Ismael, som bor i Mexico, besluttede sig for at læse hele Bibelen. I løbet af et år havde han læst den to gange, men senere mistede han synet. Nogle år efter mødte Ángel, som er et af Jehovas Vidner, Ismael og talte med ham om Guds løfter. Ismael ville meget gerne lære  mere, men han sagde: “Jeg er blind; jeg kan ikke læse i Bibelen.”

“Bare rolig, jeg skal nok lære dig at læse punktskrift,” sagde Ángel.

“Kan du læse punktskrift?” spurgte Ismael.

“Nej, men vi kan lære det sammen,” svarede Ángel. Ismael kunne næsten ikke tro det! Men Ángel tog hjem, undersøgte hvordan man læser punktskrift og gik i gang med at lave punkttegn på et stykke pap. Så begyndte han at lære Ismael at læse punktskrift. Inden længe havde Ismael lært punktalfabetet, og han kom til møderne og læste vores publikationer i punktskrift. Nu har Ángel fire bibelstudier med blinde. De elsker at tale om Paradiset, hvor de vil kunne se igen.

Viannei, en 14-årig søster i USA, skriver: “I samfundsfag begyndte vores vikar at tale om religion. Han bad os nævne nogle trossamfund, så jeg nævnte Jehovas Vidner. Mine klassekammerater grinede og sagde at vi spildte deres tid, at vi ikke havde noget bedre at tage os til, og at de altid smed vores publikationer ud. Selv læreren talte dårligt om os.

Jeg bad til Jehova om frimodighed til at forkynde, og så fortalte jeg dem at vi ikke besøger dem for at spilde  deres tid, men fordi Jehova gerne vil have at de får gavn af de gode råd der er i Bibelen. Jeg sagde til dem at vores publikationer kunne forandre deres liv og redde dem, så de skulle ikke smide dem ud. Læreren undskyldte og lovede at næste gang Jehovas Vidner besøgte ham, ville han åbne døren, lytte til dem og læse vores publikationer. Men jeg troede ikke på at han mente det.

 Jeg mødte ham igen fire måneder senere og blev overrasket over at høre at han nu studerede Bibelen. Efter yderligere seks måneder kontaktede han mig i skolen og takkede fordi jeg havde forkyndt for ham. Jeg kunne slet ikke genkende ham, for han var blevet klippet og havde fjernet sit skæg. Han er nu udøbt forkynder.”

Sidste år fokuserede Jehovas Vidner i Brasilien særligt på det enorme Amazonområde, hvor mange aldrig har hørt den gode nyhed. En særlig kampagne blev derfor godkendt af Det Styrende Råd. Det næste år skulle man forkynde for de tusindvis af mennesker der bor i de isolerede områder i Amazonas.

Afdelingskontoret udvalgte 53 byer langs Amazonas’ netværk af kanaler hvor der skulle forkyndes i kampagnen. På bare fire måneder havde mere end 6.500 forkyndere stillet sig til rådighed.

Ti brødre og søstre besøgte den fjerntliggende by Anamã, hvor der ikke boede nogen Jehovas Vidner. I løbet af 11 dage afsatte de mere end 12.500 publikationer og oprettede omkring 200 bibelstudier, som nu ledes over telefonen. Brødrene afholdt også møder mens de var der. De var begejstret over at der var 90 til stede ved det sidste møde. Det bliver spændende at se hvilke resultater kampagnen vil føre til i fremtiden.

De sidste seks år har Jehizel og Mariana gået i klasse sammen i Venezuela. Fordi Jehizel er et af Jehovas Vidner, gjorde Mariana tit nar af hende. Mariana var sikker på at Jehizel slet ikke kunne finde ud af ‘at leve livet’. En dag hvor vores søster var blevet mobbet igen, sagde hun: “Mariana, gå ind på vores hjemmeside, jw.org. Klik på ‘Find film’ og derefter på ‘Teenagere’.”

 Samme eftermiddag ringede Mariana til Jehizel. “Nu ved jeg hvorfor du gør alt det der,” sagde hun.

Jehizel var usikker på hvad hun mente, og spurgte: “Gør du nar af mig igen?”

“Nej, jeg vil aldrig gøre nar af dig igen,” sagde Mariana. “Du hjalp mig til at se at det jeg troede var ‘at leve livet’, i virkeligheden var årsag til mange af mine problemer.” Der blev oprettet et bibelstudium med Mariana, og hun kommer nu til alle møderne.

Gérole, der arbejdede som sekretær i sin kirke i Haiti, var imponeret over at Jehovas Vidner kunne  svare på alle hendes spørgsmål ved hjælp af Bibelen. Sammen med sin datter tog hun imod et bibelstudium. De var så glade for det de lærte, at de bad om at studere to gange om ugen.

Efter at de havde studeret i tre måneder, gik Gérole hen til præsten i sin kirke og stillede ham fire spørgsmål: “I hvilket år blev Jesus indsat som konge? Hvad sker der med de gode mennesker når de dør? Hvad sker der med de onde mennesker når de dør? Døde Jesus på et kors eller på en pæl?” Præsten sagde at han kun kunne svare på det andet og det tredje spørgsmål. “Jehovas Vidner mener at 144.000 kommer i himlen,” sagde han. “Jeg mener at alle der gør Guds vilje, kommer i himlen. Men de onde vil brænde for evigt i helvede.” Hun spurgte hvor det står i Bibelen, men det vidste han ikke. Gérole var skuffet, men var mere besluttet end nogensinde på at fortsætte sit studium af Bibelen. Hun opsagde sin stilling i kirken og sagde at hun havde lært mere om Bibelen i de tre måneder hun havde studeret med Jehovas Vidner, end i de 30 år hun var kommet i kirken. Gérole og hendes datter blev for nylig døbt, og de har oprettet 23 bibelstudier i deres landsby.