MIN mor blev rigtig vred da min hustru, Tsitso, og jeg blev Jehovas Vidner. En dag samlede hun alle vores slægtninge i håb om at de kunne overtale mig til at afbryde al kontakt med Vidnerne. Jeg fik et ultimatum – hvis jeg ikke ændrede standpunkt, ville jeg blive udstødt af familien.

Jeg besluttede at forlade byen. Da jeg var metalarbejder, overvejede jeg at flytte til den andenstørste by i Georgien, Kutaisi, hvor jeg let ville kunne få arbejde. Jeg vidste også at der var et stort behov for forkyndere der. Jeg ønskede at blive ledt af Jehova så jeg kunne træffe den rigtige beslutning.

Kort tid efter mødte jeg en af mine bibelstudieelever, der boede i en lille by der hedder Jvari. Da han hørte at jeg overvejede at flytte til Kutaisi, bad han mig indtrængende om at flytte til den by han boede i i stedet for. “Vi har en lejlighed,” sagde han. “Min kone, mine børn og jeg kan flytte ind i det ene værelse, og så kan du og din kone flytte ind i det andet.”

 Eftersom jeg gerne ville følge Jehovas ledelse, takkede jeg ja til hans tilbud, men fortalte ham at jeg ville prøve at finde et job og et andet sted at bo i Jvari så hurtigt som muligt. Til min store overraskelse vendte han samme aften tilbage med en liste over ledige jobs.

Få dage senere flyttede vi til Jvari. Allerede fra første dag havde jeg et job med en overraskende høj løn. Min nye chef tilbød at vi kunne bo i et stort hus som firmaet ejede. Ikke så længe efter blev jeg spurgt om jeg ville hjælpe med trykningen af bibelsk læsestof under jorden. Vi havde masser af plads i vores nye hus, så min kone og jeg stillede det til rådighed for dette arbejde.

I mange år dannede vores rummelige hus rammen for mindehøjtiden og andre særlige begivenheder. Over 500 blev døbt i vores hus. Jeg er virkelig glad for at jeg tydeligt kunne se Jehovas ledelse, og at jeg fulgte den.