Kapitel 10

En „stor skare“ hilser verdensregeringen velkommen

1, 2. Hvem er alle jordens nationer nu samlet foran?

ALLE jordens nationer, både de der er tilsluttet De forenede Nationer og de der endnu står uden for denne verdensorganisation, er nu samlet foran Guds indsatte konge, hans søn Jesus Kristus. Det er nøjagtig som Guds søn forudsagde da han var på jorden for nitten hundrede år siden. I den sidste lignelse i sin detaljerede profeti om „tegnet på [sin] nærværelse [parousia] og afslutningen på tingenes ordning“, sagde Jesus Kristus:

² „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham.“ — Mattæus 25:31, 32.

3. Hvad vil nogle måske indvende mod denne udtalelse?

³ Mange vil bestride at denne inspirerede profeti opfyldes i dag, idet de siger at de ikke har set jordens over fire milliarder indbyggere af alle nationaliteter, stammer og racer samlet på en eller anden stor plads foran en synlig himmelsk trone hvor Menneskesønnen, Jesus Kristus, sidder, omgivet af „alle englene“ i himmelen. Vi må give dem der fremfører denne indvending, ret i at man ikke ser en sådan international forsamling. Hvordan  skulle alle jordens fire milliarder indbyggere overhovedet kunne nå frem til et sådant samlingssted, om så alle befordringsmidler der findes i dag, blev stillet til deres rådighed? Det ville naturligvis slet ikke kunne lade sig gøre.

4. Hvorfor er det ikke noget problem for Jesus at overskue nationerne?

⁴ Imidlertid har astronauterne, der inden for de seneste år har foretaget seks månelandinger, fra månens overflade været i stand til at se jorden „stå op“ og „gå ned“; og mens de i deres rumskib har været på vej mellem månen og jorden, har de kunnet se hele den roterende jordklode på én gang. Hvor langt nemmere kan da ikke den overmenneskelige, herliggjorte Jesus Kristus overskue hele jorden fra sin trone, der er højt hævet over månen! Siden han i år 33 blev ophøjet til pladsen ved sin himmelske Faders højre hånd, har han hele tiden været i stand til at gøre dette. Men i hvilken forstand har alle nationerne da specielt været ’samlet foran ham’ siden hans indsættelse på den himmelske trone ved udløbet af hedningernes tider i 1914?

5. I hvilken forstand er alle nationerne samlet foran Kristus på tronen?

⁵ Svaret er at nationerne nu befinder sig i en ny situation, efter at deres tilladelse til at udøve verdensherredømmet uden indblanding fra Guds, den universelle Suveræns, side ophørte i 1914. (Luk 21:24; Salme 110:1, 2) Da Jesus Kristus på det tidspunkt rettede sin opmærksomhed mod nationerne, gjorde han det i sin egenskab af regerende messiansk konge. (Åbenbaringen 11:15; 12:10) Han står nu over for dem og bedømmer deres indstilling for at se om de er rede til at underlægge  sig det retmæssige messianske styre. De bliver alle behandlet som et enkelt verdensomfattende politisk system, som en forenet gruppe, og de står samlet over for ham i det afgørende spørgsmål om verdensherredømmet. De må nu vælge mellem deres egen nationale suverænitet og Guds universelle suverænitet ved hans messianske rige. Da Gud har overdraget myndigheden til sin søn, der sidder på tronen, er denne nu bemyndiget til at „vogte alle nationerne med en jernstav“ og at knuse dem når tiden er inde. (Åbenbaringen 12:5; 19:15; Salme 2:8, 9) De dødsdømte nationer har nu samlet sig under De forenede Nationers organisation, men ikke for at underlægge sig Kristi styre.

