HØJDEPUNKTER FRA DET FORLØBNE ÅR
Nyhedsstof fra hele verden
Der forkyndes for flygtninge og immigranter
Det fremmedsprogede distrikt i Tyskland er vokset som følge af de mange flygtninge og immigranter der er kommet til landet. I løbet af en periode på ni måneder er der blevet oprettet 229 grupper og prægrupper. For at lære et nyt sprog er cirka 800 forkyndere fordelt på omkring 30 sprogkurser på 13 forskellige sprog.
Vores brødre forkynder for flygtninge ved modtagelsescentre, og de har ved hjælp af litteraturvogne opstillet på over 200 steder afsat omkring 640.000 publikationer.
Med Det Styrende Råds godkendelse gennemførte man en særlig kampagne fra maj til juli 2016. Cirka 700 arabisktalende forkyndere fra syv forskellige lande rejste til ti forskellige steder i Østrig og Tyskland for at forkynde for store grupper af arabisktalende.
Mønter på vejen
De 50 forkyndere i menigheden Faber’s Road Kriol i Belize gennemgår som regel deres distrikt til fods. Mange af brødrene har kun lidt materielt set, men de er alligevel på udkig efter muligheder for at vise gavmildhed. For nogle år siden begyndte de at samle mønter op fra de støvede veje når de var ude at forkynde fra hus til hus. De mødes ved slutningen af hvert år for at vaske, sortere og tælle de mønter de har samlet.
De fleste mønter er kun nogle få ører værd, men alligevel er der blevet samlet det der svarer til omkring 1.575 kroner hvert år. Brødrene bruger halvdelen af beløbet til at dække nogle af udgifterne til deres rigssal, og resten sender de som bidrag til det globale arbejde.
Fire millioner lyttere!
En af de mest bemærkelsesværdige teokratiske begivenheder i Burundi fandt sted den 5. marts 2016 under et besøg af Anthony Griffin, en repræsentant for Hovedkontoret. Et særligt program til menighederne blev udsendt i fuld længde på landsdækkende radio. Det anslås at der var omkring fire millioner lyttere!
Gennem udsendelsen blev der aflagt et godt vidnesbyrd, og mange udtalte sig positivt om programmet. En af radioteknikerne sagde: “I bliver nødt til at lave flere af de her udsendelser!” Og en af de ansatte på radiostationen
skrev: “Jeg vil opfordre jer til at fortsætte med [at producere lignende programmer], hvilket uden tvivl vil frelse mange sjæle.” Programmet blev afspillet i mange busser og taxier i byen.Der blev helt stille
Dagen inden mindehøjtiden i 2016 opstod der fortvivlelse blandt brødrene i en lille isoleret gruppe i Nepal da de fandt ud af at der skulle afholdes en stor koncert på en skole der lå ved siden af den hal de havde lejet.
Den slags koncerter er meget larmende. Mens brødrene gjorde rent den formiddag hvor mindehøjtiden skulle holdes, sagde en af koncertarrangørerne til dem: “I kommer ikke til at kunne høre andet end vores musik.”
Koncerten gik i gang ved middagstid, og den var lige så støjende som forventet. Til trods for at brødrene havde lejet en meget kraftigere højttaler end planlagt, kunne de ikke engang høre noget under lydprøven. Brødrene var knust men bad inderligt til Jehova. En halv time inden mindehøjtiden skulle begynde, mens mange af brødrene var ved at ankomme, blev der pludselig helt stille. Politiet havde lukket koncerten fordi nogle der havde drukket, var kommet op at slås. Mindehøjtiden kunne holdes på en værdig måde i stille og fredelige omgivelser.
Ros til jw.org
Giuseppe er pioner i Italien og arbejder hjemmefra for et it-konsulentfirma. I maj måned mødtes han med
cirka 70 kolleger for at drøfte nye idéer. Den administrerende direktør indledte med at sige at bestemte hjemmesider kunne bruges som eksempler på hvad man i virksomheden stilede efter. Så viste han et sådant eksempel på en skærm. Giuseppe blev noget overrasket over at det var startsiden på jw.org. Direktøren sagde: “Det her er verdens bedste hjemmeside!” Derefter gik han i gang med at fremhæve tekniske aspekter af jw.org. Han roste hjemmesiden for dens opbygning og flotte design.“Mine kolleger var imponeret over hvor mange sprog vores hjemmeside understøtter,” sagde Giuseppe. “Da fremvisningen var færdig, sagde min chef til mine kolleger og direktøren: ‘Giuseppe er et af Jehovas Vidner.’
