Udfrielse fra døden
Kapitel 13
Udfrielse fra døden
1. Hvad kunne der, som beskrevet her, ske for nogle forældreløse børn, noget som ville give dem grund til at være taknemmelige?
DE GRUSOMME krige her i det tyvende århundrede har gjort mange børn forældreløse. Forestil dig engang en børneflok som står uden forældre og som må friste en kummerlig tilværelse — sultne, svage, hjemløse, uden forsørgere, uden håb for fremtiden. Men forestil dig så at en god mand ser deres elendighed og får ondt af dem. Han siger til sin egen søn, som er ugift, at han skal gøre sig gode venner med de forældreløse børn og tage dem med hjem. Sønnen sørger for at børnene bliver vasket, får noget at spise og får tøj på kroppen, og han betaler hvad de skylder væk. Han tager sig af dem så deres liv får mening. Han bliver en virkelig fader for dem. Burde de forældreløse da ikke vise taknemmelighed over for den gode mand og hans søn? Jo, bestemt.
2. Hvordan er vi alle i en vis forstand blevet forældreløse? (Romerne 5:12)
2 Ser du dig selv som medlem af en sådan flok forældreløse børn? Vi er alle forældreløse, for vi er efterkommere af Adam, menneskehedens fader, der ved sin egen forsætlige synd bragte hele menneskeslægten i den sørgelige tilstand den nu befinder sig i. Som forældreløse børn er vi „solgt under synden“ fordi vi har arvet denne ulykkelige tilstand fra Adam. — Romerne 7:14.
3. Hvorfor magter vi ikke at købe os selv fri? (Salme 51:7)
3 Da vi er syndere af fødsel, befinder vi os alle i den tilsyneladende håbløse situation der beskrives i Salme 49:8:
„Ingen kan købe sig fri og give Gud en løsesum.“
Medmindre en eller anden udefra trådte til, ville vi alle dø og forblive døde for evigt, for Gud kan ikke tillade at skabninger som vedblivende „rammer ved siden af“ og ikke står mål med hans retfærdighed, lever evigt. De ville være et forurenende element i hans rene univers.
4. (a) Hvad viser at Gud har omsorg for menneskene? (1 Johannes 4:9, 10) (b) Hvem er den omtalte søn?
4 Ligesom den gode mand der tog sig af de forældreløse, har Jehova Gud imidlertid vist at han har omsorg for menneskene. Bibelen siger hvad han har gjort for os:
„Gud elskede verden [menneskehedens verden] så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16)
Denne søn betegnes som ’enestefødt’ fordi han er den første og eneste skabning Gud selv har frembragt. Som allerede nævnt arbejdede han sammen med Jehova som „værkmester“ ved frembringelsen af hele det øvrige skaberværk. Som Guds vigtigste talerør kaldes han også „Ordet“. — Johannes 1:1-3
SØNNEN KOMMER NED TIL JORDEN
5. (a) Hvordan blev Sønnen et menneske på jorden? (Lukas 1:30-35) (b) På hvilken måde svarede Jesus til den fuldkomne Adam?
5 Jehova sendte denne søn ned til jorden. Han ’beredte ham et legeme’, et fuldkomment menneskelegeme, ved at overføre hans livskraft fra den himmelske verden til jomfru Marias moderskød, så denne kvinde af kong Davids slægt efter ni måneders forløb kunne føde ham her på jorden som „Menneskesønnen“. (Hebræerne 10:5; Johannes 3:13) Da Sønnen var blevet voksen som mennesket Jesus, svarede han fuldstændig til det første menneske, Adam. Han genspejlede Guds herlighed, ligesom Adam havde gjort da han var fuldkommen:
„Så blev Ordet kød og boede iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.“ — Johannes 1:14.
