Kapitel 6

Har miraklerne virkelig fundet sted?

En dag i år 31 var Jesus og hans disciple på vej til Nain, en by i det nordlige Palæstina. Da de nærmede sig byporten mødte de et ligtog. Det var en ung mand der var død. Moderen var enke, og han var hendes eneste søn, så nu var hun helt alene. Ifølge beretningen „fik [Jesus] inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: ’Græd ikke mere.’ Så gik han hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: ’Unge mand, jeg siger dig: Stå op!’ Og den døde satte sig op og begyndte at tale.“ — Lukas 7:11-15.

1. (Med indledningen.) (a) Hvilket mirakel gjorde Jesus nær ved byen Nain? (b) Hvilken plads indtager miraklerne i Bibelen, og tror alle på at de har fundet sted?

DET er en gribende historie, men er den sand? Mange har svært ved at tro at sådan noget virkelig har fundet sted. Ikke desto mindre er mirakler uløseligt forbundet med den bibelske beretning. Hvis vi tror på Bibelen, må vi også tro på at der skete mirakler. Ja, hele det bibelske sandhedsmønster er bygget op omkring ét meget vigtigt mirakel: Jesu Kristi opstandelse.

Hvorfor nogle ikke tror

2, 3. Hvad var det første argument den skotske filosof David Hume fremførte i et forsøg på at bevise at der ikke sker mirakler?

² Tror du på mirakler? Eller synes du at det i vor  videnskabelige tidsalder er fornuftstridigt at tro på mirakler — det vil sige på usædvanlige hændelser der vidner om overmenneskelig indgriben? Hvis du ikke kan tro på den slags, er du ikke den første. For to hundrede år siden befandt den skotske filosof David Hume sig i samme situation. Dine grunde til at tvivle er måske de samme som hans.

³ Hume havde tre hovedindvendinger mod troen på mirakler.¹ Først skriver han: „Et mirakel er en krænkelse af naturens love.“ Menneskene har i umindelige tider regnet med naturlovene. De ved at en ting vil falde hvis den slippes, at solen vil stå op hver morgen og gå ned hver aften, og så videre. De ved instinktivt at begivenhederne altid vil følge det vante mønster. Der vil aldrig ske noget som strider mod naturlovene. Dette „bevis“, mente Hume, er „et direkte og fuldt erfaringsbevis“ imod at der skulle forekomme mirakler.

4, 5. Hvilke andre argumenter fremsatte David Hume for at modbevise at der kan forekomme mirakler?

⁴ Et andet argument han fremførte, var at folk er lette at narre. Nogle ønsker at tro på undere og mirakler, især når det har med religion at gøre, og mange såkaldte mirakler har vist sig at være falsknerier. Et tredje argument gik ud på at beretningerne om mirakler som regel forekommer i tider hvor folk er uvidende. Jo mere oplyste folk bliver, jo færre mirakler berettes der om. Som Hume udtrykte det: „Sådanne forunderlige begivenheder indtræffer aldrig i vore dage.“ Det var efter hans opfattelse bevis nok for at de aldrig var indtruffet.

⁵ De fleste af de argumenter der siden er blevet fremsat mod forekomsten af mirakler, går i princippet  ud på det samme. Lad os derfor betragte Humes indvendinger en ad gangen.

Imod naturlovene?

6. Hvorfor strider det mod logikken at sige at der ikke kan ske mirakler fordi de ’krænker naturlovene’?

⁶ Hvad skal vi sige til den indvending at mirakler ’krænker naturlovene’ og derfor ikke kan finde sted? Rent umiddelbart lyder det meget overbevisende; men analysér engang hvad det egentlig er der siges. Et mirakel kan som regel defineres som noget der sker uden om de normale naturlove. * Det er en hændelse der er så uventet at tilskuerne er overbeviste om at de har været vidne til en overmenneskelig indgriben. Indvendingen går altså i virkeligheden ud på at ’mirakler ikke kan finde sted fordi de er mirakuløse’! Var det ikke bedre at undersøge vidnesbyrdene end at drage slutninger på den måde?

