Den øverste befuldmægtigede i Guds verdensregering
Kapitel 6
Den øverste befuldmægtigede i Guds verdensregering
1. Hvordan var 1914 både et velsignet år og et forbandet år?
DET var et forbandet år, men også et velsignet år, dette år 1914. „Forbandet“ fordi den første verdenskrig udbrød og indledte en voldshandlingernes tid der stadig er blevet værre lige op til vore dage. „Velsignet“ fordi himmelens og jordens Skaber usynligt for det menneskelige øje frembragte en mægtig regering i de hellige himle som vil indføre varig fred for menneskene.
2. Hvad venter Guds øverste befuldmægtigede i verdensregeringen på?
2 Som Guds „ambassadører“ havde bekendtgjort for alle nationerne årtier i forvejen, udløb nu „hedningernes tider“ hvori de hedenske verdensriger kunne beherske verden uden indblanding fra Guds riges side. (2 Korinter 5:20; Efeserne 6:20) De hedenske nationer nægtede at anerkende dette og kastede sig rasende ud i en verdenskrig for at bevare det politiske herredømme over jorden. Men lige til tiden, netop da ’de syv tider’ (2520 år) med hedensk verdensherredømme udløb i 1914, frembragte Gud sin himmelske regering, der inden længe vil gøre det helt af med disse krigsgale hedningenationer der nu ikke længere har nogen ret til at være på Guds ’fodskammel’, jorden. (Daniel 2:44; 4:16, 23, 25, 32; Lukas 21:24; Salme 2:1-9) I dette himmelske rige hersker den øverste befuldmægtigede i Guds verdensregering, og han afventer nu det tidspunkt da Gud vil lægge alle de fjendtlige hedningenationer under hans fødder i evig tilintetgørelse. (Salme 110:1-6; Hebræerne 10:12, 13) Derefter vil en varig fred smykke jorden ligesom en smuk regnbue.
3. Fandtes der i 1914 eller senere noget menneske der kunne bruges som verdenshersker?
3 Dengang i 1914 fandtes der ingen på jorden der kunne bruges som Guds øverste befuldmægtigede i en verdensregering der kunne indføre varig fred. Nej, ikke én, ikke engang i Jerusalem eller Betlehem i det mellemste østen. I dette afgørende år var disse kendte byer i hænderne på de islamiske tyrkere og var en del af det tyrkiske rige, der blev inddraget i den første verdenskrig den 30. oktober 1914. I december 1917 gik Jerusalem over på andre hænder, da de britiske tropper under feltmarskal Allenby indtog byen. En britisk undersåt, den kendte jødiske kemiker Chaim Weizmann, ydede dengang et væsentligt bidrag til Englands krigsindsats. Dette medvirkede stærkt til udformningen af Balfour-deklarationen, hvorved den britiske regering gik ind for oprettelsen af et jødisk hjemland i Palæstina. En del år senere, efter krigshandlinger mellem arabere og jøder, blev republikken Israel oprettet i maj 1948. Den fremtrædende Chaim Weizmann blev statens første præsident, men ikke dens davidiske konge. Han opfyldte ikke betingelserne for at kunne være Guds øverste befuldmægtigede.
4. Hvorfor blev der ikke født noget nyt rige i Jerusalem i 1914?
4 Som følge af den første verdenskrig gik flere riger til grunde. I overensstemmelse med denne udvikling blev der ikke født noget nyt kongerige på jorden i 1914 da „hedningernes tider“ eller „nationernes fastsatte tider“ udløb. Senere gav Folkeforbundet Storbritannien mandat over Jerusalem og de områder i Mellemøsten som de britiske tropper havde erobret. Dette mandat udløb den 15. maj 1948, hvorefter republikken Israel blev oprettet. Men der var stadig ikke blevet oprettet noget synligt gudsrige på jorden der kunne tjene som et redskab for Jehovas universelle suverænitet over jorden. Ingen mand af jødisk herkomst var blevet fundet egnet til at være den øverste befuldmægtigede i Jehovas lovede verdensregering. Der var ingen omskåren jøde der kunne fremlægge noget gyldigt bevis på at han var en ægte efterkommer af kong David med enten den naturlige eller den juridiske ret til kong Davids trone i Jerusalem.
