Jehovas prægtige himmelske trone
Kapitel 14
Jehovas prægtige himmelske trone
Andet syn — Åbenbaringen 4:1–5:14
Emne: Betagende begivenheder foran Guds domstrone
Tiden for opfyldelsen: Dette syn skildrer begivenheder der indtræffer fra 1914 til afslutningen af tusindårsriget og videre frem, da hver skabning i himmelen og på jorden vil prise Jehova. — Åbenbaringen 5:13
1. Hvorfor bør vi være dybt interesserede i de syner Johannes skildrer for os?
JOHANNES skildrer flere betagende syner for os. Ved inspiration befinder han sig stadig på Herrens dag. Det han skildrer, har derfor stor betydning for os der lever på denne dag. Gennem disse syner drager Jehova usynlighedens slør til side for himmelske virkeligheder og meddeler os hvordan han selv betragter de domme han lader eksekvere over jorden. Desuden hjælper disse åbenbaringer os til at se hvilken plads vi indtager i Jehovas hensigt, hvad enten vi har et himmelsk eller et jordisk håb. Vi bør derfor alle vedblive med at vise disse ord af Johannes stor opmærksomhed: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder det der står skrevet i den.“ — Åbenbaringen 1:3.
2. Hvad oplever Johannes nu?
2 Hvad Johannes nu ser, overgår alt hvad der præsenteres på video for det moderne menneske! Han skriver: „Efter dette så jeg, og se! en åben dør i himmelen, og den første stemme som jeg havde hørt og som var som en trompet når den talte med mig, sagde: ’Stig herop, og jeg vil vise dig det der skal ske.’“ (Åbenbaringen 4:1) Johannes får i synet adgang til Jehovas usynlige himle, som er højt hævet over det ydre rum der udforskes af vore dages astronauter, ja højt hævet over hele det materielle univers med alle dets galakser. Som om han inviteres ind ad en åben dør, indbydes han til at fryde sig over et betagende panorama i de højeste åndelige himle hvor Jehova selv sidder på sin trone. (Salme 11:4; Esajas 66:1) Hvilket privilegium!
3. Hvad leder stemmen der er „som en trompet“ tanken hen på, og hvem er det uden tvivl der taler?
3 Bibelen siger ikke hvem denne „første stemme“ tilhører. Men ligesom den kraftige stemme hvormed Jesus tidligere har talt, har den en bydende, trompetlignende klang. (Åbenbaringen 1:10, 11) Det leder tanken hen på den gennemtrængende lyd af et horn som bekendtgjorde Jehovas nærværelse på Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 19:18-20) Jehova er uden tvivl den majestætiske kilde til indbydelsen. (Åbenbaringen 1:1) Han har åbnet døren sådan at Johannes, i synet, kan træde ind i den allerhelligste del af hele det vældige område der omfattes af Jehovas suverænitet.
Jehovas strålende nærhed
4. (a) Hvilken betydning har Johannes’ syn for de salvede kristne? (b) Hvilken betydning har synet for dem der kan se frem til at leve evigt på jorden?
4 Hvad ser Johannes? Lad os høre hvad han siger om sin storslåede oplevelse: „Efter dette befandt jeg mig straks i åndens magt, og se! en trone stod i himmelen, og der sad en på tronen.“ (Åbenbaringen 4:2) På et øjeblik bliver Johannes af Guds virksomme kraft i ånden ført til selve Jehovas trone. Hvor fantastisk og spændende for Johannes! Han får her et blændende forhåndsindtryk af selve de himle hvori han og andre salvede kristne venter „en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv“. (1 Peter 1:3-5; Filipperne 3:20) Synet har også stor betydning for dem der har håb om at leve evigt på jorden. Det hjælper dem til at fatte den herlighed der kendetegner Jehovas nærhed og den himmelske regeringsstruktur som han bruger til at dømme nationerne og derefter til at styre forholdene på jorden. Jehova er i sandhed en uovertruffen Organisator!