7, 8. (a) Hvordan er videnskabsmændene blevet mere liberale i deres syn på hvad der er muligt og hvad der ikke er muligt ifølge de naturlove vi kender? (b) Hvis vi tror på Gud, hvad bør vi da også tro med hensyn til hans evne til at gøre noget som er usædvanligt?

⁷ Faktisk er oplyste mennesker i dag mindre tilbøjelige end David Hume til at hævde at de kendte naturlove gælder overalt og til alle tider. Vore dages videnskabsmænd går ikke af vejen for at spekulere på om der ud over de tre kendte dimensioner — længde, bredde og højde — findes mange andre dimensioner i verdensrummet.² De har teorier om at der findes sorte huller, som opstår ved at meget  tunge stjerner kollapser og ender i et punkt af uendelig høj tæthed. I nærheden af disse huller siges alt stof at blive så forvrænget at tiden selv står stille.³ Nogle forskere har endda debatteret om tiden under visse omstændigheder ville gå baglæns i stedet for fremad!⁴

⁸ I en omtale af universets opståen siger Stephen W. Hawking, der er professor i matematik ved Cambridge-universitetet: „Ifølge den klassiske almindelige relativitetsteori . . . må universets begyndelse være en singularitet af uendelig tæthed i et krumt tidrum. Under sådanne forhold ville alle de kendte fysiske love bryde sammen.“⁵ Vore dages videnskabsmænd vil altså ikke hævde at noget er umuligt fordi det strider mod de normale naturlove. Under usædvanlige forhold kan der ske usædvanlige ting. Og tror vi på en almægtig Gud må vi erkende at han har magt til at lade usædvanlige — eller mirakuløse — begivenheder indtræffe når det tjener hans hensigt. — 2 Mosebog 15:6-10; Esajas 40:13, 15.

Hvordan med falsknerierne?

9. Er det sandt at nogle mirakler er falske? Forklar nærmere.

⁹ Intet fornuftigt menneske vil benægte at der forekommer falske mirakler. Nogle hævder for eksempel at de kan kurere syge ved hjælp af mirakuløs troshelbredelse. En læge, William A. Nolan, satte sig for at undersøge denne form for helbredelser. Han efterforskede et stort antal påståede helbredelser som var foretaget dels af evangeliske troshelbredere i De Forenede Stater og dels af såkaldte psykiske kirurger i Asien. Resultatet? Alt hvad han fandt var eksempler på at folk var blevet skuffet og bedraget.⁶

10. Er alle mirakler nødvendigvis et bedrag, blot fordi nogle mirakler har vist sig at være falsknerier?

 ¹⁰ Men betyder sådanne bedragerier at der aldrig er forekommet ægte mirakler? Ikke nødvendigvis. Somme tider hører vi at der er falske penge i omløb, men det betyder ikke at alle pengesedler er forfalskede. Nogle syge har stor tiltro til kvaksalvere og bruger masser af penge på dem, men det betyder ikke at alle læger er kvaksalvere. Nogle malere har været dygtige til at kopiere de gamle mestres billeder, men det betyder ikke at alle malerier er forfalskninger. At nogle påståede mirakler er falsknerier betyder heller ikke at der aldrig kan forekomme ægte mirakler.

’Der sker ingen mirakler nu’

11. Hvordan lød David Humes tredje indvending mod tanken om mirakler?

¹¹ Den tredje indvending blev sammenfattet i udtalelsen: „Sådanne forunderlige begivenheder indtræffer aldrig i vore dage.“ Hume havde aldrig set et mirakel, og derfor nægtede han at tro at der kunne ske mirakler. Dette ræsonnement er imidlertid inkonsekvent. Enhver der tænker over tingene må indrømme at der før den skotske filosofs tid indtraf nogle „forunderlige begivenheder“ der ikke gentog sig i hans levetid. Hvilke?

