Kapitel 10

En bibelprofeti du ser gå i opfyldelse

Har du nogen sinde tænkt på hvorfor forholdene er så meget anderledes i dag end de var for hundrede år siden? Nogle ting er bedre. I mange lande er sygdomme som før var dødbringende, nu kun en rutinesag, og almindelige mennesker har en levestandard som deres forfædre end ikke drømte om. På den anden side har vort århundrede været vidne til historiens værste krige og nogle af dens uhyggeligste grusomheder. Vores velstand — ja endda vores fortsatte eksistens — er truet af overbefolkning, forurening og et kæmpearsenal af kernevåben samt biologiske og kemiske kampmidler. Hvorfor er det 20. århundrede så helt anderledes end tidligere århundreder?

1. (Med indledningen.) (a) Hvordan adskiller det 20. århundrede sig fra tidligere århundreder? (b) Hvad vil hjælpe os til at forstå hvorfor vor tid er så helt anderledes?

SVARET på dette spørgsmål ligger i en bemærkelsesværdig bibelprofeti du ser gå i opfyldelse. Det er en profeti som Jesus selv udtalte og som, foruden at være et vidnesbyrd om Bibelens inspiration, viser at vi lever tæt på nogle meget dramatiske forandringer  på verdensskuepladsen. Hvordan lyder denne profeti? Og hvordan ved vi at den er ved at blive opfyldt?

Jesu store profeti

2, 3. Hvilket spørgsmål stillede disciplene Jesus, og hvor finder vi hans svar?

² Bibelen fortæller at Jesu disciple kort før hans død talte om de store tempelbygninger i Jerusalem — uden tvivl om deres imponerende størrelse og det solide indtryk de gav. Men Jesus sagde: „Ser I ikke alt dette? Jeg skal sige jer sandheden: Her skal afgjort ikke lades sten på sten tilbage som ikke vil blive revet ned.“ — Mattæus 24:1, 2.

³ Disse ord må have overrasket disciplene. De kom senere hen til ham for at høre nærmere, idet de spurgte: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Jesu svar findes i Mattæusevangeliets 24. og 25. kapitel. Hans ord er også nedskrevet i Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21. Det var tydeligvis den vigtigste profeti Jesus udtalte mens han var på jorden.

4. Hvilke forskellige ting spurgte Jesu disciple om?

⁴ Jesu disciple spurgte i virkeligheden om flere ting. Først stillede de spørgsmålet: „Hvornår vil disse ting ske?“ Det vil sige: Hvornår vil Jerusalem og templet blive ødelagt? Desuden ville de gerne vide hvilket tegn der ville angive at Jesu nærværelse som konge i Guds himmelske rige var begyndt og at enden på tingenes ordning var nær.

5. (a) Hvilken indledende opfyldelse fik Jesu profeti, og hvornår skulle hans ord få deres fulde opfyldelse? (b) Hvordan påbegyndte Jesus sit svar på disciplenes spørgsmål?

 ⁵ Jesus lod sit svar omfatte begge dele. Mange af hans ord blev opfyldt dengang i det første århundrede, i årene frem til Jerusalems frygtelige ødelæggelse i år 70. (Mattæus 24:4-22) Men hans profeti skulle få en større opfyldelse senere, ja, i vor tid. Hvad sagde Jesus da? Han begyndte med at udtale det vi læser i vers 7 og 8: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer.“

6. Hvilken parallel profeti minder Jesu ord i Mattæus 24:7, 8 os om?

⁶ Jesu nærværelse som himmelsk konge ville åbenbart blive markeret af store uroligheder på jorden. Dette bekræftes af en parallel profeti som findes i Åbenbaringens bog: synet af de fire apokalyptiske ryttere. (Åbenbaringen 6:1-8) Den første af disse ryttere skildrer Jesus selv som sejrende konge. De øvrige ryttere med deres gangere symboliserer begivenheder på jorden der markerer begyndelsen af Jesu regering: krig, hungersnød, og døden ved forskellige årsager. Ser vi disse to profetier gå i opfyldelse i dag?

Krig!

7. Hvad skildres profetisk ved den anden apokalyptiske rytters ridt?

⁷ Lad os se nærmere på dem. Først sagde Jesus: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ Det var en profeti om krig. Den anden af de fire apokalyptiske ryttere var også et symbol på krig. Vi læser: „En anden kom ud, en ildrød hest; og ham som  sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4) Men der har jo været krige blandt mennesker i tusinder af år. Hvorfor skulle disse ord specielt hentyde til vor tid?

