen 1:1) Så hvad svarer disse symboler — ild, tordener, stemmer, lyn og et jordskælv — til i dag?

7. (a) Hvilken symbolsk brand antændte Jesus på jorden under sin tjeneste? (b) Hvordan antændte Jesu åndelige brødre en brand i kristenheden?

7 Ved en lejlighed sagde Jesus til sine disciple: „Jeg er kommet for at stifte en brand på jorden.“ (Lukas 12:49) Jesus antændte i sandhed en brand. Ved sin nidkære forkyndelse gjorde han Guds rige til det altafgørende stridsspørgsmål for det jødiske folk, og dette blev gnisten til en brændende strid i hele nationen. (Mattæus 4:17, 25; 10:5-7, 17, 18) I 1919 antændte Jesu åndelige brødre på jorden, den lille skare salvede kristne der havde overlevet de prøvelsesfyldte dage under den første verdenskrig, en lignende brand i kristenheden. I september dette år virkede Jehovas ånd særlig stærkt da hans loyale vidner samledes fra nær og fjern til et stævne i Cedar Point, Ohio. Joseph F. Rutherford, der for nylig var blevet løsladt fra fængselet og snart ville opleve at alle anklager imod ham blev trukket tilbage, talte frimodigt til forsamlingen og sagde blandt andet: „Vi maatte være lydige mod vor Mester, og vi saa det som vort Privilegium og vor Pligt at føre Krig imod Vildfarelsens Fæstninger, der saa længe har holdt Folkene i Trældom, og derfor var og er det vor Opgave at forkynde det herlige, kommende Messiasrige.“ Dette er det vigtigste stridsspørgsmål — Guds rige!

8, 9. (a) Hvordan beskrev J. F. Rutherford Guds folks indstilling og ønske i de svære krigsår? (b) På hvilken måde blev ild kastet ned på jorden? (c) Hvordan er der forekommet tordener, stemmer, lyn og et jordskælv?

8 Med hensyn til de vanskeligheder Guds folk havde været igennem, sagde taleren: „Saa ubarmhjertig var Fjendens Anslag, at mange af Herrens Børn blev fortumlede og stod stille i Undren, medens de bad og ventede, at Herren vilde tilkendegive, hvad hans Vilje var. ... Men til Trods for den midlertidige Modløshed var der dog i os en brændende Længsel efter at forkynde Budskabet om Riget.“ — Se Vagt-Taarnet for november 1919, side 174, 175.

9 I 1919 blev dette ønske opfyldt. Den lille men aktive gruppe kristne blev åndeligt opflammet til at påbegynde en verdensomspændende forkyndelseskampagne. (Jævnfør Første Thessalonikerbrev 5:19.) Ild blev kastet ned på jorden i den forstand at Guds rige blev gjort til det brændende stridsspørgsmål, og det er det stadig! Tavsheden blev brudt af kraftige stemmer som tydeligt udråbte Rigets budskab. Der lød tordnende stormvarsler fra Bibelen. Det klare sandhedslys brød frem som lynglimt fra Jehovas profetiske ord, og som ved et vældigt jordskælv blev den religiøse verden rystet i sine grundvolde. Johannesskaren så at der var et arbejde der skulle gøres. Og dette arbejde har storslået fremgang den dag i dag, på hele den beboede jord! — Romerne 10:18.

Englene gør sig rede til at blæse i trompeterne

10. Hvad gør de syv engle sig nu rede til at gøre, og hvorfor?

10 Johannes siger videre: „Og de syv engle med de syv trompeter gjorde sig rede til at blæse i dem.“ (Åbenbaringen 8:6) Hvad betyder det at der blæses i disse trompeter? På Israels tid blæste man i trompeter for at markere vigtige dage eller særlige begivenheder. (3 Mosebog 23:24; 2 Kongebog 11:14) Svarende hertil vil de trompetstød Johannes får at høre, henlede opmærksomheden på livsvigtige anliggender.

11. Hvilket forberedende arbejde på jorden var Johannesskaren travlt optaget af fra 1919 til 1922?

11 Samtidig med at englene gjorde sig rede til at blæse i trompeterne, sørgede de uden tvivl for at der også blev udført et forberedende arbejde på jorden. Fra 1919 til 1922 havde den genoplivede Johannesskare travlt med at reorganisere den offentlige tjeneste og at opbygge udgivervirksomheden. I 1919 var man begyndt at udgive bladet The Golden Age (i dag Vågn op!) som et „tidsskrift for sandhed, håb og mod“ — et trompetlignende redskab der skulle komme til at spille en hovedrolle i forbindelse med at afsløre den falske religions politiske engagement.

