Kapitel 13

Køb guld lutret i ild

LAODIKEA

1, 2. Hvor ligger den sidste af de syv menigheder der får et budskab fra den herliggjorte Jesus, og hvad er der at sige om byen?

 LAODIKEA er den sidste af de syv menigheder der får et budskab fra den opstandne Jesus. Det er et budskab der sætter nogle vigtige ting på plads og tilskynder til omgående handling.

² I dag finder man Laodikeas ruiner i nærheden af Denizli, cirka 90 kilometer sydøst for Alasehir. I det første århundrede var Laodikea en driftig og velstående by. Den lå ved et trafikknudepunkt og var et vigtigt center for handel og bankvæsen. Salget af en velkendt øjensalve øgede byens rigdom, og den var også kendt for sin handel med klæder af god kvalitet som blev fremstillet lokalt af fin, sort uld. Det problem at byen ikke havde nogen vandforsyning havde man løst ved at lede vand dertil fra varme kilder som lå et stykke borte. Vandet var derfor lunkent når det nåede byen.

3. Hvordan indleder Jesus sit budskab til menigheden i Laodikea?

³ Laodikea lå ikke langt fra Kolossæ. Da apostelen Paulus skrev til kolossenserne nævnte han et brev han havde sendt til laodikenserne. (Kolossenserne 4:15, 16) Vi ved ikke hvad Paulus skrev i dette brev, men det budskab som Jesus nu sender til laodikenserne viser at de var kommet i en beklagelig åndelig tilstand. Men som sædvanlig henviser Jesus først til sine akkreditiver, idet han siger: „Og skriv til menighedens engel i Laodikea: Dette siger Amen, det trofaste og sande vidne, Guds skaberværks begyndelse.“ — Åbenbaringen 3:14.

4. I hvilken forstand er Jesus „Amen“?

⁴ Hvorfor kalder Jesus sig selv for „Amen“? Denne titel føjer juridisk vægt til hans budskab. „Amen“ er en translitteration af et hebraisk ord der betyder „det er sikkert“ eller „lad det ske“ og som bruges ved afslutningen af bønner for at bekræfte de ting der er fremsagt deri. (1 Korinther 14:16) Jesus er „Amen“ fordi han ved sin ubrydelige uangribelighed og sin offerdød bekræftede og stillede en garanti for opfyldelsen af alle Jehovas dyrebare løfter. (2 Korinther 1:20) Siden da er alle bønner med rette blevet henvendt til Jehova gennem Jesus. — Johannes 15:16; 16:23, 24.

5. På hvilken måde er Jesus „det trofaste og sande vidne“?

⁵ Jesus er også „det trofaste og sande vidne“. I profetierne bliver han ofte forbundet med trofasthed, sandhed og retfærdighed, for han er fuldt ud pålidelig som en Jehova Guds tjener. (Salme 45:4; Esajas 11:4, 5; Åbenbaringen 1:5; 19:11) Han er det største vidne for Jehova. Ja, eftersom han er „Guds skaberværks begyndelse“, har han forkyndt Guds herlighed lige fra begyndelsen. (Ordsprogene 8:22-30) Som menneske på jorden vidnede han om sandheden. (Johannes 18:36, 37; 1 Timoteus 6:13) Efter sin opstandelse lovede han sine disciple den hellige ånd og sagde til dem:  „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ Fra Pinsedagen og fremefter ledede han de salvede kristne i forkyndelsen af den gode nyhed „blandt al skabningen under himmelen“. (Apostelgerninger 1:6-8; Kolossenserne 1:23) Ja, Jesus fortjener i sandhed at blive kaldt det trofaste og sande vidne. De salvede kristne i Laodikea vil have gavn af at lytte til hans ord.

6. (a) Hvordan beskriver Jesus Laodikeamenighedens åndelige tilstand? (b) Hvilket eksempel som Jesus satte, har de kristne i Laodikea undladt at følge?