6. Hvordan er alle nationerne blevet underrettet om deres ændrede stilling?

⁶ Alle nationerne er tydeligt blevet underrettet om den forandrede stilling de nu indtager over for Jehova Gud, Fastsætteren af hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“. (Daniel 4:16, 23, 25, 32; Lukas 21:24) Dette er sket ved at Jehova har udsendt sit riges „ambassadører“ for at forkynde ’denne gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’, sådan som Jesus Kristus forudsagde i Mattæus 24:14. Disse „ambassadører“ for Riget er Guds „udvalgte“, Jesu Kristi åndelige brødre. (2 Korinter 5:20; Efeserne 6:20; Johannes 20:17; Hebræerne 2:11, 12) På grund af deres ambassadørtjeneste og deres verdensomfattende forkyndelse af Riget er nationerne blevet samlet foran Guds salvede konge, Jesus Kristus, der holder scepteret i sin hånd. Jehovas kristne vidner har allerede udbredt Rigets budskab til to hundrede og seksten  lande, og som følge heraf har Kongen Jesus Kristus virksomme disciple i alle disse lande. (Mattæus 28:19, 20) På denne måde er alle nationerne blevet underrettet om deres stilling og samlet foran den indsatte konge — på et fælles grundlag og med et fælles ansvar. — Jævnfør Mattæus 24:31; Esajas 43:9.

DE DER STØTTER RIGET SKILLES FRA DEM DER IKKE STØTTER DET

7, 8. (a) Skiller Kongen nationerne fra hinanden på grundlag af de politiske forskelle der er mellem dem? (b) På hvilket grundlag foretages adskillelsen?

⁷ Hvad gør „Menneskesønnen“, der sidder på sin herligheds trone i himmelen, med nationerne der således er samlet foran ham? I sin lignelse eller billedtale siger Jesus Kristus videre: „Og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene. Og han vil stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre.“ — Mattæus 25:31-33.

⁸ Vi skal her lægge mærke til at Kongen Jesus Kristus ikke opdeler nationerne i to grupper der adskiller sig fra hinanden i politisk henseende. Nej, han skiller folk, det vil sige nationernes indbyggere, fra hinanden, og giver således hvert enkelt menneske mulighed for at træffe sit eget valg, uanset hvordan vedkommendes nationale regering stiller sig. Dette adskillelsesarbejde finder sted mens Kristus er usynligt nærværende i Rigets magt og stor herlighed. (Mattæus 24:3, 37, 39, 40) På hvilket grundlag finder adskillelsen sted? På grundlag af de enkelte menneskers stillingtagen til Kristi rige — om de støtter det eller afviser det. Hvilket af de nævnte dyr  betegner så dem der støtter Riget, og hvilket dyr dem der ikke støtter det? Vi læser:

9, 10. Hvad har de der sammenlignes med får og som stilles ved Kongens højre side, gjort?

⁹ „Så vil kongen sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse. For jeg blev sulten, og I gav mig noget at spise; jeg blev tørstig, og I gav mig noget at drikke. Jeg var fremmed, og I tog gæstfrit imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig tøj. Jeg blev syg, og I så til mig. Jeg var i fængsel, og I kom til mig.’“ — Mattæus 25:34-36.

¹⁰ „Fårene“ betegner altså dem der støtter det messianske rige der har været dem beredt fra menneskeverdenens grundlæggelse. Men hvordan har disse mennesker, der sammenlignes med får, kunnet gøre godt mod Kongen Jesus Kristus, eftersom han jo ikke er synligt til stede i kødet under sin nuværende „nærværelse“ i Rigets magt og herlighed? Han siger videre i sin billedtale:

11. Hvordan besvarer Kongen ’fårenes’ spørgsmål?

¹¹ „Da vil de retfærdige svare ham med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som fremmed og tog gæstfrit imod dig, eller nøgen, og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og kom til dig?’ Og som svar vil kongen sige til dem: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.’“ — Mattæus 25:37-40.

12. Hvordan har de retfærdige „får“ gjort disse ting, og hvorfor?

 ¹² Med udtrykket ’mine brødre’ sigter Kongen Jesus Kristus til sine „udvalgte“, dem der er „Guds arvinger og Kristi medarvinger“. (Mattæus 24:31; Romerne 8:17) Af disse åndelige brødre er der kun en lille rest tilbage på jorden. De har alle samvittighedsfuldt bestræbt sig for at opfylde Jesu profeti om at „denne gode nyhed om riget“ ville blive forkyndt „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“ — for på grundlag af „tegnet“ på Kristi usynlige „nærværelse“ eller parousia véd de at Guds rige er nær for døren. Fordi de har gjort dette siden udløbet af hedningernes tider i 1914, har de lidt sult og tørst, været nøgne og syge, været hjemløse eller fjernt fra hjemmet — ja de er endog blevet indespærret i fængsler, ene og alene fordi de har forkyndt „denne gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14, 32, 33; Markus 13:9, 10; Lukas 21:29-31) „De retfærdige“, de symbolske får, kommer Kristi åndelige brødre til hjælp fordi de ønsker at støtte det rige som disse kristne „ambassadører“ forkynder for dem. De hilser dette rige velkomment som den retmæssige regering for hele menneskeheden.