12. Hvad annoncerer hvert trompetstød, og hvilke begivenheder som fandt sted på Moses’ tid, bliver vi mindet om?

12 Som vi får at se i det følgende, vil hvert af trompetstødene annoncere en dramatisk scene hvor frygtelige plager berører forskellige dele af jorden. Nogle af disse minder om de plager Jehova sendte for at straffe ægypterne på Moses’ tid. (2 Mosebog 7:19–12:32) Ægyptens plager var straffedomme fra Jehova, og de åbnede vejen for at Guds folk kunne slippe ud af trældommen. De plager Johannes ser, udvirker noget tilsvarende. Det er imidlertid ikke bogstavelige plager. Det er tegn der symboliserer Jehovas retfærdige domme. — Åbenbaringen 1:1.

Hvilken „tredjedel“?

13. Hvad sker der når der blæses i de fire første trompeter, og hvilket spørgsmål afføder dette?

13 Når der blæses i de fire første trompeter sendes der, som vi skal se, plager over „en tredjedel“ af jorden, af havet, af floderne og vandkilderne, og af jordens lyskilder. (Åbenbaringen 8:7-12) En tredjedel er en anselig del, men ikke det hele. (Jævnfør Esajas 19:24; Ezekiel 5:2; Zakarias 13:8, 9.) Hvilken „tredjedel“ har så gjort sig mest fortjent til at blive ramt af disse plager? Størstedelen af menneskeheden er blevet forblindet og fordærvet af Satan og hans afkom. (1 Mosebog 3:15; 2 Korinther 4:4) Situationen er som beskrevet af David: „Alle har de vendt sig bort, de er alle som én fordærvede; der er ingen som gør godt, end ikke én.“ (Salme 14:3) Ja, hele menneskeheden er i fare for at få en ugunstig dom. Men én del af den er særlig strafskyldig. Én del — „en tredjedel“ — burde have vidst bedre! Hvilken „tredjedel“ er det?

14. Hvad er den symbolske tredjedel som Jehovas plagende budskaber rettes imod?

14 Det er kristenheden! I 1920’erne omfattede den omkring en tredjedel af menneskeheden. Dens religion er frugten af det store frafald fra sand kristendom — det frafald Jesus og hans disciple forudsagde. (Mattæus 13:24-30; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Thessaloniker 2:3; 2 Peter 2:1-3) Kristenhedens gejstlige hævder at befinde sig i Guds tempel og at fremholde den kristne lære. Men deres lærdomme er langt fra Bibelens sandheder, og de bringer konstant Guds navn i vanry. Ja, kristenheden er træffende skildret som den symbolske tredjedel der hjemsøges af kraftige, plagsomme budskaber fra Jehova. Denne tredjedel af menneskeheden fortjener ingen som helst gunst fra Gud!

15. (a) Lyder hvert af trompetstødene blot i et bestemt år? Forklar nærmere. (b) Hvem har føjet sin stemme til Johannesskarens i forkyndelsen af Jehovas domme?

15 Svarende til rækken af trompetstød blev der ved syv stævner fra 1922 til 1928 vedtaget en række særlige resolutioner. Men det var ikke kun i denne periode der blev blæst i trompeterne. Den magtfulde afsløring af kristenhedens onde handlinger er fortsat som Herrens dag er skredet frem. Jehovas domme må forkyndes overalt, for alle nationer, trods had og forfølgelse i mange lande. Først derefter bringes Satans ordning til ophør. (Markus 13:10, 13) Lykkeligvis har den store skare nu føjet sin stemme til Johannesskarens i forkyndelsen af disse tordnende budskaber som har betydning for hele verden.

En tredjedel af jorden brændes op

16. Hvad sker der idet den første engel blæser i sin trompet?

16 Angående englene beretter Johannes nu: „Og den første blæste i sin trompet. Og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev kastet ned på jorden; og en tredjedel af jorden blev brændt op, og en tredjedel af træerne blev brændt op, og al grøn plantevækst blev brændt op.“ (Åbenbaringen 8:7) Dette minder om den syvende plage over Ægypten, men hvordan opfyldes det i vor tid? — 2 Mosebog 9:24.

17. (a) Hvad skildres ved „jorden“ i Åbenbaringen 8:7? (b) Hvordan bliver kristenhedens tredjedel af jorden brændt op?

