Kapitel 38

Lovsyng Jah for hans domme!

1. Hvilke ord hører Johannes „som en stærk lyd af en stor skare i himmelen“?

 BABYLON DEN STORE er borte! Dette er i sandhed en glædelig nyhed. Det er intet under at Johannes hører glad lovprisning i himmelen! „Efter dette hørte jeg noget der var som en stærk lyd af en stor skare i himmelen. De sagde: ’Halleluja! a Frelsen og herligheden og magten tilhører vor Gud, for hans domme er sande og retfærdige. For han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt, og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.’ Og straks, for anden gang, sagde de: ’Halleluja!* Og røgen fra hende bliver ved med at stige op i evighedernes evigheder.’“ — Åbenbaringen 19:1-3.

2. (a) Hvad betyder ordet „halleluja“, og hvad understreges ved at Johannes hører det to gange på dette sted i Åbenbaringen? (b) Hvem får æren for Babylon den Stores ødelæggelse? Forklar.

² Ja, halleluja! Dette ord betyder „lovsyng Jah“, hvor „Jah“ er den korte form af Guds navn, Jehova. Vi mindes her om salmistens tilskyndelse: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“ (Salme 150:6) At Johannes dette sted i Åbenbaringen to gange hører det himmelske jubelkor synge „Halleluja!“, understreger kontinuiteten i den guddommelige åbenbaring af sandheden. De Kristne Græske Skrifters Gud er den samme som den Gud der optræder i de gamle Hebraiske Skrifter, og hans navn er Jehova. Den Gud der forårsagede det gamle Babylons fald har nu dømt og ødelagt Babylon den Store. Tilskriv ham al æren og herligheden for dette! Det var ham der ved sin magt forårsagede dets undergang, og ikke nationerne, som blot var de redskaber han benyttede. Det er Jehova alene vi må tilskrive frelse. — Esajas 12:2; Åbenbaringen 4:11; 7:10, 12.

3. Hvorfor har den store skøge fortjent sin dom?

³ Hvorfor har den store skøge fuldt ud fortjent denne dom? Jo, ifølge den lov Jehova gav Noa — og gennem ham alle mennesker — kræver uberettiget blodsudgydelse at der idømmes dødsstraf. Dette blev nævnt igen i Guds lov til Israel. (1 Mosebog 9:6; 4 Mosebog 35:20, 21) Desuden var der under Moseloven dødsstraf for såvel legemlig som åndelig utroskab. (3 Mosebog 20:10; 5 Mosebog 13:1-5) Babylon den Store har haft blodskyld i årtusinder og har begået utroskab i stort omfang. Den romersk-katolske kirkes forbud mod at dens præster gifter sig, har således ført til at mange af dem begår grov umoralitet, og ikke så få af disse pådrager sig i dag AIDS. (1 Korinther 6:9, 10; 1 Timoteus 4:1-3) Men det store Babylons alvorligste synder, de synder der har ’hobet sig helt op til himmelen’, består i den chokerende åndelige utugt det har begået — ved at føre løgnelære og alliere sig med fordærvede politikere. (Åbenbaringen 18:5) Fordi det nu endelig er blevet indhentet af straffen, udbryder den store skare i himmelen nu for anden gang: „Halleluja!“

4. Hvad symboliserer det at røgen fra Babylon den Store „bliver ved med at stige op i evighedernes evigheder“?

⁴ Som en erobret by er Babylon den Store blevet stukket i brand, og røgen fra det „bliver ved med at stige op i evighedernes evigheder“. Når en bogstavelig by bliver brændt  af erobrende hære, bliver røgen ved med at stige op så længe der er gløder i asken. Og enhver som forsøger at genopbygge byen så længe det stadig ryger fra den, vil blot brænde sig på de ulmende ruiner. Eftersom røgen fra Babylon den Store vil stige op „i evighedernes evigheder“ som et udtryk for at dommen er afgjort og endelig, vil ingen nogen sinde være i stand til at genrejse denne syndige by. Den falske religion vil være borte for evigt. Halleluja! — Jævnfør Esajas 34:5, 9, 10.