5. Hvor måtte man søge for at finde Guds øverste befuldmægtigede?
5 Hvor kunne man da, på det afgørende tidspunkt, finde kong Davids sande arving, den som Jehova kunne indsætte som sin øverste befuldmægtigede i den forudsagte verdensregering? Som forholdene var, kunne man da søge andre steder end i den usynlige åndeverden, i himlene, hvor den universelle Suveræn selv hersker? Det var dér profeten Daniel i fortiden pegede på at Jehovas øverste befuldmægtigede skulle føres frem. Det er således dér vi må søge efter den der opfylder Guds krav og som har hans godkendelse. Ja, ifølge Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, der er nedskrevet af galilæeren Johannes, Zebedæus’ søn, var det netop dér man ville søge efter en som var værdig til at påtage sig opgaven som Jehovas øverste befuldmægtigede. — Åbenbaringen 5:3-12.
6, 7. Hvilke tre dyr så Daniel først i sit syn?
6 Lad os nu sammen med profeten Daniel rette opmærksomheden mod himmelen og se hvordan den hårdt tiltrængte befuldmægtigede skildres i et syn som Gud begunstigede Daniel med. Det fremgår af Daniels ord at det var henimod slutningen af jødernes lange landflygtighed i Babylon. Han tidsfæster synet idet han skriver: „I kong Belsazzar [Nebukadnezars dattersøn] af Babels første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og syner gik igennem hans hoved på hans leje; og siden nedskrev han drømmen og gengav hovedindholdet. Daniel tog til orde og sagde:
7 Jeg skuede i mit syn om natten, og se, himmelens fire vinde oprørte det store hav, og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet. Det første så ud som en løve og havde ørnevinger; og jeg skuede, indtil vingerne reves af, og det rejstes op fra jorden og stilledes på to ben som et menneske og fik et menneskehjerte. Og se, et andet dyr, det næste i rækken, så ud som en bjørn; det rejstes op på den ene side og havde tre ribben i gabet mellem tænderne, og der blev sagt til det: ’Kom, æd meget kød!’ Så skuede jeg videre, og se, endnu et dyr; det så ud som en panter og havde fire fuglevinger på ryggen og fire hoveder, og magt blev det givet.“ — Daniel 7:1-6.
8. Hvad var disse tre dyr et symbol på, og i hvilket tidsrum spillede de en rolle?
8 Disse tre store dyr der steg op af det stormpiskede hav skildrede tre riger. De skildrede de samme riger som dem der i Nebukadnezars drøm om billedstøtten blev repræsenteret ved hovedet af guld, brystet og armene af sølv og bugen og lænderne af kobber — nemlig det babyloniske verdensrige, det medo-persiske verdensrige og det græske verdensrige. Disse verdensriger udøvede herredømmet i den del af „hedningernes tider“ der strakte sig fra ødelæggelsen af Jerusalem og Judas land i 607 f.v.t. frem til år 30 f.v.t. Året før blev det sidste af de fire hellenistiske riger som Alexander den Stores græske verdensrige var blevet opdelt i, tilføjet et afgørende nederlag af det hedenske Roms krigsflåde.
9. Hvilket fjerde dyr med horn så Daniel i dette syn?
9 Daniel er imidlertid ikke færdig med at fortælle os sin profetiske drøm. Han tilføjer: „Og videre skuede jeg i nattesynerne, og se, der var et fjerde dyr, frygteligt, skrækkeligt og umådelig stærkt; det havde store jerntænder, åd og knuste, og hvad der levnedes trampede det ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere dyr og havde ti horn. Jeg lagde nøje mærke til hornene, og se, et andet horn, som var lille, skød frem imellem dem, og tre af de tidligere horn oprykkedes for at skaffe det plads; og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord.“ — Daniel 7:7, 8.