17 I Bibelen henviser ordet „jorden“ ofte til menneskeheden. (1 Mosebog 11:1; Salme 96:1) Eftersom den anden plage rammer havet, der også har at gøre med menneskeheden, må „jorden“ sigte til den tilsyneladende stabile del af det menneskesamfund Satan har opbygget og som skal udslettes. (2 Peter 3:7; Åbenbaringen 21:1) Scenen skildrer at kristenhedens tredjedel af jorden bliver svedet af Jehovas mishags brændende hede. Dens fremtrædende folk — der rager op som træer i dens midte — bliver brændt op af forkyndelsen af Jehovas ugunstige dom. Alle dens hundredmillioner af kirkemedlemmer bliver — hvis de fortsætter med at støtte dens religion — som afsvedne græsstrå, åndeligt visne i Guds øjne. — Jævnfør Salme 37:1, 2. *

18. Hvordan blev Jehovas domsbudskab bekendtgjort ved stævnet i Cedar Point i 1922?

18 Hvordan bliver dette domsbudskab overbragt? Almindeligvis ikke af nyhedsmedierne, som er en del af verden og ofte smæder eller bagvasker Guds „træl“. (Mattæus 24:45) Budskabet blev på en fremtrædende måde bekendtgjort den 10. september 1922 ved Guds folks anden historiske sammenkomst i Cedar Point, Ohio. De tilstedeværende vedtog enstemmigt og med begejstring en resolution med titlen „Et Opraab til de ledende i Verden“. Den henvendte sig i ligefremme vendinger til den nutidige symbolske jord med dette budskab: „Vi opfordrer derfor alle Jordens Nationer, deres Herskere og ledende Mænd, og alle Gejstlige inden for alle Jordens Kirker og Samfund og deres Tilhængere og Medforbundne, Højfinansens og Storpolitikkens Mænd, til at fremlægge de Beviser, de maatte have for, at de har Ret i deres Standpunkt, naar de fremstiller sig selv som dem, der kan indføre Fred og Fremgang paa Jorden og bringe Folkene Lykke; og naar det da viser sig, at de ikke er i Stand hertil, opfordrer vi dem dernæst til at lytte til det Vidnesbyrd, vi som Herrens Vidner har at aflægge, og lad dem da sige, om vort Vidnesbyrd er sandt eller ej.“

19. Hvilket vidnesbyrd om Guds rige aflagde Guds folk for kristenheden?

19 Hvilket vidnesbyrd aflagde disse kristne? Dette: „Vi hævder og erklærer, at Messiasriget er det sikre Universalmiddel mod alle Menneskeslægtens Onder og vil bringe Fred paa Jorden og Guds Velbehag blandt Menneskene, alle Folkeslagenes Forlængsel, og at de, som villigt bøjer sig for hans retfærdige Regering, der nu er begyndt, vil blive velsignet med evig Fred, Liv, Frihed og uendelig Lykke.“ I dag, hvor de menneskeskabte regeringer, især i kristenheden, kommer tydeligt til kort over for tidens problemer, lyder denne opfordring som endnu kraftigere trompetstød end i 1922. Hvor er det sandt at Guds rige ved hans sejrende Kristus er menneskehedens eneste håb!

20. (a) Ved hjælp af hvilke midler har den salvede kristne menighed udbasuneret domsbudskaber i 1922 og siden hen? (b) Hvad har det første trompetstød afstedkommet i kristenheden?

20 Gennem resolutioner, traktater, brochurer, bøger, blade og foredrag er denne og senere proklamationer blevet udbasuneret af den salvede kristne menighed. Det første trompetstød resulterede i at kristenheden blev ramt som af vand i frosset form, af hårde hagl. Dens blodskyld, som den har pådraget sig ved at deltage i det 20. århundredes krige, er blevet blotlagt, og det er blevet afsløret at den fortjener Jehovas brændende vrede. Johannesskaren, og senere den store skare, er fortsat med at gentage ekkoet af det første trompetstød ved at henlede opmærksomheden på hvordan Jehova betragter kristenheden — som tjenlig til udslettelse. — Åbenbaringen 7:9, 15.

Ligesom et brændende bjerg

21. Hvad sker der idet den anden engel blæser i sin trompet?

21 „Og den anden engel blæste i sin trompet. Og noget ligesom et stort bjerg, brændende med ild, blev kastet i havet. Og en tredjedel af havet blev til blod; og en tredjedel af de skabninger som er i havet, og som har sjæle, døde, og en tredjedel af bådene blev slået til vrag.“ (Åbenbaringen 8:8, 9) Hvad skildrer denne skræmmende scene?

22, 23. (a) Hvilken resolution kom uden tvivl som et resultat af at engelen havde blæst i den anden trompet? (b) Hvad står „en tredjedel af havet“ for?

22 Vi vil uden tvivl bedst forstå det på baggrund af et stævne som Jehovas folk holdt i Los Angeles i Californien fra 18. til 26. august 1923. Lørdag eftermiddag under dette stævne holdt J. F. Rutherford et foredrag over emnet „Fårene og bukkene“. Det blev heri påvist at „fårene“ er de retsindige mennesker der vil arve det jordiske domæne under Guds rige. Derefter blev der vedtaget en resolution som henledte opmærksomheden på hykleriet hos „frafaldne gejstlige og ’Hjordens ypperste’, der er verdslige Mænd med stærk finansiel og politisk Indflydelse“. Den opfordrede alle „freds- og ordenselskende og gudfrygtige Mennesker, som er knyttet til de navnkristne Kirkesystemer, ... til at trække sig tilbage fra de uretfærdige gejstlige Systemer, som Herren kalder for Babylon“ og „til at gøre sig rede til at modtage Guds Riges Velsignelser“.