⁶ Hvilket budskab har Jesus til laodikenserne? Han roser dem ikke, men siger rent ud: „Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du hverken er kold eller varm. Jeg ville ønske du var kold eller varm. Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ (Åbenbaringen 3:15, 16) Hvordan ville du reagere på et sådant budskab fra Herren Jesus Kristus? Ville du ikke vågne op og ransage dig selv? Laodikenserne har bestemt brug for at vågne op, for de er blevet åndeligt lade og tager øjensynlig for meget for givet. (Jævnfør Andet Korintherbrev 6:1.) Jesus, det forbillede de skulle have fulgt som kristne, viser altid en brændende nidkærhed for Jehova og hans tjeneste. (Johannes 2:17) Desuden har de sagtmodige erfaret at han altid er mild og venlig, lige så forfriskende som et bæger koldt vand på en kvælende varm dag. (Mattæus 11:28, 29) Men de kristne i Laodikea er hverken varme eller kolde. Ligesom vandet der føres ind i deres by, er de blevet lunkne. De er i fare for at blive fuldstændig forkastet af Jesus, ’udspyet af hans mund’! Måtte vi, for vort vedkommende, stræbe nidkært som Jesus efter at virke åndeligt forfriskende på andre. — Mattæus 9:35-38.

„Du siger: ’Jeg er rig’“

7. (a) Hvordan peger Jesus på den egentlige årsag til laodikensernes situation? (b) Hvorfor siger Jesus at de kristne i Laodikea er ’blinde og nøgne’?

⁷ Hvad er den egentlige grund til laodikensernes situation? Det fremgår i nogen grad af Jesu næste ord: „Fordi du siger: ’Jeg er rig og har   erhvervet mig rigdom og trænger slet ikke til noget,’ mens du ikke ved at du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ (Åbenbaringen 3:17; jævnfør Lukas 12:16-21.) De lever i en velstående by og føler sig trygge på grund af deres rigdom. Deres livsform er uden tvivl blevet præget af byens stadion, dens gymnasier og dens teatre, så de er blevet „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. a (2 Timoteus 3:4) Men de materielt rige laodikensere er åndeligt forarmede. De har kun få, om overhovedet nogen, „værdier i himmelen“. (Mattæus 6:19-21) De har ikke bevaret deres øje klart, givet Guds rige førstepladsen i deres liv. De er i virkeligheden i mørke, blinde, uden åndelig synsevne. (Mattæus 6:22, 23, 33) Og trods alle de fine klæder de måske har købt for deres materielle rigdom, er de nøgne i Jesu øjne. De har ingen åndelige klæder der identificerer dem som kristne. — Jævnfør Åbenbaringen 16:15.

8. (a) Hvilken tilstand som den der fandtes i Laodikea, råder også i dag? (b) Hvordan har nogle kristne ladet sig bedrage i denne begærlige og havesyge verden?

⁸ Hvilken chokerende tilstand! Men ser vi ikke ofte en lignende tilstand råde i dag? Hvad er årsagen? Det er en selvsikker indstilling som udspringer af tillid til materielle midler og menneskers formåen. Ligesom kristenhedens kirkegængere har nogle af Jehovas tjenere bedraget sig selv ved at mene de kan behage Gud ved blot at overvære møderne nu og da. De forsøger at være „ordets gørere“ med en symbolsk indsats. (Jakob 1:22) Trods gentagne advarsler fra Johannesskaren går de meget op i at have smart tøj, flotte biler og moderne boliger og lader livet dreje sig om fornøjelser og adspredelser. (1 Timoteus 6:9, 10; 1 Johannes 2:15-17) Alt dette fører til at deres åndelige opfattelsesevne sløves. (Hebræerne 5:11, 12) I stedet for at være ligegyldigt lunkne bør de få ånden til at brænde på ny og vise en forfriskende iver efter at ’forkynde ordet’. — 1 Thessaloniker 5:19; 2 Timoteus 4:2, 5.

