Forudsagte forandringer i verden frem til Guds rige
Kapitel 3
Forudsagte forandringer i verden frem til Guds rige
1. Hvilken stor forandring kan vi vente i vor tid?
OMSKIFTELIGE TIDER — disse ord beskriver rammende det den nuværende generation har oplevet siden det skelsættende år 1914. Som mønsteret i et kalejdoskop der drejes, har verdensbilledet skiftet. Er forandringerne faldet i vores smag? De tiltaler ikke os alle. Vi føler kun ringe lyst til at gå imod de bedre sider af vor natur for at indrette os på de mange uønskede forandringer. Inden længe indtræffer imidlertid den største forandring mennesker nogen sinde har oplevet! Tiden for dette er forud fastsat, og lykkeligvis vil denne vældige forandring indtræffe under behørig kontrol, så den bliver til varig gavn for alle som elsker gode og stabile forhold.
2. Hvilke kræfter, der er opsat på at gennemføre forandringer, møder stadig en vis modstand?
2 Hvordan kan vi være sikre på at det vil gå sådan? I dag ser vi vældige politiske kræfter som vokser i styrke fra år til år, fast besluttede på, om man så må sige, at forandre verdens ansigt. De er overbevist om at menneskehedens fremtid ligger i deres hånd. Hvad vi almindelige mennesker vil foretrække, synes ikke at bekymre disse stærke radikale kræfter. En hel del foretrækker dog at forholdene ordnes eller styres på den gamle måde, hvor der gives rum for ret stor personlig frihed. De politiske kræfter der hylder den hidtidige måde at forvalte menneskenes anliggender på, er stadig stærke, og selv om deres modstand er ved at svækkes, gør de dog fortsat modstand mod de voksende kræfter der søger at skabe en omvæltning og at afskaffe den gamle måde at styre menneskesamfundet på.
3. Hvordan forholder de to store politiske grupper sig til hinanden?
3 Vi har altså to store grupper på verdensskuepladsen i dag. Den ene, der går ind for en ændring af forholdene ved en hurtig og hensynsløs revolution, omtales almindeligvis som den radikale part. Den anden, der bevarer en stærk tilknytning til fortiden og holder fast ved den hidtidige samfundsopbygning, kaldes meget betegnende den konservative part. Mærkeligt nok finder vi ofte at en regering der kommer til magten ved en voldelig revolution, efter nogen tids forløb bliver konservativ og slutter sig til de konservatives rækker. Det lader nu til at den endelige og afgørende kamp mellem de radikale og de konservative hastigt nærmer sig. For øjeblikket forsøger de to politiske fløje at komme ud af det med hinanden. Udadtil synes der at råde en hjertelig atmosfære mellem dem. Men inderst inde tager de altid forbehold over for hinanden når de udveksler synspunkter. Dybest set er de forskellige. De kan simpelt hen ikke forenes — lige så lidt som jern kan blandes med pottemagerler. — Daniel 2:43.
4. Hvilken verdenssituation forudså man ikke før den første verdenskrig?
4 Denne situation er ganske ny i menneskehedens historie. Den har især udviklet sig her i det tyvende århundrede. Før verdenskrigen fra 1914 til 1918 forudså man slet ikke den situation der nu råder i verden. Selv ikke de politikere der rådspurgte sandsigere og astrologer fik det mindste vink om denne udvikling, dengang før den første verdenskrig rystede deres selvtilfredshed. Kortsynede mennesker ventede overhovedet ikke at menneskesamfundet ville blive så splittet i politisk henseende som det er i dag og har været siden den første verdenskrig. Men er vi klar over at denne politiske tilstand blev skildret profetisk for over 2580 år siden, eller omkring år 605 før vor tidsregning?
5, 6. Hvem havde i 605 f.v.t. ingen mulighed for at forudsige situationen i dag?
5 Dette årstal fører os tilbage til den tid da Babylon sad inde med verdensmagten. Som et led i sin imperialistiske politik havde det babyloniske verdensrige ødelagt den verdenskendte by Jerusalem og dens tempel, der var viet til tilbedelsen af hebræernes Gud, Jehova. Så tidligt havde ingen sandsiger eller astrolog eller noget andet menneske mulighed for at forudsige de politiske forhold der råder i vor tid.
6 Det må vi alle indrømme.
7. Hvem tilkommer det at afstikke verdensherredømmets forløb?
7 Har vi da nogen beviser for at én i himmelen eller på jorden har forudsagt de politiske tilstande i dag? Ja; hvor utroligt det end kan lyde, har vi sådanne beviser. Der findes en som på forhånd har afstukket hele forløbet af menneskenes herredømme fra Babylons tid frem til vore dage. Det er beviseligt at verdensrigernes kurs i store træk er blevet afstukket i forvejen, og at disse riger har fulgt den afstukne kurs hele vejen op gennem historien. Da kursen blev afstukket måtte der tages hensyn til ændringer i tider og stunder for at store og betydningsfulde begivenheder kunne indtræffe, og ligeledes til at ét dynasti af verdensherskere ville komme til at vige pladsen for nye herskere, som endog tilhørte en anden race. Desuden blev der taget højde for den største forandring i hele menneskehedens historie, den magtovertagelse der inden længe vil finde sted i den nuværende generations levetid. En så nøjagtig forudsigelse af verdensherredømmets forløb må være fremsat af en der er overmenneskelig, en der fra begyndelsen kender begivenhedernes storslåede udfald. Den må være fremsat af Gud, ikke „denne tingenes ordnings gud“, men den almægtige og alvise Gud, menneskets Skaber. — 2 Korinter 4:4; Romerne 11:33.
8, 9. (a) Hvem blev historiens generelle forløb åbenbaret for? (b) Hvordan udtrykte han sin taknemmelighed over for kilden til sine oplysninger?