12. Hvilke underfulde begivenheder som indtraf engang i fortiden kan ikke forklares ud fra de naturlove der gælder i dag?

 ¹² Først og fremmest dét at livet begyndte på jorden. Derefter at visse livsformer blev udstyret med bevidsthed. Og endelig at mennesket blev til, udrustet med visdom, fantasi, samvittighed og evnen til at vise kærlighed. Ingen videnskabsmand kan på grundlag af de naturlove der virker i dag forklare hvordan disse usædvanlige ting fandt sted. Og dog har vi levende vidnesbyrd om at de fandt sted.

13, 14. Hvilke ting som er almindelige i vor tid ville have forekommet mirakuløse på David Humes tid?

¹³ Og hvad skal vi sige til de „forunderlige begivenheder“ der er indtruffet siden David Humes tid? Lad os forestille os at vi kunne rejse tilbage i tiden og fortælle ham om vore dages verden. Lad os sige at vi forsøgte at forklare ham at en forretningsmand i Hamburg kan tale med en anden der befinder sig tusinder af kilometer borte i Tokyo, endda uden at hæve stemmen; at en fodboldkamp i Spanien kan ses på hele jorden samtidig med at den spilles; at fartøjer som er langt større end skibene på Humes tid kan hæve sig op fra jordens overflade og føre 500 mennesker gennem luften tusinder af kilometer på få timer. Kan vi forestille os hvad han ville svare? ’Umuligt! Sådanne forunderlige begivenheder indtræffer aldrig i vore dage!’

¹⁴ Men sådanne forunderlige ting indtræffer i vore dage. Hvorfor? Fordi menneskene, på grundlag af videnskabelige principper som Hume ikke kendte noget til, har lært at lave telefoner, fjernsynsapparater og flyvemaskiner. Er det da svært at  tro at Gud engang i fortiden, på måder vi stadig ikke forstår, kan have udført nogle ting der for os er mirakler?

Hvordan kan vi vide det?

15, 16. Hvad er den eneste måde vi kan få kendskab til miraklerne på, hvis de virkelig indtraf? Belys det med et eksempel.

¹⁵ Men at miraklerne kan have indtruffet, er naturligvis ikke det samme som at de gjorde det. Hvordan kan vi her i det 20. århundrede vide om Gud på Bibelens tid udførte ægte mirakler gennem sine tjenere på jorden? Hvilken slags beviser kan vi forvente at få? Lad os forestille os at en primitiv jæger fra junglen kommer til en moderne storby. Hvordan kan han, når han vender tilbage, fortælle sine stammefrænder om civilisationens vidundere? Han kan ikke forklare hvordan en bil virker eller hvorfor der kommer musik ud af en transistorradio. Han kan ikke bygge en datamat for at bevise at sådan én findes. Alt hvad han kan gøre, er at fortælle hvad han har set.

¹⁶ Vi er i samme situation som denne mands stammefrænder. Hvis Gud virkelig har gjort mirakler, kan vi kun få det at vide gennem øjenvidner. Øjenvidnerne kan ikke forklare hvordan miraklerne er sket, og de kan heller ikke gøre dem efter. De kan kun fortælle os hvad de har set. Øjenvidner kan  naturligvis føres bag lyset. De kan også nemt overdrive det de har set, eller give forkerte oplysninger. Hvis vi skal tro hvad de fortæller, må vi derfor vide at de er troværdige, at de har de bedste kvalifikationer, og at de har vist sig at have de rette motiver.

Det bedst bevidnede mirakel

17. (a) Hvad er det bedst bevidnede mirakel i Bibelen? (b) Hvilke begivenheder førte til Jesu død?