23 Denne resolution kom uden tvivl som et resultat af at engelen havde blæst i den anden trompet. De der med tiden ville reagere positivt på dette budskab, ville skille sig ud fra dem som Esajas beskrev med ordene: „Men de ugudelige er som det oprørte hav, der ikke kan falde til ro og hvis vande bliver ved med at opskylle tang og dynd.“ (Esajas 57:20; 17:12, 13) „Havet“ er altså et billede på den hvileløse, ustabile og oprørske del af menneskeheden der oppisker uro og revolution. (Jævnfør Åbenbaringen 13:1.) En dag vil dette „hav“ ikke findes mere. (Åbenbaringen 21:1) Indtil da forkynder Jehova, med det andet trompetstød, dom over en tredjedel af det — den uregerlige del der findes inden for kristenhedens område.

24. Hvad skildres ved den brændende bjergmasse der blev kastet i havet?

24 I dette hav kastes en stor, bjerglignende masse som brænder med ild. I Bibelen står bjerge meget ofte for regeringer. Guds rige fremstilles for eksempel som et bjerg. (Daniel 2:35, 44) Det ødelæggende Babylon blev til „et udbrændt bjerg“. (Jeremias 51:25) Men den bjergmasse Johannes ser, brænder stadig. At den kastes i „havet“ skildrer på en udmærket måde hvordan spørgsmålet om regeringsform blev et brændende spørgsmål blandt menneskene under og efter den første verdenskrig, især i kristenhedens lande. I Italien indførte Mussolini fascismen. I Tyskland blev det Hitlers nazisme man antog, mens andre lande forsøgte med forskellige former for socialisme. En radikal forandring fandt sted i Rusland, hvor den bolsjevikiske revolution førte til den første kommunistiske stat, med det resultat at kristenhedens religiøse ledere mistede magt og indflydelse i en af deres tidligere højborge.

25. Hvordan har spørgsmålet om regeringsform stadig været et brændende spørgsmål efter den anden verdenskrig?

25 Det nazistiske og det fascistiske eksperiment strandede i den anden verdenskrig, men spørgsmålet om styre vedblev med at være et brændende spørgsmål, og menneskehavet fortsatte med at fråde og opskylle nye revolutionære regeringer. I årtierne efter 1945 er der oprettet sådanne regeringer mange steder, som for eksempel i Kina, Vietnam, Cuba og Nicaragua. Et forsøg med militærdiktatur i Grækenland mislykkedes. Et eksperiment med fundamentalistisk kommunisme i Kampuchea (Cambodia) førte efter sigende til over to millioner døde.

26. Hvordan har ’bjerget der brænder med ild’ stadig forårsaget dønninger på menneskehavet?

26 Dette „bjerg, brændende med ild“ fortsatte med at lave dønninger på menneskehavet. Der blev kæmpet om regeringsmagten mange steder, både i Afrika, i Mellem- og Sydamerika, i Asien og på Stillehavsøerne. Mange af disse kampe har fundet sted i kristenhedens lande eller i lande hvor kristenhedens missionærer er blevet aktivister. Romersk-katolske præster sluttede sig endda til og kæmpede som medlemmer af kommunistiske guerillagrupper. Samtidig arbejdede protestantiske, evangeliske grupper i Mellemamerika på at modvirke det de betegnede som kommunisternes „forkastelige og umættelige magtbegær“. Men ingen af disse brydninger i menneskehavet har bragt fred og sikkerhed. — Jævnfør Esajas 25:10-12; 1 Thessaloniker 5:3.

27. (a) I hvilken forstand er „en tredjedel af havet“ blevet til blod? (b) I hvilken forstand er en tredjedel af skabningerne i havet døde, og hvordan vil det gå „en tredjedel af bådene“?

27 Det andet trompetstød afslører at den del af menneskeheden der har ladet sig inddrage i revolutionære konflikter om regeringsmagten frem for at underkaste sig Guds rige, har pådraget sig blodskyld. Især kristenhedens „tredjedel af havet“ er blevet som blod. Alt hvad der lever deri, er dødt i Guds øjne. Ingen af de radikale organisationer der flyder som både på denne tredjedel af havet vil kunne undgå at lide skibbrud. Vi er i sandhed lykkelige for at millioner af retsindige mennesker nu har givet agt på den trompetlignende opfordring og skilt sig ud fra dem der stadig driver rundt i dette havs nationalisme og blodskyld!