8 Hans forudsigelse af historiens generelle forløb måtte åbenbares for en på jorden som kunne skrive oplysningerne ned til gavn for eftertiden, så vi alle kunne undersøge dem nærmere. Til dette formål valgte han en ung hebræer ved navn Daniel. Hvis Daniel ikke havde været en tilbeder af den almægtige og alvise Gud, ville han aldrig have fået denne åbenbaring. Men han fik den, og han fik også at vide hvad åbenbaringen skulle betyde. Det er grunden til at han i sin profetiske bog skrev disse taknemmelige ord, henvendt til den guddommelige kilde til de oplysninger han fik:
9 „Lovet være Guds navn fra evighed og til evighed, thi ham tilhører visdom og styrke! Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger, giver de vise deres visdom og de indsigtsfulde deres viden; han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham. Dig, mine fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig visdom og styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad kongen vil vide, har du kundgjort os!“ — Daniel 2:20-23.
10, 11. Hvad sagde Nebukadnezar om Gud da han fik sin drøm genfortalt?
10 Da profeten Daniel derefter fortalte den glemsomme babylonierkonge, Nebukadnezar, det han gerne ville vide men som han havde glemt, var denne hersker — tidens mest fremtrædende politiker — ærlig nok til at indrømme at kun den højeste Gud kunne have åbenbaret disse ting vedrørende den endnu dunkle og ukendte fremtid. Med dyb respekt sagde han til Daniel:
11 „I sandhed, eders Gud er gudernes Gud og kongernes Herre, og han kan åbenbare hemmeligheder, siden du har kunnet åbenbare denne hemmelighed.“ — Daniel 2:47.
12. Hvordan adskiller nutidens politikere sig fra Nebukadnezar?
12 Hvilken politisk hersker som i dag læste Daniels beretning om den åbenbarede hemmelighed og som derefter sammenlignede den med verdensherredømmets forløb indtil nu, ville komme med en sådan indrømmelse vedrørende Daniels og hans tre hebraiske venners Gud? En sådan ærlig og ydmyg politisk hersker, en der i sine handlinger vil lade sig lede af den hemmelighed der blev åbenbaret for Daniel, kommer vi til at lede forgæves efter. Derfor vil den verdensomfattende forandring der snart vil blive gennemført af den Gud der lader tider og stunder skifte, ramme de styrende med knusende kraft.
13. Hvem henvendte Nebukadnezar sig til i forbindelse med drømmen han havde glemt?
13 Hvad var det der overbeviste såvel profeten Daniel som datidens førende politiker, kong Nebukadnezar af Babylon, om at den der kunne give en sådan forhåndsskildring af årtusinders historie og dermed ’forud forkynde enden’, måtte være Gud den Almægtige? (Esajas 46:10) Det var de menneskeligt set helt umulige krav der blev stillet i forbindelse med denne åbenbaring. I sit andet regeringsår efter indtagelsen af Jerusalem med dets tempel for tilbedelsen af Jehova, fik Nebukadnezar en drøm. Da han vågnede kunne han ikke huske hvad han havde drømt. Sagen gjorde ham dybt urolig, for den glemte drøm syntes at indeholde et budskab af overmåde stor betydning for ham. Han satte sine stjernetydere og drømmetydere på en helt usædvanlig prøve ved at forlange at de ikke alene skulle tyde ham drømmen men også, først og fremmest, gengive ham drømmens indhold. Da de svarede at dette krav var helt urimeligt, gav kong Nebukadnezar ordre til at de skulle dræbes som svindlere og bedragere der ikke virkelig sad inde med profetiske evner. Men at hans forlangende var urimeligt og vidnede om manglende sindsligevægt, vil selv fremtrædende psykologer i dag sikkert indrømme.
14. Hvordan fik Daniel de oplysninger der kunne redde hans og hans venners liv?
14 Den truende ulykke berørte også profeten Daniel, idet han blev anset for at være den mest fremtrædende af Babylons vismænd. Da øversten for kongens livvagt kom for at dræbe ham og hans tre hebraiske venner, Hananja, Misjael og Azarja, spurgte han hvad grunden var. Efter at Daniel var blevet sat ind i sagen, bad han om at henrettelsen af Babylons vismænd måtte blive udsat blot én dag. Han stolede på at intet var umuligt for hans Gud, Jehova. Han og hans tre hebraiske venner forenede sig da i bøn, men ikke til en falsk gud der hører hjemme i myterne. Derefter blev både Nebukadnezars drøm og dens store betydning for hele verden åbenbaret for Daniel i et profetisk „nattesyn“ fra hans Gud, Jehova. (Daniel 2:19) Efter at have lovprist og æret Ham der gør det menneskeligt umulige, bad Daniel så øversten for kong Nebukadnezars livvagt, Arjok, om at føre ham frem for babylonierrigets rådvilde hersker.
15, 16. Hvem kom det an på, og til hvem gav Daniel æren?
15 Daniels og hans tre hebraiske venners liv stod på spil. Hvis han ikke genkaldte drømmen i herskerens erindring og derefter gav en tilfredsstillende tydning af den, ville de blive henrettet sammen med alle Babylons vismænd. Det kom nu an på universets sande Gud, og ikke et menneske, for Babylons stjernetydere og drømmetydere havde allerede svigtet. Som følge af det Daniel nu fortalte herskeren over det babyloniske verdensrige, blev Daniel i fremtrædende grad et vidne for Jehova, et af Jehovas førkristne vidner. (Esajas 43:10-12; 44:8) Som et godt eksempel for alle nutidige vidner for Jehova, tog Daniel ikke selv æren for det han nu skulle til at fortælle verdens mest fremtrædende politiker, men gav den sande „Gud i Himmelen“ æren, idet han sagde:
16 „Den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan vismænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke sige kongen; men der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste dage.“ — Daniel 2:27, 28.
