Stræb efter at vinde sejr
Kapitel 8
Stræb efter at vinde sejr
SMYRNA
1. (a) Hvilken menighed er den næste som får et budskab fra den herliggjorte Jesus? (b) Hvad minder Jesus de kristne i denne menighed om idet han kalder sig „den Første og den Sidste“?
I DAG ligger fortidens Efesus i ruiner. Men bestemmelsesstedet for Jesu andet budskab er stadig en blomstrende by. Omkring 65 kilometer nord for ruinerne af Efesus ligger den tyrkiske by Izmir, hvor der selv i dag findes fire nidkære menigheder af Jehovas Vidner. Her lå fortidens Smyrna. Læg nu mærke til Jesu næste ord: „Og skriv til menighedens engel i Smyrna: Dette siger ’den Første og den Sidste’, som var død og blev levende.“ (Åbenbaringen 2:8) Med disse ord til de kristne i Smyrna minder Jesus dem om at han var den første trofaste som Jehova oprejste til udødeligt, åndeligt liv, og ligeledes den sidste der ville blive oprejst på denne måde. Alle andre salvede ville blive oprejst af Jesus. Han er derfor udmærket i stand til at vejlede sine brødre, der har håb om at opnå udødeligt liv i himmelen sammen med ham.
2. Hvorfor er det en trøst for alle kristne at læse budskabet fra den som „var død og blev levende“?
2 Jesus gik foran med hensyn til at udholde forfølgelse for retfærdigheds skyld, og han blev belønnet. Hans trofasthed til døden og hans efterfølgende opstandelse giver alle kristne grund til at nære håb. (Apostelgerninger 17:31) At Jesus „var død og blev levende“ viser at uanset hvad man må udholde for sandhedens skyld, er kampen ikke forgæves. Jesu opstandelse er en kilde til dyb opmuntring for alle kristne, især når de må lide for deres tro. Er du udsat for dette? I så fald kan du også hente mod i de næste ord Jesus henvender til menigheden i Smyrna:
3. (a) Hvilken opmuntring gav Jesus de kristne i Smyrna? (b) Hvorfor sagde Jesus at de kristne i Smyrna var rige skønt de var fattige?
3 „Jeg kender din trængsel og fattigdom — men du er rig — og spotten fra dem som siger at de er jøder, og ikke er det, men er Satans synagoge.“ (Åbenbaringen 2:9) Jesus har ingen kritik til sine brødre i Smyrna, kun uforbeholden ros. De har lidt megen trængsel på grund af deres tro. Materielt er de fattige, sandsynligvis på grund af deres trofasthed. (Hebræerne 10:34) Men deres største interesse er det åndelige, og de har samlet sig værdier i himmelen, sådan som Jesus tilrådede. (Mattæus 6:19, 20) Derfor betragter overhyrden dem som rige. — Jævnfør Jakob 2:5.
4. Fra hvis side led de kristne i Smyrna megen modstand, og hvordan betragtede Jesus disse modstandere?
4 Jesus bemærker specielt at de kristne i Smyrna har udholdt megen modstand fra de kødelige jøders side. Tidligere har mange af jødedommens tilhængere hårdnakket modarbejdet kristendommens udbredelse. (Apostelgerninger 13:44, 45; 14:19) Og nu, blot få årtier efter Jerusalems fald, lægger jøderne i Smyrna den samme djævelske ånd for dagen. Intet under at Jesus betragter dem som „Satans synagoge“! *
5. Hvilke prøvelser kunne de kristne i Smyrna vente at blive udsat for?
5 På grund af dette had som de kristne i Smyrna er stillet over for, trøster Jesus dem: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide. Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud, og for at I kan have trængsel i ti dage. Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ (Åbenbaringen 2:10) Her bruger Jesus tre gange flertalsformen „I“ eller „jer“, hvorved han viser at hans ord gælder hele menigheden. Jesus kan ikke love de kristne i Smyrna at deres prøvelser snart vil få ende. Nogle af dem vil fortsat blive forfulgt og kastet i fængsel. De vil have trængsel i „ti dage“. Ti er et tal der symboliserer jordisk helhed eller fuldstændighed. Selv de åndeligt rige kristne i Smyrna, som har bevaret deres uangribelighed, vil blive grundigt prøvet mens de er i kødet.
6. (a) Hvorfor skulle de kristne i Smyrna ikke være bange? (b) Hvordan sluttede Jesus sit budskab til menigheden i Smyrna?
