Hvad hævder mange forskere? Alle levende celler kan inddeles i to hovedgrupper — de celler der har en cellekerne, og de der ingen har. Menneske-, dyre- og planteceller har en cellekerne. Men det har bakterieceller ikke. Celler med en kerne kaldes eukaryoter, og celler uden kaldes prokaryoter. De sidstnævnte er relativt mindre komplekse i forhold til eukaryote celler. Derfor tror mange at dyre- og planteceller må have udviklet sig fra bakterieceller.

Mange siger at simple prokaryote celler for millioner af år siden slugte nogle andre  celler uden at fordøje dem. Ifølge teorien udtænkte den fornuftløse „natur“ en måde hvorpå den ikke blot radikalt kunne ændre de slugte cellers funktion, men også beholde de tilpassede celler inde i „værtscellen“ når den delte sig.⁹ *

Hvad siger Bibelen? Livet på Jorden er ifølge Bibelen et resultat af intelligens. Læg mærke til Bibelens klare logik: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Et andet sted i Bibelen siges der om Gud: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt... . dér er et mylder uden tal, levende skabninger, små såvel som store.“ — Salme 104:24, 25.

Hvad viser kendsgerningerne? De fremskridt der er sket inden for mikrobiologien, har gjort det muligt at se ind i det forbløffende indre af den simpleste prokaryote celle man kender. Ifølge en teori fremsat af forskere der er tilhængere af evolutionslæren, skal de første levende celler have lignet disse prokaryote celler.¹⁰

Hvis evolutionslæren er sand, bør den kunne give en troværdig forklaring på hvordan den første ’simple celle’ blev dannet ved et tilfælde. Hvis livet derimod er blevet skabt, bør selv de mindste skabningers design bære præg af at være genialt udtænkt. Hvad med at tage på en rundvisning i den prokaryote celle? Spørg dig selv på turen om en sådan celle kunne være opstået ved et tilfælde.

Hvis du skal kunne bevæge dig rundt i en celle, må du blive flere hundrede gange mindre end det punktum der afslutter denne sætning. En sej, fleksibel membran der har samme funktion som en murstensmur omkring en fabrik, hindrer dig i at trænge ind i cellen. Der skal mere end 10.000 lag af denne membran til for at nå tykkelsen af et stykke papir. Men en cellemembran er langt mere avanceret end en murstensmur. Hvordan det?

Membranen beskytter sin celles indhold i et potentielt fjendtligt miljø ligesom muren omkring en fabrik. Membranen er dog ikke uigennemtrængelig; den gør det muligt for cellen at „trække vejret“, idet bittesmå molekyler, som for eksempel iltmolekyler, kan bevæge sig ind og ud. Men membranen hindrer mere komplekse og potentielt farlige molekyler i at trænge ind uden cellens tilladelse. Membranen hindrer også gavnlige molekyler i at forlade cellen. Hvordan klarer den alt det?

Tænk igen på en fabrik. Der kan være sikkerhedsvagter som fører kontrol med hvilke produkter der kommer ind og ud gennem portene i fabrikkens mur. Indlejret i sig har cellemembranen på lignende måde særlige proteinmolekyler der fungerer som porte og sikkerhedsvagter.

Nogle af disse proteiner (1) har et hul igennem sig der kun tillader bestemte  typer molekyler at passere ind og ud af cellen. Andre proteiner har en åbning på den ene side af cellemembranen (2) og er lukkede på den anden side. På disse proteiner er der et sammenkoblingssted (3) der i sin form passer til et bestemt molekyle. Når molekylet kobler sig på, åbnes den anden ende af proteinet, og lasten frigøres gennem membranen (4). Alt dette sker på overfladen af selv de simpleste celler.

Forestil dig at du har fået lov til at komme forbi „sikkerhedsvagten“ og nu er inde i cellen. Den prokaryote celles indre er fyldt med en væske som er rig på næringsstoffer, salte og andre stoffer. Cellen anvender disse råmaterialer til fremstilling af de produkter den skal bruge. Men det er ikke en vilkårlig proces. Nej, ligesom en effektivt styret fabrik koordinerer cellen tusinder af kemiske reaktioner så de foregår i en specifik rækkefølge og efter en nøje tilrettelagt tidsplan.