17. Hvordan ophøjede Jehova sig selv som den der „åbenbarer hemmeligheder“?
17 Hvis Nebukadnezars drøm havde været en ganske almindelig drøm uden særlig betydning, ville den aldrig være blevet gengivet i Jehovas ord, Bibelen. Drømmen var blevet sendt af den Gud der „åbenbarer hemmeligheder“, og den tjente derfor en bestemt hensigt. Men den ville være uden betydning hvis ikke den kunne tydes. Og dog havde himmelens Gud, den Almægtige, udvisket enhver erindring om drømmen af Nebukadnezars hukommelse. Modvirkede Jehova ikke sin egen hensigt ved at gøre dette? På ingen måde. Tværtimod skabte han de rette betingelser for at hans egen overmenneskelige magt kunne blive kundgjort. Han opstillede et problem som kun en gud, ja kun den sande Gud, kunne løse.
18. Hvordan blev kongen tvunget til at få bevis for at Gud er til?
18 Ved at gribe den betydningsfulde sag an på denne måde, nødvendiggjorde Jehova at der blev aflagt et vidnesbyrd om hans guddommelige magt for datidens „kongernes konge“. Kongen blev faktisk tvunget til at gøre brug af sin absolutte myndighed og kræve at man både gengav ham drømmen og tydede den for ham — og da hans krav på mirakuløs vis blev opfyldt, måtte han tage hvad der kom. Hvad enten Nebukadnezar syntes om det eller ej, fik han hvad han forlangte. Ved begyndelsen af det babyloniske verdensriges ubestridte herredømme fik denne førende politiker altså bevis for at der findes en Gud, ja, at Gud er til! — Daniel 2:1, 28.
DRØMMEN OM DE SKIFTENDE VERDENSRIGER
19. Hvad vil Jehova vise politikerne?
19 Der er et gammelt ord der siger: „Mennesket spår, men Gud rå’r.“ Dette gælder i forbindelse med verdensforholdene. Himmelens og jordens Skaber er virkelig interesseret i forholdene her på jorden. Han følger med i hvad der foregår her, for den jord vi bor på tilhører ham; den er hverken verdenskommunismens eller de kapitalistiske landes retmæssige domæne. At hans interesser på jorden kommer i første række og at han til sidst vil gøre dem gældende og drage omsorg for dem, viste han i den drøm hans profet Daniel åbenbarede på ny for kong Nebukadnezar af Babylon. Nebukadnezar befandt sig da på magtens tinde og stod klar til at underlægge sig hele jorden. Med den største opmærksomhed lyttede han til Guds ord og tog det alvorligt, da Jehovas profet Daniel fortsatte med at sige:
20. Hvad var indholdet af den drøm som Daniel gengav kongen?
20 „Du så, o konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og dens glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og arme af sølv, bug og lænder af kobber, benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler. Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.“ — Daniel 2:31-35.
21. Hvordan viste Gud på denne måde at han forud kendte enden?
21 Vi kan levende forestille os hvor forbløffet kong Nebukadnezar må være blevet da han fik denne inspirerede beskrivelse. Det var nøjagtig det han havde drømt! Denne store billedstøtte hvis glans var så blændende, var frygtindgydende at se, og den gjorde et forfærdende indtryk. Hvordan kunne han dog have glemt den? Hvis drømmen ikke var blevet genkaldt i hans erindring, ville det budskab den indeholdt, være gået tabt for evigt. Eftersom den, tydeligvis ved guddommelig magt, var blevet sendt til Nebukadnezar, der på det tidspunkt var „kongernes konge“ i verden, måtte den afgjort indeholde et betimeligt budskab af betydning for hele verden. Kun Gud kunne i et nattesyn have gengivet Daniel de ting som Nebukadnezar fuldstændig havde glemt. Men kunne den samme Gud også forklare betydningen af den glemte drøm? Den Gud der havde udtænkt og sendt drømmen, måtte naturligvis også vide hvad han ville med den. Han var udmærket i stand til at fortælle hvad den menneskelignende billedstøtte betød, lige fra hovedet og ned til fødderne. Ved at han i drømmen også åbenbarede hvordan billedstøtten ville blive skaffet af vejen, viste han at han forud både kendte og forkyndte enden. Fortsæt derfor, Daniel!
22. Hvorfor er vi mere interesseret i drømmen end kongen var?
22 Det var ikke nok at den profetiske drøm blev genfortalt. Hvis Daniel og alle de øvrige vismænd i Babylon skulle undgå døden, måtte drømmen også tydes. Daniel havde en forklaring på billedstøtten, men ville hans tydning tilfredsstille kong Nebukadnezar, en hedensk hersker der havde ødelagt Jehovas tempel i Jerusalem! Vil den også tilfredsstille os i dag — som en forklaring der ikke alene er rimelig og logisk, men også i harmoni med hele den øvrige del af Guds åbenbarede ord, den inspirerede Bibel? Eftersom vi tydeligvis lever ved slutningen af drømmens opfyldelse, burde vi være mere interesseret i tydningen end Nebukadnezar, der blot levede ved begyndelsen af drømmens opfyldelse. Han var ikke truet af den verdenskatastrofe der snart skal indtræffe. Det er vi derimod!
23. Hvem sagde Daniel at billedstøttens hoved af guld var et billede på? Hvordan begrundede han det?
23 Arjok, øversten for Nebukadnezars livvagt, har sikkert slappet grebet om sit sværd da Daniel fortsatte med at sige til hans militære øverstkommanderende: „Således var drømmen, og nu vil vi tyde kongen den: Du, o konge, kongernes konge, hvem Himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, i hvis hånd han gav menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til hersker over dem alle, — du er hovedet, som var af guld.“ — Daniel 2:36-38.