8. Hvorfor må vi forvente at krig ville være en fremtrædende del af tegnet?

⁸ Husk at krig alene ikke er tegnet på Jesu nærværelse. Tegnet består af alle de enkeltheder Jesus forudsagde, når de indtræffer inden for samme periode. Men krig er det første han nævner, så vi må forvente at dette træk skulle opfyldes på en så iøjnefaldende måde at vi tydeligt lagde mærke til det. Og enhver må indrømme at krigene her i det 20. århundrede er uden sidestykke i historien.

9, 10. Hvordan begyndte profetierne om krig at gå i opfyldelse?

⁹ For eksempel har ingen tidligere krige — hvor grusomme og ødelæggende de end har været — anrettet tilnærmelsesvis de ødelæggelser som vi har set i de to verdenskrige her i det 20. århundrede. Den første verdenskrig krævede omkring 14 millioner dødsofre, flere end den samlede befolkning i mange lande. Ja, det blev afgjort „givet“ denne rytter at „tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel“.

 ¹⁰ Ifølge profetien fik denne krigeriske apokalyptiske rytter „et stort sværd“. Hvad sigter det til? Til at krigsvåbnene blev langt mere dødbringende. Udrustede med tanks, flyvemaskiner, giftgasser, ubåde, og artilleri der kunne affyre eksplosive granater over adskillige kilometers afstand, blev menneskene langt mere effektive til at slå deres medmennesker ihjel. Og siden den første verdenskrig er ’det store sværd’ blevet endnu mere ødelæggende — ved at man er begyndt at anvende radiokommunikation, radar, avancerede rifler, bakteriologiske og kemiske våben, flammekastere, napalm, nye bombetyper, langdistanceraketter, atombevæbnede ubåde, supermoderne fly og vældige slagskibe.

„En begyndelse til veer“

11, 12. I hvilken forstand var den første verdenskrig kun „en begyndelse til veer“?

¹¹ De første vers i Jesu profeti slutter med ordene: „Dette er en begyndelse til veer.“ Dette gjaldt i sandhed den første verdenskrig. Dens afslutning i 1918 bragte fred, men ikke ret længe. Kort efter fulgte begrænsede, men voldsomme militæraktioner i Etiopien, Libyen, Spanien, Rusland, Indien og andre lande. Derefter udbrød den frygtelige anden verdenskrig, der krævede omkring 50 millioner militære og civile ofre.

 ¹² Og trods periodiske fredsaftaler og standsninger i skyderiet, er menneskeheden stadig i krig. I 1987 blev det rapporteret at der siden 1960 var blevet udkæmpet 81 større krige, hvori der var blevet dræbt 12.555.000 mænd, kvinder og børn. I det år, 1987, blev der udkæmpet flere krige end i noget tidligere år i den registrerede historie.¹ Desuden er de samlede militærudgifter nu ved at nå op på 1.000.000.000.000 dollars årligt, hvilket forvrider hele verdensøkonomien.² Jesu profeti om at ’nation skulle rejse sig mod nation og rige mod rige’ er afgjort i færd med at gå i opfyldelse. Den røde stridshest fortsætter sin rasende galop hen over jorden. Men hvordan med den næste del af tegnet?

Hungersnød!

13. Hvilke tragiske begivenheder forudsagde Jesus, og hvordan underbygges hans profeti af synet af den tredje apokalyptiske rytter?

¹³ Jesus forudsagde: „Og der skal være tilfælde af hungersnød . . . det ene sted efter det andet.“ Læg mærke til hvordan dette harmonerer med den tredje af de fire apokalyptiske ryttere. Om ham læser vi: „Jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd. Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ (Åbenbaringen 6:5, 6) Ja, alvorlig mangel på levnedsmidler — hungersnød!

14. Hvilke alvorlige tilfælde af hungersnød har der været siden 1914, som en opfyldelse af Jesu profeti?

¹⁴ Er det muligt at denne profeti går i opfyldelse i dag, hvor nogle lande har opnået så høj en levestandard? Et blik på verden som helhed lader ingen i  tvivl om svaret. Op gennem historien har krige og naturkatastrofer forårsaget hungersnød. Det er derfor ikke overraskende at vi i vort århundrede, der har fået sin rigelige andel af katastrofer og krige, gentagne gange er blevet hjemsøgt af hungersnød. Mange dele af jorden har mærket til hungerkatastrofer siden 1914. I en rapport anføres over 60 alvorligere tilfælde siden 1914, i så vidt forskellige lande som Grækenland, Holland, Sovjetunionen, Nigeria, Tchad, Chile, Peru, Bangladesh, Kampuchea, Etiopien og Japan.³ Nogle af disse tilfælde har varet i adskillige år og forårsaget millioner af dødsfald.

