Kapitel 8

Skaberen befolker „rumskibet Jorden“

1. (a) Hvordan er jorden i sammenligning med månen og menneskeskabte rumskibe? (b) Hvordan viser mange at de ikke virkelig påskønner jorden? (Salme 10:4)

DA GUDS fjerde skabelsesdag var forbi, frembød jordens overflade et smukt syn. De mange farver gav den skønhed og liv. Meget senere, her i det tyvende århundrede, så en astronaut jorden fra månens livløse overflade og sagde:

„Når man betragter jorden i en afstand af tre hundrede og firs tusind kilometer, særlig over en horisont der er blevet bombarderet i evigheder, opdager man at vor planet er den eneste i universet som har farve. . . . Vi er fælles om en meget smuk planet. . . . Hvad der undrer én mest er hvorfor i alverden vi ikke kan værdsætte det vi har.“

Denne astronaut erfarede på sin egen krop hvad det vil sige at leve i vægtløs tilstand i et trangt rumskib som er  bygget af mennesker. Hvilken forskel fra det normale liv vi kan føre her på „rumskibet Jorden“, i de omgivelser Gud har beredt os! De fleste påskønner imidlertid ikke det de har, og ofte lader de endog den mesterlige Konstruktør som har skabt jorden, ude af betragtning. Mange vælger at være som dårerne, der „siger i hjertet: ’Der er ingen Gud!’“ — Salme 14:1.

LEVENDE „SJÆLE“ — FISK OG FUGLE

2. (a) Hvornår, begyndte Gud at befolke vort „rumskib“? (b) Hvad er en „sjæl“? (Åbenbaringen 16:3) (c) Hvilke sjæle blev skabt på den femte dag?

² Ikke for millioner af år siden, som nogle mener, men for forholdsvis kort tid siden, begyndte Gud at befolke vort „rumskib“. Han skabte de første „sjæle“. Ordet „sjæl“ (hebraisk: neʹfesh), som det forekommer her i Bibelens skabelsesberetning, * betegner en skabning der ånder og er udstyret med sanser, hvad enten det er en fisk, en fugl, et pattedyr eller et menneske. På den femte skabelsesdag frembragte Gud „sjæle“ i form af fisk og fugle. — 1 Mosebog 1:20-23.

3. (a) Hvordan har mennesket været i stand til at anvende principper som det har fundet i skaberværket, men hvad må vi indrømme? (Job 12:7-10) (b) Hvordan har fiskene og fuglene været til velsignelse for menneskene?

³ Alle disse dyrearter er udrustet på en måde der i høj grad vidner om Guds visdom. I nogle tilfælde er det lykkedes mennesket at eftergøre de principper det har fundet hos disse skabninger, som for eksempel blækspruttens jetfremdrivning, flagermusens sonarsystem og nogle af fuglenes aerodynamiske egenskaber. Men disse „sjæle“ holder stadig på mange forbløffende hemmeligheder som mennesket ikke har kunnet afsløre. Fiskene  og fuglene føjede yderligere skønhed til menneskets jordiske hjem og gjorde det mere interessant. Da Gud senere bestemte at de skulle tjene mennesket „til føde“, blev de desuden et velsmagende tilskud til menneskets kost. — 1 Mosebog 9:2, 3.

LEVENDE SJÆLE PÅ LANDJORDEN

4. (a) Hvad frembragte Gud på den sjette dag, og hvordan? (b) Hvordan er dyrene til nytte for menneskene? (1 Mosebog 1:25)

⁴ Da den sjette skabelsesdag begyndte, sagde Jehova:

„Jorden frembringe levende væsener [sjæle, NW] efter deres arter: Kvæg, kryb og vildtlevende dyr efter deres arter!“ (1 Mosebog 1:24)

Guds usynlige ånd blev virksom og frembragte en forunderlig variation af dyrearter. Nogle tjente et midlertidigt formål, andre har overlevet til i dag. En del af dem tjener ikke blot mennesket til glæde, men også til gavn. Der er heste vi kan ride på, hunde der kan vogte får, elefanter der kan udføre transportarbejde, okser der kan trække en plov, får der giver uld, og så videre. Dyresjælene er til stor nytte for os og bidrager til vor glæde ved livet.

5. Hvorfor bør vi takke Gud for disse skabninger? (Salme 8:5, 7-10)

⁵ Vi kan i sandhed takke Jehova for de skabninger han har frembragt. Som salmedigteren siger:

 „Om [Jehovas] nåde vil jeg evigt synge . . . Din er himlen, og din er jorden, du grunded jorderig med dets fylde.“ — Salme 89:2, 12.

