Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad bogen indeholder

Hvad bogen indeholder

Kapitel 3

Hvad bogen indeholder

1. Hvad fortæller Bibelen om livet? (Ordsprogene 21:21)

HVAD er dit indtryk når du tager en bibel i hånden? Tænker du: ’Sikken en tyk bog!’ eller: ’Den er nok alt for vanskelig for mig’? Det er rigtigt, det er en tyk bog. Men det er nødvendigt for at den kan fortælle om alt det Skaberen i sin kærlighed vil gøre for os. Bibelen handler om mennesker og deres hverdag — mennesker som os. Den skildrer livet sådan som det virkelig er, med dets glæder og sorger, dets medgang og modgang. Den fortæller hvordan man undgår eller overvinder problemer, og hvordan man får indhold i livet. Når du fordyber dig i den vil du opdage at den slet ikke er vanskelig at forstå, men at den på en fængslende måde forklarer hvordan man får „et fast greb om det virkelige liv“ som vi mennesker kan se frem til. — 1 Timoteus 6:19.

DE FEM FØRSTE BØGER

2. (a) Hvilke fem bøger begynder Bibelen med? (b) Hvem har skrevet dem, på hvilket sprog, og hvornår?

2 Lad os først se på de fem „små bøger“ som Bibelen begynder med — de fem Mosebøger. De kaldes ofte Pentateuken, der betyder „fem ruller“ — fordi de sikkert oprindelig blev skrevet på hver sin bogrulle af dyreskind. Profeten Moses skrev disse bøger på hebraisk for over 3400 år siden! Det er meget værdifuldt for os at lære hvad disse bøger indeholder.

3. (a) Hvad oplyser Første Mosebog om den tidligste historie? (b) Hvad lader den os forstå angående en Befrier?

3 Den første af disse fem bøger, Første Mosebog, fortæller om skabelsen af himmelen og jorden og alt hvad der er på jorden, mennesket indbefattet. Den beskriver hvordan det onde begyndte på jorden da den første mand og kvinde, Adam og Eva, var ulydige mod deres Skaber, og hvordan Gud gav løfte om en Befrier, en „sæd“. Den fremhæver nogle få trofaste mænd, som for eksempel Noa, og fortæller hvordan den fordærvede verden blev udslettet af en jordomspændende oversvømmelse. Den kommer ind på hvordan de forskellige folkeslag og deres sprog er opstået, og viser at Befrieren eller ’sæden’ ville fremstå i den slægt der nedstammede fra den trofaste Abraham. (1 Mosebog 3:15; 12:3; 22:17, 18) Første Mosebog fortæller også i enkeltheder om hvordan det gik patriarkerne Abraham, Isak, Jakob og Josef. Jakob blev kaldt Israel, og hans efterkommere blev derfor kaldt israelitter. Denne spændende beretning hjælper os til at indse at gennemførelsen af Guds hensigter strækker sig over mange år.

4. (a) Hvad indeholder Anden til Femte Mosebog, og hvilken værdi har dette for os i dag? (5 Mosebog 32:46, 47) (b) Hvilke love finder vi i disse bøger, og hvilken betydning har de haft?

4 De øvrige fire bøger i Pentateuken handler om det der skete mens Moses levede, blandt andet israelitternes mirakuløse udfrielse ved Det røde Hav og folkets adfærd under forskellige prøvelser, som er omtalt til advarsel for os i dag. I disse bøger finder vi desuden de ti bud og andre love som har været til stor gavn for menneskene. Mange af disse love blev af Moses gentaget og uddybet i Femte Mosebog.