9. (a) Hvilke ord af Jesus bør ruske op i kristne som er blevet lunkne, og hvorfor? (b) Hvordan kan menigheden hjælpe „får“ som er kommet på afveje?

⁹ Hvordan betragter Jesus lunkne kristne? Hans ligefremme ord burde ruske op i dem: „Du [ved ikke] at du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ Deres samvittighed er så sløvet at de slet ikke indser hvor forfærdende en tilstand de befinder sig i. (Jævnfør Ordsprogene 16:2; 21:2.) Denne alvorlige tilstand i menigheden kan ikke uden videre ignoreres. Ved at sætte et godt eksempel i nidkærhed og ved at vise omsorg som kærlige hyrder kan de ældste og andre som de udpeger, måske hjælpe disse vildfarne „får“ til at genvinde glæden ved helhjertet tjeneste. — Lukas 15:3-7.

Vejledning om at „blive rig“

10. Hvori består det „guld“ som Jesus siger de kristne i Laodikea bør købe af ham?

¹⁰ Kan den sørgelige situation i Laodikea afhjælpes? Ja, hvis de kristne dér vil følge Jesu råd: „Jeg [råder] dig til hos mig at købe guld lutret i ild så du kan blive rig.“ (Åbenbaringen 3:18a) Ægte kristent „guld“, lutret i ild og renset for alle slagger, vil gøre dem ’rige hos Gud’. (Lukas 12:21) Hvor kan de købe dette guld? Ikke hos de lokale bankmænd, men hos Jesus! Apostelen Paulus forklarede hvad dette guld består i da han gav Timoteus besked om at pålægge de rige kristne „at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid“. Kun ved at beflitte sig med dette kunne de „få et fast greb om det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:17-19) De materielt velstående laodikensere burde have fulgt Paulus’ råd så de var blevet åndeligt rige. — Se også Ordsprogene 3:13-18.

11. Hvilke nutidige eksempler har vi på at nogle har købt „guld lutret i ild“?

¹¹ Er der nutidige eksempler på at nogle har købt „guld lutret i ild“? Ja, det er der!  Allerede da Herrens dag nærmede sig, var en lille gruppe bibelstudenter ved at blive opmærksomme på det forkerte i kristenhedens mange babyloniske læresætninger, som for eksempel læren om treenigheden, om sjælens udødelighed, om et brændende helvede, om barnedåb og om dyrkelse af billeder og symboler (deriblandt korset og Mariabilleder). Disse kristne gik i brechen for Bibelens sandheder ved at forkynde Jehovas rige som menneskenes eneste håb og Jesu genløsningsoffer som grundlaget for frelse. Næsten 40 år i forvejen pegede de frem til 1914 som det år hvor hedningetiderne ifølge bibelprofetien ville udløbe og forbløffende begivenheder ville finde sted på jorden. — Åbenbaringen 1:10.

12. Hvem gik i spidsen blandt de kristne der var ved at vågne op, og hvordan satte han et enestående eksempel med hensyn til at samle sig værdier i himmelen?

¹² En som gik i spidsen blandt disse kristne der var ved at vågne op, var Charles Taze Russell, der i begyndelsen af 1870’erne dannede en bibelstudiegruppe i Allegheny (nu en del af Pittsburgh) i staten Pennsylvanien, USA. Da han begyndte at søge efter sandheden, drev han i kompagniskab med sin fader en forretningskæde og var godt på vej til at blive millionær. Men han solgte sin andel i forretningen og brugte sin formue på at finansiere arbejdet med at forkynde Guds rige på hele jorden. I 1884 blev Russell den første præsident for det selskab der nu er kendt som Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Han døde i 1916 i et tog i nærheden af Pampa i Texas, på vejen tilbage til New York efter en udmattende forkyndelsesrejse i den vestlige del af De Forenede Stater. Han satte et enestående eksempel med hensyn til at samle sig åndelige skatte i himmelen, et eksempel der i dag følges af hundredtusinder af selvopofrende pionerforkyndere. — Hebræerne 13:7; Lukas 12:33, 34; jævnfør Første Korintherbrev 9:16; 11:1.