5. (a) Hvad gør og siger de 24 ældste og de fire levende skabninger? (b) Hvorfor lyder dette hallelujakor langt smukkere end de hallelujakor der lyder i kristenhedens kirker?

⁵ I et tidligere syn har Johannes rundt om tronen set fire levende skabninger samt 24 ældste som skildrer Rigets arvinger i deres herliggjorte stilling i himmelen. (Åbenbaringen 4:8-11) Nu ser han dem igen idet de istemmer et tredje, rungende halleluja på grund af Babylon den Stores ødelæggelse: „Og de fireogtyve ældste og de fire levende skabninger  faldt ned og tilbad Gud som sad på tronen, og sagde: ’Amen! Halleluja!’“ b (Åbenbaringen 19:4) Dette storslåede hallelujakor lyder altså efter at de har sunget den ’nye sang’ hvori Lammet blev lovprist. (Åbenbaringen 5:8, 9) De synger nu det flotte omkvæd til sejrssangen, hvori den suveræne Herre Jehova tilskrives al herlighed og ære for den afgørende sejr over den store skøge, Babylon den Store. Dette hallelujakor lyder langt smukkere end noget hallelujakor som synges i kristenhedens kirker, hvor Jehova, eller Jah, er blevet vanæret og ringeagtet. Hyklerisk sang der vanærer Jehovas navn er nu forstummet for evigt!

6. Hvis „stemme“ er det der lyder, hvad tilskynder den til, og hvem efterkommer tilskyndelsen?

⁶ Det var i 1918 Jehova begyndte at belønne ’dem der frygter hans navn, de små og de store’ — idet han oprejste de salvede kristne der var døde trofaste og gav dem plads i himmelen som en del af de symbolske 24 ældste. (Åbenbaringen 11:18) Andre føjer imidlertid også deres stemmer til hallelujakoret, for Johannes fortæller: „Og fra tronen lød en stemme som sagde: ’Pris vor Gud, alle I hans trælle som frygter ham, både små og store.’“ (Åbenbaringen 19:5) Denne „stemme“ kommer fra Jehovas talerør, hans søn Jesus Kristus, som står ’i midten hvor tronen er’. (Åbenbaringen 5:6) Alle Guds „trælle“, ikke blot i himmelen men også på jorden, deltager i sangen, og her på jorden er det den salvede Johannesskare der synger for. Jublende efterkommer de opfordringen: „Pris vor Gud.“

7. Hvem vil lovsynge Jehova efter at Babylon den Store er ødelagt?

⁷ Ja, disse trælle omfatter også medlemmerne af den store skare. Siden 1935 er de draget ud fra Babylon den Store og har erfaret opfyldelsen af Guds løfte: „Han vil velsigne dem der frygter Jehova, de små såvel som de store.“ (Salme 115:13) Når den babyloniske skøge tilintetgøres vil der være millioner på jorden som ’priser vor Gud’ — sammen med Johannesskaren og hele den himmelske hærskare. Senere vil de der bliver oprejst på jorden, hvad enten de førhen har været store eller små, fremtrædende eller ej, uden tvivl også synge med, når de hører at Babylon den Store er forsvundet for evigt. (Åbenbaringen 20:12, 15) Al pris til Jehova for hans eklatante sejr over den ældgamle skøge!

8. Hvad bør de himmelske lovprisninger som Johannes hører, anspore os til at gøre nu, før Babylon den Store bliver ødelagt?

⁸ Alt dette ansporer os i sandhed til at være flittigt optaget af Guds gerning i dag! Ja, måtte alle Jahs tjenere af hele deres hjerte og sjæl forkynde hans domme, sammen med det storslåede håb om Riget, nu før den store skøge bliver kastet af vilddyret og tilintetgjort. — Esajas 61:1-3; 1 Korinther 15:58.