10. Hvad svarer dette dyr til på billedstøtten i Nebukadnezars drøm?
10 Her har vi det der svarer til benene af jern på den billedstøtte Nebukadnezar så i drømmen. Det fjerde dyr symboliserede mere end blot romerriget, bibelprofetiens sjette verdensrige. Det forstår vi af den samtale Daniel førte med engelen som tydede synet for ham. Engelen sagde først til ham: „Disse fire store dyr betyder, at fire konger skal fremstå af jorden; men siden skal den Højestes hellige modtage riget og have det i eje i evigheders evighed.“ (Daniel 7:17, 18) Trods denne oplysning var det fjerde dyr stadig noget af et mysterium for Daniel.
11. Hvad mere ville Daniel gerne have en forklaring på?
11 „Så bad jeg om sikker oplysning om det fjerde dyr, . . . og om de ti horn på dets hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det horn, som havde øjne og en mund, der talte store ord, og som var større at se til end de andre. Jeg havde skuet, hvorledes dette horn førte krig mod de hellige og overvandt dem, indtil den gamle af dage kom og retten blev givet den Højestes hellige og tiden kom, da de hellige tog riget i eje.“ — Daniel 7:19-22.
12, 13. Hvilken forklaring gav engelen på det lille horn?
12 Ligesom Daniel vil vi der lever i dag, gerne vide hvad det lille horn der havde mund og øjne symboliserede. Under Guds hellige ånds ledelse skulle det være muligt for os at finde frem til hvad det betyder, især da vi lever på et tidspunkt hvor hovedparten af Daniels profetiske drøm er gået i opfyldelse. Vi gør derfor vel i at lytte til den forklaring engelen gav Daniel:
13 „Hans svar lød: ’Det fjerde dyr betyder, at et fjerde rige skal fremstå på jorden, som skal være forskelligt fra alle de andre riger; det skal opsluge hele jorden og søndertræde og knuse den. Og de ti horn betyder, at der af dette rige skal fremstå ti konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre konger og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre tider og lov, og de skal gives i hans hånd én tid og to tider og en halv tid. Men så sættes retten, og hans herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt.’“ — Daniel 7:23-26.
14. Hvor lang en periode omfatter „én tid og to tider og en halv tid“?
14 I vers femogtyve, hvor udtrykket „én tid og to tider og en halv tid“ forekommer, siger den katolske New American Bible: „De [de hellige] skal overgives til ham i et år, to år og et halvt år.“ Moffatts oversættelse lyder: „Og i tre år og et halvt år skal de hellige overgives til ham.“ The Complete Bible — An American Translation siger ligeledes: „Og de skal overgives til ham i et år, to år og et halvt år.“ Hvilke år er der tale om?
DEN ANGLO-AMERIKANSKE DOBBELTVERDENSMAGT
15. Hvordan fremstod ’det lille horn’ der har mund og øjne?
15 ’Det fjerde rige’, romerriget, opløstes i et antal lande, og en fremtrædende udløber deraf var Storbritannien. For at befæste sin stilling som herre over de syv have måtte Storbritannien med sine kolonier hæve sig op over sømagterne Spanien, Nederlandene og Frankrig. Dette resultat var nået i 1763, og Det britiske Imperium blev da bibelprofetiens forudsagte syvende verdensmagt. Den 4. juli 1776 erklærede de tidligere britiske kolonier i Nordamerika deres uafhængighed og blev Amerikas forenede Stater. Senere indledte Amerikas forenede Stater og Det britiske Imperium et samarbejde på forskellige områder af international betydning, og dermed blev de i realiteten en dobbeltverdensmagt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Frem til 1914 beherskede denne syvende verdensmagt over en fjerdedel af jordens befolkning og overflade. Den er ’det lille horn’ der oprykkede tre andre horn (sømagterne Spanien, Nederlandene og Frankrig) og havde øjne som et menneske og en mund der talte store ord. — Daniel 7:8.
16, 17. Med hvilken begivenhed kulminerede disse tre og halvt år i 1918?
16 I løbet af den første verdenskrig, der varede fra 28. juli 1914 til 11. november 1918, blev „de hellige“ derpå overgivet til den syvende verdensmagt så den kunne gøre med dem hvad den ville. Den 6. april 1917 blev Amerikas forenede Stater inddraget i verdenskonflikten på britisk side. Daniels profeti omtaler specielt tre og et halvt måneår under denne verdenskrig som den periode hvori den syvende verdensmagt, det symbolske ’lille horn’, knuste den højeste Guds, Jehovas, „hellige“. Denne mishandling kulminerede da syv kristne mænd der på en fremtrædende måde havde været med til at udbrede den gode nyhed om Guds oprettede rige i hele verden ved hjælp af både det talte og det trykte ord, falskeligt blev anklaget og idømt mange års fængsel og blev indsat til afsoning i forbundsfængselet i Atlanta, Georgia.
