Hvorfor har Gud tilladt de ulykkelige forhold?
Kapitel 12
Hvorfor har Gud tilladt de ulykkelige forhold?
1. Hvorfor skulle det interessere os at vide hvorfor Gud har tilladt det onde? (Salme 94:2, 3)
HISTORIEN kan til fulde berette om menneskers grusomhed mod hinanden. Religionskrige, forfølgelse og masseudryddelse har farvet dens sider røde af blod. De to verdenskrige der begyndte i kristenheden og de krige der senere er blevet udkæmpet i Korea, Indokina og andre steder, har medført en frygtelig nedslagtning af uskyldige mennesker. Mange lande hjemsøges stadig af voldshandlinger, oprør og lovløshed. Hvorfor tillader Gud disse skrækkelige forhold? Hvorfor har han ikke for længst gjort ende på de ulykkelige tilstande? Det forklarer han selv — i bogen med „den gode nyhed“.
2. (a) Kan Gud fjerne det onde, og vil han gøre det? (Joel 1:15) (b) Hvordan har Gud lagt visdom for dagen?
2 Den Gud der kunne skabe det umådelige univers, har givetvis også magt til at fjerne alt hvad der volder ulykke. Som ’kærlighedens Gud’ nærer han virkelig interesse for menneskene. Men han er også ’visdommens Gud’. (1 Johannes 4:16; Ordsprogene 2:6, 7) I sin visdom har han taget sig tid til at afgøre et stridsspørgsmål af universel betydning. Dette indebærer ganske vist at han for en tid har måttet tillade de ulykkelige forhold, men i det lange løb vil det betyde evig lykke for alle fornuftbegavede skabninger i universet.
3. (a) Vis med et eksempel hvorfor det kræver en vis tid at afgøre spørgsmålet. (b) Hvorfor kan det siges at den tid der kræves, er forholdsvis kort? (Habakkuk 2:3)
3 Det kan sammenlignes med en retssag mod en berygtet morder. Det kan tage måneder at behandle sagen, vurdere beviserne og vidneudsagnene og nå frem til en endelig og retfærdig afgørelse. Men derefter kan morderen uskadeliggøres, og alle hvis liv har været truet på grund af ham kan ånde lettet op. På samme måde har det krævet tid — omkring seks tusind år — at afgøre et stridsspørgsmål der engang blev rejst af en manddraber, Guds ærkefjende. Men hvor kort er ikke denne tid i sammenligning med den evighed af lykke der venter os! I Guds øjne er tusind år blot „som dagen i går, der svandt“. — Salme 90:4.
STRIDSSPØRGSMÅLET
4. (a) Hvad går det store stridsspørgsmål ud på? (Salme 83:19) (b) På hvilken måde blev der rejst tvivl om Guds suverænitet?
4 Hvad går det store stridsspørgsmål der skal afgøres, ud på? Det drejer sig om Jehovas suverænitet over sine skabninger. Da Satan gjorde oprør i Eden drog han Guds suverænitet i tvivl. Ikke sådan at forstå at han havde magt til at afsætte Gud som Suveræn. Det havde han på ingen måde. Men han rejste spørgsmålet: Har Gud ret til at udøve suverænitet over sine skabninger og gør han det på en måde der tjener deres interesser? Er hans herredømme retfærdigt, og fortjener det deres støtte? Gennem en slange sagde Satan til Eva i Eden: „Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?“ Efter at Satan således havde angrebet Jehovas suverænitet ved at antyde at Gud havde løjet, overtalte han Eva, og gennem hende også Adam, til at unddrage sig Guds suverænitet, til at være uafhængige og selv afgøre hvad der var „godt“ og hvad der var „ondt“. (1 Mosebog 3:1-5) Det der blev draget i tvivl var altså om Gud udøvede sin suverænitet med rette og på en retfærdig måde, og om han fortjente at blive anerkendt som Suveræn.
5. (a) Hvorfor har Gud tilladt det onde? (Romerne 9:17) (b) Hvad vil Guds dom i al evighed tjene som?