¹⁷ Det bedst bevidnede mirakel i Bibelen er Jesu Kristi opstandelse, så lad os bruge det som en slags prøvesag. De rapporterede kendsgerninger er: Jesus blev arresteret om aftenen den 14. nisan — hvilket var en torsdag aften efter den kalender vi bruger i dag. * Han blev ført for jødernes ledere, der anklagede ham for gudsbespottelse og afgjorde at han skulle dø. De førte ham derefter til den romerske landshøvding Pontius Pilatus, der bøjede sig for deres pres og overgav ham til at blive henrettet. Fredag eftermiddag — stadig den 14. nisan efter den jødiske kalender — blev han naglet til en marterpæl, og få timer senere var han død. — Markus 14:43-65; 15:1-39.

18. Hvordan begyndte det ifølge Bibelen at rygtes at Jesus var blevet oprejst?

 ¹⁸ Efter at en romersk soldat havde stukket Jesus i siden med et spyd for at sikre sig at han var død, blev liget taget ned og lagt i en ny grav. Dagen efter, den 15. nisan (fredag/lørdag), var en sabbat. Men om morgenen den 16. nisan — søndag morgen — gik nogle disciple ud til graven og fandt den tom. Snart begyndte det at rygtes at Jesus var blevet set i live. Den første reaktion på disse historier var nøjagtig hvad den ville være i dag — vantro. Selv apostlene nægtede at tro på det. Men da de selv så Jesus i live havde de ikke andet valg end at anerkende at han virkelig var blevet oprejst fra de døde. — Johannes 19:31–20:29; Lukas 24:11.

Den tomme grav

19-21. (a) Hvordan reagerede jøderne, ifølge Justinus Martyr, på de kristnes forkyndelse af Jesu opstandelse? (b) Hvad kan vi være sikre på med hensyn til Jesu grav den 16. nisan?

¹⁹ Var Jesus blevet oprejst, eller var det hele pure opspind? Én ting som folk dengang sikkert ville spørge om, var om Jesu lig stadig lå i graven. Jesu disciple ville have haft store problemer med at hævde at han var opstået hvis deres modstandere havde kunnet henvise til at liget stadig lå i graven som et bevis på det modsatte. Men der er ingen beretning om at de nogen sinde gjorde dette. Tværtimod oplyser Bibelen at de jødiske ledere bestak de soldater der havde skullet bevogte graven, og sagde til dem: „Sig: ’Hans disciple kom om natten og stjal ham mens vi sov.’“ (Mattæus 28:11-13) At de jødiske ledere handlede på denne måde, er også bevidnet fra anden side.

²⁰ Omkring hundrede år efter Jesu død skrev  Justinus Martyr et værk som kaldes Dialog med Tryfon. Heri sagde han: „I [jøderne] har sendt udvalgte og ordinerede mænd ud i alverden for at kundgøre: Et gudløst og lovløst kætteri er udsprunget fra en vis Jesus, en galilæisk bedrager, som vi korsfæstede, men hans disciple stjal ham om natten fra den grav hvori han blev lagt.“⁷

²¹ Tryfon var jøde, og det nævnte værk blev skrevet for at forsvare kristendommen over for jødedommen. Det er derfor usandsynligt at Justinus Martyr ville have skrevet hvad han gjorde — at jøderne anklagede de kristne for at have stjålet Jesu lig fra graven — uden at jøderne virkelig havde rejst en sådan anklage. I modsat fald ville han have udsat sig for en velbegrundet anklage om at fare med løgn. Justinus Martyr ville kun have sagt dette hvis jøderne virkelig havde sendt sådanne budbringere ud. Og det ville de kun have gjort hvis graven virkelig var tom den 16. nisan år 33 og hvis de ikke kunne henvise til at Jesu lig lå i graven som et bevis for at han ikke var blevet oprejst. Altså var graven tom. Men hvordan gik det til? Blev liget stjålet af disciplene? Eller blev det fjernet mirakuløst for at vise at Jesus var blevet oprejst?