24. Begyndte det som billedstøtten symboliserede, med Babylons grundlægger?
24 At Nebukadnezar fra starten fik at vide at billedstøttens forklaring omfattede ham og endda begyndte med ham, må have skærpet hans interesse for hele drømmens tydning. At han fik at vide at han blev skildret ved et hoved af det kostbareste metal man kendte dengang, har utvivlsomt behaget ham og indgivet ham en følelse af at der blev vist ham passende ære og ærbødighed. Et hoved af guld var et passende udtryk for en storhersker, „kongernes konge“, som af himmelens Gud havde fået lov til at blive den førende lederskikkelse i verden, herskeren over det babyloniske verdensrige. Det der blev skildret ved billedstøttens fire forskellige metaller, begyndte altså ikke med kusjitten Nimrod af Kams slægt, der havde grundlagt det oprindelige Babel eller Babylon over 1500 år tidligere. — 1 Mosebog 10:8-10; 1 Krønikebog 1:10.
25. Begyndte billedstøtten med det første verdensrige, eller med det andet?
25 Den symbolske billedstøtte begyndte heller ikke med det ægyptiske verdensrige, et hamitisk rige som blev det første verdensrige der omtales i Bibelens beretning. (1 Mosebog 10:6, 13, 14; 12:11 til 13:1; Salme 78:51; 105:23, 27; 106:21, 22) Den symbolske billedstøtte begyndte heller ikke med det assyriske verdensrige, et semitisk rige som blev det andet verdensrige i Bibelens beretning. (1 Mosebog 10:21, 22; 2:14; 25:18; 2 Kongebog 15:19-29) I 632 f.v.t. var Nebukadnezar med til at omstyrte det assyriske verdensrige og oprettede derved det nybabyloniske rige, der kom til at indtage pladsen som det tredje verdensrige i den bibelske beretning. — Nahum 2:8 til 3:18; Zefanias 2:13.
26. Hvorfor må drømmen om billedstøtten være begyndt at gå i opfyldelse fra og med Jerusalems ødelæggelse?
26 Omkring femogtyve år senere, efter at Nebukadnezar var blevet brugt som Jehovas redskab til at ødelægge det troløse Jerusalem, gjaldt profeten Daniels ord: „I [din] hånd . . . gav [himmelens Gud] menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til hersker over dem alle.“ (Daniel 2:38) Sådan forholdt det sig fordi babylonierne, ved at ødelægge Jerusalem i 607 f.v.t., havde gjort ende på Jehova Guds forbilledlige rige på jorden. — 1 Krønikebog 29:23; 2 Krønikebog 36:17-21.
27. Hvad var hvert af billedstøttens metaller et symbol på i politisk henseende?
27 Eftersom Daniel sagde til Nebukadnezar: „Du er hovedet, som var af guld,“ må metalbilledstøtten som et hele have skildret en række storherskere eller verdensherskere. Egentlig skildrede „hovedet, som var af guld“ mere end Nebukadnezar selv. Det skildrede hele det dynasti Nebukadnezar grundlagde. Hovedet af guld kom således til at stå for Nebukadnezar selv, derefter hans ældste søn Evil-Merodak, derpå hans svigersøn Nabonid, og til sidst hans dattersøn Belsazzar. (2 Kongebog 25:27-30; Jeremias 52:31-34; Daniel 5:10, 11, 18, 22) Dette dynasti repræsenterede det babyloniske verdensrige. Heraf følger at de fire metaller som billedstøtten i Nebukadnezars drøm bestod af, symboliserede en række verdensriger der har behersket verden uden indblanding fra Guds riges side (Guds rige i form af enten det forbilledlige, jordiske rige eller det modbilledlige, himmelske rige). Daniels udlægning af drømmen bekræfter dette.
28, 29. Hvorfor oplyste Daniel ikke navnet på det næste rige, der var ringere end Babylon?
28 Da Daniel fortsatte sin tydning af drømmen over for Nebukadnezar, „kongernes konge“, pegede han på de riger der skulle udøve verdensherredømmet efter det babyloniske verdensrige: „Men efter dig skal der komme et andet rige, ringere end dit, og derpå atter et tredje rige, som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden.“ — Daniel 2:39.
29 Daniel oplyste ikke navnet på det rige der var ringere end Nebukadnezars og som skulle følge lige efter det babyloniske verdensrige. En sådan oplysning ville have fået det babyloniske verdensrige til at tage sig i agt for den fremtidige aspirant til verdensherredømmet. På grundlag af Esajas’ profetier (13:1-17; 21:2-9), der allerede var nedskrevet, kan Daniel imidlertid have vidst at mederne, persernes allierede, ville være med til at styrte Babylon ned fra verdensmagtens højder.
30. Hvordan kunne Daniel vide hvem der ville fælde Babylon?
30 Daniel kan også, ud fra Esajas 44:24 til 45:7, have vidst at Jehova ville bruge en mand ved navn Kyros, der viste sig at være perser, til at udøse sin guddommelige hævn over det babyloniske verdensrige fordi det havde ødelagt Jerusalem og dets tempel for tilbedelsen af Jehova. (Esajas 46:11) Da Daniel også studerede Jeremias’ profeti, må han have vidst at mederne ville spille en fremtrædende rolle under den endelige belejring af Babylon og ville være med til at omstyrte denne forfølger af hans folk. (Jeremias 51:28; Daniel 9:2) Men Daniel røbede ikke disse oplysninger for Nebukadnezar, der ikke ville komme til at opleve rigets fald. Hvorfor volde ham unødig bekymring?