5 Gud dømte de onde oprørere til døden. Men han lod dem leve et stykke tid, og han tillod Adam og Eva at sætte ufuldkomne efterkommere i verden. Ja, han har tilladt det onde at fortsætte under Satans herredømme til den dag i dag. Hvorfor? For at bevise én gang for alle at hans suverænitet er helt igennem retfærdig og at ingen skabning kan opnå varig lykke uafhængigt af hans ledelse og hans retfærdige love. På denne måde afslører han at Satan er en „manddraber“ en løgner, en bagvasker og bedrager og han vil rydde ham af vejen sammen med alle andre lovløse. Derefter vil Guds dom danne præcedens og i al evighed tjene som prøvesten hvis nogen skabning igen skulle rejse tvivl om hans suverænitet. — Johannes 8:44.
6. (a) Hvad har tydeligt vist sig med hensyn til menneskers styre? (b) Hvordan ser menneskers styre ud i dag? (Prædikeren 8:9)
6 Hvordan er denne retssag for universets domstol så forløbet? Menneskene har tydeligt vist at de ikke er i stand til at styre uafhængigt af Guds suverænitet. Det er som profeten Jeremias siger:
„Jeg ved, [Jehova], at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed.“ (Jeremias 10:23)
Dette har på intet tidspunkt været tydeligere end i dag, hvor verden er delt op i en demokratisk blok, en kommunistisk blok og en „tredje verden“, der hver for sig igen er splittede på grund af indre uenighed. Korruption og løgnediplomati forekommer overalt. De styrende bruger uhyre summer til krigsmateriel, i mange tilfælde atomvåben hvormed de kan udrydde hele menneskeslægten, samtidig med at en fjerdedel af verdens befolkning ikke har nok at spise. De fleste statsledere må kæmpe med alvorlige vanskeligheder, både på det økonomiske område og på andre områder, og ofte bliver de styrtet før de ved af det. På ethvert forbund som politikerne slutter, kan man passende mønte ordene i Salme 127:1:
„Dersom [Jehova] ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves.“
7. (a) Hvorfor er Guds styre at foretrække fremfor menneskers styre? (Salme 45:7) (b) Hvad vil Gud nu gøre med menneskers styre, og hvorfor? (Nahum 1:9)
7 At Jehovas suverænitet er langt at foretrække fremfor menneskers styre, har sine gode grunde. Guds suverænitet bygger på kærlighed, som er „enhedens fuldkomne bånd“ (Kolossenserne 3:14), hvorimod menneskers styre har en tendens til at udarte i retning af selviskhed og begær. Guds suverænitet har kraft til at forene og at „sammenfatte alt“ (Efeserne 1:10), hvorimod menneskers styre fostrer splittelse, had og stridigheder. Guds suverænitet udøves „ved ret og retfærd“ (Esajas 9:7), hvorimod menneskers styre ofte undertrykker de fattige og begunstiger de rige. Menneskers styre har vist sig at være en sørgelig fiasko, og Gud står nu i begreb med at fjerne det for atter i fuldt omfang at udøve sin egen retfærdige suverænitet over jorden.
MENNESKETS INTEGRITET
8. Hvilken udfordring rejste Satan i forbindelse med Job?
8 Oprøret i Edens have rejste imidlertid endnu et stridsspørgsmål. Det lyder: Kan Gud overhovedet sætte mennesker på jorden som vil forblive loyale over for ham under prøve, i betragtning af at allerede de første mennesker gjorde oprør imod ham? Jobs bog i Bibelen, viser at der eksisterer et sådant spørgsmål. I bogens to første kapitler beskrives noget som fandt sted i de himmelske haller for godt og vel 3500 år siden. De himmelske gudssønner forsamledes foran Jehova; også Satan trådte frem, og Jehova sagde til ham:
„’Har du lagt mærke til min tjener Job? Der findes ingen som han på jorden, så from og retsindig en mand, som frygter Gud og viger fra det onde.’ Men Satan svarede [Jehova]: ’Mon det er for intet, Job frygter Gud? Har du ikke omgærdet ham og hans hus og alt, hvad han ejer, på alle kanter? Hans hænders idræt har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet. Men ræk engang din hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!’“ — Job 1:8-11.