SENERE HISTORISKE BØGER

5. Hvilke begivenheder skildres i de næste tolv bibelbøger?

5 Derefter følger en række på tolv „små bøger“, fra Josuas bog til Esters bog, som udgør over en fjerdedel af Bibelen. De indeholder Guds udvalgte folks historie og spænder over mere end tusind år, nemlig fra 1473 f.v.t., da Moses’ efterfølger, Josua, førte israelitterne over Jordanfloden ind i det forjættede land, og frem til omkring 443 f.v.t. De begivenheder der skildres på disse sider er spændende og belærende læsning. Når vi ser hvordan Gud handlede med de mennesker der levede på Bibelens tid, lærer vi hvordan vi kan behage ham i dag, så han kan velsigne vor tilværelse.

6. Hvad fortælles der om i Josuas bog, Dommerbogen og Ruts bog? (Dommerne 2:7, 11, 20-22)

Josuas bog, Dommerbogen og Ruts bog spænder over den første del af denne periode, frem til år 1107 f.v.t., og giver et ærligt billede af de velsignelser og ulykker israelitterne erfarede når de enten var lydige eller ulydige mod deres Gud.

7. (a) Hvad indeholder bøgerne fra Første Samuelsbog til Esters bog? (b) Hvorfor har de mere end blot historisk værdi? (Romerne 15:4)

7 Første Samuelsbog til og med Anden Kongebog skildrer oprettelsen af det israelitiske kongedømme i 1117 f.v.t. og den herlige tid under kong David og kong Salomon i det følgende århundrede. Derefter fortæller beretningen hvordan nationen i 997 f.v.t. blev delt i et nordligt rige og et sydligt rige, Israel og Juda, og den beskriver de begivenheder der førte til at Israel blev ødelagt af assyrerne i 740 f.v.t. og Juda af babylonierne i 607 f.v.t. De to Krønikebøger, der er skrevet af den dygtige præst og afskriver Ezra, indeholder gamle slægtsregistre og gentager Israels og Judas historie. Ezras bog, Nehemias’ bog og Esters bog skildrer begivenheder i jødernes historie fra 537 f.v.t., da jøderne som følge af perserkongen Kyros’ dekret blev frigivet fra det babyloniske fangenskab, frem til omkring 443 f.v.t. Alle disse bøger er dog langt mere end blot og bar historie. De indeholder værdifulde formaninger og påmindelser til alle som elsker retfærdighed, og peger frem til den lovede Befrier for menneskeheden.

DE POETISKE BØGER

8. Hvem har skrevet Jobs bog, og hvorfor har denne bog stor betydning for os? (Job 2:4, 5)

8 De fem næste „små bøger“, de poetiske bøger, blev skrevet på forskellige tidspunkter i løbet af Israels historie. Jobs bog blev øjensynlig skrevet af Moses, omtrent samtidig med Pentateuken. Den viser at Guds hovedmodstander er Satan, en åndeskabning, og den lader os vide hvorfor Gud har tilladt Satans onde herredømme over jorden så længe og gør klart at Gud belønner dem der holder fast ved deres integritet over for ham trods hån og forfølgelse fra Satans side.

9. (a) Hvem har skrevet mange af Salmerne, og hvad indeholder de? (b) Hvem har skrevet de øvrige poetiske bøger og hvordan har de værdi for os? (Ordsprogene 3:5, 6) (c) Hvornår blev disse bøger skrevet?

Salmerne, hvoraf omkring halvdelen er skrevet af kong David, består i vid udstrækning af bønner hvori Gud lovprises og takkes for sin kærlighed og godhed. De indeholder også mange profetier om den lovede Befrier. Ordsprogenes bog, Prædikerens bog og Salomons Højsang er næsten udelukkende skrevet af Davids søn Salomon. De udtrykker megen praktisk visdom som i høj grad kan hjælpe os til at klare de problemer vi kommer ud for i dag. Størstedelen af disse poetiske bøger blev skrevet i det ellevte århundrede f.v.t. De er af særlig interesse for os fordi de viser hvordan man opnår sand lykke. Det hebraiske ord for „lykke“ forekommer snesevis af gange i dem.