6 Dog bør de ikke være bange eller gå på kompromis. Hvis de forbliver trofaste til enden vil de som belønning få „livets krone“, som i deres tilfælde er udødeligt liv i himmelen. (1 Korinther 9:25; 2 Timoteus 4:6-8) Apostelen Paulus anså denne belønning for så dyrebar at det var værd at ofre alt andet, endog livet, for den. (Filipperne 3:8) De trofaste kristne i Smyrna havde åbenbart samme indstilling. Jesus slutter sit budskab med at sige: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne: Den der sejrer vil på ingen måde blive skadet af den anden død.“ (Åbenbaringen 2:11) De der sejrer kan se frem til udødeligt liv i himmelen, et liv som døden ikke kan røre. — 1 Korinther 15:53, 54.
„Trængsel i ti dage“
7, 8. Hvordan blev den kristne menighed i 1918 „prøvet fuldt ud“, ligesom menigheden i Smyrna?
7 Ligesom de kristne i Smyrna bliver Johannesskaren og dens medarbejdere i dag „prøvet fuldt ud“. Deres trofasthed under prøvelserne viser at de er Guds eget folk. (Markus 13:9, 10) Kort efter at Herrens dag var begyndt, bragte Jesu ord til de kristne i Smyrna sand trøst til den lille internationale skare af Jehovas tjenere. (Åbenbaringen 1:10) Siden 1879 havde de fundet åndelige rigdomme i Guds ord som de gavmildt delte med andre. Men under den første verdenskrig mødte de had og hård modstand, dels fordi de ikke lod sig rive med af krigsfeberen og dels fordi de frygtløst afslørede kristenhedens vildfarelser. Den forfølgelse de blev udsat for på foranledning af nogle af kristenhedens ledere, kulminerede i 1918 og kunne sammenlignes med den modstand de kristne i Smyrna blev udsat for fra jødernes side.
8 En bølge af forfølgelse i Amerikas Forenede Stater nåede et højdepunkt da Vagttårnsselskabets nye præsident, Joseph F. Rutherford, og syv af hans nære medarbejdere blev sendt i fængsel den 22. juni 1918, de fleste af dem med domme på 20 år. Ni måneder senere blev de løsladt mod kaution, og den 14. maj 1919 omstødte appeldomstolen de uretfærdige domme; det blev påvist at der var blevet begået 130 fejl under retssagen. Den katolske dommer Martin T. Manton, der var ridder af Gregor-ordenen og som i 1918 havde nægtet at løslade disse kristne mod kaution, blev senere, i 1939, idømt to års fængsel og en bøde på 10.000 dollars på grund af seks anklager for pengeafpresning og modtagelse af bestikkelse.
9. Hvordan blev Jehovas Vidner i Nazityskland behandlet af Hitler, og hvordan reagerede gejstligheden på dette?
9 Under nazistyret i Tyskland forbød Hitler totalt Jehovas Vidners forkyndelse. I årevis blev tusinder af Jehovas Vidner indespærret i koncentrationslejre og fængsler, hvor mange af dem døde, mens omkring 200 unge mænd som nægtede at kæmpe i Hitlers hær blev henrettet. At Hitler havde præsteskabets støtte til alt dette fremgår af følgende som blev skrevet af en katolsk præst i bladet The German Way den 29. maj 1938: „Der er nu ét land på jorden hvor de såkaldte ... bibelstudenter [Jehovas Vidner] er forbudt. Det er Tyskland! ... Da Adolf Hitler kom til magten og det tysk-katolske episkopat gentog kravet, sagde Hitler: ’Disse såkaldte alvorlige bibelstudenter [Jehovas Vidner] er urostiftere; ... jeg betragter dem som charlataner; jeg vil ikke tåle at de tyske katolikker skal udskældes på en sådan måde af denne amerikaner, dommer Rutherford; jeg opløser [Jehovas Vidner] i Tyskland.’“ Præsten tilføjede: „Bravo!“
10. (a) Hvilken forfølgelse er Jehovas Vidner blevet udsat for efterhånden som Herrens dag er skredet frem? (b) Hvordan er det ofte gået når de kristne har kæmpet for religionsfriheden ved domstolene?
10 Som Herrens dag er skredet frem, er Slangen og hans afkom på intet tidspunkt hørt op med at kæmpe mod de salvede kristne og deres medarbejdere. Mange af dem er blevet fængslet og grusomt forfulgt. (Åbenbaringen 12:17) Fjenderne er fortsat med at ’skabe uret i lovens navn’, men Jehovas tjenere har standhaftigt erklæret: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Salme 94:20, den danske autoriserede oversættelse af 1931; Apostelgerninger 5:29) I 1955 meddelte bladet Vagttaarnet: „Over 70 lande har på et eller andet tidspunkt i de sidste 40 år indført hæmmende forordninger og forfulgt Jehovas vidner.“ Hvor det har været muligt at kæmpe for religionsfriheden ved domstolene, har disse kristne gjort det, og i flere lande har de vundet eklatante sejre. Alene i De Forenede Stater har Jehovas Vidner vundet 50 højesteretsafgørelser.