17 Dommen blev afsagt den 21. juni 1918, og den 4. juli 1918 blev disse førende forkæmpere for studiet af Bibelen overført med tog fra Brooklyn, New York, til fængselet i Atlanta, Georgia. Dette virkede i åndelig forstand som et knusende slag mod de forfulgte bibelstudenter, der siden 1931 har været kendt som Jehovas Vidner.
18. Bliver „de hellige“ ifølge beskrivelsen udslettet af ’det lille horn’?
18 Daniels profeti siger ikke at „den Højestes hellige“ blev udslettet af mishandlingen fra det symbolske ’lille horns’, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagts side. Den højeste Gud, hvis universelle suverænitet de holder fast ved og kundgør, er med dem. Han vil sørge for at der ydes dem guddommelig retfærdighed. (Lukas 18:7, 8) Imidlertid regner hverken den syvende verdensmagt eller jordens øvrige nationer med det budskab Jehovas Vidner forkynder for dem. Budskabet går ud på at de, siden hedningetidernes udløb i 1914, har stået til doms foran den Højeste. Denne alvorlige kendsgerning skildres profetisk i Daniels drøm om de fire dyr og ’det lille horn’.
RETTEN SÆTTES I HIMMELEN
19. Hvad gør den himmelske domstol med de fire „dyr“?
19 Idet Daniel fortsætter med at gengive sin profetiske drøm, beskriver han nu hvad der sker på et tidspunkt efter at ’det lille horn’ er skudt frem og har talt store ord: „Jeg skuede videre: med ét blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent som uld; hans trone var luende ild, dens hjul var flammende ild. En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op. Jeg skuede, og ved lyden af de store ord, som hornet talte . . . . Jeg skuede, indtil dyret [det fjerde] blev dræbt og dets krop tilintetgjort, og det blev kastet i ilden og brændt. Også de andre dyr fratog man deres magt, og deres levetid fastsattes til tid og stund [og en forlængelse af deres liv blev givet dem en tid og en periode, NW].“ — Daniel 7:9-12.
20. Hvorfor behøver „den gamle af dage“ ikke at rådføre sig med bøger?
20 Det er kun her i dette syn til Daniel at den udødelige Gud der er uden begyndelse, kaldes „den gamle af dage“. Han står over alt og alle, eftersom han er alle tings Skaber. (Salme 90:2) Som den alvise og fuldkomment retfærdige der var til før nogen af sine skabninger, kan han med rette sidde til doms over hele skaberværket, vor jord indbefattet. Eftersom hans dage strækker sig tilbage i den fjerne fortid, kender han hele menneskehedens historie som stod den optegnet i en bog. Han har lagt mærke til hvordan alle de fire vilddyragtige verdensriger har optrådt. Når han afsiger dommen over dem er det ikke på grundlag af andres vidnesbyrd, men på grundlag af sit eget personlige kendskab til dem. Han behøver ikke at rådføre sig med en skriftlig kilde, indeholdende beretninger skrevet af engle. Ved jordiske domstole må man rådføre sig med lovbøger og andre skriftlige optegnelser. Men det behøver Jehova, „den gamle af dage“, ikke.
21. Hvordan blev ’de andre dyrs’ levetid forlænget?
21 Som historiebøgerne viser, forsvandt de fire „dyr“ fra verdensskuepladsen ét efter ét, i samme rækkefølge som de fire metaller i Nebukadnezars drøm om billedstøtten der skildrede verdensherredømmets forløb. Først forlod det babyloniske verdensrige skuepladsen, derefter det medo-persiske verdensrige, så det græske, og til sidst det romerske. Men selv om disse verdensriger ét efter ét mistede deres magt, fortsatte de områder og folkeslag de havde udøvet herredømme over, med at eksistere, og der findes rester heraf den dag i dag. Det er grunden til at Daniel 7:12 (NW) siger: „Men hvad de øvrige dyr angår, så blev deres herredømme taget bort, og en forlængelse af deres liv blev givet dem en tid og en periode.“