5. Hvilken virkelighed, der var symboliseret ved låget på pagtens ark, ser Johannes?
5 Meget af det Johannes ser i himmelen svarer til noget der fandtes i tabernaklet i ørkenen. Denne teltbolig blev rejst omkring 1600 år tidligere som en helligdom for israelitternes sande tilbedelse. I dets allerhelligste rum fandtes pagtens ark, og det var fra stedet over denne arks massive guldlåg at Jehova selv talte. (2 Mosebog 25:17-22; Hebræerne 9:5) Arkens låg tjente således som et symbol på Jehovas trone. Johannes ser nu den virkelighed der svarer til denne symbolske fremstilling. Han ser den suveræne Herre Jehova selv sidde i vidunderlig pragt og storhed på sin ophøjede himmelske trone!
6. Hvilket indtryk fortæller Johannes at han får af Jehova, og hvorfor er hans beskrivelse meget passende?
6 I modsætning til fortidens profeter der fik syner af Jehovas trone, beskriver Johannes ikke i detaljer den Hellige der beklæder tronen. (Ezekiel 1:26, 27; Daniel 7:9, 10) Men han beskriver sit indtryk af ham med disse ord: „Og han som sad der, var at se på ligesom en jaspissten og en kostbar rød sten, og rundt om tronen var der en regnbue, ligesom en smaragd at se på.“ (Åbenbaringen 4:3) Hvilken uforlignelig pragt! Johannes ser en tindrende, ophøjet skønhed, der minder ham om funklende, glitrende smykkesten. Dette stemmer til fulde med disciplen Jakobs beskrivelse af Jehova som „himmellysenes Fader“. (Jakob 1:17) Og kort efter at Åbenbaringen var skrevet, erklærede Johannes selv: „Gud er lys, og der er slet intet mørke forbundet med ham.“ (1 Johannes 1:5) Jehovas person er i sandhed strålende herlig!
7. Hvad fortæller det at der er en regnbue rundt om Jehovas trone?
7 Læg mærke til at Johannes rundt om tronen ser en smaragdgrøn regnbue. Det græske ord der her er gengivet med regnbue (iʹris) betegner noget der har form af en fuldstændig cirkel. Regnbuen nævnes første gang i Bibelen i beretningen om Noa. Efter at Vandflodens vande havde trukket sig tilbage, lod Jehova en regnbue vise sig i skyen, og han forklarede med disse ord hvad den symboliserede: „Min regnbue sætter jeg hermed i skyen, og den skal tjene som et pagtstegn mellem mig og jorden. Og jeg vil huske min pagt som består mellem mig og jer og hver levende sjæl af alt kød; og aldrig mere vil vandene blive til en vandflod der ødelægger alt kød.“ (1 Mosebog 9:13, 15) Hvad ville det himmelske syn derfor minde Johannes om? Regnbuen som han så, må have mindet ham om nødvendigheden af at have et fredeligt forhold til Jehova, sådan som Johannesskaren har det i dag. Den har også givet ham et indtryk af den fred og afklarede ro der er forbundet med Jehovas tilstedeværelse, en ophøjet fred der vil blive alle lydige mennesker til del når Jehova slår sit telt op over det menneskesamfund der udgør den nye jord. — Salme 119:165; Filipperne 4:7; Åbenbaringen 21:1-4.
De 24 ældste
8. Hvem ser Johannes rundt om tronen, og hvem er de et billede på?
8 Johannes vidste at det var præster der gjorde tjeneste i fortidens tabernakel. Det må derfor have overrasket ham at se det næste han beskriver: „Og rundt om tronen var der fireogtyve troner, og på disse troner så jeg fireogtyve ældste sidde klædt i hvide yderklæder og med guldkroner på deres hoveder.“ (Åbenbaringen 4:4) Ja, i stedet for præster er der 24 ældste som sidder på troner og er kronet ligesom konger. Hvem er disse ældste? Det er de salvede medlemmer af den kristne menighed som er blevet oprejst og nu beklæder den himmelske stilling Jehova har lovet dem. Hvordan ved vi det?
9, 10. Hvordan ved vi at de 24 ældste repræsenterer den salvede kristne menighed i sin himmelske herlighed?
9 Først og fremmest bærer de kroner. Bibelen taler om at de salvede kristne får ’en uforgængelig krone’ og opnår udødelighed — et liv der aldrig får ende. (1 Korinther 9:25; 15:53, 54) Men eftersom disse 24 ældste sidder på troner, er guldkronerne i denne sammenhæng et udtryk for kongelig myndighed. (Jævnfør Åbenbaringen 6:2; 14:14.) Dette underbygger den slutning at de 24 ældste skildrer Jesu salvede disciple i deres himmelske stilling, for Jesus indgik en pagt med dem om at de skulle sidde på troner i hans rige. (Lukas 22:28-30) Der er ingen andre end Jesus og disse 24 ældste — end ikke blandt englene — der beskrives som regenter i himmelen i Jehovas nærhed.