’Halleluja — Jehova er konge!’

9. Hvorfor er det sidste halleluja særlig fuldtonende og klangfuldt?

⁹ Der er flere grunde til at juble, for Johannes siger videre: „Og jeg hørte noget der var som lyden af en stor skare og som lyden af mange vande og som lyden af stærke tordener. De sagde: ’Halleluja, c for Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at herske som konge.’“ (Åbenbaringen 19:6) Dette sidste halleluja afrunder og fuldender proklamationen. Det er en fuldtonende himmelsk lyd, prægtigere end noget jordisk kor, mere majestætisk end noget jordisk vandfald, og mere ærefrygtindgydende end noget jordisk tordenvejr. Myriader af himmelske stemmer fejrer at „Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at herske som konge“.

10. I hvilken forstand kan man sige at Jehova begynder at herske som konge efter at Babylon den Store er tilintetgjort?

¹⁰ Men i hvilken forstand er Jehova begyndt at herske? Der er gået flere tusind år siden salmisten erklærede: „Gud er dog min konge fra gammel tid.“ (Salme 74:12) Jehovas kongedømme havde varet længe allerede på det tidspunkt, så hvordan kan det universelle kor nu synge at „Jehova ... er  begyndt at herske som konge“? Jo, for efter at Babylon den Store er tilintetgjort kan denne fjende ikke længere trodse Jehovas herredømme eller modvirke at han, som ret er, adlydes som universets Suveræn. Den falske religion vil ikke længere kunne ægge jordens herskere til at modstå ham. Da fortidens Babylon blev styrtet fra verdensherredømmet hørte Zion sejrsbudskabet: „Din Gud er blevet konge!“ (Esajas 52:7) Efter Rigets fødsel i 1914 erklærede de 24 ældste: „Vi takker dig, Jehova Gud, ... fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge.“ (Åbenbaringen 11:17) Og nu, efter Babylon den Stores ødelæggelse, lyder råbet igen: „Jehova ... er begyndt at herske som konge.“ Der er ingen menneskeskabte guder tilbage til at bestride den sande Gud Jehovas suverænitet!

Lammets bryllup er nær!

11, 12. (a) Hvordan omtalte fortidens Jerusalem det gamle Babylon, og hvordan kan det ny Jerusalem i lighed hermed omtale Babylon den Store? (b) Hvad synger og bekendtgør de himmelske hærskarer efter sejren over Babylon den Store?

¹¹ Fortidens Jerusalem, byen med Jehovas tempel, omtalte det afgudsdyrkende Babylon som sin fjende. (Mika 7:8) I lighed med dette har „den hellige by, det ny Jerusalem,“ bestående af brudens 144.000 medlemmer, al mulig grund til at betegne Babylon den Store som sin fjende. (Åbenbaringen 21:2)  Men nu er den store skøge omsider blevet ramt af modgang, ulykke og ødelæggelse. Hendes astrologer og hendes spiritistiske handlinger har ikke været i stand til at frelse hende. (Jævnfør Esajas 47:1, 11-13.) Hvilken sejr for den sande tilbedelse!

¹² Nu da den frastødende skøge, Babylon den Store, er borte for evigt, kan opmærksomheden rettes mod den rene jomfru, Lammets brud! De himmelske hærskarer synger jublende til Jehovas pris: „Lad os fryde os og juble, og lad os give ham æren, for Lammets bryllup er kommet og hans hustru har gjort sig rede. Ja, det er blevet givet hende at være klædt i skinnende, rent, fint linned, for det fine linned står for de helliges retfærdige handlinger.“ — Åbenbaringen 19:7, 8.