13, 14. (a) Hvilke ikke-jøder som levede på dronning Esters tid kan disse „får“ sammenlignes med? (b) Hvordan bliver de Kongens disciple?

¹³ De søger bevidst at fremme forkyndelsen af Riget, idet de går ind for denne verdensregering og beder om at den må komme. Det er grunden til at Kongen Jesus Kristus ser med anerkendelse på den hjælp de yder hans åndelige brødre. De blev for længe siden forudskildret ved de ikke-jøder der kom jøderne til hjælp da deres liv var i fare på dronning Esters og førsteminister Mordokajs  tid under perserkongen Ahasverus. — Ester 8:17; 9:3.

¹⁴ Følgelig erfarer de opfyldelsen af Kongens løfte: „Enhver som giver jer et bæger vand at drikke af den grund at I tilhører Kristus — jeg siger jer sandheden: han skal afgjort ikke gå glip af sin belønning.“ (Markus 9:41) De hjælpsomme, retfærdige „får“ belønnes med det privilegium at de kan slutte sig til resten af Kristi „brødre“ i forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ i hele verden og samtidig få del i de lidelser „resten“ udsættes for som følge af denne forkyndelse. De bliver i virkeligheden Kongen Kristi disciple, idet de indvier sig til Kongens himmelske Fader, Jehova Gud, og lader sig døbe i vand som et symbol på deres indvielse. — Mattæus 28:19, 20.

15. Hvilken tjeneste bliver „fårene“ velsignet med?

¹⁵ Fordi de retfærdige „får“ tager dette skridt, bliver de gjort til udsendinge for Guds messianske rige, fuldt bemyndigede til at forkynde denne teokratiske verdensregering for folk af alle stammer, nationer, racer og tungemål. De bliver i sandhed ’Kristi Faders velsignede’.

16. Hvordan vil „fårene“ arve det rige der længe har været dem beredt?

¹⁶ På grund af deres trofasthed over for Kongens Faders universelle suverænitet bliver de belønnet — ikke med en arv i det himmelske rige sammen med Jesus Kristus og hans åndelige brødre, men — med en arv i det messianske riges jordiske domæne. Ordet „rige“ betegner ofte det område eller domæne en konge hersker over. Guds riges domæne vil være det jordiske paradis  som Jesus Kristus omtalte for over nitten hundrede år siden, da han kort før sin død på marterpælen henvendte disse ord til den medfølende, døende forbryder: „I sandhed, jeg siger dig i dag [den jødiske påskedag år 33]: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Allerede da Gud drev Adam og Eva ud af paradiset i Eden, havde han dette genoprettede paradis i tanke, ifølge det han sagde i Første Mosebog 3:15, og det var ved „verdens grundlæggelse“. — Mattæus 25:34.

DE DER IKKE STØTTER DEN KOMMENDE VERDENSREGERING

17, 18. Hvilken dom udtales over „bukkene“, og hvorfor?

¹⁷ I modsætning til fårene, „de retfærdige“, som af Kongen bliver indbudt til at arve Rigets domæne, der har været dem beredt „fra verdens grundlæggelse“, bliver de symbolske bukke i lignelsen fordømt. Herom siges der videre i billedtalen:

¹⁸ „Så vil han derpå sige til dem ved sin venstre side: ’Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle. For jeg blev sulten, og I gav mig intet at spise, og jeg blev tørstig, og I gav mig intet at drikke. Jeg var fremmed, og I tog ikke gæstfrit imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.’ Da vil de også svare med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og sørgede ikke for dig?’ Så vil han svare dem med ordene: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I ikke har gjort det mod en af de mindste dér, har I ikke gjort det mod mig.’“ — Mattæus 25:41-45.