En stjerne falder fra himmelen

28. Hvad sker der idet den tredje engel blæser i sin trompet?

28 „Og den tredje engel blæste i sin trompet. Og en stor stjerne, brændende som en lampe, faldt ned fra himmelen, og den faldt på en tredjedel af floderne og på vandenes kilder. Og navnet på stjernen er Malurt. Og en tredjedel af vandene blev til malurt, og mange af menneskene døde af vandene, fordi disse var blevet bitre.“ (Åbenbaringen 8:10, 11) Hvordan opfyldes dette på Herrens dag? Også i dette tilfælde kan vi hente hjælp andre steder i Bibelen.

29. Hvad er det der symbolsk skildres som ’en stor stjerne der brænder som en lampe’, og hvorfor?

29 Vi har allerede stiftet bekendtskab med stjernen som et symbol i Jesu budskaber til de syv menigheder, hvor syv stjerner bruges til at symbolisere menighedernes ældste. * (Åbenbaringen 1:20) De salvede „stjerner“ og alle andre som hører til de salvede, har i åndelig forstand taget bolig i det himmelske fra det tidspunkt da de er blevet beseglet med den hellige ånd som et forskud på deres himmelske arv. (Efeserne 2:6, 7) Apostelen Paulus advarede imidlertid om at nogle af dem der var som stjerner, ville blive frafaldne, sekterere, og føre hjorden vild. (Apostelgerninger 20:29, 30) Denne troløshed ville føre til et stort frafald, og disse faldne ældste ville komme til at udgøre et kollektivt lovløshedens menneske som ville ophøje sig selv til en guddommelig stilling blandt menneskene. (2 Thessaloniker 2:3, 4) Paulus’ advarsler gik i opfyldelse da kristenhedens gejstlighed viste sig på verdensskuepladsen. Denne gruppe skildres udmærket som ’en stor stjerne der brænder som en lampe’.

30. (a) Hvorfor blev Babylons konge omtalt som faldet fra himmelen? (b) Hvad kan et fald fra himmelen derfor sigte til?

30 Johannes ser denne stjerne falde fra himmelen. I hvilken forstand? Det fremgår af noget som overgik en konge i fortiden. Henvendt til kongen af Babylon sagde Esajas: „Tænk, at du er faldet fra himmelen, du lysende, daggryets søn! At du er blevet omhugget og kastet til jorden, du som satte nationerne ud af spillet.“ (Esajas 14:12) Denne profeti gik i opfyldelse da Babylon blev overvundet af Kyros’ hære og dets konge blev styrtet fra verdensherredømmets tinder til det forsmædelige nederlags dybder. Et fald fra himmelen kan altså sigte til at man mister en høj stilling og styrtes i vanære.

31. (a) Hvornår faldt kristenhedens gejstlighed fra en „himmelsk“ stilling? (b) Hvordan er det vand som gejstligheden skænker, blevet til „malurt“, og med hvilket resultat for mange?

31 Da kristenhedens gejstlige afveg fra den sande kristendom, faldt de fra den ophøjede „himmelske“ stilling som Paulus beskriver i Efeserbrevet 2:6, 7. I stedet for at tilbyde sandhedens friske vand, serverede de „malurt“, bitre løgne som for eksempel læren om helvede, skærsilden, treenigheden og forudbestemmelse; de forledte også folk til at føre krig fordi de ikke lærte dem at leve moralsk som Guds tjenere. Følgen af dette har været at de der har troet på løgnene, er blevet åndeligt forgiftet. Det er gået dem som de utro israelitter på Jeremias’ tid, til hvem Jehova sagde: „Se, jeg giver dem malurt at spise, og jeg vil give dem forgiftet vand at drikke. Fra Jerusalems profeter er der nemlig udgået frafald til hele landet.“ — Jeremias 9:15; 23:15.

32. Hvornår blev kristenhedens fald fra den åndelige himmel tydeligt, og hvordan blev der især gjort opmærksom på det?

32 Dette fald fra den åndelige himmel blev tydeligt i året 1919, da den lille rest af salvede kristne, og ikke kristenhedens gejstlighed, blev sat over Rigets interesser. (Mattæus 24:45-47) Og der blev især gjort opmærksom på det fra 1922, da disse kristne genoptog deres frimodige afsløring af hvordan kristenhedens præsteskab var kommet til kort.