Brug åndelig øjensalve

13. (a) Hvordan vil åndelig øjensalve forbedre laodikensernes tilstand? (b) Hvilken slags klæder anbefaler Jesus, og hvorfor?

¹³ Jesus giver også laodikenserne denne strenge formaning: „[Køb] hvide yderklæder så du  kan blive påklædt og din nøgenheds skam ikke skal blive gjort kendt, og øjensalve til at gnide ind i dine øjne så du kan se.“ (Åbenbaringen 3:18b) De bør søge at komme af med deres åndelige blindhed ved at købe en helbredende øjensalve, ikke den der fås hos de lokale helbredere, men den som kun Jesus kan skaffe dem. Det vil hjælpe dem til at få åndelig dømmekraft, så de kan vandre på „de retfærdiges sti“ med deres klare blik rettet mod det at gøre Guds vilje. (Ordsprogene 4:18, 25-27) Så vil de kunne iføre sig, ikke de kostbare klæder af sort uld der laves i Laodikea, men fine „hvide yderklæder“ der tydeligt identificerer dem som nogle der har det privilegium at være Jesu Kristi disciple. — Jævnfør Første Timoteusbrev 2:9, 10; Første Petersbrev 3:3-5.

14. (a) Hvilken åndelig øjensalve har kunnet fås siden 1879? (b) Hvad har været den egentlige kilde til det økonomiske grundlag for Jehovas Vidners arbejde? (c) Hvordan adskiller Jehovas Vidner sig fra andre med hensyn til brugen af de bidrag de får?

¹⁴ Fås der åndelig øjensalve i vor tid? Helt bestemt! I 1879 begyndte pastor Russell, som man hengivent kaldte ham, at udgive et blad til forsvar for sandheden, nemlig det blad der i dag er kendt overalt i verden som Vagttårnet, Forkynder af Jehovas rige. I bladets andet nummer erklærede han: „[Dette blad] har, tror vi, JEHOVA som hjælper, og så længe dette er tilfældet vil det aldrig hverken tigge eller bede mennesker om støtte. Når Han der siger: ’Mit er sølvet, og mit er guldet’ ikke længere tilvejebringer de nødvendige midler, vil vi tage det som et tegn på at tiden er inde til at lade bladet gå ind.“ Nogle tv-evangelister har samlet sig vældige formuer og levet i skamløs overdådighed (og undertiden umoralitet). (Åbenbaringen 18:3) I modsætning hertil har bibelstudenterne, i dag kendt som Jehovas Vidner, brugt alle de frivillige bidrag de har fået, til at organisere og fremme den verdensomspændende forkyndelse af Jehovas kommende rige. Johannesskaren har indtil denne dag forestået udgivelsen af Vagttårnet og Vågn op!,  der i 2006 tilsammen udkom i over 59 millioner eksemplarer. Vagttårnet foreligger på omkring 150 sprog. Det er det officielle organ for en menighed der tæller over seks millioner kristne som har brugt denne åndelige øjensalve til at få deres øjne åbnet for den falske religion og for vigtigheden af at forkynde den gode nyhed blandt alle nationerne. — Markus 13:10.