11. Hvilken del af Jesu profeti om tegnet på hans nærværelse er blevet opfyldt på Jehovas Vidner i løbet af Herrens dag?
11 Der findes ingen anden gruppe der så samvittighedsfuldt har adlydt Jesu befaling om at tilbagebetale kejseren det der er kejserens. (Lukas 20:25; Romerne 13:1, 7) Men der findes heller ingen anden gruppe hvis medlemmer er blevet fængslet i så mange lande under så mange forskellige regeringsformer, og dette gælder den dag i dag både i Amerika, Europa, Afrika og Asien. I sin store profeti om tegnet på sin nærværelse sagde Jesus blandt andet: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:3, 9) Dette er i sandhed blevet opfyldt på Jehovas kristne vidner på Herrens dag.
12. Hvordan har Johannesskaren styrket Guds folk til at udholde forfølgelse?
12 For at styrke Guds tjenere mod trængslerne har Johannesskaren til stadighed mindet dem om indholdet af Jesu ord til de kristne i Smyrna. Da den nazistiske forfølgelse begyndte, indeholdt Vagttaarnet således artikler som „Frygt ikke for dem“, der behandlede Mattæus 10:26-33; „Smelteovnen“, der var bygget over Daniel 3:17, 18; og „Løvernes Gab“, med Daniel 6:22 som nøgleskriftsted. I 1980’erne, det årti da denne bog først blev udgivet, og hvor Jehovas Vidner blev hårdt forfulgt i over 40 lande, styrkede Vagttårnet Guds folk med artikler som „Lykkelige trods forfølgelse!“ og „Kristne holder ud under forfølgelse“. *
13. Hvorfor har Jehovas kristne vidner, ligesom de kristne i Smyrna, ikke været bange for forfølgelsen?
13 Jehovas kristne vidner lider i sandhed fysisk forfølgelse og døjer andre trængsler i symbolske ti dage. Ligesom de kristne i Smyrna har de imidlertid ikke været bange, og vi har heller ingen grund til at være bange nu hvor vanskelighederne tager til på jorden. Om man så ’røver hvad vi ejer’, er vi indstillet på at finde os i det med glæde. (Hebræerne 10:32-34) Ved at studere Guds ord og gøre det til en del af os selv, udruster vi os til at forblive faste i troen. Vi er forvissede om at Jehova både kan og vil beskytte os så længe vi bevarer vor uangribelighed. „Kast ... al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:6-11.
[Fodnoter]
^ par. 4 Omkring 60 år efter Johannes’ død blev den 86-årige Polykarp brændt til døde i Smyrna fordi han ikke ville afsværge sin tro på Jesus. I Polykarps martyrium, som menes at være et samtidigt værk, hedder det at da man samlede træ til bålet ’hjalp især jøderne ivrigt til med det, som de havde for vane’ — selv om henrettelsen fandt sted på „en stor sabbat“.
^ par. 12 Se Vagttårnet for 1. januar og 1. og 15. december 1934; 1. og 15. februar 1935, samt 1. august 1983.
[Studiespørgsmål]
[Ramme/illustration på side 39]
I mange år har historikere fremlagt vidnesbyrd om de tyske Jehovas Vidners uangribelighed under nazistyret. Bogen Mothers in the Fatherland, skrevet af historikeren Claudia Koonz og udgivet i 1986, oplyser følgende: „Et overvældende flertal af tyskere med ikkenazistisk baggrund fandt udveje for at overleve under et regime de foragtede. ... I den anden ende af det statistiske og ideologiske spektrum fandtes de 20.000 Jehovas Vidner der, faktisk alle som én, utvetydigt nægtede at vise nogen form for lydighed mod den nazistiske stat. ... Den mest sammenhængende gruppe af modstandere havde religionen som drivkraft. Lige fra første færd undlod Jehovas Vidner at samarbejde med nogen del af den nazistiske stat. Selv efter at Gestapo havde ødelagt deres landskontor i 1933 og forbudt sekten i 1935, nægtede de endog at sige ’Heil Hitler’. Omkring halvdelen (hovedsagelig mændene) af alle Jehovas Vidner blev sendt i koncentrationslejre, tusind af dem blev henrettet, og tusind andre døde mellem 1933 og 1945. ... Katolikker og protestanter hørte deres præster tilskynde dem til at samarbejde med Hitler. Hvis de modsatte sig det, gik de imod både kirkens og statens ordrer.“