13. Hvilke forberedelser til Lammets bryllup har fundet sted op gennem århundrederne?

¹³ Op gennem århundrederne har Jesus kærligt truffet forberedelser til dette himmelske bryllup. (Mattæus 28:20; 2 Korinther 11:2) Han har renset de 144.000 åndelige israelitter „for at han kunne fremstille menigheden for sig i dens pragt, uden at den havde en plet eller rynke eller noget sådant, men så den kunne være hellig og dadelfri“. (Efeserne 5:25-27) For at opnå „sejrsprisen, kaldet opad fra Gud,“ har hver enkelt salvet kristen måttet afføre sig den gamle personlighed sammen med dens forehavender og iføre sig den nye kristne personlighed og øve retfærdige handlinger ’med hele sin sjæl som for Jehova’. — Filipperne 3:8, 13, 14; Kolossenserne 3:9, 10, 23.

14. Hvordan har Satan forsøgt at besmitte de vordende medlemmer af Lammets hustru?

¹⁴ Siden pinsedagen i år 33 har Satan ved hjælp af Babylon den Store forsøgt at besmitte de vordende medlemmer af Lammets hustru. Ved slutningen af det første århundrede var det lykkedes ham at så den babyloniske religions sæd i menigheden. (1 Korinther 15:12; 2 Timoteus 2:18; Åbenbaringen 2:6, 14, 20) Apostelen Paulus beskriver dem der ødelagde troen, med disse ord: „Sådanne mennesker er nemlig falske apostle, svigefulde arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og intet under, for Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel.“ (2 Korinther 11:13, 14) I de efterfølgende århundreder iførte den frafaldne kristenhed, ligesom resten af det store Babylon, sig rigdommens og magtens klædning, „purpur og skarlagen og ... guld og kostbare sten og perler“. (Åbenbaringen 17:4) Dens præster og paver plejede omgang med blodtørstige kejsere som Konstantin og Karl den Store. Den klædte sig ikke i „de helliges retfærdige handlinger“. Som et falskneri, en efterligning af bruden, har den været et sandt mesterværk af satanisk bedrag. Omsider er den borte for evigt!

Lammets hustru har gjort sig rede

15. Hvordan finder beseglingen sted, og hvad kræves der af en salvet kristen?

¹⁵ Nu, efter næsten 2000 års forløb, har alle brudeskarens 144.000 medlemmer gjort sig rede. Men på hvilket tidspunkt gælder det så at ’Lammets hustru har gjort sig rede’? Fra og med pinsedagen i år 33 er troende salvede blevet „beseglet med den lovede hellige ånd“ med henblik på „dagen for udfrielsen ved en løsesum“. Som apostelen Paulus udtrykker det, har Gud „sat sit segl på os og har som forskud på det der skal komme, givet os ånden i vore hjerter“. (Efeserne 1:13; 4:30; 2 Korinther 1:22) Hver enkelt salvet kristen er blevet kaldet og udvalgt og har måttet vise sig trofast. — Åbenbaringen 17:14.

16. (a) Hvornår var apostelen Paulus’ besegling fuldstændig, og hvordan ved vi det? (b) Hvornår vil Lammets hustru fuldt ud have „gjort sig rede“?

¹⁶ Efter at Paulus var blevet prøvet i årtier, kunne han erklære: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen. Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag, dog ikke kun mig, men også alle dem som med kærlighed har imødeset  hans tydelige fremtræden.“ (2 Timoteus 4:7, 8) Apostelens besegling lader til at have været fuldstændig, selv om han stadig befandt sig i kødet og endnu ikke havde lidt martyrdøden. I lighed med dette må den tid komme da alle som er tilbage på jorden af de 144.000 er blevet beseglet som nogle der hører Jehova til. (2 Timoteus 2:19) Til den tid har Lammets hustru fuldt ud gjort sig rede — idet størstedelen af de 144.000 allerede har opnået deres himmelske belønning og de der endnu er tilbage på jorden er blevet endeligt godkendt og beseglet som trofaste.