33. Hvordan blev kristenhedens præsteskab afsløret ved stævnet i Columbus, Ohio, i 1924?

33 Særlig bemærkelsesværdig i denne forbindelse var en proklamation der blev fremsat ved et stævne der i Vagttaarnet blev beskrevet som „det største Konvent, som Bibelstudenterne har afholdt i Tidernes Løb“. Dette stævne fandt sted i Columbus i staten Ohio fra 20. til 27. juli 1924. Uden tvivl ledet af den engel der blæste i den tredje trompet, vedtog man dér en magtfuld resolution som senere blev trykt i en traktat og uddelt i 50 millioner eksemplarer. Den blev offentliggjort under titlen Gejstligheden anklages. En overskrift præsenterede stridsspørgsmålet: „Forjættelsens Æt kontra Slangens Æt.“ Resolutionen anklagede i ligefremme vendinger kristenhedens gejstlige for sådanne ting som at de havde antaget højtklingende religiøse titler, at de havde gjort kommercielle kæmper og professionelle politikere til deres hjordes ypperste, at de ønskede at tage sig godt ud i menneskers øjne og at de nægtede at forkynde budskabet om Messiasriget for folk. Den understregede at enhver indviet kristen af Gud har fået til opgave „at udraabe en Hævnens Dag fra vor Gud og at trøste alle sørgende“. — Esajas 61:21871-oversættelsen.

34, 35. (a) Hvad er der sket med præsteskabets magt og indflydelse siden den tredje engel begyndte at blæse i sin trompet? (b) Hvad venter der kristenhedens præsteskab i fremtiden?

34 Siden den tredje engel begyndte at blæse i sin trompet er præsternes dominerende stilling i befolkningen gradvis blevet svækket, indtil det nu er ganske få af dem der stadig har den gudlignende myndighed de nød i tidligere århundreder. På grund af Jehovas Vidners forkyndelse har mennesker i stort antal indset at mange af de lærdomme præsterne fremholder, er åndelig gift — „malurt“. I Nordeuropa har præsterne så godt som ingen magt tilbage, og i andre lande har staten stærkt beskåret deres indflydelse. I de katolske dele af Europa og af Nord- og Sydamerika har de tilsmudset deres eget omdømme ved deres skandaløse adfærd i økonomiske, politiske og moralske anliggender. Og deres situation kan kun blive værre i fremtiden, for de vil snart lide samme skæbne som alle andre udøvere af falsk religion. — Åbenbaringen 18:21; 19:2.

35 Jehovas plager over kristenheden er endnu ikke afsluttet. Læg mærke til hvad der sker efter det fjerde trompetstød.

Mørke!

36. Hvad sker der efter at den fjerde engel har blæst i sin trompet?

36 „Og den fjerde engel blæste i sin trompet. Og en tredjedel af solen blev ramt, og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne, for at en tredjedel af dem kunne blive formørket og dagen være uden lys for en tredjedels vedkommende, og natten ligeledes.“ (Åbenbaringen 8:12) Den niende plage over Ægypten bestod i bogstaveligt mørke. (2 Mosebog 10:21-29) Men hvori består dette symbolske mørke som menneskene bliver plaget af?

37. Hvordan beskrev apostlene Peter og Paulus den åndelige tilstand som mennesker uden for den kristne menighed befandt sig i?

37 Apostelen Peter skrev til sine trosfæller at de åndeligt set havde været i mørke før de blev kristne. (1 Peter 2:9) Paulus brugte også ordet „mørke“ til at beskrive den åndelige tilstand som mennesker uden for den kristne menighed befandt sig i. (Efeserne 5:8; 6:12; Kolossenserne 1:13; 1 Thessaloniker 5:4, 5) Men hvordan forholder det sig med mennesker i kristenheden, som hævder at de tror på Gud og siger at de anerkender Jesus som deres frelser?

38. Hvad udbasunerer den fjerde engel angående kristenhedens „lys“?

38 Jesus sagde at sande kristne kunne kendes på deres frugter, og at mange som hævdede at være hans disciple ville være nogle som ’øvede lovløshed’. (Mattæus 7:15-23) Ingen som ser nærmere på de frugter som kristenhedens tredjedel af verden frembringer, kan benægte at kristenheden famler rundt i et tæt åndeligt mørke. (2 Korinther 4:4) Den er særlig dadelværdig, for den påstår at være kristen. Det er derfor helt på sin plads at den fjerde engel udbasunerer at kristenhedens „lys“ i virkeligheden er mørke, og at dens lyskilder er babyloniske, ikkekristne. — Markus 13:22, 23; 2 Timoteus 4:3, 4.

39. (a) Hvordan blev kristenhedens falske lys beskrevet i den resolution der blev vedtaget ved stævnet i 1925? (b) Hvilken yderligere afsløring blev foretaget i 1955?

