Gud gør alting nyt
Kapitel 21
Gud gør alting nyt
1. Hvad vil det sige at man kender Gud og Kristus? (Johannes 1:14, 18)
AT VI kender Jehova, universets suveræne Herre, vil medføre evige velsignelser for os. Som Jesus sagde i en bøn til Jehova:
„Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3)
Forstandsmæssig viden er dog ikke nok. Vi må lære Gud og hans vidunderlige gerninger og egenskaber at kende og virkelig af hjertet værdsætte det storslåede privilegium det er at kunne træde ind i et lykkeligt forhold til ham på grundlag af hans søns, Jesu Kristi, genløsningsoffer.
2. Hvad bør det at vi kender Jehovas hensigt, tilskynde os til at gøre? (Salme 112:1)
2 Efter at du nu har undersøgt „den gode nyhed“ om at Jehova har i sinde at befri universet for al ondskab så jorden atter kan blive et rent, fredeligt og lykkeligt sted, føler du dig da ikke tilskyndet til at prise og takke ham? Det burde du. Hvilken glæde at kunne se hans hensigter blive gennemført og at vide at vi alle kan få del deri!
EN GLÆDELIG TID VENTER OS
3. Hvorfor glæder himmelen sig over at se den falske religion udslettet? (5 Mosebog 32:43.)
3 Den dag nærmer sig hastigt da Jehova vil give befaling
til at dommen skal fuldbyrdes over den falske babyloniske religions verdensimperium. Den religiøse skøges tilintetgørelse vil ske hurtigt, som „på én time“. Nogle af hendes tidligere tilhængere vil måske græde over hende og råbe: „Ve, ve,“ men de der har været bedrøvede over den skændsel hun har påført Guds navn, vil glæde sig:„Glæd dig over hende, du himmel, og glæd jer, I hellige og I apostle og I profeter, for Gud har retsligt bragt straf over hende for jeres skyld!“ — Åbenbaringen 18:19, 20.
4. Hvorfor vil gudfrygtige mennesker kunne glæde sig over „den store trængsel“? (Lukas 21:28)
4 Men det er ikke alt! „Den store trængsel“ vil fortsætte og ’gå fra det ene folk til det andet, . . . fra jordens ene ende til den anden’, og rive alle de onde og gudløse bort. (Jeremias 25:32, 33) Dette ødelæggende uvejr vil komme pludseligt og overraskende, nøjagtig „som det gik i Noas dage“, og det vil hurtigt være overstået. Så stor vil trængselen være at „hvis Jehova ikke afkortede dagene, ville intet kød blive frelst“. Hele universet vil blive renset for dem der har bestredet retmæssigheden af Jehovas suverænitet over sine skabninger. Det vil i sandhed være en grund til glæde! — Lukas 17:26, 27; Markus 13:19, 20.
„MAN FRYDES OG JUBLER EVIGT“
5. (a) Hvilken tidligere ’himmel’ over menneskeheden vil blive fjernet? (2 Peter 3:7) (b) Hvilken varig ordning vil derefter bringe Guds folk glæde? (Esajas 32:1)
5 Når Satans og hans dæmoners underfundige indflydelse er fjernet og menneskers undertrykkende styre ikke længere hænger som en truende ’himmel’ over jorden, vil de overlevende, som udgør ’den store skare’, gå i gang med at gøre hele jorden til et herligt paradis. De vil ’møde villigt frem’ for at udføre denne opgave, ligesom de allerede i dag villigt tjener Gud. (Salme 110:3) Den ordning Jehova vil indføre til den tid, bestående af „nye himle og en ny jord“ som han allerede nu er i færd med at skabe, vil også være en hjælp for dem. Han siger:
„Man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem [det himmelske rige] til jubel, dets folk til fryd.“ (Esajas 65:17, 18)
„De nye himle“ vil være en varig og kærlig ordning der forvalter ’den nye jords’ anliggender — til evig velsignelse for Jehovas tjenere og deres afkom. — Esajas 66:22.
6. (a) Hvem er Lammets „brud“, og hvordan er denne „brud“ med med til at velsigne menneskeheden? (Åbenbaringen 19:6, 7) (b) Hvilket forhold vil man da opnå til Gud? (Salme 86:9, 10)
6 Med et bryllup er der som regel forbundet stor glæde. Og når Jesus Kristus, der engang blev ofret som et lam men nu er indsat som konge i himmelen, forenes med sin „brud“ — de opstandne 144.000 medlemmer af ’den lille hjord’ af sejrvindere — kender glæden ingen grænser! Den åndelige brudeskare beskrives med smukke ord i Bibelens sidste kapitler. Den skildres her som en del af „de nye himle“ der udøser velsignelser over „den ny jord“, det retfærdige menneskesamfund. Den omtales som „den hellige by, det ny Jerusalem,“ der ’kommer ned fra himmelen fra Gud’, dog ikke bogstaveligt men i den forstand at den retter sin opmærksomhed
mod menneskeslægten på jorden og helbreder den. På denne måde indtræder jordens beboere i et meget lykkeligt forhold til Gud:„[Gud] vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:1-4.
7. Hvorfor er det sikkert at disse storslåede løfter vil blive opfyldt? (Josua 21:45)
7 „Utroligt!“ siger du måske. Vi kan dog være forvissede om at det vil ske, for alle Bibelens profetier, lige fra det første løfte Gud gav i Eden for seks tusind år siden, peger frem til begivenhederne i vor tid, hvor Guds suverænitet på afgørende måde skal hævdes ved hjælp af hans messianske „sæd“. Hele hans storslåede hensigt må nødvendigvis gennemføres til velsignelse for de mennesker der kommer fra alle folkeslag for at tjene ham trofast. — 1 Mosebog 22:18.