22. Hvorfor bliver det fjerde dyr med sit ’lille horn’ tilintetgjort?
22 Det fjerde symbolske dyr med sit aggressive ’lille horn’ tilintetgøres på grund af sin voldsomme og tyranniske fremfærd på jorden, sine bespottelige ord mod den højeste Gud og sin stadige mishandling af Guds „hellige“. I nyere tid er det dyrets anglo-amerikanske horn der har øvet disse gudløse handlinger.
23. Hvad sker der med de magter der ikke skildres ved de fire dyr?
23 I den symbolske skildring bliver det fjerde dyr tilintetgjort sammen med sit ’lille horn’. I den historiske virkelighed ser vi imidlertid at det symbolske fjerde dyr, det romerske verdensrige, er blevet frataget sin magt for at gøre plads for den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Forskellige „konger“ eller symbolske horn der var indbefattet i det romerske verdensrige, fortsatte med at herske som underordnede „horn“, domineret af det rænkefulde ’lille horn’ der havde øjne som et menneske og en veltalende mund. Når den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt lider undergang som følge af den gamle af dages flammende domme, vil disse „konger“ eller „horn“, der er rester af det romerske verdensrige, gå til grunde sammen med den. (Daniel 7:23-26) Hvordan så med de imperier, riger, republikker og politiske enheder der aldrig har været en del af hverken romerriget eller den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, som omfatter Det britiske Statssamfund? Alle disse tilintetgøres også når den gamle af dage fuldbyrder sin flammende dom over denne verden. — Åbenbaringen 16:13 til 19:21.
GUDS ØVERSTE BEFULDMÆGTIGEDE FØRES FREM
24. Vil jorden være uden noget styre når menneskers herredømme afskaffes?
24 Vil ødelæggelsen af alle jordiske magter og regeringer efterlade menneskesamfundet i kaos? Vil der opstå anarki og lovløse tilstande på jorden? Lad os ikke være bange for den flammende ødelæggelse der hastigt nærmer sig og vil ramme denne tingenes ordning. Den øverste Dommer, den gamle af dage, har ansvaret for vor jord. Han er nødt til at afskaffe de menneskeskabte politiske regeringer med deres undertrykkelse og misregimente, for at gøre plads for den bedste regering menneskene nogen sinde vil kunne få. Gennem denne regering vil hans egen universelle suverænitet blive udøvet over menneskehedens jordiske hjem. Det vil være en regering der aldrig kan splittes, en verdensregering der vil udøve sin magt og myndighed fra himmelen, som står langt over både London, Washington, Moskva, Peking, Tokyo og enhver anden hovedstad på jorden. Jehova præsenterer os for sin øverste befuldmægtigede i denne verdensregering i den profetiske drøm han gav Daniel ved inspiration. Daniel retter vor opmærksomhed mod himmelen idet han nu skriver:
25. Hvordan præsenteres Guds øverste befuldmægtigede i Daniel 7:13, 14?
25 „Jeg skuede videre i nattesynerne: og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Daniel 7:13, 14.
26. Hvem hævder nogle at den der „så ud som en menneskesøn“ er et billede på?
26 Hvem er denne ’der ser ud som en menneskesøn’ og som kommer, ikke fra jorden, men „med himlens skyer“ og får foretræde for den gamle af dage der sidder på sin domstrone? Nogle hæfter sig ved at han ikke omtales senere i profetien, hvorimod der siges at „den Højestes hellige“ får rigsmagten i eje, og mener derfor at der må være tale om en kollektiv person, Guds ’hellige nation’ under ét. Men er det korrekt? Der findes en pålidelig autoritet som peger på hvem denne der „så ud som en menneskesøn“, virkelig er.
27, 28. (a) Hvordan blev en pålidelig autoritet forpligtet til at sige hvem denne der „så ud som en menneskesøn“ var? (b) Hvordan behandlede man ham derefter?