Lægen Lukas’ konklusion

22, 23. Hvilken veluddannet mand i det første århundrede undersøgte spørgsmålet om Jesu opstandelse, og hvilke oplysningskilder havde han adgang til?

²² Vidnesbyrdene blev omhyggeligt undersøgt af en veluddannet mand i det første århundrede, en læge ved navn Lukas. (Kolossenserne 4:14) Denne Lukas skrev to bøger som nu er en del af Bibelen: et evangelium med en historisk beretning om Jesu tjeneste,  og bogen Apostelgerninger med en historisk beretning om kristendommens udbredelse i årene efter Jesu død.

²³ I indledningen til sit evangelium henviser Lukas til mange vidnesbyrd som han dengang havde adgang til, men som vi ikke længere har adgang til i dag. Han taler om at der var skriftlige beretninger om Jesu liv som han havde rådført sig med. Han nævner også at han havde talt med nogle som havde været øjenvidner til Jesu liv, død og opstandelse. Derefter siger han at han ’omhyggeligt havde gået alle ting igennem forfra’. (Lukas 1:1-3) Lukas gik åbenbart grundigt til værks. Var han en god historiker?

24, 25. Hvordan ser mange på Lukas’ kvalifikationer som historiker?

²⁴ Ja, det har mange bevidnet. I 1913 holdt Sir William Ramsay en forelæsning hvori han kom ind på den historiske værdi af Lukas’ værker. Hans konklusion? „Lukas er en førsteklasses historiker; ikke alene er hans oplysninger pålidelige, men han besidder også en virkelig historisk sans.“⁸ Nyere forskere er nået til samme slutning. Bibelkommentaren The Living Word Commentary siger i indledningen til de bind der handler om Lukas’ værker: „Lukas var både historiker (tilmed en nøjagtig historiker) og teolog.“

 ²⁵ Dr. David Gooding, tidligere professor i gammeltestamentligt græsk i Nordirland, erklærer at Lukas var „oldtidshistoriker af samme tradition som de gammeltestamentlige historikere og af samme tradition som Thukydid [en af de højest vurderede historikere i oldtiden]. Ligesom de har han gjort sig stor umage for at undersøge sine kilder, udvælge sit stof og disponere det. . . . Thukydid kombinerede denne metode med en sand lidenskab for historisk nøjagtighed; der er ingen grund til at tro at Lukas gjorde dette i mindre grad.“⁹

26. (a) Hvilken slutning drog Lukas med hensyn til Jesu opstandelse? (b) Hvad kan have bestyrket ham i denne overbevisning?

²⁶ Hvad mente denne højt kvalificerede mand så var forklaringen på at Jesu grav var tom den 16. nisan? Både i sit evangelium og i Apostelgerninger fremstiller Lukas det som en kendsgerning at Jesus blev oprejst fra de døde. (Lukas 24:1-52; Apostelgerninger 1:3) Han var ikke det mindste i tvivl. Hans tro på opstandelsesmiraklet er muligvis blevet styrket af de ting han selv oplevede. Skønt han efter al sandsynlighed ikke var vidne til opstandelsesmiraklet, så han flere mirakler blive udført af apostelen Paulus. — Apostelgerninger 20:7-12; 28:8, 9.

De så den opstandne Jesus

27. Hvem hævdede at have set den opstandne Jesus?

²⁷ To af evangelierne tilskrives mænd der kendte Jesus, så ham dø og påstod at have set ham efter hans opstandelse. Det er den tidligere skatteopkræver, apostelen Mattæus, og Jesu elskede apostel, Johannes. Endnu en bibelskribent, apostelen Paulus, hævdede også at have set den opstandne Jesus. Paulus  anfører desuden navnene på andre som så Jesus i live efter hans død, og han siger at Jesus ved en lejlighed viste sig for „mere end fem hundrede brødre på én gang“. — 1 Korinther 15:3-8.