10 Dette stemmer overens med det løfte Jesus gav menigheden i Laodikea: „Den der sejrer, ham vil jeg give at tage sæde med mig på min trone.“ (Åbenbaringen 3:21) De 24 ældstes opgave i himmelen går imidlertid ikke kun ud på at de skal udøve herredømme. I indledningen til Åbenbaringens bog sagde Johannes om Jesus: „Han gjorde os til et kongerige, præster for sin Gud og Fader.“ (Åbenbaringen 1:5, 6) De er både konger og præster. „De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ — Åbenbaringen 20:6.
11. Hvorfor er det passende at der er 24 ældste, og hvad står dette tal for?
11 Hvad ligger der i tallet 24, siden Johannes ser 24 ældste rundt om tronen? Mange ting vedrørende disse ældste blev forudskildret af de trofaste præster i fortidens Israel. Apostelen Peter skrev til de salvede kristne: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom.’“ (1 Peter 2:9) Det jødiske præsteskab blev interessant nok inddelt i 24 skifter. Hvert skifte skulle tjene for Jehova nogle bestemte uger om året, sådan at den hellige tjeneste blev ydet uden afbrydelse. (1 Krønikebog 24:5-19) Det er derfor meget passende at der optræder 24 ældste i Johannes’ syn af det himmelske præsteskab, for dette præsteskab tjener Jehova til stadighed, uden ophør. Når præsteskabet er fuldstændigt vil der være 24 skifter, hvert bestående af 6000 sejrvindere, for Åbenbaringen 14:1-4 fortæller at der i alt er 144.000 (24 x 6000) som er „blevet købt fra menneskeslægten“ for at de kan stå på det himmelske Zions Bjerg sammen med Lammet, Jesus Kristus. Tallet 12 står for en guddommeligt afbalanceret organisation, og 24 står for en sådan ordning i forstærket eller dobbelt grad.
Lyn, stemmer og tordener
12. Hvad ser og hører Johannes derefter, og hvad minder ’lynene, stemmerne og tordenerne’ om?
12 Hvad er det næste Johannes ser og hører? „Og ud fra tronen kommer der lyn og stemmer og tordener.“ (Åbenbaringen 4:5a) Dette minder stærkt om andre ærefrygtindgydende manifestationer af Jehovas himmelske magt. Moses beretter for eksempel hvad der skete da Jehova „steg ned“ på Sinaj Bjerg: „Det skete så, da det blev morgen den tredje dag, at der kom torden og lyn og en tung sky over bjerget og en meget kraftig lyd af et horn ... Mens lyden af hornet blev kraftigere og kraftigere, gav Moses sig til at tale, og derpå svarede den sande Gud ham med en stemme.“ — 2 Mosebog 19:16-19.
13. Hvad er de lyn der udgår fra Jehovas trone et billede på?
13 På Herrens dag gør Jehova sin magt og nærværelse kendt med enestående midler. Ikke med bogstavelige lyn, for det er tegn eller symboler Johannes ser. Hvad er lynene da et symbol på? Jo, lynglimt kan oplyse, men de kan også dræbe. Disse lyn der udgår fra Jehovas trone er derfor et udmærket billede på de glimt af oplysning han til stadighed har givet sit folk og ikke mindst hans brændende domsbudskaber. — Jævnfør Salme 18:14; 144:5, 6; Mattæus 4:14-17; 24:27.
14. Hvordan har der lydt stemmer fra Jehova i dag?
14 Hvordan så med stemmerne? Da Jehova steg ned på Sinaj Bjerg talte en stemme til Moses. (2 Mosebog 19:19) Mange af befalingerne og proklamationerne i Åbenbaringens bog blev givet af stemmer der lød fra himmelen. (Åbenbaringen 4:1; 10:4, 8; 11:12; 12:10; 14:13; 16:1, 17; 18:4; 19:5; 21:3) I dag har Jehova også givet sit folk befalinger og proklamationer, hvorved han har øget deres forståelse af Bibelens profetier og principper. Oplysning af den art er ofte blevet givet ved internationale stævner, og de bibelske sandheder er derefter blevet kundgjort i hele verden. Apostelen Paulus sagde om de trofaste forkyndere af den gode nyhed: „Deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.“ — Romerne 10:18.