39 I overensstemmelse med denne himmelske proklamation vedtog en tusindtallig skare af Guds folk der den 29. august 1925 var forsamlet til et stævne i Indianapolis i staten Indiana, USA, en ligefrem resolution med titlen „Et Haabets Budskab“. Resolutionen blev trykt i traktatform, og der blev igen uddelt omkring 50 millioner eksemplarer på forskellige sprog. Den beskrev det falske lys som de kommercielle udbyttere, de politiske førere og den religiøse gejstlighed i forening fremholder og som har ført til at folkene er „kommet ud i Mørke“. Og den viste hen til Guds rige som det eneste middel hvorigennem man kunne „modtage Velsignelserne — Fred, Fremgang, Frihed, Sundhed, Liv og evig Lykke“. Det krævede mod af den lille gruppe salvede kristne at forkynde sådanne budskaber der var rettet mod den mægtige kristenhed. Men de har konsekvent gjort det, lige fra begyndelsen af 1920’erne og indtil i dag. I 1955 blev der foretaget en yderligere afsløring af præsteklassen ved den verdensomfattende uddeling af brochuren Kristenheden eller Kristendommen — hvilken af dem er „Verdens Lys“? I dag er kristenhedens hykleri blevet så tydeligt at mange i verden selv kan se det. Men Jehovas folk er ikke ophørt med at afsløre hvad kristenheden i virkeligheden er: et mørkets rige.

En flyvende ørn

40. Hvad har de fire trompetstød vist angående kristenheden?

40 De fire første trompetstød har i sandhed tjent til at blotlægge at kristenheden er øde som en ørken, farlig og dødbringende. Det er blevet afsløret at kristenhedens del af „jorden“ fortjener Jehovas dom. Det er blevet påvist at de revolutionære regeringsformer der er opstået i dens lande og andre steder, er religionsfjendtlige. Præsteskabets faldne tilstand er blevet blotlagt, og det åndelige mørke der præger kristenheden som helhed, er blevet afsløret for alle. Det står klart at kristenheden er den mest dadelværdige del af Satans tingenes ordning.

41. Hvad ser og hører Johannes i en pause i rækken af trompetstød?

41 Hvad mere er der som skal afsløres? Inden vi får dette spørgsmål besvaret, er der en kort pause i rækken af trompetstød. Johannes beskriver hvad han nu ser: „Og jeg så, og jeg hørte en ørn som fløj midt på himmelen sige med høj røst: ’Ve, ve, ve dem der bor på jorden, på grund af de øvrige trompetstød fra de tre engle som skal til at blæse i deres trompeter!’“ — Åbenbaringen 8:13.

42. Hvad kan den flyvende ørn betegne, og hvilket budskab forkynder den?

42 En ørn flyver højt på himmelen, så folk viden om kan se den. Den har et usædvanlig skarpt syn og kan se langt frem. (Job 39:29) En af de fire levende skabninger eller keruber der befinder sig rundt om Guds trone, blev skildret som en flyvende ørn. (Åbenbaringen 4:6, 7) Hvad enten det er denne kerub eller en anden vidtskuende Guds tjener der taler, proklamerer den højt et dynamisk budskab: „Ve, ve, ve“! Lad jordens indbyggere give agt når de tre sidste trompetstød høres, et for et, i forbindelse med disse tre veer.

[Fodnoter]

^ par. 17 I modsætning til dette viser Åbenbaringen 7:16 at den store skare ikke udsættes for Jehovas mishags brændende hede.

^ par. 29 De syv stjerner i Jesu højre hånd skildrer de salvede tilsynsmænd i den kristne menighed. Men langt de fleste ældste i de omtrent 100.000 menigheder der findes i verden i dag, hører til den store skare. (Åbenbaringen 1:16; 7:9) Hvordan er deres stilling? Eftersom de er udnævnt ved den hellige ånd gennem den salvede trofaste og kloge trælleskare, kan de siges at være underlagt Jesu styrende højre hånd, idet de også er hans underhyrder. (Esajas 61:5, 6; Apostelgerninger 20:28) De støtter „de syv stjerner“ ved at tjene dér hvor egnede salvede brødre ikke er til rådighed.

[Studiespørgsmål]

[Oversigt på side 139]

Kristenhedens vande afsløret som malurt

Kristenhedens opfattelse og indstilling

GUDS personlige navn er uden betydning: „Brugen af ethvert egennavn for den eneste Gud ... er aldeles upassende for den kristne kirkes almindelige tro.“ (Forordet til Revised Standard Version, den amerikanske udgave af den engelske autoriserede bibeloversættelse)

Hvad Bibelen siger

Jesus bad om at Guds navn måtte blive helliget. Peter sagde: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Apostelgerninger 2:21; Joel 2:32; Mattæus 6:9; 2 Mosebog 6:3; Åbenbaringen 4:11; 15:3; 19:6)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Gud er en treenighed: „På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud.“ (Den athanasianske trosbekendelse, citeret i Lad os bekende den kristne tro)

Hvad Bibelen siger

Bibelen siger at Jehova er større end Jesus og at han er Jesu Gud og hoved. (Johannes 14:28; 20:17; 1 Korinther 11:3) Den hellige ånd er Guds virksomme kraft. (Mattæus 3:11; Lukas 1:41; Apostelgerninger 2:4)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Menneskesjælen er udødelig: „Mennesket består af en udødelig sjæl og et dødeligt legeme.“ (Luthers katekismus ved biskop C. F. Balslev)