28. Hvilken virkning havde Jesu opstandelse på Peter?

²⁸ En af dem Paulus nævner som øjenvidne er Jakob, Jesu kødelige halvbroder, som må have kendt Jesus fra barn. En anden er apostelen Peter; historikeren Lukas beretter at Peter aflagde et frygtløst vidnesbyrd om Jesu opstandelse blot få uger efter hans død. (Apostelgerninger 2:23, 24) To breve i Bibelen tilskrives Peter, og i det første af disse viste Peter at hans tro på Jesu opstandelse stadig var en magtfuld motivation for ham mange år efter. Han skrev: „Velsignet være vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.“ — 1 Peter 1:3.

29. Hvilke overbevisende udsagn har vi adgang til, selv om vi ikke kan tale med dem der var øjenvidner til opstandelsen?

²⁹ Ligesom Lukas kunne tale med folk der hævdede at have set og have talt med Jesus efter hans død, kan vi læse hvad nogle af disse har skrevet. Og vi kan selv dømme om hvorvidt de var ført bag lyset, om de forsøgte at føre andre bag lyset, eller om de virkelig så den opstandne Kristus. Oprigtig talt var der ingen mulighed for at føre dem bag lyset. Flere af dem var Jesu nære venner lige til hans død. Nogle af dem så hans lidelser på marterpælen. De så blodet og vandet komme ud da soldaten stak ham i siden med sit spyd. Soldaten vidste, og de vidste, at Jesus var fuldstændig død. Senere, siger de, så de Jesus i live og talte med ham. Nej, de kan umuligt  have været ført bag lyset. Forsøgte de da at føre os bag lyset ved at sige at Jesus var blevet oprejst? — Johannes 19:32-35; 21:4, 15-24.

30. Hvorfor er det utænkeligt at de der var øjenvidner til Jesu opstandelse skulle lyve?

³⁰ For at svare på dette behøver vi blot at spørge os selv: Troede de selv på det de sagde? Det kan der ikke være nogen som helst tvivl om. Datidens kristne — de der hævdede at være øjenvidner til opstandelsen indbefattet — byggede hele deres tro på Jesu opstandelse. Apostelen Paulus sagde: „Hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er det vi forkynder jo forgæves, og vor tro forgæves. . . . Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, så er jeres tro forgæves.“ (1 Korinther 15:14, 17) Lyder det som om han lyver når han siger at han har set den opstandne Kristus?

31, 32. Hvad gav de første kristne afkald på, og hvorfor er dette et vægtigt vidnesbyrd om at disse kristne talte sandt når de sagde at Jesus var blevet oprejst?

³¹ Tænk over hvad det indebar at være kristen dengang. Det gav hverken prestige, magt eller rigdom. Tværtimod. Mange af de første kristne fandt sig med glæde i at man, på grund af deres tro, ’røvede hvad de ejede’. (Hebræerne 10:34) Kristendommen indebar et liv i selvopofrelse og forfølgelse der i mange tilfælde endte med en skændig og smertefuld død som martyr.

³² Nogle kristne kom fra velstående familier, som for eksempel Johannes, hvis fader havde en tilsyneladende blomstrende fiskerivirksomhed i Galilæa. Mange havde lovende fremtidsudsigter, som for eksempel Paulus, der, da han tog imod kristendommen, havde studeret hos den ansete rabbiner Gamaliel og var begyndt at udmærke sig i de jødiske  lederes øjne. (Apostelgerninger 9:1, 2; 22:3; Galaterne 1:14) Og dog gav de alle afkald på det som denne verden havde at tilbyde dem, for at udbrede et budskab der byggede på dét at Jesus var blevet oprejst fra de døde. (Kolossenserne 1:23, 28) Ville de bringe sådanne ofre for at lide for en sag som de vidste byggede på en løgn? Svaret er nej. De var villige til at lide og dø for sagen fordi de vidste at dens grundlag var sandt.