15. Hvilke tordenskrald har lydt fra tronen på den nuværende del af Herrens dag?
15 Efter lyn følger der som regel torden. David omtalte bogstavelig torden som „Jehovas stemme“. (Salme 29:3, 4) Da Jehova kæmpede for David mod hans fjender, blev det sagt at han lod det tordne. (2 Samuel 22:14; Salme 18:13) Elihu sagde til Job at Jehovas stemme lyder som torden, idet han „gør store gerninger vi ikke har kendskab til“. (Job 37:4, 5) På den nuværende del af Herrens dag har Jehova ’tordnet’ i den forstand at han har udsendt advarsler om de store gerninger han vil øve mod sine fjender. Disse symbolske tordenskrald har lydt og givet genlyd ud over hele jorden. Lykkelig den der giver agt på disse tordenproklamationer og bruger tungen klogt ved at bidrage til deres styrke! — Esajas 50:4, 5; 61:1, 2.
Brændende lamper og et glashav
16. Hvad betyder de „syv lamper med ild“?
16 Hvad ser Johannes videre? Dette: „Og der brænder syv lamper med ild foran tronen, og de betyder Guds syv ånder. Og foran tronen er der som et glashav ligesom krystal.“ (Åbenbaringen 4:5b, 6a) Johannes fortæller selv hvad de syv lamper betyder, nemlig „Guds syv ånder“. Tallet syv symboliserer guddommelig fuldstændighed; de syv lamper må derfor skildre den hellige ånds fulde oplysende kraft. Johannesskaren er meget taknemmelig for at den har fået dette lys betroet, sammen med ansvaret for at bringe det videre til de åndeligt hungrende på jorden! Og vi er lykkelige for at der hvert år er flere hundrede millioner eksemplarer af bladet Vagttårnet som spreder dette lys på omkring 150 sprog! — Salme 43:3.
17. Hvad er ’glashavet ligesom krystal’ et symbol på?
17 Johannes ser også „et glashav ligesom krystal“. Hvad kan dette symbolisere med hensyn til dem der bliver budt ind i Jehovas himmelske forgård? Paulus sagde at Jesus helligede menigheden ved at han „rensede den med vandbadet ved hjælp af ordet“. (Efeserne 5:26) Før sin død sagde Jesus til sine disciple: „I er allerede rene på grund af det ord som jeg har talt til jer.“ (Johannes 15:3) Dette glashav der er som krystal, må derfor repræsentere Guds rensende, nedskrevne ord. Når medlemmerne af det kongelige præsteskab træder frem i Jehovas nærhed, må de have gennemgået en grundig renselse ved hjælp af dette ord.
Se! „Fire levende skabninger“!
18. Hvad ser Johannes i midten hvor tronen er og rundt om tronen?
18 Johannes lægger nu mærke til noget andet. Han skriver: „Og i midten hvor tronen er og rundt om tronen er der fire levende skabninger som er fulde af øjne foran og bagpå.“ — Åbenbaringen 4:6b.
19. Hvad skildrer de fire levende skabninger, og hvordan ved vi det?
19 Hvad er disse skabninger et billede på? Et syn som er beskrevet af en anden profet, Ezekiel, hjælper os til at finde svaret. Ezekiel så Jehova sidde på en trone på en himmelvogn der var ledsaget af levende skabninger som af udseende mindede om dem Johannes beskriver. (Ezekiel 1:5-11, 22-28) Senere så Ezekiel igen tronvognen ledsaget af de levende skabninger, men denne gang omtalte han de fire levende skabninger som keruber. (Ezekiel 10:9-15) De fire levende skabninger som Johannes ser, må altså repræsentere Guds mange keruber — skabninger af høj rang i hans åndelige organisation. Johannes ville ikke finde det mærkeligt at se keruber så nær ved Jehovas person, for i fortidens tabernakel havde der været to guldkeruber på låget af pagtens ark, som repræsenterede Jehovas trone. Fra stedet mellem disse keruber gav Jehovas stemme befalinger til folket. — 2 Mosebog 25:22; Salme 80:1.