DE PROFETISKE BØGER

10. (a) Hvad indeholder de profetiske bøger, og hvorfor har de interesse for os i dag? (Esajas 2:2) (b) I hvilken periode blev de profetiske bøger skrevet?

10 Kunne du tænke dig at vide hvad fremtiden vil bringe? Du kan få det at vide. De sytten „små bøger“ fra Esajas til Malakias, som næsten alle har navn efter skribenten, indeholder profetier som har fået en forbløffende opfyldelse i tidens løb. De forudsiger også noget der hører vor tid til, som for eksempel magtkampen mellem de demokratiske og de kommunistiske nationer som nu er ved at tilspidse sig, og udfrielsen af Guds folk i den største „trængselstid“ verden har oplevet. (Daniel 11:40 til 12:1) De beretter om Guds domme og om et herligt paradis der venter alle som elsker ham. De profetiske bøger blev skrevet i samme periode som de senere historiske bøger vi har nævnt — først profeten Jonas’ bog omkring 844 f.v.t., og til sidst Malakias’ profeti omkring 443 f.v.t.

DE FIRE EVANGELIER

11. (a) Hvornår fremstod den lovede „sæd“ omsider? (b) Hvad betyder hans navn og hans titel? (c) Hvad fortæller evangelierne om denne Befrier? (Mattæus 4:17; Markus 1:14, 15; Lukas 7:19, 22; Johannes 21:25)

11 Endelig, i år 29 e.v.t., fremstod den lovede „sæd“ og Befrier. Det var Jesus Kristus; hans navn „Jesus“ betyder „Jehovas frelse“, og hans titel „Kristus“ betyder „den Salvede“. Jehova Gud bemyndigede ham som Befrier ved at salve ham — ikke med vellugtende olie, som det var skik og brug når man indsatte konger i oldtiden, men med sin egen hellige ånd. Det var den samme virksomme kraft fra Gud der satte bibelskribenterne i stand til at nedskrive hans „ord“. De „små bøger“ af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, kaldet „evangelier“ (evangelium betyder „god nyhed“), beskriver under forskellige synsvinkler Jesu forkyndelse og gerninger, hans martyrdød og opstandelse, og de påpeger at Jesus opfyldte mange profetier i De hebraiske Skrifter, hvilket beviste at han var den lovede Befrier.

12. (a) Hvornår, og på hvilke sprog, blev evangelierne skrevet? (b) Hvorfor bør vi være taknemmelige for denne „gode nyhed“? (2 Korinter 9:15)

12 Mattæus skrev sin beretning om Jesu liv på hebraisk omkring år 41 e.v.t. og oversatte den senere til græsk. Også Markus og Lukas skrev deres beretninger før Jerusalems anden ødelæggelse, der fandt sted i år 70 e.v.t. Johannes skrev sin beretning omkring år 98 e.v.t. Disse evangelier, der alle blev skrevet på fællesgræsk, datidens internationale sprog, indeholder „den gode nyhed“ om Jesu riges herredømme, hvorunder mennesker kan opnå „liv . . . i overflod“. (Mattæus 9:35; Johannes 10:10) Vi bør takke Gud for denne vidunderlige foranstaltning.

APOSTELGERNINGER OG BREVENE

13. (a) Hvad handler „Apostelgerninger“ om? (b) Hvem har skrevet denne bog, og hvilken periode omspænder den?

13 Den „lille bog“ der kaldes „Apostelgerninger“ fortæller først at den opstandne Jesus steg til himmelen og derfra organiserede den kristne menighed, hvis medlemmer ligesom han selv blev salvet og bemyndiget med Guds ånd. Derefter skildrer den de første kristnes ivrige forkyndelse af den gode nyhed i hele den dakendte verden, navnlig det arbejde som apostlene Peter og Paulus udførte. Denne levende beretning er udarbejdet af Paulus’ rejsefælle, lægen Lukas, og den omspænder perioden fra år 33 til omkring år 61.