Der er sket mirakler

33, 34. Hvad kan vi sige om de øvrige mirakler i Bibelen, eftersom opstandelsen fandt sted?

³³ Ja, vidneudsagnene er fuldstændig overbevisende. Jesus blev oprejst fra de døde den 16. nisan år 33. Og eftersom denne opstandelse fandt sted, kan alle de andre mirakler i Bibelen også have fundet sted — mirakler som vi også har pålidelige øjenvidneberetninger om. Den samme Magt som oprejste Jesus fra de døde, satte Jesus i stand til at oprejse enkens søn fra Nain. Han gav også Jesus kraft til at udføre de mindre — men dog underfulde — helbredelsesmirakler. Han stod bag den mirakuløse bespisning af folkemængden, og han satte Jesus i stand til at gå på vandet. — Lukas 7:11-15; Mattæus 11:4-6; 14:14-21, 23-31.

³⁴ At Bibelen omtaler mirakler er derfor ikke nogen grund til at tvivle på dens sandfærdighed. Tværtimod er dét at der virkelig skete mirakler på Bibelens tid, et magtfuldt bevis for at Bibelen er Guds ord. Men der rettes endnu en indvending mod Bibelen. Mange siger at den modsiger sig selv og at den derfor ikke kan være Guds ord. Har de ret?

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 81]

Kristendommens fjender sagde at disciplene stjal Jesu lig. Hvis det var sandt, hvorfor var de kristne da villige til at dø for en tro der byggede på hans opstandelse?

 [Ramme på side 85]

Hvorfor sker der ingen mirakler i dag?

Af og til spørger nogle hvorfor der ikke sker mirakler af den slags Bibelen fortæller om, i dag. Svaret er at miraklerne tjente deres formål dengang, og at Gud i dag forventer at vi lever ved tro. — Habakkuk 2:2-4; Hebræerne 10:37-39.

De mirakler der fandt sted på Moses’ tid, tjente til at stadfæste Moses’ bemyndigelse. De viste at Jehova brugte ham, og de bekræftede at Lovpagten var af guddommelig oprindelse og at israelitterne fra da af var Guds udvalgte folk. — 2 Mosebog 4:1-9, 30, 31; 5 Mosebog 4:33, 34.

Miraklerne i det første århundrede bidrog til at stadfæste Jesu stilling og efter ham den unge kristne menigheds stilling. De var med til at godtgøre at Jesus var den lovede Messias, at den kristne menighed efter hans død trådte i stedet for det kødelige Israel som Guds særlige folk, og dermed at Moseloven ikke længere var bindende. — Apostelgerninger 19:11-20; Hebræerne 2:3, 4.

Med apostlenes død hørte miraklernes tid op. Apostelen Paulus forklarede: „Hvad enten det er gaver til at profetere, de vil blive afskaffet; eller tungetale, den vil ophøre; eller kundskab, den vil blive afskaffet. For vor kundskab er delvis og vor profeteren er delvis; men når det fuldstændige kommer, vil det delvise blive afskaffet.“ — 1 Korinther 13:8-10.

I dag har vi hele Bibelen med alle Guds åbenbaringer og vejledninger. Vi har profetiernes opfyldelse, og vi har en indgående forståelse af Guds hensigter. Mirakler er derfor overflødige. Men den samme ånd fra Gud som udvirkede mirakler findes stadig og frembringer resultater der i lige så høj grad vidner om Guds magt. Det vil vi komme nærmere ind på i et senere kapitel.

[Illustration på side 75]

Mange betragter naturlovenes stabilitet, der for eksempel indebærer at solen står op hver morgen, som et bevis for at der ikke kan ske mirakler

[Illustration på side 77]

At jorden blev skabt som et hjem for dyrene og menneskene var en ’forunderlig begivenhed’ der kun indtraf denne ene gang

[Illustrationer på side 78]

Hvordan ville du forklare den moderne videnskabs undere for en der levede for 200 år siden?