6. (a) Hvorfor måtte Jesus være et fuldkomment menneske? (1 Timoteus 2:5, 6) (b) Hvorfor satte Jesus ikke selv børn i verden? (c) Hvordan købte Jesus menneskeheden? (1 Peter 1:18, 19)
6 Jesus var ikke halvt Gud og halvt menneske. Han var ikke Gud i menneskeskikkelse. For at kunne sone „den enes [Adams] overtrædelse“ måtte „det ene menneske Jesus Kristus“ svare nøjagtig til den engang fuldkomne Adam. Han måtte være et fuldkomment menneske hverken mere eller mindre. (Romerne 5:15) Ligesom Adam kunne Jesus have giftet sig og sat børn i verden og efterhånden have fået milliarder af fuldkomne efterkommere. Men det var ikke Faderens vilje. Det var Guds vilje at Jesus skulle forblive barnløs og frembære sig selv som et fuldkomment offer. Når han døde ville hans udgydte blod repræsentere hans fuldkomne menneskeliv, der svarede nøjagtig til Adams, og med dette ville han købe hele Adams familie. På denne måde ville Jesus blive „fader“ til den forældreløse menneskeslægt. Det er de „mange“ han taler om i Mattæus 20:28:
„Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“
SYNDEN BRINGES UD AF VERDEN
7. (a) Hvordan skaffede Jesus de „rede penge“ hvormed han kunne bringe menneskenes synd ud af verden? (b) Hvordan blev han i stand til at betale Jehova denne værdi? (1 Korinter 15:45)
7 Ligesom den gode mands søn i billedet betalte hvad de forældreløse børn skyldte væk, sådan kunne Jesus bringe den gæld eller syndeskyld menneskeslægten havde arvet fra Adam, ud af verden. Først måtte han dog have værdien af sit liv frigjort, så han havde noget at betale med. Inden han kunne bruge sin ret til livet som menneske til dette formål, måtte han dø som menneske. Derfor underkastede han sig villigt en grusom død for Guds fjenders hånd. Fjenderne berøvede ham livet, men retten til livet som menneske kunne de ikke tage fra ham. Denne ret fik han nu rådighed over som „rede penge“. Da Gud havde oprejst ham „i ånden“ og han vendte tilbage til himmelen, havde han disse „rede penge“ med sig så han kunne betale Jehova dem som en „løsesum“. På denne måde kunne han købe det tilbage som Adam havde forspildt — livet for alle Adams efterkommere. — 1 Peter 3:18; Romerne 3:24.
8. Hvilket profetisk mønster for soning af synder finder vi i Bibelen? (3 Mosebog 16:34)
8 Som i tilfældet med de forældreløse børn, tog Jesus på Guds vegne skridt til at udfri menneskene af deres bedrøvelige tilstand. I over femten hundrede år før Jesus bragte sit store offer, havde Jehova hvert år ladet israelitterne opføre et profetisk mønster på denne offerhandling. På den årlige forsoningsdag slagtede Israels ypperstepræst visse lydefri dyr og bar deres blod ind i tilbedelsesteltet (senere templet) og stænkede det foran nådestolen, som repræsenterede Guds eget dommersæde. På denne måde sonede han folkets synder for et år ad gangen.
9. Hvordan opfyldte Jesus dette gamle forbillede?
9 I sit brev til hebræerne beskriver apostelen Paulus i enkeltheder hvordan Jesus opfyldte dette gamle forbillede:
„Kristus gik ikke ind på et helligt sted som er gjort med hænder og som er en kopi af virkeligheden, men ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person for os. Det var heller ikke for at frembære sig selv mange gange, sådan som ypperstepræsten [i det gamle Israel] går ind på det hellige sted år efter år med blod som ikke er hans eget [med dyreblod, ikke et fuldkomment menneskes blod]. Ellers havde han måttet lide mange gange siden verdens grundlæggelse. Men nu har han givet sig til kende én gang for alle ved afslutningen på tingenes ordninger for at skaffe synden af vejen ved sit offer. Og ligesom det er forbeholdt menneskene at dø én gang for alle [som følge af Adams synd], og derefter dom, således blev også Messias frembåret som offer én gang for alle for at bære manges synder.“ (Hebræerne 9:24-28)
På denne måde fuldendte Jesus i himmelen det handlingsforløb der juridisk var nødvendigt for at han kunne befri menneskene for de synder de havde arvet fra Adam og adoptere dem som sine egne børn, som han kunne skænke evigt liv.
ET STORSLÅET UDTRYK FOR KÆRLIGHED
10. (a) Hvorfor er genløsningen et udtryk for stor kærlighed? (Johannes 15:9, 13) (b) Hvordan kan vi vise at vi påskønner denne foranstaltning, og hvad vil det medføre for os? (Kolossenserne 3:17)
10 Tænk hvor høj en pris Jesus var villig til at betale for at løskøbe menneskeheden fra synden! Hvor kan vi være lykkelige for at Faderen og Sønnen har truffet denne kærlige foranstaltning for menneskeslægten! Den er i sandhed et storslået udtryk for deres kærlighed til menneskene, og vi bør alle vise at vi taknemmeligt påskønner dette ved at vi med glæde tager imod Guds foranstaltning til liv på hans betingelser. De der tror på Jesu offer kan være forvissede om at de vil opnå det evige liv, for Jesus sagde:
„Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt; og det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ — Johannes 6:47, 51.