14. (a) Hvem har skrevet de enogtyve breve i De græske Skrifter? (b) Hvad indeholder de, og hvorfor bør deres indhold interessere os i dag? (1 Timoteus 4:15, 16)

14 Så følger, fra Romerbrevet til og med Judas’ brev, enogtyve breve med formaninger og tilskyndelser. De første fjorten er skrevet af Paulus og de øvrige af andre apostle og disciple. Disse „små bøger“ taler tillidsfuldt om opstandelseshåbet og opmuntrer alle som elsker Gud til at lægge en ret adfærd for dagen og nidkært gøre hans vilje. De peger også på hvordan mange profetier gik i opfyldelse. Paulus’ breve bærer navnet på den menighed eller person de er stilet til. De øvrige har navn efter skribenten.

EN ÅBENBARING

15. (a) Hvem har skrevet Åbenbaringen, hvor og hvornår, og hvad handler den om? (Åbenbaringen 1:1-3) (b) Hvad har den at sige om de nuværende ’veer’ og om fremtidige begivenheder?

11 Den sidste bog, der blev skrevet af Johannes på straffeøen Patmos omkring år 96, skildrer en række profetiske syner som Johannes fik fra himmelen af Gud gennem den herliggjorte Jesus. Den er skrevet i et meget stærkt billedsprog, og den fremholder Guds domsbudskaber. Den forklarer hvorfor menneskene på jorden er udsat for så mange ’veer’ i dag, og hvordan Gud og hans Kristus vil befri menneskeheden for alle dens fjender — både religiøse, politiske, militære og dæmoniske — forud for Kristi tusindårige fredsregering over jorden. — Åbenbaringen 12:12.

16. Hvad beskrives i den sidste „lille bog“ i Bibelen? (1 Mosebog 3:15)

16 Bibelens sidste „lille bog“ viser således hvordan Guds løfte om en Befrier for menneskene, det løfte der allerede blev fremsat i Første Mosebog, opfyldes på en storslået måde, og at „Gud selv . . . vil tørre hver tåre af deres øjne“. (Åbenbaringen 21:3, 4) Dette er afgjort en god nyhed for os alle i dag!

[Studiespørgsmål]

[Oversigt på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DE FØRSTE 4000 ÅR AF MENNESKEHEDENS HISTORIE

(Hovedsagelig baseret på Bibelens beretning; anslåede årstal er sat i parenteser)

År 4026 f.v.t.

Personer: Adams skabelse

År — f.v.t.

Begivenheder: Oprøret; Guds løfte om „sæden“

År 3039 f.v.t.

Personer: Enok tages bort

Begivenheder: Enok profeterer om dom

År 2370 f.v.t.

Personer: Noas 600de år

Begivenheder: Vandfloden begynder

År (2189) f.v.t.

Begivenheder: Sprogforvirringen ved Babel

År 2018 f.v.t.

Personer: Abrahams fødsel

År 1943 f.v.t.

Begivenheder: Guds løfte om Abrahams „sæd“

År 1918 f.v.t.

Personer: Isaks fødsel

År 1913 f.v.t.

Begivenheder: Løfte om „sæden“ gennem Isak

År 1858 f.v.t.

Personer: Jakobs fødsel

År 1781 f.v.t.

Begivenheder: Løfte om „sæden“ gennem Jakob

År 1767 f.v.t.

Personer: Josefs fødsel

År 1711 f.v.t.

Personer: Jakobs død

Begivenheder: Jakob forudsiger at „sæden“ vil fremstå i Judas stamme

År (1613) f.v.t.

Personer: Job bevarer sin integritet

Begivenheder: Gud tilbageviser Satans påstand

År 1513 f.v.t.

Personer: Moses påbegynder Bibelen

Begivenheder: Gud udfrier Israel fra Ægypten

År 1473 f.v.t.

Personer: Moses’ død

Begivenheder: Josua fører Israel ind i det forjættede land

År 1077 f.v.t.