20. I hvilken forstand kan det siges at de fire levende skabninger befinder sig „i midten hvor tronen er og rundt om tronen“?
20 Disse fire levende skabninger befinder sig „i midten hvor tronen er og rundt om tronen“. Hvad vil det helt præcist sige? Det kunne betyde at de er stationeret rundt om tronen på en sådan måde at der står én midt for hver side. Oversætterne af Today’s English Version har således gengivet det græske udtryk frit på denne måde: „rundt om tronen, på hver side af den.“ Udtrykket kan på den anden side også hentyde til at de fire levende skabninger befinder sig det samme centrale sted i himmelen hvor tronen er. Denne tanke ligger uden tvivl bag gengivelsen i Jerusalem-Bibelen: „i midten, grupperet rundt om selve tronen.“ Hovedpunktet er at keruberne befinder sig tæt ved Jehovas trone, ligesom de keruber Ezekiel så placeret ved hjørnerne af Jehovas vognlignende organisation. (Ezekiel 1:15-22) Dette stemmer alt sammen med ordene i Salme 99:1: „Jehova er blevet konge. ... Han troner på keruber.“
21, 22. (a) Hvordan beskriver Johannes de fire levende skabninger? (b) Hvad skildrer hver af ’de fire levende skabningers’ udseende?
21 Johannes fortsætter: „Og den første levende skabning er ligesom en løve, og den anden levende skabning er ligesom en ung tyr, og den tredje levende skabning har et ansigt som et menneskes, og den fjerde levende skabning er ligesom en flyvende ørn.“ (Åbenbaringen 4:7) Hvorfor ser disse fire levende skabninger så forskellige ud? Deres forskelligartede træk tjener uden tvivl til at fremhæve forskellige guddommelige egenskaber. Først er der løven. Løven bruges i Bibelen som et symbol på mod, især i forbindelse med at øve retfærdighed. (2 Samuel 17:10; Ordsprogene 28:1) Løven er således et udmærket udtryk for modig fastholden ved retfærdighed. (5 Mosebog 32:4; Salme 89:14) Den anden levende skabning ligner en ung tyr. Hvilken egenskab minder tyren os om? For israelitterne var tyren værdifuld på grund af sin styrke eller kraft. (Ordsprogene 14:4; se også Job 39:9-11.) Den unge tyr repræsenterer derfor kraft eller styrke som kommer fra Jehova. — Salme 62:11; Esajas 40:26.
22 Den tredje levende skabning har et ansigt som et menneskes. Dette må betegne guddommelig kærlighed, eftersom mennesket er den eneste skabning på jorden som er dannet i Guds billede, med den ypperlige egenskab kærlighed. (1 Mosebog 1:26-28; Mattæus 22:36-40; 1 Johannes 4:8, 16) Keruberne lægger givetvis denne egenskab for dagen når de tjener rundt om Jehovas trone. Hvordan så med den fjerde levende skabning? Den ligner en flyvende ørn. Jehova henviser selv til ørnens skarpe syn: „Dens øjne spejder vidt omkring.“ (Job 39:29) Ørnen er således et godt symbol på vidtskuende visdom. Jehova er visdommens kilde. Hans keruber lægger guddommelig visdom for dagen idet de adlyder hans bud. — Ordsprogene 2:6; Jakob 3:17.
Jehova lovprises
23. Hvad symboliserer det at de fire levende skabninger er „fulde af øjne“, og hvad understreger det at de hver har tre par vinger?
23 Johannes fortsætter sin beskrivelse: „Og med hensyn til de fire levende skabninger, så har de hver især seks vinger; rundt om og nedenunder er de fulde af øjne. Og de har ingen hvile dag og nat mens de siger: ’Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, han som var og som er og som kommer.’“ (Åbenbaringen 4:8) At de fire levende skabninger er fulde af øjne betyder at deres synsevne er fuldstændig og vidtrækkende. De anvender den uophørligt, da de ikke har behov for at sove. De efterligner ham om hvem der siges: „Hvad Jehova angår, hans øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krønikebog 16:9) Med det store antal øjne keruberne har, kan de se alle vegne. Intet undgår deres opmærksomhed. De er således godt udrustede til at tjene Gud i hans domsgerning. Om ham siges der: „Jehovas øjne er alle steder, holder vagt over onde og gode.“ (Ordsprogene 15:3) Og med tre par vinger — tallet tre bruges i Bibelen for at understrege noget — kan keruberne bevæge sig med lynets hast for at forkynde Jehovas domme og eksekvere dem.