KRONEN PÅ DET JORDISKE SKABERVÆRK

6. (a) Hvilken hjælper havde Jehova ved sin side under skabelsen? (Johannes 1:1-4) (b) Hvad sagde Gud til sin medarbejder, og hvordan ville mennesket derfor være stillet i forhold til dyrene?

⁶ Under hele denne skabervirksomhed havde Jehova en hjælper ved sin side — en „værkmester“ — den af alle sine englesønner i de usynlige himle han elskede højest. (Ordsprogene 8:30, NW) Henimod slutningen af den sjette skabelsesdag sagde Jehova til denne medarbejder:

„Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr på jorden og alt kryb, der kryber på jorden!“ — 1 Mosebog 1:26-28.

7. (a) Ved hvilken proces skabte Gud mennesket? (Job 33:4) (b) Hvad viser at mennesket ikke kan være blevet til ved en udvikling? (Salme 100:3)

 ⁷ Frembragte Gud og hans medarbejder nu mennesket ved en kompliceret udviklingsproces? Nej, det var meget enklere. Bibelen siger:

„Da dannede Gud [Jehova] mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen.“ (1 Mosebog 2:7)

Bibelen siger intet om at mennesket udviklede sig fra en behåret, gryntende, abelignende skabning. Hvordan skulle en tilfældig udvikling kunne udruste mennesket med evner som opfindsomhed og sans for musik og skønhed, evnen til at se tilbage i tiden og til at gøre sig tanker om fremtiden, en samvittighed hvormed det kan skelne mellem ret og uret, eller vidunderlige egenskaber som godhed og kærlighed? Kun et højere, tænkende Væsen — Gud — kunne skænke mennesket sådanne egenskaber. Jehova Gud skabte det første menneske i sit eget „billede“, og ikke i billedet af tidligere jordiske skabninger som „fugle og firføddede skabninger og krybdyr“. (Romerne 1:23) Mellem de fornuftløse dyr og det fornuftbegavede, opretgående menneske er der et stort svælg som ingen udviklingsproces nogen sinde vil kunne slå bro over.

8. (a) Hvad viser at det første menneske var i stand til at tale og kunne udtrykke sig godt? (b) Hvordan var alt hvad Gud havde skabt? (5 Mosebog 32:4)

⁸ Da Gud senere tog et ribben fra manden mens denne sov, og deraf byggede kvinden, Eva, og forestillede hende for Adam som hans yndige hustru, var manden ikke henvist til at give udtryk for sin glæde med en dyrisk grynten. Spontant udtalte han de første poetiske ord:

„Denne gang er det ben af mine ben

og kød af mit kød;

hun skal kaldes kvinde,

 thi af manden er hun taget!“

(1 Mosebog 2:21-23)

Da Gud var færdig med at skabe mennesket som „mand og kvinde“, havde han fuldført sin jordiske skabervirksomhed.

„Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.“ — 1 Mosebog 1:31.

GRUNDE TIL AT TAKKE SKABEREN

9. Nævn nogle træk ved menneskelegemet som skulle få os til at lovprise Skaberen.

⁹ Mesterværket blandt Guds jordiske skabninger — mennesket — var virkelig „såre godt“. Som efterkommere af den første mand og kvinde bør vi være Gud evigt taknemmelige for det fremragende arbejde han har udført. Tænk blot på den glæde vi har af vore fem sanser — når vi smager lækker mad, føler et venligt håndtryk, ser et betagende landskab, hører fuglekvidren eller dejlig musik, og når vi fornemmer duften af blomster og fødevarer! Og Gud har tilmed skænket os hver to øjne, to ører, to næsebor, foruden andre vigtige organer og legemsdele. Ti fingre samarbejder perfekt og kan udføre mange opgaver, og toogtredive ypperligt konstruerede tænder sætter os i stand til at tygge maden og sende andre et strålende smil. Evnen til at udtrykke glæde og humor ved at le (noget som dyrene ikke kan) er endnu en af vore mange velsignelser. Og tænk hvilken livsglæde vi kan føle fordi Gud har givet os evne til at gå, løbe, springe og svømme! I taknemmelighed for de uendelig mange vidunderlige evner og egenskaber Gud har udstyret vort legeme med, skulle vi ønske at sige som kong David:

„[Jehova], du ransager mig og kender mig! Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ — Salme 139:1, 14.

