Da de gejstlige i Freetown opdagede at deres sognebørn syntes godt om bror Browns foredrag, blev de misundelige og vrede. I Vagttaarnet for januar 1924 stod der: „Præsteskabet er begyndt at yppe Strid og angriber Sandheden gennem Pressen. Broder Brown svarer dem Gang paa Gang, idet Aviserne offentliggør begge Parters Indlæg.“ Til sidst tav præsterne. Deres forkerte ræsonnementer var blevet tydelige for enhver. Bibelens sandheder var blevet forkyndt vidt og bredt, og det fik mange avislæsere til at bede om bibelsk litteratur. Gejstligheden havde haft til hensigt at bringe Guds folk til tavshed, men Jehova havde ’ladet det onde komme over dem selv’. — Sl. 94:21-23.

En gruppe unge i kirken, kaldet Gladiatorerne, tog gejstligheden i forsvar og annoncerede en række offentlige møder for at bekæmpe Rigets budskab, som de omtalte som „russellisme“. Som svar udfordrede bror Brown dem til en række offentlige debatter. Gladiatorerne afslog tilbuddet og irettesatte den avisredaktør der havde trykt bror Browns udfordring. De forbød også bror Brown at overvære deres møder, så Alfred Joseph deltog i stedet.

Møderne blev holdt i Buxton Memorial Chapel, en velrenommeret metodistkirke i Freetown. Alfred har fortalt: „Under spørgsmål og svar-seancen satte jeg spørgsmålstegn ved treenighedslæren og andre ubibelske lærepunkter i forbindelse med den anglikanske tro. Til sidst nægtede ordstyreren at modtage flere spørgsmål.“

En af Gladiatorerne som var til stede den aften, Melbourne Garber, havde tidligere overværet nogle af de foredrag „Bibel-Brown“ havde holdt. Faktisk var det  den samme unge mand som var kommet med udtalelsen: „Hr. Brown kender sin bibel!“ Efter nøje at have overvejet det han havde hørt, var han overbevist om at han havde fundet sandheden. Derfor bad han bror Brown om et bibelstudium. Bror Brown inviterede ham til at være med ved det ugentlige studium af Vagttaarnet i sit hjem. Melbourne Garbers familie slog hånden af ham, men alligevel gjorde han hurtigt åndelige fremskridt, og kort efter blev han og flere andre døbt.

Satans bestræbelser for at bremse forkyndelsesarbejdet før det rigtig var kommet i gang, var slået fejl. Som Freetowns borgmester havde sagt til Gladiatorerne: „Hvis denne idé eller denne virksomhed er af mennesker, vil den blive gjort til intet; men hvis den er af Gud, vil I ikke kunne gøre dem til intet.“ — Apg. 5:38, 39.

I begyndelsen af maj 1923 telegraferede bror Brown til afdelingskontoret i London for at få tilsendt mere litteratur. Kort tid efter kom der 5000 bøger, og flere forsendelser fulgte. Han blev også ved med at holde offentlige møder, og de tiltrak tusinder af interesserede.

Senere, i januar 1924, skrev Vagttaarnet: „Arbejdet [i Sierra Leone] er vokset saa hurtigt, at Broder Brown sendte Bud efter en Medhjælper; og Broder C. Brown fra Winnipeg, tidligere de vestindiske Øer, er nu paa Vej for at tage Del i Arbejdet.“

Claude Brown havde gennemgået en hel del og var en garvet forkynder af den gode nyhed. Under Første Verdenskrig havde han udholdt en meget dårlig behandling i canadiske og engelske fængsler fordi han nægtede at bryde sin kristne neutralitet. Han tjente i Sierra Leone i fire år og var til stor opmuntring for de lokale brødre og søstre.

 Pauline Cole har fortalt: „Før jeg blev døbt i 1925, udspurgte bror Claude mig grundigt.

’Søster Cole, forstår du det du har lært af Studier i Skriften?’ spurgte han. ’Vi vil ikke have at du glider væk fra sandheden fordi du ikke har forstået Bibelens lære!’

’Bror Claude,’ svarede jeg, ’det jeg har lært, har jeg repeteret igen og igen. Jeg har besluttet mig!’“

Pauline tjente Jehova i mere end 60 år, meget af tiden som specialpioner. Hun fuldførte sit jordiske livsløb i 1988.

William „Bibel-Brown“ hjalp også samvittighedsfuldt andre med at tilegne sig gode åndelige vaner. Alfred Joseph har fortalt: „Når jeg mødte bror Brown tidligt på dagen, lød vores samtale ofte sådan her: ’Hej, bror Joseph. Hvordan har du det her til morgen? Hvordan lyder dagens tekst?’ Hvis jeg ikke kunne svare, belærte  han mig om hvor vigtigt det var hver dag at læse teksten i bogen Daglig himmelsk Manna. [Nu kaldt Undersøg daglig Skrifterne]. Den næste morgen læste jeg så straks dagens tekst for at han ikke igen skulle fange mig uforberedt. Til at begynde med værdsatte jeg ikke fuldt ud den uvurderlige oplæring han gav mig, men det gjorde jeg senere.“

Al denne oplæring gav gode resultater. I løbet af 1923 blev der oprettet en menighed i Freetown, og 14 blev døbt. En af de nye brødre var George Brown, som bragte antallet af „Brown“-familier i menigheden op på tre. Disse tre flittige familiers aktivitet fik mange af Freetowns indbyggere til at omtale Bibelstudenterne som „Browns“ religion.