15, 16. Hvilken anden form for fødevaremangel kræver mange ofre i dag?

¹⁵ Selv om alvorlige hungerkatastrofer som regel bliver meget omtalt i nyhedsmedierne, går de over igen, og de overlevende vender lidt efter lidt tilbage til en forholdsvis normal tilværelse. Men der er en anden, mere ildevarslende form for fødevaremangel som har udviklet sig i vort 20. århundrede. Den er mindre dramatisk og bliver derfor ofte overset. Men den varer ved år efter år. Det er underernæringens svøbe, som berører op imod en femtedel af jordens befolkning og hvert år kræver mellem 13 og 18 millioner menneskeliv.⁴

¹⁶ Det vil sige at denne form for fødevaremangel for hver to dage rundt regnet koster lige så mange menneskeliv som blev udslettet af atombomben over Hiroshima. Ja, på to år dør der flere mennesker af sultens virkninger end det samlede antal soldater der blev dræbt i de to verdenskrige. Har der været „tilfælde af hungersnød . . . det ene sted efter det andet“ siden 1914? Det må man sige!

 Jordskælv

17. Hvilket ødelæggende jordskælv indtraf kort efter 1914?

¹⁷ Den 13. januar 1915, blot få måneder efter at den første verdenskrig var begyndt, rystede et jordskælv Abruzzi i Italien og kostede 32.610 mennesker livet. Denne katastrofe minder os om at krigene og hungersnøden under Jesu nærværelse ville blive ledsaget af noget tredje: „Der skal være . . . jordskælv det ene sted efter det andet.“ Ligesom krigshandlingerne og hungersnøden, var jordskælvet i Abruzzi kun „en begyndelse til veer“. *

18. Hvordan er Jesu profeti om jordskælv blevet opfyldt?

¹⁸ Det 20. århundrede har været jordskælvenes århundrede, og takket være udviklingen af moderne nyhedsmedier er hele menneskeheden meget velunderrettet om de ødelæggelser disse katastrofer har forårsaget. Lad os blot nævne nogle få eksempler: I 1920 døde 200.000 under et jordskælv i Kina, i 1923 omkom 99.300 under en rystelse i Japan, i 1935 mistede 25.000 livet i det der nu hedder Pakistan, og  i 1939 dræbtes 32.700 i Tyrkiet. Der var 66.800 dødsofre ved et jordskælv i Peru i 1970, og i 1976 døde omkring 240.000 (eller, ifølge nogle kilder, 800.000) i Tangshan i Kina. Og så sent som i 1988 omkom 25.000 ved et kraftigt jordskælv i Armenien. * Der har i sandhed været „jordskælv det ene sted efter det andet“!⁶

„En dødbringende plage“

19. Hvilken yderligere detalje blev forudsagt af Jesus og skildret ved den fjerde apokalyptiske rytter?

¹⁹ Endnu en detalje i Jesu profeti er sygdom. Evangelisten Lukas nævner i sin beretning at Jesus forudsagde „tilfælde af pest“ det ene sted efter det andet. (Lukas 21:11) Dette harmonerer også med det profetiske syn af de fire apokalyptiske ryttere. Den fjerde rytter kaldes Døden. Han skildrer en for tidlig død som skyldes forskellige årsager, deriblandt „en dødbringende plage og . . . jordens vilde dyr“. — Åbenbaringen 6:8.

20. Hvilken omfattende epidemi var en delvis opfyldelse af Jesu profeti om tilfælde af pest?

²⁰ I 1918 og 1919 blev over 1.000.000.000 mennesker angrebet af den spanske syge, og mere end 20.000.000 døde. Sygdommen krævede flere ofre end den store krig havde gjort.⁷ Og til trods for de mange bemærkelsesværdige fremskridt der er gjort inden for lægevidenskaben, hjemsøges menneskeheden stadig af „pest“ eller ’dødbringende plager’. Hvorfor? En af grundene er at de fattige lande ikke altid får gavn af de videnskabelige fremskridt. Fattige  mennesker rammes og dør af sygdomme som kunne helbredes hvis der var flere penge til rådighed.

21, 22. Hvordan er folk i både rige og fattige lande blevet hjemsøgt af „en dødbringende plage“?

²¹ Omkring 150 millioner mennesker i hele verden lider af malaria. Omkring 200 millioner er angrebet af sneglefeber. Ti millioner er ramt af Chagas’ sygdom. Cirka 40 millioner lider af flodblindhed. Hvert år dør millioner af børn af akutte diarrésygdomme.⁸ Tuberkulose og spedalskhed er stadig et betydeligt problem. Ja, verdens fattige er i særlig grad hjemsøgt af ’pest det ene sted efter det andet’.