19. Betragter Kongen deres adfærd som en forsømmelighed de uafvidende har gjort sig skyldige i?

 ¹⁹ Her er det på sin plads at spørge: Opfatter Kongen blot ’bukkenes’ adfærd som uagtsom? Betragter han blot deres holdning som en forsømmelighed der skyldes uvidenhed? Afgjort ikke, for vi ser at han kalder disse forsømmelige „forbandede“ og befaler dem at gå bort „til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle“. Kongen må bedømme dem til at være onde, i overensstemmelse med den bibelske regel: „I den gudløses [ondes, NW] hus er [Jehovas] forbandelse, men retfærdiges bolig velsigner han.“ (Ordsprogene 3:33) Men hvorfor bliver „bukkene“ forbandet, bare fordi de har undladt at komme Kristi „brødre“ til hjælp og undsætning?

20, 21. Hvad har „fårene“ og „bukkene“ i hvert fald vidst, selv om de måske ikke har kendt den regel der anvendes?

²⁰ Hvis vi ville påstå at de symbolske bukke bliver forbandet og dømt til udslettelse sammen med Djævelen og hans engle blot fordi de uafvidende har forsømt Kristi „brødre“, så måtte vi logisk nok også hævde at de symbolske får bliver velsignet og belønnet med en plads i Rigets domæne blot fordi de uafvidende er kommet til at gøre godt mod Kristi „brødre“. Hvor fortjenstfuldt ville det så egentlig være at „fårene“ har gjort godt mod Kristi „brødre“? Eller hvor forkasteligt at „bukkene“, uden at vide af det, har været forsømmelige? Og hvor retfærdigt ville det så egentlig være at belønne den ene skare der har handlet i uvidenhed og at straffe den anden skare der har handlet i uvidenhed? En sådan fremgangsmåde ville tydeligvis ikke være retfærdig.

²¹ Lad os gå med til at begge skarer har været uvidende  om den regel at det de gjorde eller undlod at gøre mod Kristi åndelige brødre, gjorde de eller undlod de, at gøre mod Kristus selv. Alligevel kan de ikke have været uvidende om at det var Kristi „brødre“ de havde med at gøre! Hvorfor ikke?

22. Hvem skulle Kristi „brødre“ forkynde for? Hvilken reaktion måtte de vente?

²² Vi må se Jesu lignelse om fårene og bukkene i sammenhæng med det han tidligere har sagt i sin profeti om „tegnet på [sin] nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) Han omtalte for eksempel det godkendte arbejde hans åndelige brødre skulle deltage i, da han i Mattæus 24:14 sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“ — ikke blot for de såkaldt kristne nationer eller kristenheden, men for „alle nationerne“ på „hele den beboede jord“. Men han sagde også til sine åndelige brødre: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ — Mattæus 24:9.

23. Betyder dét at disse forkyndere ikke anerkendes som Kristi „brødre“, at de ikke er det?

²³ At Kristi „brødre“ skulle hades på grund af hans navn, viser at de tydeligt ville give til kende hvem de var når de efterkom befalingen om at forkynde „denne gode nyhed om riget“ i hele verden og gøre folk til Kristi disciple og døbe dem. (Mattæus 28:19, 20) I almindelighed anerkender folk eller deres nationale regeringer ganske vist ikke at disse forkyndere af Rigets gode nyhed er Kristi åndelige brødre. Men beviser dét at de ikke er det? Nej!

24. Hvornår kan forsømmelighed over for Kristi „brødre“ ikke undskyldes?

 ²⁴ Den almindelige vægring ved at anerkende Kristi åndelige brødre som det de er, og det internationale had de er genstand for på grund af deres forkyndelse af Riget, øver en vis indflydelse på hvordan folk behandler dem. I lande hvor forfatningen beskytter religionsfriheden vil enkeltpersoner måske ikke voldeligt forfølge Kristi „brødre“. Men selv om de ikke direkte forfølger Kristi „brødre“, ser man at de, enten fordi de er bange for den offentlige mening eller fordi de tilslutter sig den, med overlæg nægter at støtte og hjælpe dem eller at komme dem til undsætning. Deres negative holdning, deres passivitet, kan derfor ikke undskyldes. — Ordsprogene 29:18, NW.

