I MAJ 1963 udbrød der antikinesiske optøjer på det meste af Vestjava. Den by der blev hårdest ramt, var Sukabumi, hvor min familie havde en vognmandsforretning. Hundredvis af vilde mennesker – heriblandt nogle af vores naboer – trængte sig med stor voldsomhed ind i vores hjem. Rædselsslagne krøb vi sammen mens oprørerne smadrede og plyndrede vores ejendele.

Da pøblen fortrak, kom nogle af vores andre naboer for at trøste os. Min far satte sig sammen med dem på stuegulvet, og dér, blandt vores ødelagte ting, tog han sin store sundanesiske bibel frem. Han slog op i den og fortalte vores naboer at sådanne trængsler var blevet forudsagt. Derefter fortalte han dem om de vidunderlige ting Riget vil sørge for.

Min far fokuserede aldrig på at samle sig værdier på jorden. Han sagde ofte til os: “De åndelige ting kommer i første række!” Takket være hans gode eksempel tog min mor, mine fem søskende, min 90-årige farfar og mange af vores slægtninge og naboer imod sandheden.