17. Hvornår kan Lammets bryllup finde sted?

¹⁷ På dette punkt i Jehovas tidsplan, når beseglingen af de 144.000 er blevet fuldbyrdet, slipper englene den store trængsels fire vinde løs. (Åbenbaringen 7:1-3) Først eksekveres dommen over det skøgelignende store Babylon. Dernæst drager den sejrende Kristus hurtigt ud til Harmagedon for at tilintetgøre den øvrige del af Satans organisation på jorden og, til sidst, kaste Satan og hans dæmoner i afgrunden. (Åbenbaringen 19:11–20:3) Hvis nogen af de salvede overlever trængselen på jorden, vil de uden tvivl hurtigt gå ind til deres himmelske belønning og slutte sig til brudeskarens øvrige medlemmer. Derefter, når Guds tid er inde, kan Lammets bryllup finde sted!

18. Hvordan bekræfter Salme 45 rækkefølgen af begivenhederne i forbindelse med Lammets bryllup?

¹⁸ Den profetiske beskrivelse i Salme 45 viser begivenhedernes rækkefølge. Først rider den indsatte konge ud for at besejre sine fjender. (Versene 1-7) Så bliver ægteskabet indgået, og den himmelske brud er ledsaget af sine veninder på jorden, jomfruerne, det vil sige den store skare. (Versene 8-15) Derefter bærer ægteskabet frugt, idet den opstandne menneskehed bliver ført frem til fuldkommenhed under tilsyn af „fyrster på hele jorden“. (Versene 16, 17) Hvilke herlige velsignelser der følger med Lammets bryllup!

Lykkelige er de der er indbudt

19. Hvordan lyder den fjerde af de syv saligprisninger i Åbenbaringen, og hvem får del i den lykke der her er tale om?

¹⁹ Johannes nedfælder nu den fjerde af de syv saligprisninger i Åbenbaringen: „Og han [den engel der har åbenbaret disse ting for Johannes] siger til mig: ’Skriv: Lykkelige er de der er indbudt til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.’ Og han siger til mig: ’Dette er sande Guds ord.’“  (Åbenbaringen 19:9) d De der er indbudt til „aftensmåltidet ved Lammets bryllup“ er brudeskarens medlemmer. (Jævnfør Mattæus 22:1-14.) Hele den salvede brudeskare har del i den lykke der er forbundet med denne indbydelse. De fleste af de indbudte er allerede kommet i himmelen, dér hvor bryllupsmåltidet finder sted. De der stadig befinder sig på jorden er også lykkelige for indbydelsen. Pladsen ved bryllupsmåltidet holdes rede til dem. (Johannes 14:1-3; 1 Peter 1:3-9) Når de bliver oprejst til himmelen vil hele den forenede brud deltage sammen med Lammet i dette overmåde lykkelige bryllup.

20. (a) Hvad ligger der i ordene: „Dette er sande Guds ord“? (b) Hvordan blev Johannes berørt af engelens ord, og hvordan reagerede engelen?

²⁰ Engelen tilføjer at „dette er sande Guds ord“. Ordet „sande“ er her en oversættelse af det græske alēthinosʹ, som betyder „ægte“ eller „sanddru“. Eftersom ordene stammer fra Jehova, er de troværdige og pålidelige. (Jævnfør Første Johannesbrev 4:1-3; Åbenbaringen 21:5; 22:6.) Som en der selv var indbudt til denne bryllupsfest, må Johannes være blevet fyldt med glæde ved at høre dette og ved at tænke på de velsignelser der ventede brudeskaren. Ja, han blev så dybt bevæget at engelen måtte vejlede ham, som vi læser: „Så faldt jeg ned for hans fødder for at tilbede ham. Men han siger til mig: ’Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, de som har den gerning at vidne om Jesus. Tilbed Gud.’“ — Åbenbaringen 19:10a.

21. (a) Hvilket vidnesbyrd aflægger Åbenbaringen om englene? (b) Hvordan bør vi som kristne forholde os til englene?