²² Men de rige går ikke ram forbi. Influenza, for eksempel, angriber rige og fattige uden forskel. I 1957 forårsagede en influenzatype 70.000 dødsfald alene i De Forenede Stater. I Tyskland anslår man at hvert sjette menneske vil få kræft.⁹ Seksuelt overførte sygdomme rammer også både rig og fattig. Gonorré er den hyppigst anmeldte smitsomme sygdom i De Forenede Stater, og i dele af Afrika er helt op til 18,9 procent af befolkningen berørt af den.¹⁰ Andre seksuelt overførte ’pestsygdomme’ der har stor udbredelse, er syfilis, chlamydia og genital herpes.

23. Hvilken „dødbringende plage“ er i den senere tid blevet forsidestof?

 ²³ I de senere år er den „dødbringende plage“ der kaldes AIDS blevet føjet til listen. AIDS er en forfærdende sygdom fordi der, indtil dato, ikke er fundet nogen effektiv behandling for den, og antallet af ofre bliver ved med at stige. Dr. Jonathan Mann, lederen af Verdenssundhedsorganisationens særlige AIDS-program, har sagt: „Vi anslår også at der i dag er fem til ti millioner mennesker i verden som er smittet med human immundefekt-virus (HIV).“¹¹ Det er blevet anslået at AIDS-virus finder ét nyt offer i minuttet. I sandhed „en dødbringende plage“! Men hvordan så med profetien om døden ved vilde dyr?

„Jordens vilde dyr“

24, 25. (a) Hvilken slags ’vilddyr’ talte profeten Ezekiel om? (b) Hvad sagde Jesus om ’vilde dyrs’ hærgen på jorden under hans nærværelse?

²⁴ Når vilde dyr nævnes i aviserne nu om dage, er det for det meste fordi visse arter er i fare for at uddø. „Jordens vilde dyr“ er langt mere truede af menneskene end menneskene er af dem. Trods dette er der i nogle lande vilde dyr, for eksempel tigrene i Indien, som jævnlig kræver ofre blandt menneskene.

²⁵ Bibelen henleder imidlertid vores opmærksomhed på en anden slags vilddyr der har spredt stor frygt i de senere år. Profeten Ezekiel sammenlignede voldelige mennesker med vilde dyr da han sagde: „Dets fyrster i dets midte er som ulve der sønderriver bytte, ved at udgyde blod, ved at udrydde sjæle for at opnå uærlig vinding.“ (Ezekiel 22:27) Da Jesus forudsagde „tiltagende lovløshed“,  sagde han i virkeligheden at sådanne ’vilddyr’ ville hærge på jorden under hans nærværelse. (Mattæus 24:12) Bibelskribenten Paulus tilføjer at menneskene i „de sidste dage“ ville blive „pengekære, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode“. (2 Timoteus 3:1-3) Har dette været tilfældet siden 1914?

26-28. Hvilke rapporter fra lande rundt om i verden viser at kriminelle ’vilddyr’ lusker om på jorden?

²⁶ Så ganske afgjort. Hvis du bor i en storby, ved du det kun alt for godt. Men hvis du skulle være i tvivl, kan du kaste et blik på følgende aviscitater. Fra Colombia: „Sidste år registrerede politiet . . . omkring 10.000 mord og 25.000 væbnede røverier.“ Fra Victoria i Australien: „Stor stigning i alvorlig kriminalitet.“ Fra De Forenede Stater: „Manddrab i New York mod ny rekord.“ „Detroit overhalede sidste år Gary i Indiana som byen med landets højeste mordrate — 58 pr. 100.000 indbyggere.“

²⁷ Fra Zimbabwe: „Drab af spædbørn har antaget kriseagtige proportioner.“ Fra Brasilien: „Der er så megen kriminalitet her, og så mange der går med våben, at nyheder om vold ikke længere gør nævneværdigt indtryk.“ Fra New Zealand: „Seksuelle overgreb og voldsforbrydelser giver stadig politiet nok at gøre.“ „Voldsniveauet blandt newzealænderne kan kun beskrives som barbarisk.“ Fra Spanien: „Spanien kæmper med et voksende kriminalitetsproblem.“ Fra Italien: „Efter tilbagegang blomstrer den sicilianske mafia op igen med en bølge af drab.“

²⁸ Dette er blot et lille udpluk af hvad aviserne skrev kort før denne bog blev udgivet. „Vilde dyr“  lusker i sandhed om på jorden og får folk til at skælve af frygt for deres sikkerhed.