11. (a) Hvad kræves der af dem der ønsker at opnå evigt liv? (Romerne 12:2) (b) Hvad bliver følgen af at tage imod gæstfriheden i Guds hus?
11 I billedet måtte de hjemløse og forældreløse børn anerkende de livsnormer der gjaldt i deres nye hjem. De måtte være rene. Det samme gælder dem der viser tro på Jesu offer og som ønsker at have ham som deres „Evigheds-Fader“. (Esajas 9:6) Som Jesus sagde til sine disciple:
„Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24)
Vi skal ikke mene at det er for svært at gøre dette, for husk at Jesus også sagde: „Mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:30) Hvis vi tager imod gæstfriheden i Guds hus og tjener der helhjertet, vil vi desuden erfare utallige glæder. Ligesom sønnen i huset gav de forældreløse mad og sørgede for at de blev vasket og klædt på, sådan vil Jesus nære os med åndelig føde fra Guds ord, Bibelen, og hjælpe os med at iføre os en ren, ny personlighed „som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:24.
LIVETS GAVE UDDELES
12. (a) Til gavn for hvem udfører Jesus først en sonende gerning, og i hvilken hensigt? (b) Hvordan går det dem der er med i ’den nye pagt’? (Hebræerne 8:10)
12 I seks tusind år har døden nu ’hersket som konge’ over menneskeheden. Det har været lønnen for den synd der er gået i arv fra Adam. Men nu tilbyder Gud os den vidunderlige gave som består i „evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre“. (Romerne 5:14; 6:23) Hvordan uddeles denne gave? Først udfører Jesus en sonende gerning til gavn for sin „lille hjord“ af disciple, de 144.000 der bevarer deres integritet og er „blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet [Jesus]“ og som skal „herske som konger over jorden“ sammen med Jesus Kristus. (Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:4; 5:9, 10) På grundlag af Jesu offer er de, som medlemmer af et åndeligt Israel, blevet ført ind i „en ny pagt“ med Gud, og de må hver især fuldende deres jordiske liv i trofasthed, hvorefter de får del i opstandelsen til liv i himmelen. (Hebræerne 8:8) En rest af denne „lille hjord“ tjener stadig på jorden.
13. (a) Hvilken yderligere skare har vist sig i nyere tid? (Romerne 8:21, 22) (b) Hvilke lykkelige udsigter har de? (Åbenbaringen 7:15-17)
13 Men se, i nyere tid har der også vist sig „en stor skare“ — bestående af hundredtusinder af mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ — som ligeledes udviser tro på „Lammets blod“ og bevarer en urokkelig integritet over for Guds suverænitet. Inden længe vil de komme igennem „den store trængsel“ hvormed Gud vil bringe undergang over Satans onde tingenes ordning, og de vil komme ud på en renset jord der vil blive omdannet til et paradis. (Åbenbaringen 7:9-14) Gennem sit riges kærlige administration vil Kristus Jesus derpå anvende fortjenesten af sit store offer til gavn for dem, og føre dem frem til menneskelig fuldkommenhed. De der så under prøve holder fast ved Guds suverænitet, vil gå ind til evigt liv.
14. (a) Hvad beskrives i Åbenbaringen 20:11-13? (Johannes 5:28, 29) (b) Hvad dømmes de opstandne efter? (Apostelgerninger 24:15)
14 For vort indre blik ser vi hvordan Paradiset genoprettes på jorden og ordene i Åbenbaringen 20:11-13 opfyldes:
„Jeg så en stor, hvid trone [i himmelen] og ham som sad på den [Jehova Gud]. . . . Og jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet. . . . Og de døde blev dømt ud fra de ting der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger.“
De utallige der ligger i gravene føres tilbage til livet på jorden. De hører også med til de „mange“ som Jesus har købt med sit offer og hvis ufuldkommenhed han fjerner. (Hebræerne 9:28) Han dømmer dem ikke efter deres tidligere synder, men efter om deres gerninger til den tid står mål med ’de ting der står skrevet i skriftrullerne’ — Guds krav til dem der vil opnå liv på den paradisiske jord.
15. Hvem står bag hele denne storslåede foranstaltning, og hvad må vi derfor udbryde? (1 Korinter 15:55, 57)
15 I lighed med den gode mand og hans søn i billedet, har den himmelske Fader, Jehova, og hans søn, Kristus Jesus, virkelig vist os mennesker stor kærlighed ved at løskøbe os fra en tilstand hvor vi var som forældreløse og give os mulighed for at opnå det virkelige liv. Når vi tænker over denne storslåede foranstaltning må vi udbryde:
„O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ — Romerne 11:33.
[Studiespørgsmål]