27 For over nitten hundrede år siden, i den jødiske påskenat (14. nisan) år 33, var en kødelig efterkommer af kong David stedt for den jødiske domstol sanhedrinet i Jerusalem. Efter at denne jøde havde nægtet at svare på de vidneudsagn der anklagende blev rettet mod ham, sagde ypperstepræsten, som førte forsædet, til ham: „Jeg tager dig i ed ved den levende Gud, at du skal sige os om du er Messias, Guds søn!“ Anså den anklagede sig nu for at være edeligt forpligtet over for den levende Gud til at fortælle sandheden om sig selv? Ja! Han anerkendte ypperstepræstens myndighed til at tage ham i ed så han måtte sige sandheden, selv om han også vidste at hans udsagn ville betyde at han i sanhedrinets øjne fremtrådte som en skændig gudsbespotter.
28 I beskrivelsen af retssagen står der: „Jesus sagde til ham: ’Du har selv sagt det. Dog siger jeg jer: Fra nu af skal I se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.’ Da sønderrev ypperstepræsten sine yderklæder og sagde: ’Han har spottet Gud! Hvad brug har vi mere for vidner? Se! Nu har I hørt gudsbespottelsen. Hvad mener I?’ De sagde som svar: ’Han er skyldig til døden.’ Så spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæver. Andre gav ham lussinger, og de sagde: ’Profetér for os, Kristus. Hvem var det der slog dig?’“ — Mattæus 26:63-68.
29. Hvad mere viser at der ikke er tale om en hel skare i Daniel 7:13?
29 Her har vi den eneste på jorden der med rette kunne henvise til Daniels profeti, kapitel syv, vers tretten, og pege på hvem det var der „så ud som en menneskesøn“. Treogtres år senere videregav Jesus Kristus, der da var oprejst fra de døde og herliggjort i himmelen, en åbenbaring til sin apostel Johannes på jorden, og Johannes blev inspireret til at skrive følgende om ham: „Se! Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de der har gennemboret ham; og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham. Ja, amen.“ (Åbenbaringen 1:7) Denne og andre udtalelser i Bibelen beviser at den der i Daniels syn „så ud som en menneskesøn“, er Jesus Kristus, kong Davids efterkommer. I Salme 8:4 (Authorized Version) omtalte David ham profetisk som „menneskesønnen“. (Hebræerne 2:5-8, AV) Og Jesus omtalte gentagne gange sig selv som „Menneskesønnen“. Det er således ikke „den Højestes hellige“, men Davids kongelige efterkommer, der i Daniel 7:13 skildres som kommende „med himlens skyer“. — Mattæus 24:30.
30, 31. Hvorfor gik Daniel 7:13 ikke i opfyldelse i år 70?
30 Hvornår finder dette komme sted? Ifølge versene forud for Daniel 7:13 skulle det finde sted efter at ’det lille horn’ der oprykkede tre andre horn på det fjerde dyrs hoved, var skudt frem, hvilket skete i sidste halvdel af det attende århundrede. Altså kom Menneskesønnen ikke „med himlens skyer“ før det tidspunkt — heller ikke i år 70, da hans profeti gik i opfyldelse: „De [de oprørske jøder] skal falde for sværdets od og føres fangne bort til alle hedningerne [de ikke-jødiske nationer]; og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.“ (Lukas 21:24, da. aut.) „Hedningernes tider“ begyndte da Jerusalem blev ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t. I løbet af disse hedningetider fik de ikke-jødiske nationer lov til at dominere jorden uden indblanding fra Guds davidiske riges side.
31 Ved udløbet af disse hedningetider i 1914 kunne Davids kongelige arving med rette henvende sig til Gud for at få kongemagten overdraget.
32, 33. Hvorfor så vi det ikke da ’han som har retten til det’ kom?