Det fik direktøren til at sige til mig: ‘Jeres organisation fortjener stor ros. I har designet en hjemmeside som ville gøre enhver virksomhed eller organisation misundelig. Jeg kan forestille mig hvor meget det kræver at holde siden opdateret og brugervenlig, og hvor meget tid og energi der må bruges på indholdet og de små detaljer.’ Jeg var lidt flov over at få så meget ros for noget jeg ikke selv havde lavet. Men jeg var utroligt glad for det vidnesbyrd der blev aflagt over for mange der ikke vidste noget som helst om Jehovas Vidner. Nu har jeg ofte samtaler med mine kolleger og er endda begyndt at studere Bibelen med tre af dem.” Firmaet som Giuseppe arbejder for, fortsætter med at “studere” vores hjemmeside, mens Giuseppe fortsætter med at drøfte Bibelen med sine kolleger.Han sagde nej til fodbold
Jorge er en ung mand der bor i Argentina. Første gang han hørte om sandheden, var gennem en klassekammerat i starten af 2010. Han begyndte at studere Bibelen ved hjælp af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? I denne periode spillede han også fodbold. Han var meget dygtig og blev udtaget til at spille divisionsfodbold for en stor klub. I april 2014 fik han et fristende tilbud om at spille for en klub i Tyskland. Han var begejstret ved tanken om at blive professionel fodboldspiller og tog imod tilbuddet. Men nogle få dage før han skulle rejse, sagde hans træner til ham: “Du er et af Jehovas Vidner, ikke? Lad være med at ødelægge dit liv ved at rejse væk. Dengang jeg var ung, var jeg også et Vidne. Jeg blev tilbudt at spille for en klub i Asien. De lovede mig en hel masse som jeg blev tiltrukket af. Jeg rejste dertil med min familie, men vi vendte meget skuffede tilbage igen.” Jorge fortæller: “Det han sagde, gjorde stort indtryk på mig, og jeg besluttede mig for ikke at tage afsted. I 2015 blev jeg døbt.”
En ægte velsignelse – uden beregning
I september 2015 blev regionalstævnet “Efterlign Jesus!” holdt i Kampala, Uganda. Det vakte stor begejstring hos tilhørerne da Mark Sanderson, et medlem af Det Styrende Råd, bekendtgjorde udgivelsen af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter på luganda.
En bibelstudieelev sagde: “Jeg blev så glad da jeg fik den her flotte bibel. På det tidspunkt var der mange der forberedte sig på pavens besøg. For at skaffe penge solgte man ‘velsignede’ rosenkranse for 30 dollars stykket. Mange ville gerne have velsignelserne men havde ikke råd. Jeg fik til gengæld en ægte velsignelse uden at skulle betale. Jehova gav den til alle der kom til stævnet, og det var op til en selv om man ville give et frivilligt bidrag. Hver dag læser jeg Jehovas ord på mit modersmål og lærer ham bedre at kende, og jeg føler mig virkelig velsignet. Jeg er taknemmelig for at Jehova har givet mig mit eget eksemplar af Bibelen.”
Trykkeri i åndeverdenen?
For at nedgøre www.pr418.com har nogle præster i et område i Congo (Kinshasa) fortalt deres medlemmer at Jehovas Vidners publikationer bliver trykt i åndeverdenen. Som støtte for deres påstand hævdede de at bogstaverne “www” svarer til tallet 666 i Åbenbaringens . ( BogÅb. 13:18) Det fik nogle bibelstudieelever til at afbryde deres studium.
Efter at have bedt til Jehova inviterede et pionerpar deres bibelstudieelever hjem sammen med deres ægtefæller. Der var tre par der kom på besøg, og efter at de havde spist, viste pionerparret dem filmen Jehovas Vidner – organiseret til at udbrede den gode nyhed. Det de lærte, modbeviste fuldstændigt de løgne de havde hørt angående produktionen af vores publikationer. Ugen efter insisterede en ægtefælle til en af eleverne på at parret viderebragte hans bidrag på 100 dollars til det globale arbejde, og det på trods af at han endnu ikke selv var begyndt at studere.
De lærer de nye sange
Forkynderne i Mundip-menigheden, der ligger i et afsidesliggende område i Papua Ny Guinea, har ikke adgang til internettet, men de vil meget gerne lære de nyeste af Rigets sange. Derfor sender menigheden en bror til den nærmeste by, hvilket tager to timer til fods plus to timer i bus. Når han kommer frem, finder han teksterne til de nye sange på nettet, skriver dem ned og vender tilbage igen. Så skriver han sangteksterne på en tavle i rigssalen, og derefter kan resten af menigheden skrive dem af. De glæder sig over at kunne synge sammen med menighederne i resten af verden som en del af deres tilbedelse af Jehova.