En celle bruger meget tid på at fremstille proteiner. Hvordan bærer den sig ad? Det første du vil se, er at cellen producerer omkring 20 forskellige grundlæggende byggesten kaldet aminosyrer. Disse byggesten bliver leveret til ribosomerne (5), som kan sammenlignes med automatiserede maskiner der forbinder aminosyrerne med hinanden i en præcis rækkefølge så de danner et bestemt protein. På samme måde som en fabriks arbejdsgang styres af et centralt computerprogram, styres mange af cellens funktioner af et „computerprogram“, eller en kode, kendt under navnet dna (6). Ribosomet modtager fra dna’et en kopi af de detaljerede instruktioner som forklarer hvilket protein det skal bygge, og hvordan (7).

Det der sker under dannelsen af proteinet, er intet mindre end forbløffende! Hvert eneste protein foldes til en unik tredimensionel form (8). Det er denne form der bestemmer hvilket særligt job proteinet skal udføre. * Forestil dig en produktionslinje hvor delene til en motor bliver samlet. Alle dele skal være konstrueret helt nøjagtigt for at motoren kan fungere. Det samme gælder et protein. Hvis det ikke er konstrueret nøjagtigt og foldet så det danner  den helt rigtige form, kan det ikke udføre sin opgave ordentligt, men ligefrem skade cellen.

Hvordan finder proteinet vej fra det sted hvor det blev fremstillet, til det sted hvor der er brug for det? Hvert af de proteiner cellen producerer, har en indbygget ’modtageradresse’ der sikrer at det bliver leveret hvor der er brug for det. Selvom der hvert minut bygges og leveres tusinder af proteiner, kommer de alle frem til det rigtige bestemmelsessted.

Hvorfor har disse fakta betydning? De komplekse molekyler i selv de mest primitive levende organismer kan ikke reproducere sig selv uden hjælp. Uden for cellen vil de blive nedbrudt. Inde i cellen kan de ikke reproducere sig selv uden at få hjælp fra andre komplekse molekyler. For eksempel skal der enzymer til for at danne det særlige, energibærende molekyle kaldet adenosintrifosfat (ATP), men der kræves energi fra ATP for at danne enzymer. Tilsvarende kræves der dna (dette molekyle vil blive behandlet i afsnit 3) for at der kan dannes enzymer, men der skal også enzymer til for at danne dna. Der findes også andre proteiner der kun kan fremstilles af en celle,  men en celle kan kun dannes ved hjælp af proteiner. *

Mikrobiologen Radu Popa tilslutter sig ikke Bibelens skabelsesberetning. I 2004 stillede han dog dette spørgsmål: „Hvordan kan naturen danne liv når det er mislykkedes for os under fuldt ud kontrollerede forhold ved eksperimenter?“¹³ Han sagde også: „De mekanismer der kræves for at en levende celle kan fungere, er så komplicerede at det synes umuligt at de skulle være opstået på samme tid ved et tilfælde.“¹⁴

Hvad mener du? Tilhængere af evolutionsteorien forsøger at gøre rede for hvordan livet er opstået på Jorden uden at der nødvendigvis er en gud indblandet. Men jo mere forskerne finder ud af om livet, jo mindre sandsynligt forekommer det at livet skulle være opstået ved et tilfælde. For at slippe uden om dette dilemma vil nogle forskere der går ind for en evolution, gerne adskille evolutionsteorien fra spørgsmålet om livets oprindelse. Men synes du det giver mening?

Evolutionsteorien bygger på den forestilling at livet i begyndelsen blev til som følge af en lang række heldige sammentræf. Derefter skal en anden række blinde sammentræf have frembragt den mangfoldighed og kompleksitet der kendetegner alt levende. Men hvis grundlaget for denne teori mangler, hvilken indvirkning får det så på de andre teorier der bygger på denne antagelse? Ligesom en skyskraber der er opført uden noget egentligt fundament, vil styrte sammen, vil en teori der ikke kan forklare hvordan livet er opstået, falde fra hinanden.

Efter denne korte gennemgang af hvordan en ’simpel celle’ er opbygget og fungerer, hvad synes du så det vidner om — blinde sammentræf, eller genialt udtænkt design? Hvis du stadig ikke er sikker, kan du tage et nærmere kig på „det overordnede styreprogram“ der kontrollerer alle cellers funktioner.