Den gode nyhed forkyndes

29, 30. Hvordan er den religiøse situation i kristenheden, som en opfyldelse af Jesu profeti?

²⁹ Hvordan ville det se ud på det religiøse område i den problemfyldte tid under Jesu nærværelse? På den ene side forudsagde Jesus at der ville være en stigende religiøs aktivitet: „Mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange.“ (Mattæus 24:11) På den anden side forudsagde han at i kristenheden som et hele ville interessen for Gud være ringe. „Kærligheden [vil] blive kold hos de fleste.“ — Mattæus 24:12.

³⁰ Dette er en udmærket beskrivelse af situationen i kristenheden i dag. På den ene side lider de store kirkeretninger under manglende tilslutning. I de engang så stærke protestantiske lande i Nordeuropa er religionen så godt som død. I de katolske lande må kirken kæmpe med præstemangel og dalende kirkegang. På den anden side har yderliggående religiøse elementer haft et vældigt opsving. Bevægelser som hælder til Østens religioner trives, og begærlige tv-evangelister indkasserer millioner af dollars.

31. Hvad forudsagde Jesus som man kan kende de sande kristne på i dag?

 ³¹ Hvordan så med den sande kristendom, den religion Jesus indførte og som hans apostle forkyndte? Den ville stadig findes under Jesu nærværelse, men hvordan ville det være muligt at kende den? Den sande kristendom kendes på flere ting, og én af dem nævnes i Jesu store profeti. Sande kristne ville være optaget af et verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Jesus forudsagde: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

32. Hvilket samfund alene har opfyldt Jesu profeti i Mattæus 24:14?

³² Denne forkyndelse udføres nu i kolossal målestok. Det religiøse samfund der kaldes Jehovas Vidner er i dag optaget af den mest intensive forkyndelse i kristendommens historie. (Esajas 43:10, 12) Da kristenhedens politisk orienterede kirker i 1919 gav deres støtte til Folkeforbundet, gjorde Jehovas Vidner sig klar til at udføre denne verdensomspændende forkyndelseskampagne.

33, 34. I hvilket omfang er den gode nyhed om Riget blevet forkyndt?

³³ Der var kun omkring 10.000 Jehovas vidner dengang, men de vidste at arbejdet måtte gøres. De gik modigt i gang med opgaven. Da de indså at opdelingen i præsteskab og lægfolk var i strid med både Bibelens bud og det apostolske mønster, lærte de alle som én at tale med andre om Guds rige. De blev et samfund af forkyndere.

³⁴ Som tiden gik, mødte de hård modstand. I Europa var der totalitære regeringer som ville standse  deres arbejde. I De Forenede Stater og Canada blev de slæbt for retten eller udsat for pøbeloptøjer. I andre lande måtte de overvinde fanatisk religiøs fordom og udstå tyranniske diktatorers nådeløse forfølgelse. I de senere år har de også måttet trodse den skeptiske ånd og hang til selvforkælelse der har udviklet sig i verden. Men de er blevet ved med at forkynde, med det resultat at de i dag tæller over tre og en halv million i 212 lande og områder. Den gode nyhed om Riget er aldrig før blevet forkyndt i et sådant omfang. Det er en tydelig opfyldelse af denne del af tegnet.

Hvad betyder det alt sammen?

35. (a) Hvordan er profetiens opfyldelse med til at vise at Bibelen må være inspireret af Gud? (b) Hvad betyder det for os at det tegn Jesus gav, er gået i opfyldelse?

³⁵ Der er ingen tvivl om at vi ser opfyldelsen af det store tegn Jesus gav. Det er endnu et vidnesbyrd om at Bibelen virkelig er inspireret af Gud. Intet menneske kunne så lang tid i forvejen have forudsagt disse begivenheder der ville indtræffe i dette 20. århundrede. Desuden betyder tegnets opfyldelse at vi lever i tiden for Jesu nærværelse og for afslutningen på tingenes ordning. (Mattæus 24:3) Hvilken betydning har det? Hvad indebærer Jesu nærværelse? Og hvilken tingenes ordning er det der slutter? For at besvare disse spørgsmål må vi undersøge endnu et stærkt vidnesbyrd om Bibelens inspiration: dens bemærkelsesværdige indre harmoni. Det vil vi gøre i det næste kapitel, hvor vi skal se hvordan Bibelens hovedtema netop nu nærmer sig et betagende højdepunkt.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]