²¹ Gennem hele Åbenbaringen aflægges et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om englenes flid og trofasthed. De medvirker som et led i den kanal hvorigennem sandheden åbenbares. (Åbenbaringen 1:1) De samarbejder med mennesker i forbindelse med at forkynde den gode nyhed og udgyde de symbolske plager. (Åbenbaringen 14:6, 7; 16:1) De har kæmpet sammen med Jesus for at kaste Satan og hans engle ud af himmelen, og de vil igen kæmpe sammen med ham i Harmagedon. (Åbenbaringen 12:7; 19:11-14) De har endog adgang til selve Jehovas nærhed. (Mattæus 18:10; Åbenbaringen 15:6) Alligevel er de blot Guds ydmyge trælle. Der er ikke inden for den sande tilbedelse givet rum for at man kan tilbede engle eller yde Gud relativ tilbedelse gennem en „helgen“ eller en engel. (Kolossenserne 2:18) Kristne tilbeder kun Jehova, og de retter deres bønner til ham i Jesu navn. — Johannes 14:12, 13.

Jesu rolle i profetien

22. Hvad siger engelen til Johannes, og hvad ligger der i disse ord?

²² Engelen siger derpå: „Det at vidne om Jesus er jo ånden i profetien.“ (Åbenbaringen 19:10b) Hvad vil det sige? Det vil sige at alle inspirerede profetier er blevet fremsat på grund af Jesus og den rolle han spiller i Jehovas hensigter. Den første profeti i Bibelen gav løfte om et afkom der skulle komme. (1 Mosebog 3:15) Dette afkom viste sig at være Jesus. Gennem efterfølgende åbenbaringer blev der på dette grundlæggende løfte opbygget et vældigt kompleks af profetiske sandheder. Apostelen Peter sagde til den troende hedning Kornelius: „Om ham [Jesus] vidner alle profeterne.“ (Apostelgerninger 10:43) Omkring tyve år senere sagde apostelen Paulus: „Uanset hvor mange Guds løfter er, så er de blevet ’ja’ ved hjælp af ham [Jesus].“ (2 Korinther 1:20) Treogfyrre år senere igen sagde Johannes: „Sandheden er kommet gennem Jesus Kristus.“ — Johannes 1:17.

23. Hvorfor trækker Jesu høje stilling og myndighed ikke noget fra den tilbedelse vi yder Jehova?

²³ Trækker dette noget fra den tilbedelse vi yder Jehova? Nej. Husk engelens advarende ord: „Tilbed Gud.“ Jesus forsøger aldrig at rivalisere med Jehova. (Filipperne 2:6) Det er sandt at englene får at vide at de skal „bøje sig ærbødigt“ for Jesus og at hele skabningen skal anerkende hans høje stilling — „at  i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig“. Men læg mærke til at dette sker „til ære for Gud, Faderen,“ og på hans bud. (Hebræerne 1:6; Filipperne 2:9-11) Det var Jehova der gav Jesus hans store myndighed, og ved at anerkende denne myndighed giver vi Gud æren. Hvis vi nægter at underlægge os Jesu herredømme, forkaster vi i virkeligheden Jehova Gud selv. — Salme 2:11, 12.

24. Hvilke to store begivenheder ser vi frem til, og hvilke ord bør vi derfor istemme?

²⁴ Lad os derfor i forening istemme de ord der indleder Salme 146 til 150: „I skal lovsynge Jah!“ Ja, måtte der lyde et kraftigt hallelujakor i forventning om Jehovas sejr over den falske religions babyloniske verdensimperium! Og måtte der råde stor glæde over at Lammets bryllup nu nærmer sig!