Drag nytte af retledningen og tugten

15. Hvad er grunden til at Jesus vejleder de kristne i Laodikea så strengt, og hvordan bør menigheden reagere på det?

¹⁵ Lad os vende tilbage til laodikenserne. Hvordan vil de reagere på den strenge vejledning fra Jesus? Skal de miste modet og føle at Jesus ikke længere vil acceptere dem som sine disciple? Nej, slet ikke. Budskabet siger videre: „Alle dem jeg holder af, retleder og tugter jeg. Du skal derfor være nidkær og ændre sind.“ (Åbenbaringen 3:19) Ligesom det er tilfældet når Jehova tugter, er tugten fra Jesus et tegn på kærlighed. (Hebræerne 12:4-7) De kristne i Laodikea bør benytte sig af hans hengivne omsorg for dem og følge hans vejledning. De bør indse at deres lunkenhed er ensbetydende med synd, og ændre sind. (Hebræerne 3:12, 13; Jakob 4:17) Deres ældste må lægge materialismen bag sig og „opflamme“ den gave de har fra Gud. Når den åndelige øjensalve begynder at virke, vil alle i menigheden blive vederkvæget som af forfriskende koldt kildevand. — 2 Timoteus 1:6; Ordsprogene 3:5-8; Lukas 21:34.

16. (a) Hvordan kommer Jesu kærlighed og hengivenhed til udtryk i dag? (b) Hvordan bør vi reagere hvis vi får streng vejledning?

¹⁶ Hvordan forholder det sig med os i dag? Jesus elsker fortsat ’sine egne der er i verden’. Det vil han gøre „alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning“. (Johannes 13:1; Mattæus 28:20) Hans kærlighed og hengivenhed kommer til udtryk gennem den nutidige Johannesskare og stjernerne eller de ældste i den kristne menighed. (Åbenbaringen 1:20) I disse meget vanskelige tider er de ældste dybt interesserede i at hjælpe os alle, både unge og gamle, til at holde os inden for den teokratiske folds grænser og modstå verdens uafhængige ånd, materialistiske begær og umoralske snavs. Hvis vi somme tider bliver vejledt eller tugtet strengt, må vi huske på at „tugten som retleder er livets vej“. (Ordsprogene 6:23) Vi er alle ufuldkomne og bør være ivrige efter at ændre sind når vi har behov for det, så vi atter kan komme i den rette tilstand og forblive i Guds kærlighed. — 2 Korinther 13:11.

17. Hvordan kan rigdom bringe os i åndelig fare?

¹⁷ Vi må ikke lade materialisme, rigdom eller mangelen på rigdom gøre os lunkne. Velstand kan åbne muligheder for os i tjenesten, men den kan også være farlig. (Mattæus 19:24) En velhavende kristen kan føle at han ikke behøver at være så nidkær i forkyndelsen som andre, blot han nu og da giver nogle store bidrag. Eller han kan føle at hans velstand berettiger ham til visse gunstbevisninger. Den velhavende har også adgang til mange fornøjelser og fritidsbeskæftigelser som andre ikke har råd til. Men disse adspredelser tager tid og kan drage de uforsigtige eller uforstandige bort fra den kristne tjeneste, så de bliver lunkne. Lad os undgå alle sådanne snarer og blive ved med at ’slide i det og kæmpe energisk’ af hele vort hjerte, med evigt liv for øje. — 1 Timoteus 4:8-10; 6:9-12.

’Jeg vil spise aftensmad med ham’

18. Hvad tilbyder Jesus de kristne i Laodikea?

¹⁸ Jesus siger videre: „Se! Jeg står ved døren og banker. Hvis nogen hører min stemme og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og spise aftensmad med ham og han med mig.“ (Åbenbaringen 3:20) Hvis blot de kristne i Laodikea vil byde Jesus velkommen i deres menighed, vil han hjælpe dem til at overvinde deres lunkenhed! — Mattæus 18:20.

19. Hvad hentyder Jesus til når han lover at spise aftensmad med menigheden i Laodikea?

¹⁹ At Jesus taler om at spise aftensmad  minder uden tvivl laodikenserne om de gange hvor han spiste sammen med sine disciple. (Johannes 12:1-8) Disse måltider var altid til åndelig velsignelse for dem der var til stede. Også efter Jesu opstandelse var der lejligheder hvor han var sammen med disciplene ved et måltid, hvilket styrkede dem meget. (Lukas 24:28-32; Johannes 21:9-19) Hans løfte om at gå ind til menigheden i Laodikea og spise aftensmad sammen med dens medlemmer, er derfor et løfte om at bringe dem rige åndelige velsignelser hvis blot de vil tage imod ham.