32 Verdensforholdene siden 1914, sammenholdt med Bibelens profetier, viser at Menneskesønnens komme fandt sted i det år. Der var naturligvis ingen af os der med vore bogstavelige øjne så ham komme. Det kunne vi ikke, for ifølge Daniel 7:13-14 skulle Menneskesønnen ikke komme ned til jorden, men hen til den gamle af dage, den himmelske Dommer der „lader tider og stunder skifte“ og som „afsætter og indsætter konger“. (Daniel 2:21) Han var i forvejen indbudt af den gamle af dage, som vi læser i Salme 2:8, 9: „Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk til arv og den vide jord i eje; med jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en pottemagers kar!“ Ikke for tidligt, men til sin egen fastsatte tid, kunne den gamle af dage da gøre som han havde forudsagt i Ezekiel 21:25-27. Efter at have givet befaling til at det davidiske kongedømmes hovedbind og krone skulle fjernes, sagde han dér:
33 „Op med det lave, ned med det høje [den der beklædte kong Davids trone]! Grushobe, grushobe, grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.“
34. Hvordan gjorde Gud sin universelle suverænitet gældende i 1914?
34 Alle de foreliggende vidnesbyrd peger på at det var ved udløbet af hedningernes tider i 1914 at den gamle af dage overgav det messianske rige til den davidiske arving der havde „retten til det“, som forudsagt i Daniel 7:14: „Magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ Det var netop på det tidspunkt de symbolske bånd af jern og kobber skulle fjernes fra „stubben“ af Guds universelle suverænitet, eftersom de profetiske „syv tider“ på 2520 år var udløbet. Nu var tiden inde til at Jehova atter ville gøre sin universelle suverænitet gældende over for jorden. Hvordan? Ved at lade „et skud“ vokse frem fra den længe slumrende „stub“ og derved bevise at „den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt menneskene til hersker over det“. — Daniel 4:17, 23, 32; Esajas 11:1; Zakarias 3:8; 6:12.
35. Hvilken kongelig „sten“ blev da sat i bevægelse, og imod hvad?
35 Det var også nu den symbolske „sten“ skulle rives løs fra „klippen“, Guds universelle suverænitet, og derefter slynges mod den symbolske billedstøtte, det politiske verdensherredømme på jorden. „Stenen“ vil ramme „billedstøttens jern- og lerfødder“. Derefter vil den male hele afgudsbilledet til støv, og til sidst vokser den og bliver til et bjerg der fylder hele jorden. — Daniel 2:34, 45.
36. Hvad blev der frembragt som ved en fødsel, og hvad blev der bekendtgjort?
36 Svarende hertil blev det messianske rige i 1914 frembragt af Jehovas hustrulignende organisation i himmelen, og ordene i Åbenbaringen 12:5 gik i opfyldelse: „Hun fødte en søn, et drengebarn, der skal vogte alle nationerne med en jernstav. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone.“ Det var uden tvivl på det tidspunkt de tusinde tusinder af engle der tjente den gamle af dage og de titusind titusinder der stod ham til rede, i forening hævede deres stemmer og kundgjorde følgende i hele universet: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ — Åbenbaringen 11:15; Daniel 7:10.
37. Hvem må derfor være Guds øverste befuldmægtigede i verdensregeringen?
37 Hvem er altså, i betragtning af det foregående, Guds øverste befuldmægtigede i den kommende verdensregering? Det er Jesus Kristus, kong Davids nu herliggjorte evige arving. Som et fuldkomment menneske i Davids kongelige slægt har han „frembåret ét slagtoffer for synder for bestandig og taget sæde ved Guds højre hånd [i år 33] og venter fra da af indtil hans fjender lægges som en skammel for hans fødder“. — Hebræerne 10:12, 13; 1:3, 4; Salme 110:1-6.
38. Hvilke spørgsmål opstår i forbindelse med „de hellige“ der får del i herredømmet?
38 I den kommende verdensregering vil flere få del i herredømmet sammen med Guds øverste befuldmægtigede, for der siges i Daniel 7:27, 28: „’Men riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes helliges folk; dets rige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.’ Her ender fremstillingen.“ Nu er spørgsmålet så: Var „den Højestes helliges folk“ profeten Daniels eget folk, nationen af de kødelige, omskårne jøder eller israelitter? Skulle Israels tolv stammer, der efter kødet nedstammede fra Abraham, Isak og Jakob, under Messias’ (Kristi) evige herredømme være et folk af verdensherskere som alle de hedenske nationer måtte underlægge sig? Folk af alle racer har stillet dette spørgsmål. Lad os sammen undersøge det nærmere.
[Studiespørgsmål]