25. Hvorfor kan man ikke ustraffet indtage en ligegyldig holdning til stridsspørgsmålet?

²⁵ I sin billedtale om fårene og bukkene tager Jesus alt dette i betragtning. At man forsømmer at komme Kristi „brødre“ til hjælp og undsætning hænger nøje sammen med at man forsømmer at støtte Kristi rige, den kommende verdensregering. Det er en alvorlig sag, for verdensregeringen kræver tydelig stillingtagen. Der er ingen mellemvej, ingen plads for kompromis. Kongen Jesus Kristus hader lunkenhed. (Åbenbaringen 3:16) Jesus sagde også: „Den der ikke er med mig er imod mig, og den der ikke samler med mig spreder.“ (Mattæus 12:30; Lukas 11:23) Følgelig handler Jesus ikke uretfærdigt når han erklærer at de symbolske bukke der ikke støtter hans „trone“ eller „rige“, er „forbandede“ og skal straffes sammen med Djævelen og hans engle. Titlen „Djævel“ betyder „Bagvasker“, og „bukkene“ bliver sat i  bås med den øverste Djævel fordi de lytter til hans og hans engles bagvaskelse og nærer fordom mod Kristi „brødre“. (Åbenbaringen 12:10) De fortjener at dele skæbne med ham.

26. Hvornår vil Kongen befale „bukkene“ at gå bort til ’ilden’?

²⁶ Lad os derfor ikke begå den fejl at vi undskylder „bukkene“ og derved betvivler Kongen Kristi retfærdighed. Hvad enten man synes om det eller ej, slutter Jesus sin billedtale med at omtale dommen over de skyldige „bukke“ og de retfærdige „får“, idet han siger: „Og disse [de symbolske bukke] skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv.“ (Mattæus 25:46) Hvornår vil Kongen Kristus befale disse forbandede „bukke“ at gå bort til den symbolske ild, den evige „afskærelse“ (græsk: koʹlasis)? Det vil ske når hans åndelige brødre har forkyndt den gode nyhed om Riget på hele jorden og „enden“ kommer for denne tingenes ordning, der nu befinder sig i sin afslutningsperiode. (Mattæus 24:3, 14) Da vil „den store trængsel“ bryde løs i hele verden, og „bukkene“ vil ikke overleve den. — Mattæus 24:21, 22.

27. Hvad afskæres „bukkene“ fra, og hvor længe?

²⁷ Den evige „afskærelse“ (koʹlasis) som „bukkene“ går bort til, er det modsatte af det evige liv som „fårene“ belønnes med. Det drejer sig om en evig straf, for når straffen først er blevet fuldbyrdet over „bukkene“ i „den store trængsel“, vil den aldrig blive ophævet. „Bukkene“ vil aldrig blive oprejst fra de døde. De lider den død der i Bibelen omtales som „den anden død“ og som billedligt fremstilles ved „ildsøen“. De vil lige så  lidt som Satan Djævelen og hans dæmonengle blive udfriet fra denne symbolske ildsø. (Åbenbaringen 20:10-15; 1 Mosebog 3:15) De vil omkomme i „den store trængsel“, der når sit højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. — Åbenbaringen 16:14, 16; 19:11-21.

DE DER OVERLEVER „DEN STORE TRÆNGSEL“

28, 29. Hvad overlever „fårene“, som det fremgår af Åbenbaringen 7:13-15?

²⁸ Vi har på ingen måde lyst til at lide „evig afskærelse“ sammen med „bukkene“ i den kommende „store trængsel“. Vi ønsker tværtimod at opleve Jehova Guds kommende verdensregering ved hans søn, Jesus Kristus. Derfor har vi, til Guds ære, truffet det fornuftige valg at vi nu vil vise at vi er som de velsignede „får“. Skaren af de symbolske får vil gå levende gennem „den store trængsel“. Efter at „fårene“ har overlevet, vil de opnå „evigt liv“ under den kommende verdensregering. De vil udgøre en talløs „stor skare“. Det forsikres vi om i en samtale der fandt sted mellem en særlig „ældste“ og en af Kristi „brødre“, apostelen Johannes. Om denne samtale læser vi:

²⁹ „Og det fik en af de ældste til at sige til mig: ’Disse som er klædt i de lange, hvide klæder, hvem er de og hvor er de kommet fra?’ Og straks sagde jeg til ham: ’Min herre, du ved det.’ Og han sagde til mig: ’Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor er de foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel; og han  som sidder på tronen vil slå sit telt op over dem.’“ — Åbenbaringen 7:13-15.