Personer: David bliver konge

Begivenheder: [Løfte om „sæden“ gennem kong David]

År 1037 f.v.t.

Personer: Salomon bliver konge

År 997 f.v.t.

Personer: Salomons død

Begivenheder: Riget deles: Israel og Juda

År (778) f.v.t.

Personer: Esajas profeterer

År 745 f.v.t.

Personer: Ezekias konge i Juda

År 740 f.v.t.

Begivenheder: Assyrien ødelægger ti-stammeriget Israel

År 647 f.v.t.

Personer: Jeremias profeterer

År 613 f.v.t.

Personer: Ezekiel profeterer

År 607 f.v.t.

Begivenheder: Babylon lægger Juda øde

År 605 f.v.t.

Personer: Daniel profeterer

År 537 f.v.t.

Begivenheder: Perserkongen Kyros lader jøderne vende tilbage til deres hjemland

År (443) f.v.t.

Personer: Malakias afslutter sin profetgerning

Begivenheder: De hebraiske Skrifter fuldført

År 332 f.v.t.

Begivenheder: Grækenland hersker over Judæa

År 63 f.v.t.

Begivenheder: Rom begynder at herske over Jerusalem

[Oversigt på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

HISTORISKE OG FREMTIDIGE BEGIVENHEDER

(Baseret på Bibelen, den verdslige historie og profetier som er ved at gå i opfyldelse; anslåede årstal er sat i parenteser)

År 2 f.v.t.:

Jesu fødsel

I Abrahams og Davids slægt

År 29 e.v.t.:

Jesu salvelse

Jesus bliver den messianske „sæd“

År 33 e.v.t.:

Jesu martyrdød

Disciplene spredes

År 33 e.v.t.:

Jesu opstandelse

Den kristne menighed oprettes

År (34) e.v.t.:

Paulus’ omvendelse

År 36 e.v.t.:

Kornelius’ omvendelse

År (41) e.v.t.:

Mattæus skriver sit evangelium

År (47-48) e.v.t.:

Paulus’ første rejse

År (49-52) e.v.t.:

Paulus’ anden rejse

År (52-56) e.v.t.:

Paulus’ tredje rejse

År (56-58) e.v.t.:

Lukas skriver sit evangelium

År (60-65) e.v.t.:

Markus skriver sit evangelium

År 66 e.v.t.:

Romerne belejrer Jerusalem, trækker sig tilbage. De kristne flygter

År 70 e.v.t.:

Romerne ødelægger Jerusalem og templet

År (96) e.v.t.:

Johannes skriver Åbenbaringen

År (98) e.v.t.:

Johannes skriver sit evangelium

År (100) e.v.t.:

Apostelen Johannes’ død

Bolværket mod frafaldet borte

År 325 e.v.t.:

Konstantin lægger grunden til kristenheden

År 1914 e.v.t.:

Kristus bliver konge

Kristenheden begynder 1. verdenskrig

År 1919 e.v.t.:

Forkyndelsen af Riget forstærkes

Kristenheden anbefaler Folkeforbundet

År 1939 e.v.t.:

Kristenheden begynder 2. verdenskrig

År 1945-1975 e.v.t.:

Den kolde krig; varme krige (Korea, Vietnam, Israel)

År 1975 e.v.t.:

Mennesket har levet 6000 år på jorden

År — e.v.t.:

FNs „horn“ lægger „Babylon“ øde

’Den store skare’ overlever

Kristus udsletter nationerne i Har-Magedon

Kristus kaster Djævelen og dæmonerne i afgrunden

Tusindårsriget begynder

[Illustration på side 23]

Ligesom kong David bør vi takke Gud for hans kærlige godhed

[Illustration på side 25]

Gud bemyndigede Jesus som Befrieren

[Illustration på side 28]

Guds lovede Befrier vil skabe lykkelige forhold for alle racer