JEG hørte første gang om Jehovas Vidner mens jeg var under uddannelse i Kutaisi. En af mine naboer fortalte mig at Vidnerne ikke bruger ikoner i deres tilbedelse, og at de ikke tror at Jesus er den almægtige Gud. Det gik helt imod det jeg som ortodoks kristen var overbevist om.

Da jeg i sommeren 1992 flyttede tilbage til min hjemby, Tsageri, fandt jeg ud af at der også var Jehovas Vidner der. Min mor havde hørt mange gode ting om Vidnerne. Og fordi jeg stadig havde et negativt syn på dem, sagde hun: “Prøv selv at undersøge hvad de lærer.”

To pionerbrødre, Pavle og Paata, besøgte ofte en familie i vores område. Mange i nabolaget tog hen til den familie for at lytte til brødrene og stille spørgsmål. Jeg besluttede  mig også for at prøve det. Hver gang jeg stillede et spørgsmål, slog brødrene op i Bibelen og bad mig om at læse svaret. Det gjorde et stort indtryk på mig. Jeg så med egne øjne hvad Bibelen siger.

Kort efter sluttede jeg mig til en gruppe som Pavle og Paata studerede Bibelen med. Den følgende sommer blev ti af os døbt. Senere blev min mor også et af Jehovas Vidner.

Jeg er taknemmelig for at brødrene besvarede alle mine spørgsmål ved at lade mig læse svarene i Bibelen. Det hjalp mig til at løse den indre konflikt jeg havde når det jeg lærte, ikke stemte med det jeg troede på. Det gjorde en stor forskel for mig at de brugte Bibelen på den måde, så jeg prøver at gøre det samme når jeg underviser andre i sandheden.