31. Hvordan fik Daniel den forret at „præsentere“ Babylons efterfølger?
31 Profeten Daniel fik senere den forret at „præsentere“ det verdensrige der blev fremstillet ved billedstøttens bryst og arme af sølv. Det var en efterårsnat i 539 f.v.t. da Nebukadnezars dattersøn, kong Belsazzar, holdt et kongeligt gæstebud for tusind af sine stormænd i den belejrede by Babylon. Da festen var på sit højeste kom en hånd mirakuløst til syne og skrev på væggen de gådefulde ord: „Mené mené, tekél ufarsín!“ Som en sidste udvej for at få skriften tydet, måtte den rædselsslagne kong Belsazzar sende bud efter Daniel. Som forklaring på det sidste ord, ufarsín, der er flertal af ordet perés, sagde Daniel til Belsazzar: „Perés betyder: Dit rige er delt og givet til Medien og Persien.“ Samme nat trængte belejrerne ind i byen, kong Belsazzar blev dræbt, og det medo-persiske verdensrige blev oprettet. Eftersom mederne og perserne var ariere, gik verdensmagten nu fra den semitiske race over til den jafetiske race. — Daniel 5:1-30; 6:1, 13; Ester 1:19.
32. I hvilken forstand var Medo-Persien ringere end Babylon?
32 Da sølv er ringere end guld, var det medo-persiske verdensrige ringere end det babyloniske. Hvordan? I den forstand at det ikke ophøjede sig i samme grad som det babyloniske rige, der ødelagde byen Jerusalem og dens tempel for tilbedelsen af Jehova. Ved at gøre dette syntes babylonierkongen Nebukadnezar at ophøje sig over Jehova Gud, hvis navn var nævnet over byen Jerusalem, hvor kongerne i Davids slægt sad på ’Jehovas trone’. (1 Krønikebog 29:23; Esajas 14:4-14) Med omstyrtelsen af Jehovas forbilledlige rige i 607 f.v.t. begyndte også den periode på 2520 år der kaldes „hedningernes tider“ eller „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24, da. aut.; NV) Kong Kyros, Babylons erobrer, søgte ikke at blive „den Højeste lig“, men anerkendte Jehovas guddommelighed.
33. Hvordan handlede Kyros i overensstemmelse med Esajas’ profeti?
33 I anerkendelse af Jehovas udtrykte vilje søgte kong Kyros at bringe sin handlemåde i harmoni med det Jehova havde profeteret om ham i Esajas, kapitlerne 44 og 45. I 537 f.v.t. lod han derfor en lille skare israelitiske frivillige og deres tjenestefolk drage ud af deres babyloniske fængsel og vende tilbage til deres hjemland for at genopbygge byen Jerusalem og dens hellige tempel. Men Jehovas forbilledlige rige med en kongelig efterkommer af kong David på ’Jehovas trone’ i Jerusalem, blev ikke genoprettet. — 2 Krønikebog 36:20-23; Ezra 1:1 til 2:2.
DET GRÆSKE (MAKEDONISKE) VERDENSRIGE
34. Hvad sagde Daniel om Medo-Persiens efterfølger da han tydede drømmen?
34 Trods sin barmhjertige behandling af Jehovas udvalgte folk kom det persiske verdensrige ikke til at vare indtil det tyvende århundrede. Om det medo-persiske verdensriges umiddelbare efterfølger på skuepladsen sagde profeten Daniel videre til Nebukadnezar: „Og derpå atter et tredje rige, som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden.“ — Daniel 2:39.
35. Hvornår fik Daniel at vide hvem der skulle efterfølge Medo-Persien?
35 Disse ord vidner om at ’det tredje rige’, det verdensrige der blev sammenlignet med kobber, ville opnå større udstrækning end både det medo-persiske og det babyloniske verdensrige. Da kobber er mindre værdifuldt end sølv, ville dette kommende verdensrige imidlertid være ringere end det medo-persiske verdensrige. Det ville ikke blive æret med noget privilegium svarende til det at udfri Jehovas landflygtige folk fra fangenskabet i Babylon. På Nebukadnezars dattersøns, kong Belsazzars, tid fik drømmetyderen Daniel at vide hvem der ville oprette dette kobberlignende verdensrige som var det tredje i rækken. Det var en græsk erobrer. Men der er ikke noget som tyder på at Daniel røbede denne oplysning vedrørende den fjerne fremtid for kong Belsazzar.
36. Hvordan blev Medo-Persiens fald skildret for Daniel?
36 I et profetisk syn så Daniel en tvehornet vædder blive nedkæmpet af en lådden buk med et stort horn i panden, og Jehovas hellige engel gav ham denne forklaring: „Den tvehornede vædder, du så, er kongerne af Medien og Persien, den lådne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i dens pande er den første konge. At det brødes af, og at fire andre voksede frem i stedet, betyder, at fire riger skal fremstå af hans folk, dog uden hans kraft.“ — Daniel 8:20-22.
37. Hvilke bedrifter udførte det græske riges „første konge“?
37 Over to hundrede år i forvejen blev det således forudsagt at det rige der blev skildret ved billedstøttens bug og lænder af kobber, ville være det græske verdensrige. Dets „første konge“ viste sig at være verdenserobreren Alexander III af Makedonien, der satte sig for at erobre perserriget. I 334 f.v.t. tilføjede han perserkongen et knusende og afgørende nederlag og oprettede det græske (makedoniske) verdensrige. I 332 f.v.t. underlagde Alexander den Store sig provinsen Judæa med Jerusalem. Derefter faldt Ægypten for ham, og byen Alexandria blev grundlagt og opkaldt efter ham. Denne nye ægyptiske havneby blev meget velstående, og den fik efterhånden en ret stor jødisk befolkning.