10. Hvordan vidner menneskets forplantningsevne om Jehovas store visdom? (Prædikeren 11:5)

 ¹⁰ Særlig underfuld blandt Guds gaver til mennesket er forplantningsevnen. Selv om en fordærvet verden har misbrugt denne evne og benyttet den til umoralske formål, er den ikke uren når ægtefæller anvender den i overensstemmelse med Guds bud og hensigt. Forplantningen er en forbløffende proces. Kvindens ægcelle — som ikke er større end en nålespids — befrugtes af mandens sædcelle, der er 85.000 gange mindre. Disse to mikroskopiske celler smelter sammen og bliver med tiden til et helt menneske, et menneske som har arvet egenskaber fra begge sine forældre i overensstemmelse med den „arbejdstegning“ (DNA’et) der blev sammensat da cellerne blev forenet. Arkitekter fylder ofte hele bind med byggeplaner når en bygning skal opføres, men Gud kunne nedlægge „tegningen“ til et fuldbårent menneske — som er langt mere kompliceret end nogen bygning — i en celle så lille at den næsten er usynlig! I denne forbindelse gav kong David udtryk for at Jehova er i stand til at se alt hvad der findes, også det der er uendelig småt:

„Du har . . . vævet mig i moders liv. . . . som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle [alle dets dele, NW] skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet. Hvor kostelige er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum!“ — Salme 139:13, 16, 17.

11. Hvilke egenskaber ved menneskehjernen bør vi takke Gud for?

¹¹ Ja, Guds tanker er i sandhed kostelige! Og vi kan være Gud yderst taknemmelige for at vi har fået en hjerne hvormed vi kan tænke hans tanker. Menneskehjernen er et forunderligt organ. Den indeholder en hukommelse der er så effektiv og kompliceret at hvis mennesket skulle konstruere en elektronisk computer der kunne udføre det samme arbejde, ville den fylde lige så meget som Empire State Building i New York. * Jehova  forstår sandelig at spare på pladsen! Ifølge biokemikerne har menneskets hjerne desuden langt større kapacitet end dyrenes. Det anslås at menneskets hjerne kan rumme en milliard gange flere oplysninger end et menneske normalt gemmer i sin hukommelse i løbet af en levetid på halvfjerds til firs år. I overensstemmelse med sin hensigt — at mennesket skulle leve på jorden for evigt — gav Gud os en hjerne der i al evighed kunne blive ved med at oplagre nye indtryk. Hvor vigtigt er det derfor ikke at vi til stadighed fylder vort sind med det „der er rosværdigt“! — Filipperne 4:8.

GUDS HENSIGT MED AT SKABE MENNESKET

12. (a) Hvad var Guds hensigt med at skabe mennesket? (b) Hvad vil jorden blive, til trods for de ødelæggelser mennesket har anrettet, og hvornår? (Esajas 65:17, 18)

¹² Gud havde en hensigt med at skabe mennesket, og vi bør ønske at leve i overensstemmelse med denne hensigt. Da Jehova skabte de to første mennesker, velsignede han dem og sagde til dem:

„Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens  fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ (1 Mosebog 1:28)

Men hvad ser vi i dag, seks tusind år senere? I nogle områder er jorden ganske rigtigt blevet opfyldt med mennesker, men de fleste anerkender ikke deres afhængighed af Skaberen, Jehova Gud, og de tilbeder ham heller ikke. I stedet for at ’gøre sig til herre’ over jorden er de i vid udstrækning ved at forurene og ødelægge den, og mange af dyrearterne udrydder de. Vi kan imidlertid være taknemmelige, for Gud har erklæret at han er besluttet på at „ødelægge dem der ødelægger jorden“ og at lade hele jorden omdanne til et herligt paradis før hans store hviledag udløber. — Åbenbaringen 11:18.

13. Hvilke herlige fremtidsudsigter kan vi være taknemmelige for? (Salme 145:11, 15, 16)

¹³ Ja, en strålende fremtid venter „rumskibet Jorden“ og menneskene på den! Ifølge Guds storslåede hensigt vil jorden ved afslutningen af hans hviledag være omdannet til et paradis og være beboet af en retfærdig menneskeslægt der hersker over alle andre jordiske sjæle. Vi kan takke Jehova for at han har ’skabt mennesket i sit billede’ og at han sørger så vidunderligt for os her på jorden — nu og til evig tid. — 1 Mosebog 1:27.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 66]

Jorden er I enhver henseende bedre end noget rumskib bygget af mennesker

[Illustration på side 69]

Mellem menneskene og dyrene er der et stort svælg; dette viser at udviklingslæren er falsk

[Illustration på side 73]

En computer med samme hukommelse som menneskets hjerne ville fylde så meget som en hel skyskraber