9. Hvordan stillede Job sig, og hvordan blev han belønnet? (Job 42:12-16; Jakob 5:11)
9 Jehova tillod prøven. Job mistede sine husdyr og sine børn, men han forbandede ikke Gud og vendte sig ikke imod ham. Da Satan senere slog ham med en modbydelig sygdom sagde hans hustru fortvivlet til ham: „Forband Gud og dø!“ Men han holdt stadig fast ved sin integritet over for Gud. Derefter kom tre falske trøstere som blot forværrede hans lidelser, men alligevel erklærede han:
„Til jeg udånder, opgiver jeg ikke min uskyld [integritet, NW].“ (Job 2:9, 10; 27:5)
Senere blev Job rigt belønnet fordi han bevarede sin integritet.
10. Hvad ved vi om andre der har bevaret deres integritet? (Hebræerne 12:1)
10 Bibelens beretning, blandt andet Hebræerbrevet, kapitel 11, viser at der også var mange andre som uselvisk valgte at støtte Jehovas suverænitet, uanset hvilke nedrige angreb Satan fandt på at rette imod dem. Endnu den dag i dag findes der mennesker som bevarer deres integritet over for Gud.
11. (a) Hvilke eksempler er der i dag på at nogle bevarer deres integritet? (Ordsprogene 27:11) (b) Hvordan vil Gud hævde sin suverænitet? (Ezekiel 36:23)
11 Under Hitlers styre i Tyskland nægtede Jehovas kristne vidner for eksempel at hilse det nazistiske flag og at anerkende føreren som deres frelser. Mange hundrede beseglede deres integritet med deres eget livsblod. En af dem skrev aftenen før sin henrettelse disse ord til sin elskede hustru:
„Når dette brev når dig er mit liv tilendebragt. Vi ved at dødens brod er fjernet og at sejren over graven er vundet. . . . Den time kommer da den almægtige Guds navn vil være ophøjet og menneskene vil se det. Når de i dag spørger hvorfor han ikke har gjort det endnu, så ved vi at det er fordi han vil vise sin magt endnu mere. . . . Jeg har nu nået afslutningen, og jeg beder om at du også værdigt må bære din byrde i fremtiden . . . Jeg ser endnu en gang ind i dine klare, strålende øjne og borttørrer det sidste spor af sorg fra dit hjerte; opløft trods smerten dit hoved og glæd dig, ikke over døden men over det liv som Gud vil skænke dem der elsker ham.“
Snart vil Jehova hævde sin suverænitet og skaffe alle som støtter den, deres ret. Med en vældig magtdemonstration mod sine fjender vil han ophøje sit navn „på hele jorden“. — 2 Mosebog 9:16.
DET STØRSTE FORBILLEDE MED HENSYN TIL AT BEVARE SIN INTEGRITET
12. Hvem var bedst egnet til at forsvare Jehovas side i stridsspørgsmålet, og hvordan blev han et menneske? (Johannes 1:14)
12 Stridsspørgsmålet om integritet gjaldt imidlertid ikke kun menneskene. Det var jo en engel i himmelen der havde gjort oprør og var blevet Satan, og senere var der andre ’gudssønner’ som havde sluttet sig til ham i oprøret. (1 Mosebog 6:4, 5) Derfor havde spørgsmålet universel karakter. Ingen kunne bedre optræde som vidne på Jehovas side i dette stridsspørgsmål end den der indtog den højeste stilling i universet næst efter Jehova selv — den „værkmester“ der havde bistået ham ved skabelsen! Denne himmelske søn indvilligede med glæde i at Gud overførte hans liv til den israelitiske jomfru Marias moderskød, så han kunne fødes som et menneske her på jorden, hvor Satan havde rejst stridsspørgsmålet.
13. Hvordan imødegik Jesus Satans udfordring? (1 Peter 2:21-23)
13 Da Jesus, Guds søn, var blevet voksen, lod han sig døbe som symbol på at han fremstillede sig for at udføre den særlige opgave Gud havde tildelt ham. Straks gik Satan til angreb! Han tilbød Jesus den suverænitet han på det tidspunkt selv havde over alle verdens riger, på betingelse af at Jesus udførte en tilbedelseshandling over for ham og dermed brød sin integritet over for Jehova. Jesus svarede Satan:
„Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ — Mattæus 4:10.