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 273]

„Brevet til Sodoma og Gomorra“

Under denne overskrift fortalte Londonavisen Daily Telegraph den 12. november 1987 om et forslag der var forelagt den engelske kirkes generalsynode. Forslaget gik ud på at homoseksuelle „kristne“ skulle udstødes af kirken. Spalteskribenten Godfrey Barker skrev: „Ærkebiskoppen af Canterbury sagde i går dystert: ’Hvis Skt. Paulus skulle skrive et brev til den engelske kirke, kunne vi meget vel spørge os selv hvilken slags brev det ville blive.’“ Journalisten kommenterede at „det måtte blive et brev til Sodoma og Gomorra“, og tilføjede: „Dr. Runcie [ærkebiskoppen] forestillede sig at det ville lyde som Romerbrevet, kapitel 1.“

Journalisten citerede Paulus’ ord i Romerbrevet 1:26-32: „Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; ... mænd øvede skamløshed med mænd ... De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endogså dem, der handler således, deres bifald.“ Han sluttede: „Skt. Paulus var kun bekymret for dem der sad på kirkebænkene. Dr. Runcies problem er dem der står på prædikestolene.“

Hvorfor har ærkebiskoppen dette problem? Store overskrifter i Londonavisen Daily Mail for 22. oktober 1987 havde forkyndt: „’Hver tredje sognepræst homofil’ ... Kampagne for at fjerne homoseksuelle ’ville lukke den engelske kirke’.“ I artiklen blev generalsekretæren for Den Kristelige Bevægelse af Lesbiske og Homoseksuelle, som selv er præst, citeret for at sige: „Hvis dette forslag blev vedtaget ville det sprænge kirken, og det er ærkebiskoppen af Canterbury udmærket klar over. Generelt anslået mener vi at mellem 30 og 40 procent af den engelske kirkes præster er homofile. Og de er de mest aktive i kirkens arbejde.“ Den dalende kirkegang kan uden tvivl i nogen grad tilskrives folks væmmelse ved homoseksualitetens udbredelse i præstestanden.

Hvilken beslutning traf kirkesynoden? Et overvældende flertal på 388 medlemmer (95 procent af præsterne) stemte for et mildere, udvandet forslag. Herom skrev The Economist for 14. november 1987: „Den engelske kirke er imod homoseksuelle handlinger, men ikke særlig meget. Generalsynoden, kirkens parlament, afgjorde i denne uge, med homoseksuelle præster i tanke, at homoseksuelle handlinger, i modsætning til utugt og ægteskabsbrud, ikke er syndige: de svarer blot ’ikke til det ideal’ at ’kønslig omgang er et udtryk for fuldstændig hengivelse som rettelig hører hjemme inden for et varigt, ægteskabeligt forhold’.“ Bladet fremhævede modsætningen mellem ærkebiskoppen af Canterburys holdning og apostelen Paulus’ ligefremme erklæring i Romerbrevet 1:26, 27, og skrev under et citat af Paulus’ ord: „Skt. Paulus vidste hvad han mente.“

Også Jesus Kristus vidste hvad han mente, og han gav tydeligt udtryk for det. Han sagde at det på dommens dag ville være „mere udholdeligt for Sodomas land“ end for de religiøse mennesker der afviste hans budskab. (Mattæus 11:23, 24) Han anvendte her en hyperbel for at vise at de religiøse ledere der forkastede Guds søn og hans lære, var endnu mere dadelværdige end Sodomas indbyggere. Ifølge Judas 7 led de der boede i Sodoma „en evig ilds retslige straf“, det vil sige evig tilintetgørelse. (Mattæus 25:41, 46) Hvor alvorlig bliver dommen da ikke for de såkaldt kristne ledere der i blinde leder deres forblindede hjorde bort fra Guds riges høje moralnormer ind på denne verdens principløse, fordærvede veje! (Mattæus 15:14) Med hensyn til den falske religion, det store Babylon, siger stemmen fra himmelen indtrængende: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åbenbaringen 18:2, 4.

[Illustrationer på side 275]

I himmelen genlyder fire halleluja’er hvormed Jah lovsynges for sin endelige sejr over Babylon den Store