I 1989 mødte min mand og jeg Jehovas Vidner hjemme hos vores nabo. Bror Givi Barnadze, der studerede med vores nabo, havde ikke selv en bibel, for de var svære at skaffe i Georgien på det tidspunkt.

Vi kunne godt lide det vi hørte, og ville rigtig gerne have en bibel. Da min mand besøgte sin bror, sagde han til ham at han ledte efter en bibel. Til hans overraskelse fortalte hans bror at han for nylig havde købt en ny udgave af Bibelen på georgisk, og at han med glæde ville forære ham den.

Efter at Badri kom hjem igen, satte han sig ved bordet og læste i Bibelen til langt ud på aftenen. Næste dag stod han op og fortsatte med at læse. Da jeg kom hjem fra  arbejde, sad han stadig ved bordet og læste i Bibelen. Han kunne ikke lægge den fra sig. Jeg foreslog at han tog nogle dage fri så han kunne læse færdig. Der gik ikke længe inden han havde læst hele Bibelen igennem.

Senere, da bror Barnadze begyndte at studere bogen Sandheden der fører til evigt liv med os, var vi meget glade for at have vores egen bibel. For han havde ikke nogen bibel, og vi havde ikke vores eget eksemplar af ‘Sandhedsbogen’. Omkring et år senere blev Badri og jeg døbt.