38. Hvordan blev der skabt mulighed for at hele Bibelen kunne læses på græsk?
38 På grund af Alexander den Stores erobringer, der strakte sig helt til floden Indus i Indien og langt ned i Ægypten, og på grund af de militærforlægninger han oprettede i de erobrede lande, blev det fællesgræske sprog som hans soldater talte, datidens internationale sprog. Det tjente som internationalt kommunikationsmiddel, og i det tredje århundrede f.v.t. begyndte de græsktalende jøder i Alexandria i Ægypten at oversætte deres inspirerede hebraiske skrifter til fællesgræsk. Dette eksempel blev fulgt af de inspirerede skribenter der affattede de syvogtyve bøger der udgør De kristne græske Skrifter, fra Mattæus til Åbenbaringen. Derved blev der skabt mulighed for at hele den inspirerede Bibel kunne læses overalt hvor man talte og læste fællesgræsk.
39. Hvordan opstod der som forudsagt fire græskpåvirkede riger?
39 I år 323 f.v.t. døde Alexander den Store, der blev fremstillet ved den lådne gedebuks „store horn“, i Babylon, den tidligere hovedstad i det babyloniske rige. Med tiden blev hans vældige imperium delt mellem fire af hans græske generaler. Derved opstod der fire hellenistiske riger, det vil sige riger som var påvirket af græsk sprog og kultur. Til sidst blev Judæa og Jerusalem underlagt det rige der i begyndelsen blev styret af general Seleukos I Nikator. Ingen af disse fire hellenistiske riger kom naturligvis på højde med Alexander den Stores imperium. På en forunderlig måde opfyldtes således profetien om at der i stedet for „det store horn“ (Alexander den Store) skulle fremvokse ’fire horn’ (fire hellenistiske riger), men ingen af dem med samme magt og udstrækning som Alexanders rige. Ikke desto mindre bevarede disse fire mindre riger i fællesskab det græske verdensriges herredømme, symboliseret ved billedstøttens bug og lænder af kobber.
DET RIGE DER VAR SOM JERN
40. Hvordan blev det romerske verdensrige oprettet i år 30 f.v.t.?
40 Tiden gik, og man nåede frem til det første århundrede før vor tidsregning. Nu var tiden inde til at „Himmelens Gud“, Jehova, ville lade tider og stunder skifte og afsætte og indsætte konger for at lade et nyt verdensrige komme til magten. (Daniel 2:19, 21) Rom var efterhånden blevet en politisk magt man måtte regne med. I år 63 f.v.t. indtog den romerske feltherre Pompejus Jerusalem og udstrakte det romerske herredømme til at omfatte Judæa. I år 30 f.v.t. blev det sidste af de fire hellenistiske riger tilføjet et afgørende nederlag, og Ægypten blev en romersk provins. Dette markerede oprettelsen af det romerske verdensrige i det 577. år af „hedningernes tider“ eller „nationernes fastsatte tider“. Jerusalem havde stadig ikke nogen konge af Davids slægt af Judas stamme. ’Jehovas trone’ stod ikke længere i den jødiske hovedstad Jerusalem. — 1 Krønikebog 29:23.
41. Hvad forklarede Daniel at det fjerde metal, jernet, var?
41 Her har vi opfyldelsen af det næste profeten Daniel fortalte kong Nebukadnezar da han tydede den glemte drøm om billedstøtten der bestod af fire metaller. Da Daniel forklarede betydningen af det fjerde metal, jernet, som billedstøttens ben var lavet af, sagde han: „Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern; thi jern knuser og søndrer alt; og som jern sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine riger.“ — Daniel 2:40.
42. Hvordan viste romerriget at det ikke nærede nogen respekt for Guds riges forkyndere?
42 Det romerske verdensrige knuste det græske verdensrige og opslugte resterne af de forudgående verdensriger, det medo-persiske og det babyloniske. Det viste ingen respekt for „himlenes rige“ eller „Guds rige“, som blev forkyndt af Jesus Kristus og hans disciple i det første århundrede. I år 33 e.v.t. vanhelligede det den jødiske påskedag ved at henrette Jesus Kristus på en marterpæl uden for Jerusalems mure. Og i år 64 e.v.t., efter at en del af byen Rom var nedbrændt, begyndte det at forfølge Jesu Kristi trofaste disciple, hvorved det søgte at knuse og sønderslå den sande kristendom.
43. Hvornår og hvorfor ødelagde romerriget Jerusalem?
43 I sine bestræbelser for at kvæle den jødiske opstand fandt Rom det i år 70 e.v.t. nødvendigt at knuse og sønderslå Jerusalem, ja at lægge byen og dens prægtige tempel i ruiner. De 97.000 ikke-kristne jøder der havde held til at overleve denne grufulde ødelæggelse af deres hellige by, blev sendt bort som slaver til vidt forskellige egne af romerriget. Dette fandt sted i det 676. år af „hedningernes tider“, og tilbage til udløbet af hedningernes tider var der endnu 1844 år.
44, 45. Hvad mentes der med at hedningerne skulle nedtræde Jerusalem?
44 I sin profeti om Jerusalems ødelæggelse, der blev anrettet af de romerske hære under hærføreren Titus, kejser Vespasians søn, sagde Jesus Kristus: „Og de [jøderne i den romerske provins Judæa] skal falde for sværdets æg og føres som fanger til alle nationerne; og Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Lukas 21:20-24) Med disse ord hentydede Jesus Kristus ikke til at de ikke-jødiske eller hedenske nationer blot skulle nedtræde det sted hvor byen havde ligget. Dengang repræsenterede Jerusalem mere end republikken Israels hovedstad med Knesset og sin demokratisk valgte præsident gør i dag. På Kristi tid indtog Jerusalem med sit tempel stillingen som „den store Konges“, Jehovas, by. (Mattæus 5:35; 4:5) Denne by, hvor Jehovas forbilledlige riges trone engang havde stået, var et symbol på Guds rige under hans salvede konge af Davids slægt.