14. Hvorfor kunne Jesus sige at Satan ’ikke havde noget tag i ham’?
14 Da Satan ikke kunne få Jesus fra at følge Jehovas retfærdige lov, udsatte han ham for et stærkt pres gennem datidens religiøse ledere. De forfulgte ham grusomt og udvirkede til sidst at han blev henrettet på en pæl, men de fik ham ikke til at vige fra sin fuldkomne integritet og loyale lydighed mod Guds suverænitet. På sin dødsdag kunne Jesus sige om Satan: „Han har ikke noget tag i mig.“ (Johannes 14:30) På tredjedagen derefter belønnede Jehova sin trofaste søn ved at oprejse ham i ånden, og senere ophøjede han ham til en begunstiget plads ved sin egen „højre hånd“ i himmelen. — Apostelgerninger 2:32, 33.
15. Hvordan opmuntrede Jesus sine disciple, og hvordan handlede de? (Filipperne 2:5, 8, 9)
15 Til sine loyale disciple havde Jesus sagt:
„I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33)
Hans apostle og mange andre kristne efter dem har ligeledes bevaret deres integritet, endog til døden.
PRØVEDE OG TROFASTE HERSKERE
16. Hvorfor kan man nære tillid til jordens nye administration? (Esajas 32:1)
16 At Jesu disciple har måttet udholde prøvelse og forfølgelse har tjent endnu et vigtigt formål. Ligesom Jesus „lærte . . . lydighed af det han led“, sådan er hans disciple ved deres lidelser blevet opdraget og formet så de har opdyrket de samme ægte egenskaber som han og har lært loyalitet over for Guds suverænitet. Bibelen viser at Gud udvælger en „lille hjord“ af disse disciple, alt i alt „et hundrede og fireogfyrre tusind“, som får del i en „første opstandelse“, en opstandelse til liv i himmelen, hvor de skal herske sammen med Kristus, der vil udøve herredømmet over menneskeheden i tusind år. Dette himmelske styre vil danne en stærk kontrast til vor tids fordærvede, principløse menneskestyre. Desuden vil der være synlige administratorer på jorden, trofaste mænd som Job og mange andre der har bevaret deres integritet, både i fortiden og her i det tyvende århundrede. Det vil være en administration man kan nære tillid til. — Hebræerne 5:8; Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:1-5; 20:6.
17. Hvorfor har Jehovas langmodighed været til gavn for os? (2 Peter 3:9, 15)
17 Vi kan være lykkelige for at Jehova har været langmodig og endnu ikke har udslettet de onde, for det har givet mange mulighed for at stille sig på hans side i det store stridsspørgsmål. (Romerne 2:4) Måtte du også opnå de velsignelser der venter dem som støtter hans suverænitet!
18. (a) Hvordan vil Gud eksekvere sin dom? (Jeremias 25:31) (b) Hvordan vil jorden da blive? (Esajas 11:9)
18 Det ældgamle stridsspørgsmål om Guds suverænitet og menneskets integritet vil snart blive afgjort én gang for alle, og det til Jehovas fordel. Inden længe vil Jehova eksekvere sin dom og fjerne Satan og alle andre som modstår Guds styre, fra jorden. Da vil jorden blive et herligt sted hvor „alt hvad der ånder“ vil prise Jehova. (Salme 150:6) Men for at kunne blive ved med at prise Gud, må vi også blive ved med at leve. Kan det lade sig gøre? Det vil det næste kapitel komme ind på.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 107]
En retssag tager tid. På samme måde kræver det tid at afgøre det store stridsspørgsmål om Jehovas suverænitet
[Illustration på side 110]
Den hårdt prøvede Job bevarede sin integritet
[Illustration på side 113]
Jesus Kristus, der fremfor nogen bevarede sin integritet
[Illustration på side 115]
Kristi tusindårige herredømme vil fastslå at Jehova er den retmæssige Suveræn og velsigne hele menneskeheden
