Olivia bor i Australien. Da hun gik i børnehaveklasse, inviterede hun sin lærer til mindehøjtiden – og det gjorde hun også de næste otte år. Endelig, i 2016, ringede læreren for at sige at hun gerne ville med. Hun var beæret over at Olivia havde inviteret hende hvert år, så hun kom til mindehøjtiden  sammen med sin mand. Han havde arbejdet for byrådet da rigssalen blev bygget, og han fortalte at han var meget imponeret over hvor velorganiseret byggeprojektet havde været. Både læreren og hendes mand nød aftenen, og de var nogle af de sidste der gik hjem.

Jacintu og hans kone bor i Østtimor. Fordi de var aktive katolikker, blev de noget forbavsede da deres nevø blev et af Jehovas Vidner og ikke længere gik med familien i kirke. Jacintu besluttede at læse bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? for at bevise at hans nevø var på vildspor, og at vores forståelse var forkert. “Nu har jeg læst bogen,” sagde han til sin kone, “men det hele var rigtigt.”

“Du kan ikke have læst den ordentligt,” svarede hun. “Læs den igen, men denne gang langsomt.”

Det gjorde Jacintu så, og han sagde igen til sin kone: “Det hele er rigtigt.” Han tilføjede: “Det er alt sammen fra Bibelen. Selv det den siger om at tilbede de døde, er fra Bibelen.”

Hun sagde: “Læs den en tredje gang, men denne gang skal du understrege det vigtige i hver paragraf – studér den grundigt. Den må være forkert.”

Jacintu studerede bogen meget omhyggeligt og lavede markeringer i hver paragraf. Efter denne tredje,  grundige gennemlæsning sagde han: “Det hele er sandt! Vores nevø har ret.” Jacintu studerer nu Bibelen med Jehovas Vidner.

En pionersøster i Guam besøgte en kvinde fra øen Pohnpei og viste hende filmen Hvorfor studere Bibelen? Søsteren sagde at hun ville besøge hende igen, men selvom hun forsøgte flere gange, kunne hun ikke træffe hende. Så da datteren åbnede døren, viste søsteren hende en film fra serien Bliv Jehovas ven, og hun syntes den var rigtig god. Næste gang søsteren kom, var moren hjemme, og hun lyttede interesseret. Datteren havde åbenbart sagt til sin mor at de burde gå i kirke sammen med den dame der havde vist hende filmen. Det vakte tilsyneladende morens  interesse. Søsteren viste hvordan et bibelstudium foregår, og de aftalte at fortsætte studiet.

Terence og Stella, som er i kredstjenesten, tog til Inakor, et ledigt distrikt i Papua Ny Guinea. Terence fortæller: “Tidligt om morgenen den første dag blev vi vækket ved at det bankede på døren. Udenfor stod en masse mennesker og ventede på os, og vi forkyndte for dem fra klokken seks til middag. Vi holdt en pause for at tage et bad, og bagefter stod en ny gruppe mennesker og ventede på os. Så vi forkyndte igen  fra klokken to om eftermiddagen til midnat.” Næste dag tog Terence og Stella afsted meget tidligt om morgenen for at besøge et andet område. Igen kom der mange hen til deres logi, men nu var de der ikke. “Da de fandt ud af hvor vi var taget hen, fulgte de efter os og fandt os,” sagde Terence. “Endnu en gang forkyndte vi indtil middag. Da vi kom tilbage til vores logi, ventede en ny gruppe på os. Der skete noget lignende hver dag. Folk var ‘som får uden hyrde’.” – Matt. 9:36.

Agnès, der er pioner i Ny Kaledonien, gik til fysioterapeut fordi hun havde ondt i armen. Under behandlingen fortalte fysioterapeuten at hun havde mødt så mange mennesker der lider, at hun spekulerede på om Gud mon var ufølsom. Agnès bad en kort bøn og takkede Jehova for muligheden for at forsvare ham. Så viste hun hende folderen Vil lidelserne aldrig få ende? og læste Åbenbaringen 21:3, 4.

Fysioterapeuten sagde: “Jeg er ikke sikker på at det du lige læste, står i min bibel; den har kun evangelierne.” Da hun fandt ud af at Agnès var et af Jehovas Vidner, fortalte hun at hun havde mødt nogle af Jehovas Vidner i sit hjemland, Chile.

Agnès kunne huske at der på JW Broadcasting var en film med en rapport fra Afdelingskontoret i Chile. Så næste gang hun kom, havde hun sin tablet med og viste filmen til fysioterapeuten. Hun blev dybt rørt da hun så Betel og stævnehallen i Chile. Bagefter  sagde Agnès: “Jeg har en ting mere til dig, en komplet bibel. Så kan du læse Åbenbaringen 21:3, 4, som vi læste sammen i sidste uge.” Det fik fysioterapeuten til at springe op fra stolen, give Agnès et knus og udbryde: “Mange tak for de to skønne gaver!”

Ved næste besøg medbragte Agnès bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? og fortalte mere om hvorfor der er så mange lidelser på jorden. Fysioterapeuten sagde at hun snart skulle på ferie i Chile, og at hun ville tage bogen med så hun kunne læse den.