45 Det var således det messianske rige, som Davids kongelige efterkommere sad inde med retten til, der skulle nedtrædes af hedningerne indtil „nationernes fastsatte tider“ — den periode hvori denne nedtrædning skulle foregå uden Guds indblanding — udløb. Udløbet af hedningernes tider fører os frem til det tyvende århundrede!
ENDNU ET VERDENSRIGE VISER SIG
46. Indførte den romerske kejser Konstantin Guds rige?
46 Når vi her fra det tyvende århundrede ser tilbage over historiens forløb, kan vi spørge: Fandt dette „fjerde rige“, der i Nebukadnezars drøm blev skildret ved billedstøttens jernben, hele sit modstykke i det romerske verdensrige? Det fremgår af Bibelen at dette ikke skulle være tilfældet. Hvordan? På kejser Konstantins tid i det fjerde århundrede blev romerriget „kristent“, men kun af navn, ved et kejserligt dekret. Denne ændring af det religiøse tilhørsforhold skabte dog ikke et nyt verdensrige, et kristent verdensrige; det hidførte ikke Guds rige som Jesus Kristus havde forkyndt. Imidlertid fremstod der efter mange hundrede års forløb et nyt verdensrige — i politisk henseende. Dette var forudsagt i Bibelens sidste bog, i Åbenbaringen 17:9, 10.
47. Hvad skildrer vilddyrets syv hoveder?
47 Her læser vi følgende om et vilddyr med syv hoveder og ti horn som den religiøse skøge, Babylon den Store, rider på: „Her gælder det den forstand som har visdom: De syv hoveder er ensbetydende med syv bjerge, som kvinden sidder på. Og der er syv konger: de fem er faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommet, men når han kommer, skal han forblive en kort tid.“ Denne forklaring af Åbenbaringsbogens symboler viser at vilddyret skildrer et politisk system på jorden. Vilddyrets syv hoveder repræsenterer det politiske systems ledelse, ikke en samlet ledelse udøvet af alle syv på én gang, men en ledelse udøvet af ét symbolsk hoved ad gangen indtil det syvende og sidste hoved. Meget passende beskrives de syv hoveder som „syv bjerge“ der hæver sig op over det omliggende land. Det er også meget rammende at de omtales som „syv konger“, for konger er statsoverhoveder og udøver ledelse eller herredømme. Ligesom i forbindelse med Nebukadnezars drøm, står konger her for riger eller verdensriger.
48. Hvem var de fem „konger“ der faldt før Rom kom til magten?
48 Angående disse „syv konger“ skrev den kristne apostel Johannes henimod slutningen af det første århundrede e.v.t.: „De fem er faldet, den ene er der.“ (Åbenbaringen 17:10) Mens Johannes skrev Åbenbaringen var han i fangenskab på straffeøen Patmos fordi han var kristen. (Åbenbaringen 1:1, 2, 9) Med ordene: „De fem er faldet, den ene er der,“ pegede han på en sjette ’konge’. Denne ’konge’ var der på Johannes’ tid. Hvilken magt må det altså være Johannes sigter til med udtrykket „den ene er der“? Det kan ikke være andet end den romerske verdensmagt. Her regnes den for at være det sjette verdensrige ifølge bibelprofetien. Hvem var så de fem „konger“ der en efter en var faldet før det romerske verdensrige? Den første var det ægyptiske verdensrige, den anden det assyriske verdensrige, den tredje det babyloniske verdensrige, den fjerde det medo-persiske verdensrige, og den femte det græske verdensrige.
49. For hvis hånd faldt den sjette ’konge’, og hvornår?
49 Det sjette verdensrige skulle imidlertid også falde, for engelen sagde til apostelen Johannes: „Den ene er der, den anden er endnu ikke kommet.“ (Åbenbaringen 17:10) Det betød at der skulle fremstå en syvende verdensmagt, svarende til vilddyrets syvende hoved. Hvem der skulle udgøre dette ’syvende hoved’, dette ’syvende bjerg’, denne ’syvende konge’, var på apostelen Johannes’ tid en hemmelighed. Men siden har verdenshistorien afsløret denne hemmelighed. Hvad er da bibelprofetiens syvende verdensrige? Det fremstod i året 1763, i form af Det britiske Imperium, Britannien, der beherskede de syv have.
50. Hvordan fremstod den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt?
50 Tolv år senere, i 1775, rev de tretten amerikanske kolonier sig løs fra Det britiske Imperium og oprettede den amerikanske republik, Amerikas forenede Stater. Med tiden fandt den engelsktalende amerikanske republik det tilrådeligt at samarbejde med det engelsktalende britiske imperium, både i fredstid og i krigstid. Navnlig under den første og den anden verdenskrig har dette samarbejde været meget tydeligt. De har i virkeligheden optrådt som en britisk-amerikansk dobbeltverdensmagt. Siden den amerikanske revolution i 1775 til 1783 har denne anglo-amerikanske politiske forbindelse således i mange år været den syvende verdensmagt. Den optræder som et tohornet vilddyr. — Åbenbaringen 13:11.