20. (a) Hvad resulterede kristenhedens lunkenhed i ved begyndelsen af Herrens dag? (b) Hvordan har Jesu dom berørt kristenheden?

²⁰ Jesu kærlige formaning til laodikenserne har stor betydning for de salvede kristne der er tilbage i dag. Nogle af dem husker at de religiøse i kristenheden ved begyndelsen af Herrens dag var lunkne i forfærdende grad. I stedet for at byde Herren velkommen ved hans genkomst i 1914, lod kristenhedens præsteskab sig engagere i blodsudgydelserne under den første verdenskrig, hvori 24 af de 28 deltagende lande hævdede at være kristne. Hvilken blodskyld de pådrog sig! Under den anden verdenskrig, der også hovedsagelig blev udkæmpet i kristenheden, hobede den falske religions synder sig igen „helt op til himmelen“. (Åbenbaringen 18:5) Desuden har præsteskabet vendt Jehovas kommende rige ryggen ved at støtte Folkeforbundet, De Forenede Nationer og nationalistiske, revolutionære bevægelser, hvoraf ingen kan løse menneskehedens problemer. Jesus har for længst forkastet disse religiøse ledere, dømt dem og kastet dem bort, ligesom en fisker kasserer de ubrugelige fisk der fanges i hans net. Det fremgår af den sørgelige forfatning kristenhedens kirker i dag befinder sig i. Måtte dens endelige skæbne tjene som en advarsel for os! — Mattæus 13:47-50.

21. Hvordan har kristne i den sande menighed fra 1919 og fremefter reageret på Jesu ord til de kristne i Laodikea?

²¹ Selv i den sande menighed har der været nogle der har været lunkne, ligesom en drik der hverken er opkvikkende varm eller forfriskende kold. Men Jesus elsker stadig sin menighed inderligt. Han stiller sig til rådighed for de kristne der tager gæstfrit imod ham, og mange har budt ham velkommen som til et aftensmåltid. Som følge af dette er deres øjne fra og med 1919 blevet åbnet for betydningen af Bibelens profetier. De har oplevet en periode med stor oplysning og indsigt. — Salme 97:11; 2 Peter 1:19.

22. Hvilket fremtidigt aftensmåltid kan Jesus have haft i tanke, og hvem kommer til at deltage i det?

²² I sit budskab til laodikenserne kan Jesus også have haft et andet aftensmåltid i tanke. Senere i Åbenbaringen læser vi: „Lykkelige er de der er indbudt til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.“ Det er den majestætiske sejrsbanket til ære for Jehova efter at han har eksekveret dommen over den falske religion — en banket som Jesus og hans fuldtallige brud på 144.000 i himmelen deltager i. (Åbenbaringen 19:1-9) De medlemmer af Laodikeamenigheden der giver agt — ja, og Jesu Kristi trofaste brødre i dag som har rene kristne identifikationsklæder — vil alle få del i dette aftensmåltid sammen med deres brudgom. (Mattæus 22:2-13) I sandhed en tilskyndelse til at være nidkær og ændre sind!

En trone til dem der sejrer

23, 24. (a) Hvilken yderligere belønning taler Jesus om? (b) Hvornår satte Jesus sig på sin messianske trone, og hvornår begyndte han at dømme dem der bekendte sig som kristne? (c) Hvilket storslået løfte gav Jesus sine disciple da han indstiftede måltidet til minde om sin død?