30. Under hvilken beskyttelse overlever de, og hvem kommer de til at stå foran?

³⁰ Gud slår sit beskyttende „telt“ op over disse hvidklædte personer. Det forklarer hvorfor de, sammen med resten af Kristi åndelige brødre som de vedblivende har gjort godt imod, er de eneste ud af alle jordens beboere der „kommer ud af den store trængsel“. I denne „store trængsel“ er alle nationernes herskeres troner blevet omstyrtet og tilintetgjort. (Haggaj 2:22) Det er grunden til at der i dette syn som apostelen Johannes fik, ikke omtales andre troner end „Guds trone“. (Åbenbaringen 7:10-15) Kun Gud alene ses siddende på en trone. Hans stilling som den suveræne over hele universet, jorden indbefattet, er fastslået og hævdet!

31. Hvad har de gjort, selv om dette ikke skildres i Jesu lignelse?

³¹ Af dette syn fremgår at de der er iført hvide klæder og som overlever „den store trængsel“, har gjort mere end det der skildres i Jesu lignelse om fårene og bukkene. De har også „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. Denne kendsgerning understreger at de tror på Guds lam, Jesus Kristus, og har taget imod hans sonoffer, hans udgydte blod. Det er en af grundene til at de støtter og hjælper Lammets åndelige brødre og samarbejder med dem. Og fremfor alt ser de hen til Lammets himmelske Fader, den universelle Suveræn, for at komme frelst gennem „den store trængsel“.

32. Hvordan opfylder de den grundlæggende forudsætning for at opnå frelse?

 ³² Ved den holdning ’den store skares’ medlemmer indtager til Guds trone, og ved det de offentligt bekender foran Guds trone, viser de at de opfylder den grundlæggende forudsætning for at kunne blive frelst. Det bliver klart for os når vi læser: „Efter dette [efter beseglingen af de 144.000 åndelige israelitter, Lammets åndelige brødre] så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder; og der var palmegrene i deres hænder. Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ — Åbenbaringen 7:9, 10.

33. Hvad anerkender de vedrørende Gud og hans søn? Hvoraf fremgår dette?

³³ I en passende påklædning står medlemmerne af denne ’store skare’, blandt hvem der ikke er nogen åndelige israelitter, respektfuldt foran Guds trone, idet de anerkender Gud som verdenshersker. (Åbenbaringen 11:15) Som med palmegrene hylder de i forening ham som universets Suveræn, den der har ret til at sidde på tronen og udøve det universelle herredømme. (Jævnfør Johannes 12:12, 13.) De anerkender også den „livets hovedformidler“ som Jehova Gud har brugt, „Lammet“, hans søn Jesus Kristus. (Apostelgerninger 3:15; Johannes 1:29, 36) Derfor bekender de med glæde over for himmelen og jorden hvem der har ført dem frelst gennem „den store trængsel“ og hvem han i den forbindelse har benyttet som hovedformidler.

34. Siden hvornår er indsamlingen af dem især foregået?

 ³⁴ Indsamlingen af ’den store skare’ finder sted i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“, og den har især gået for sig siden 1935. Medlemmerne af denne skare samles i enhed, til trods for at de tilhører forskellige nationer, racer og stammer. De hører den verdensomfattende forkyndelse af „denne gode nyhed om riget“. De efterkommer de betimelige oplysninger der blev bragt på side 314 (paragraf 34) i Vagttaarnet for 15. oktober 1934, og indvier sig til Jehova Gud gennem hans lam Jesus Kristus. De symboliserer deres indvielse ved vanddåben. De slutter sig til resten af Kristi åndelige brødre og er med til at forkynde „den gode nyhed“ til jordens ender. Hvor er det velgørende at høre dem således hilse Jehovas kommende verdensregering velkommen!

[Studiespørgsmål]