I 1991 flygtede min kone, Satta, og jeg for livet da oprørssoldater indtog vores by, Koindu, i Sierra Leone. I løbet af de næste otte år boede vi i mange forskellige flygtningelejre. Vi sultede, vi blev syge, og vi var omgivet af mennesker der opførte sig umoralsk.

Hver gang vi kom til en ny lejr, ansøgte vi om at få et stykke jord vi kunne bygge en rigssal på. Nogle gange blev vores anmodning godkendt, andre gange gjorde den ikke. Men vi sørgede altid for at have et sted hvor vi kunne holde møderne. Vi var fast besluttet på at tjene Jehova og nåede at bygge fire rigssale i lejrene.

Da krigen endelig var slut, kunne vi ikke vende hjem. Flere års kampe havde nærmest lagt Koindu øde. Vi blev derfor sendt til endnu en flygtningelejr, denne gang i nærheden af Bo. Her byggede vi, med økonomisk støtte fra Afdelingskontoret, den femte rigssal.