²³ Jesus taler om endnu en belønning idet han siger: „Den der sejrer, ham vil jeg give at tage sæde med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde sammen med min Fader på hans  trone.“ (Åbenbaringen 3:21) Som en opfyldelse af Davids ord i Salme 110:1, 2 blev Jesus, der bevarede sin uangribelighed og sejrede over verden, i år 33 oprejst og ophøjet til at sætte sig sammen med sin Fader på hans himmelske trone. (Apostelgerninger 2:32, 33) I et andet afgørende år, 1914, kom Jesus for at sætte sig på sin egen messianske trone som konge og dommer. Dommen begyndte øjensynlig i 1918 med dem der bekendte sig som kristne. Derefter skulle de salvede sejrvindere som var døde før den tid, oprejses og slutte sig til Jesus i hans rige. (1 Peter 4:17) Han havde lovet dem dette da han indstiftede måltidet til minde om sin død, hvor han sagde til sine disciple: „Jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ — Lukas 22:28-30.

²⁴ Hvilken herlig opgave — at sidde sammen med den regerende konge i „genskabelsen“ og sammen med ham, på grundlag af hans fuldkomne offer, føre den lydige menneskeverden frem til paradisisk fuldkommenhed! (Mattæus 19:28; 20:28) Som Johannes fortæller, gør Jesus dem der sejrer, til „et kongerige, præster for sin Gud og Fader“, så de kan sidde på troner rundt om Jehovas egen prægtige himmelske trone. (Åbenbaringen 1:6; 4:4) Lad os alle — hvad enten vi hører til de salvede eller til den nye jord, det samfund der skal være med til at genoprette Paradiset — lægge os disse ord til laodikenserne på sinde! — 2 Peter 3:13; Apostelgerninger 3:19-21.

25. (a) Hvordan afslutter Jesus sit budskab til Laodikea? (b) Hvordan bør kristne i dag som enkeltpersoner reagere på Jesu ord til menigheden i Laodikea?

²⁵ Som i de foregående budskaber afslutter Jesus også dette budskab med en formaning: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ (Åbenbaringen 3:22) Vi er langt fremme på endens tid. Overalt omkring os ser vi vidnesbyrd om at kærligheden er blevet kold i kristenheden. Måtte vi, i modsætning til dette, som sande kristne reagere positivt på Jesu budskab til menigheden i Laodikea, ja, på hans budskaber til alle de syv menigheder. Det kan vi gøre ved at deltage med flid og energi i opfyldelsen af Jesu store profeti angående vor tid: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:12-14.

26. Hvornår taler Jesus igen til Johannes, og i hvilken sammenhæng møder vi ham også i Åbenbaringen?

²⁶ Hermed er Jesu vejledning til de syv menigheder afsluttet. Han taler ikke til Johannes igen før i Åbenbaringens sidste kapitel, men han optræder i mange af synerne, for eksempel i forbindelse med eksekveringen af Jehovas domme. Lad os nu sammen med Johannesskaren betragte det andet bemærkelsesværdige syn som blev åbenbaret af Herren Jesus Kristus.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 73]

Materialisme kontra visdom

I 1956 skrev en spalteredaktør: „Det anslås at et gennemsnitsmenneske for hundrede år siden havde 72 ønsker, hvoraf de 16 blev anset for fornødenheder. I dag anslås det at gennemsnitsmennesket har 474 ønsker, hvoraf de 94 regnes for fornødenheder. For hundrede år siden var der 200 artikler som gennemsnits- mennesket blev opfordret til at købe — men i dag er der 32.000 artikler som kræver tilbageholdenhed fra købers side. Menneskets fornødenheder er få — dets ønsker ubegrænsede.“ I dag bliver folk bombarderet med ideen om at materiel velstand og ejendele er det vigtigste i livet. Mange forledes derfor til at ignorere det kloge råd i Prædikeren 7:12: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“

[Illustration på side 67]

Vandet der blev ført til Laodikea var ubehageligt lunkent. De kristne i Laodikea havde en utilfredsstillende, lunken ånd