51. Hvorfor skildrede benene af jern mere end romerriget?
51 Den syvende verdensmagt ’kom’ da Jehovas tid var inde til at lade forholdene skifte før han oprettede sit eget messianske rige. Om den syvende verdensmagt siger Åbenbaringen 17:10: „Men når han kommer, skal han forblive en kort tid.“ Den amerikanske del af den syvende verdensmagt har netop fejret sin 200-årsdag. To hundrede år er relativt „kort“ tid i forhold til de næsten atten hundrede år det romerske verdensrige bestod. Ifølge Jehovas tidsskema må denne ’korte tid’ snart være forbi. Én ting fremgår klart af bibelprofetien: Det var ikke meningen at Guds messianske rige skulle komme før denne syvende verdensmagt havde vist sig på verdensskuepladsen. (Åbenbaringen 17:11-14) I betragtning af alt dette, står det klart at jernbenene på billedstøtten i Nebukadnezars drøm skildrer mere end det romerske verdensrige. De skildrer også den politiske udløber af dette romerske rige, nemlig den anglo-amerikanske verdensmagt, den syvende verdensmagt, der, set med menneskers øjne, har vist sig at være den største af dem alle. Den har også været ligesom jern, ja stål!
FØDDERNE HALVT AF JERN OG HALVT AF LER
52. Hvad sagde Daniel om fødderne der var halvt af jern og halvt af ler?
52 Nu til de sidste enkeltheder i den profetiske drøm som babylonierkongen glemte. Kong Nebukadnezar ville gerne vide hvad drømmens højdepunkt og afslutning betød, og det samme vil vi gerne i dag. Takket være Jehova Gud var Daniel også i stand til at forklare dette. Han sagde: „Men når du så fødderne og tæerne halvt af pottemagerler og halvt af jern, betyder det, at det skal være et rige uden sammenhold; dog skal det have noget af jernets fasthed, thi du så jo, at jern var blandet med ler. Og at tæerne var halvt af jern og halvt af ler, betyder, at riget delvis skal være stærkt, delvis svagt. Og når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal indgå ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler.“ — Daniel 2:41-43.
53. Hvilke politiske tilstande er disse fødder et billede på? Hvornår skulle disse tilstande råde?
53 Med disse profetiske ord tegnes billedet af et delt rige, et rige uden sammenhold. Eftersom det er den sidste del af den symbolske billedstøtte (eller de på hinanden følgende verdensriger) der beskrives på denne måde, må denne splittelse i udøvelsen af verdensherredømmet være noget der skulle råde i dag, her i det tyvende århundrede. Og det er netop hvad vi ser! Af den grund må tiden snart være inde da denne gamle symbolske billedstøtte skal forsvinde. Hvad bliver så det næste, når den endelig må vige pladsen? Ifølge denne verdens „vismænd“ vil dens forsvinden være det værste der kunne ske. For dem at se ville det være ensbetydende med kaos, anarki. Derfor søger de at bevare billedstøtten.
54. Hvad giver Daniel udtryk for at leret symboliserer?
54 Verdensskuepladsen domineres stadig af den syvende verdensmagt, hvis to dele begge er svært bevæbnede med atombomber og raketter med atomsprængladninger. Det dominerende politiske herskersystem er altså stadig i besiddelse af jernets styrke med dets evne til at knuse og sønderslå. Men der er også noget andet, en faktor af nyere dato, som den anglo-amerikanske verdensmagt og dens allierede må tage i betragtning. Denne faktor blev symbolsk fremstillet ved det fugtige og bløde ler i billedstøtten i Nebukadnezars drøm. Hvad må dette ler symbolisere, i betragtning af de nuværende forhold? I Daniels forklaring får vi denne oplysning, ifølge New World Translation: „De [vil] blive blandet med menneskenes afkom; men de vil ikke holde sammen indbyrdes, ligesom jern ikke lader sig blande med formet ler.“ Leret symboliserer altså „menneskenes afkom“, eller, bogstaveligt, ’menneskenes sæd’. — Daniel 2:43. Se også Kalkar.
55. Hvordan har ’menneskenes afkom’ fået mere indflydelse på det politiske styre?
55 Ler er et meget velvalgt symbol på ’menneskenes sæd’, for i Job 4:19 omtales mennesker som „dem, der bor i en hytte af ler og har deres grundvold i støvet“. Og den hårdt prøvede Job sagde til Jehova Gud: „Kom i hu, at du dannede mig som ler, og til støv vil du atter gøre mig!“ (Job 10:9) I hvilken retning har menneskets herredømme orienteret sig her i de sidste årtier af sin beståen? Til trods for lerets skrøbelige natur — det „ler“ som „menneskenes afkom“ er dannet af — har menneskets herredømme ikke orienteret sig i retning af Gud, som har skabt ’leret’ og givet det liv, men i retning af dem der er skabt af leret, det jævne folk — eller „proletariatet“, som fortidens romere kaldte samfundets laveste eller fattigste klasse, der ikke tjente staten med andet end at sætte afkom (prolēs) i verden. Det gamle traditionelle herskersystem er blevet tvunget til at høre mere og mere på det jævne folk, som kræver medindflydelse i styret.
56. Hvorfor kan der ikke bestå noget ægteskab mellem jernet og leret?
56 Imidlertid kan der ikke virkelig indgås noget ægteskab mellem den gamle aristokratiske, autoritære styreform og det jævne folks ønske om radikale, gennemgribende forandringer — lige så lidt som jern kan smelte sammen med ler! At regeringer er blevet gjort demokratiske gennem revolutioner eller ved andre midler, har ført til radikale styreformer hvor proletariatet har magten. Og regeringer af den art indtager en uforsonlig holdning til den jernlignende syvende verdensmagt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Indtil nu er det lykkedes de to styreformer at eksistere side om side, men der er ikke blevet indgået noget virkeligt ægteskab mellem dem. De radikale regeringer og blokke virker måske meget stærke og synes måske at overgå den anglo-amerikanske verdensmagt i styrke. Og dog er de lige så skrøbelige som de menneskeskabninger af ler der støtter dem. De kan ikke forlene den symbolske billedstøtte med så megen styrke at den kan holde stand under den næste store forandring i verden.
[Studiespørgsmål]