8. Hvorfor vil der råde glæde når opstandelsen finder sted? (Esajas 25:6-9)
8 Og hvordan forholder det sig med Guds løfte om at oprejse de milliarder af døde fra gravene? Behøver vi at tvivle på at det vil blive opfyldt? Nej, for Jesus selv forsikrer os: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Jesu] stemme og komme ud . . . til en . . . opstandelse.“ (Johannes 5:28, 29) Tænk hvilken gensynsglæde der vil råde på den paradisiske jord! Og hvilken fryd vil der ikke herske når de opstandne bliver undervist om Guds åndelige paradis! Der vil være „skriftruller“ med instruktioner som vil hjælpe dem til at gøre de rette gerninger så de kan bevare deres navne indskrevet i „livets bog“. — Åbenbaringen 20:11-15.
9. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil ’gøre alting nyt’? (Esajas 55:11)
9 Jehova erklærer selv: „Se! Jeg gør alting nyt.“ I Åbenbaringen 21:5, 6; se også Romerbrevet 4:17.
sandhed et oplivende løfte! Tøvede apostelen Johannes mon med at skrive disse forbløffende ting ned? Jehova forsikrede ham endnu en gang: „Skriv, for disse ord er troværdige og sande.“ Deres opfyldelse er så sikker at Jehova tilføjede: „De er blevet til virkelighed!“ —10. Hvordan vil „rumskibet Jorden“ se ud når Guds hviledag er til ende? (Salme 104:1, 24)
10 En herlig genoprettelsestid på tusind år venter nu menneskeheden. Gamle vil genvinde deres ungdom, og alt vil bære præg af glæde. Ved afslutningen af Jesu og hans ’bruds’ tusindårige herredømme vil jorden frembyde et vidunderligt syn! Både fysisk, moralsk og åndeligt vil jorden med dens milliarder af indbyggere funkle som en smuk juvel i himmelrummet — til Skaberens ære. Aldrig har „rumskibet Jorden“ set så strålende ud som ved afslutningen af Jehovas store hviledag. — 1 Mosebog 2:2, 3.
11. Hvad sker der ved slutningen af Kristi tusindårige herredømme? (Åbenbaringen 15:3, 4)
11 Efter at Jesus således har gjort alle virkninger af den død der skyldes Adams synd til intet, „overgiver han riget til sin Gud og Fader“, i lydighed mod ham. Ved afslutningen af de tusind år vil alle mennesker stå direkte ansvarlige over for Jehova for deres fremtidige 1 Korinter 15:24-26; 1 Mosebog 1:27) For en kort stund vil „Satan blive løst af sit fængsel“ og få lov at prøve de fuldkommengjorte mennesker så det kan vise sig om de står fast for Guds evige suverænitet. Derefter vil Satan og hans dæmoner, og de enkeltpersoner der måtte vælge at følge ham, blive kastet i „ildsøen“ — som symboliserer „den anden død“, hvorfra der ikke er nogen opstandelse. — Åbenbaringen 20:7-10, 14.
adfærd som fuldkomne menneskeskabninger der afspejler „Guds billede“. (MENS VI VENTER PÅ LØFTETS OPFYLDELSE
12. Hvad bør vi gøre mens vi venter på opfyldelsen af Guds løfte? (1 Korinter 15:58)
12 Vi venter med glæde på de „nye himle“ og den „ny jord“ der skal indføres. Men vi bør ikke vente med hænderne i skødet! Apostelen Peter giver os denne opfordring:
„Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo. Derfor, I elskede, da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ (2 Peter 3:13, 14)
Vi må ikke være skæmmet af ’pletter’ som skyldes at vi deltager i den falske religions skikke og ceremonier eller i denne verdens umoralitet. Vi kan ikke tillade os at have skæmmende fejl i vor nye kristne personlighed. Vi må holde fred med Jehova og med hinanden. Denne fred og enhed kan vi udvise ved at indtage et urokkeligt standpunkt til gunst for Jehovas suverænitet og ved at tilskynde hinanden til at ’holde os vågne’. For Menneskesønnen, Jesus Kristus, kommer for at fuldbyrde dommen over den gamle tingenes ordning og indføre den nye ’i en time vi ikke forestiller os’. — Mattæus 24:42-44.
13. (a) Hvilken særlig glæde kan Jehovas tjenere opleve nu? (b) Hvorfor er „den gode nyhed om riget“ den bedste af alle gode nyheder?
Mattæus 24:14) Det er med sikkerhed den bedste af alle gode nyheder! Og når Jehova ved hjælp af Kristi rige „gør alting nyt“ på den paradisiske jord, vil menneskene få den ene gode nyhed efter den anden. Ja, „alle jordens slægter“ vil blive velsignet! (Apostelgerninger 3:25) Der vil i sandhed råde stor glæde når alle mennesker har et virkeligt livsmål og er underlagt et himmelsk styre som udøves af herskere der hylder Jehova som den „suveræne Herre“, herskere som har ægte forståelse og omsorg for menneskene! (Åbenbaringen 6:10) Denne nyhed kan man virkelig kalde „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“. Det er den gode nyhed der også kan gøre dig lykkelig.
13 Dette er den storslåede „gode nyhed om riget“! Jehovas tjenere jubler over at de nu kan forkynde den „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“! ([Studiespørgsmål]
[Illustration på side 184]
Gud vil rense jorden ved at fjerne al nød og ondskab
[Illustration på side 187]
Når Gud har gjort „alting nyt“ vil jorden igen ære Skaberen
[Illustration på side 189]
„Den lykkelige Guds herlige gode nyhed“ kan også gøre DIG lykkelig!
[Illustration på side 190]
GUDS ORD