24. Hvordan lovpriser keruberne Jehova, og hvad betyder det de siger?
24 Hør! Melodisk og betagende er den lovprisning keruberne retter mod Jehova: „Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, han som var og som er og som kommer.“ Tre står også her for eftertryk. Keruberne understreger kraftigt Jehova Guds hellighed. Han er kilden til og den endelige norm for hellighed. Han er også „evighedens Konge“, til alle tider „Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden“. (1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 22:13) Keruberne holder ingen hvilepauser mens de kundgør Jehovas uforlignelige egenskaber for al skabningen.
25. Hvordan tilbeder de levende skabninger og de 24 ældste i forening Jehova?
25 Den højeste himmel genlyder af lovprisning til Jehova! Johannes fortsætter sin beskrivelse: „Og når som helst de levende skabninger giver herlighed og ære og taksigelse til ham som sidder på tronen, ham som lever i evighedernes evigheder, falder de fireogtyve ældste ned for ham som sidder på tronen og tilbeder ham som lever i evighedernes evigheder, og de kaster deres kroner foran tronen idet de siger: ’Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.’“ (Åbenbaringen 4:9-11) En storslået hyldest til Jehova, vor Gud og suveræne Herre, som næppe overgås noget andet sted i hele Bibelen!
26. Hvorfor kaster de 24 ældste deres kroner foran Jehova?
26 De 24 ældste lægger samme indstilling for dagen som Jesus, idet de kaster deres kroner foran Jehova. Intet kunne ligge dem fjernere end at ophøje sig selv i Guds nærhed. De anerkender ydmygt at det eneste formål med deres kongeværdighed er at ære og herliggøre ham, sådan som Jesus altid gør. (Filipperne 2:5, 6, 9-11) Beskedent anerkender de deres underlegenhed og bekender at deres herredømme er afhængigt af Jehovas suverænitet. I dyb enighed med keruberne og alle andre trofaste skabninger er de derfor med til at lovprise og ære den Gud der har skabt alle ting. — Salme 150:1-6.
27, 28. (a) Hvordan bør Johannes’ beskrivelse af dette syn berøre os? (b) Hvilke spørgsmål stiller vi med hensyn til det næste Johannes ser og hører?
27 Hvem kan læse Johannes’ beretning om dette prægtige syn uden at blive stærkt grebet af det? Og når synet er så storslået, hvordan må virkeligheden så ikke være? Jehovas majestætiske værdighed må anspore enhver som har et taknemmeligt hjerte, til at lovprise ham sammen med de fire levende skabninger og de 24 ældste, både i bøn og ved offentligt at forkynde hans navn. Det er denne Gud de kristne i dag har den forret at være vidner for. (Esajas 43:10) Husk at Johannes’ syn gælder Herrens dag, som vi nu lever på. De „syv ånder“ er i stadig virksomhed for at lede og styrke os. (Galaterne 5:16-18) Guds ord er tilgængeligt og hjælper os til at være hellige mens vi tjener en hellig Gud. (1 Peter 1:14-16) Vi er afgjort lykkelige for at oplæse denne profetis ord. (Åbenbaringen 1:3) Disse ord animerer os stærkt til at være trofaste mod Jehova og ikke lade os forstyrre af verden mens vi aktivt synger hans pris! — 1 Johannes 2:15-17.
28 Johannes har i det foregående beskrevet hvad han så da han blev indbudt til at træde ind ad den åbne dør i himmelen. Skildringen handler først og fremmest om at Jehova, i al sin storslåede majestæt og værdighed, sidder på sin himmelske trone. Han er omgivet af den mægtigste af alle organisationer — der stråler i al sin pragt og loyalitet. Den guddommelige ret er sat. (Daniel 7:9, 10, 18) Der er lagt op til noget ekstraordinært som skal ske. Hvad er det, og hvordan berører det os i dag? Lad os følge med i handlingen der nu udspiller sig!
[Studiespørgsmål]
[Helsides illustration på side 75]
[Helsides illustration på side 78]