Hvad Bibelen siger

Mennesket er en sjæl. Ved døden ophører sjælen med at tænke eller føle noget og vender tilbage til støvet som den er dannet af. (1 Mosebog 2:7; 3:19; Salme 146:3, 4; Prædikeren 3:19, 20; 9:5, 10; Ezekiel 18:4, 20)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

De onde bliver efter døden straffet i helvede. Ifølge „den traditionelt kirkelige opfattelse“ er helvede „de fordømtes evige pinested“. (Gads Danske Bibelleksikon)

Hvad Bibelen siger

Syndens løn er døden, ikke et liv i pine. (Romerne 6:23) De døde er uden bevidsthed og hviler i graven indtil opstandelsen af både onde og gode. (Prædikeren 9:5, 10; Johannes 5:28, 29; 11:24, 25; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:13, 14)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

„Titlen Midlerinde anvendes om Vor Frue.“ (New Catholic Encyclopedia, 1967-udgaven)

Hvad Bibelen siger

Den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker er Jesus. (Johannes 14:6; 1 Timoteus 2:5; Hebræerne 9:15; 12:24)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Spædbørn skal døbes: „Om dåben lærer [kirken], at den er nødvendig til frelse, ... og at børnene skal døbes ... [Den] fordømmer gendøberne, som forkaster barnedåben.“ (Den augsburgske bekendelse, citeret i Lad os bekende den kristne tro)

Hvad Bibelen siger

Dåben er for dem som i forvejen er blevet disciple og har lært at holde Jesu befalinger. For at blive døbt må man forstå Guds ord og lægge tro for dagen. (Mattæus 28:19, 20; Lukas 3:21-23; Apostelgerninger 8:35, 36)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

De fleste kirker er opdelt i et lægfolk og en præsteklasse, som tjener på lægfolkets vegne. Præsterne får som regel løn for deres tjeneste og bliver ophøjet over lægfolket med titler som „pastor“, „fader“ eller „hans velærværdighed“.

Hvad Bibelen siger

Alle de første kristne var Guds ords tjenere og var med til at forkynde den gode nyhed. (Apostelgerninger 2:17, 18; Romerne 10:10-13; 16:1) En kristen skulle ikke tage sig betalt for dette, men „give det for intet“. (Mattæus 10:7, 8) Jesus forbød udtrykkeligt brugen af religiøse titler. (Mattæus 6:2; 23:2-12; 1 Peter 5:1-3)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Der anvendes billeder, ikoner og kors i tilbedelsen: „Billederne ... af Kristus, af Jomfruen, Guds moder, og af de andre helgener, skal ... opbevares i kirkerne og skal vises tilbørlig ære og ærbødighed.“ (Erklæring ved Tridentinerkoncilet [1545-63])

Hvad Bibelen siger

Kristne må undgå enhver form for billeddyrkelse, herunder også såkaldt relativ tilbedelse. (2 Mosebog 20:4, 5; 1 Korinther 10:14; 1 Johannes 5:21) De tilbeder Gud, ikke ved noget synligt, men i ånd og sandhed. (Johannes 4:23, 24; 2 Korinther 5:7)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Kirkerne lærer deres medlemmer at Guds hensigter vil blive gennemført ved politiske bestræbelser. Nu afdøde kardinal Spellman sagde: „Jeg kender kun én vej til fred ..., demokratiets vej.“ Nyhedsmedier fortæller om kirkers deltagelse i politik (endog i opstande) og om deres støtte til FN som „det sidste håb for harmoni og fred“.

Hvad Bibelen siger

Jesus forkyndte Guds rige, ikke et politisk system, som menneskehedens håb. (Mattæus 4:23; 6:9, 10) Han nægtede at lade sig inddrage i politik. (Johannes 6:14, 15) Hans rige var ikke en del af denne verden; derfor skulle hans disciple ikke være en del af verden. (Johannes 18:36; 17:16) Jakob advarede mod venskab med verden. (Jakob 4:4)

[Illustration på side 132]

At de syv segl åbnes, fører til at der blæses i syv trompeter

[Illustration på side 140]

„Et Opraab til de ledende i Verden“ (1922)

Denne resolution var med til at bekendtgøre Jehovas plage over „jorden“

[Illustration på side 140]

„En Advarsel til alle Kristne“ (1923)

Jehovas ugunstige dom over „en tredjedel af havet“ blev forkyndt ved hjælp af denne resolution

[Illustration på side 141]

„Gejstligheden anklages“ (1924)

Den store udbredelse af denne traktat var med til at underrette folk om at kristenhedens præsteskab var en falden „stjerne“

[Illustration på side 141]

„Et Haabets Budskab“ (1925)

Denne ligefremme resolution blev brugt til at afsløre at kristenhedens formodede lyskilder i virkeligheden udsendte mørke