Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tegnet på at verdensregeringen er nær

Tegnet på at verdensregeringen er nær

Kapitel 9

Tegnet på at verdensregeringen er nær

1, 2. (a) Hvori har vi beviset på at Guds verdensregering er umiddelbart forestående? (b) Hvad skal der gøres før ’den store trængsel’?

HVOR kan vi være lykkelige! Ufuldkomne menneskers herredømme over hele jorden er snart til ende, og den fuldkomne verdensregering som Gud har lovet, er umiddelbart forestående! Det er der mange beviser for i dag. Siden 1914 har vi kunnet iagttage et stadig tydeligere ’tegn’ som med usvigelig sikkerhed viser at det forholder sig sådan. Dette ’tegn’ blev beskrevet i enkeltheder for nitten hundrede år siden, af en profet der var større end Daniel, og vi har nu mulighed for at forstå dets betydning hvis vi ønsker det. Da profeten beskrev dette betimelige ’tegn’, henviste han til noget der var forudsagt i Daniels tolvte kapitel. I sin store profeti, som han gav sine tolv apostle mens de sad på Oliebjerget, sagde han for eksempel:

2 „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme. Derfor, når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene. Lad ikke den der er på taget stige ned for at hente hvad der er i hans hus, og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning. Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage! Bliv ved med at bede om at jeres flugt ikke skal finde sted om vinteren eller på en sabbat; for der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Mattæus 24:14-22; Markus 13:14-20.

3. Hvornår flygtede de kristne jøder fra ’det hellige sted’? Hvorfor?

3 På Jesu Kristi apostles tid var ’det hellige sted’ byen Jerusalem med det prægtige tempel der var viet til tilbedelsen af Jehova. Jerusalem var den religiøse hovedstad i den romerske provins Judæa. „Afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ (eller „ødelæggelsens vederstyggelighed“), der er omtalt i Daniel 12:11, var romerrigets, bibelprofetiens sjette verdensriges, legioner. Ved at rette et militært angreb mod Jerusalem i efteråret 66 kom denne ’afskyelighed’ en tid til at ’stå på det hellige sted’. Dette var et advarende signal for de kristne jøder der endnu boede i Jerusalem. Da „afskyeligheden“ derefter midlertidigt trak sig tilbage fra byen, adlød de kristne den tydelige advarsel de havde fået, og flygtede fra det dødsdømte ’hellige sted’. Mange af dem flygtede til „bjergene“ i den romerske provins Peræa på den anden side af Jordanfloden.

4. Hvad kom, som forudsagt, over den daværende jødiske generation?

4 Disse kristne jøder gjorde klogt i at flygte, for fire år senere vendte „afskyeligheden“ tilbage. Den lagde hele provinsen Judæa øde og fuldendte ødelæggelserne ved at jævne både Jerusalem og dets hellige tempel med jorden i en ’stor trængsel’ der rystede jøderne både i og uden for romerriget. De kristnede jøder der havde bragt sig i sikkerhed uden for Judæa, overlevede denne ødelæggelse af Jerusalem i år 70. Nogle jøder (noget „kød“) der var blevet boende i den oprørske by, overlevede også, men kun for at blive ført bort som fanger af romerne. Denne generation af jøder der ikke havde taget imod kristendommen, gav altså ikke agt på det tegn Jesus Kristus havde forudsagt. Han havde forudsagt at der i denne generations levetid ville indtræffe krige, hungersnød, pest, jordskælv, lovløshed og forfølgelse af kristne, at Riget ville blive forkyndt i hele verden og at „afskyeligheden“ ville stå på ’det hellige sted’. Alt dette kom over denne generation af jøder som et tegn på at den jødiske tingenes ordning hastigt nærmede sig sin ødelæggelse. — Mattæus 24:3-22; Lukas 21:10-23.

SNART KULMINERER DET NUTIDIGE TEGN

5. Hvorfor fulgte Guds verdensregering ikke efter Jerusalems ødelæggelse?

5 Blev Jerusalems ødelæggelse i år 70 imidlertid efterfulgt af Guds verdensregering ved Jesus Kristus, kong Davids værdige arving? Nej! Romerriget blev stående som det sjette verdensrige og udvidede stadig sit domæne, indtil det nåede sin største udstrækning under kejser Trajan. Hedningernes tider på 2520 år fortsatte altså frem mod deres udløb i 1914. Historien forløb nøjagtig som Jesus havde forudsagt: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Lukas 21:24) Den syvende verdensmagt havde endnu ikke vist sig. Den begyndte først at fremstå i 1763, i form af den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, der stadig findes på skuepladsen i dag. Den amerikanske del af denne dobbeltverdensmagt fejrede sin 200-årsdag den 4. juli 1976, næsten toogtres år efter hedningetidernes udløb i 1914.

6. Hvilke nationer nægter at anerkende Guds nyfødte rige?

6 Ikke alene Amerikas forenede Stater og Det britiske Statssamfund, men også alle andre hedningenationer, nægter at anerkende Guds messianske rige, hvis fødsel de gentagne gange er blevet gjort opmærksomme på. — Åbenbaringen 12:1-5.

7. Hvor længe endnu vil Kristus tåle de nationer der modstår ham?

7 Den herliggjorte Jesu Messias’ „nærværelse“ eller parousia i Rigets magt har været en fuldbyrdet kendsgerning siden 1914. Hvor længe endnu vil Jehovas indsatte og kronede messianske konge tåle de jordiske regeringers forenede modstand, nu da deres tilladelse til at udøve verdensherredømmet uden indblanding fra Guds side er udløbet? Ikke ret meget længere, hvis vi skal tage efter enkelthederne i det forudsagte ’tegn på Kristi nærværelse [parousia] og afslutningen på tingenes ordning’. — Mattæus 24:3.

8. Hvem sigter ordet „generation“ i Mattæus 24:34 til?

8 Jesus Kristus tænkte både på den generation der lever nu og på den jødiske generation der levede på hans egen tid, da han sagde: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker. Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Mattæus 24:34, 35.

9. Hvad har „denne generation“ allerede set gå i opfyldelse siden 1914?

9 Vi hører til „denne generation“. Hvad venter vi endnu på? Vi har set, hørt om og oplevet internationale krige, hungersnød, pest, jordskælv, verdensomfattende forfølgelse af Jehovas kristne vidner, tiltagende lovløshed, flertallets dalende kærlighed til Gud, samt forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“, som er blevet udført af Jehovas kristne vidner siden 1914. Vi har oplevet disse ting i langt større målestok end den jødiske „generation“ der fandtes for nitten hundrede år siden. Vi har været vidne til at „det daglige offer“ i tilbedelsen af Jehova blev bragt til ophør under den første verdenskrig på grund af den forfølgelse de krigsførende nationer udsatte Jehovas tilbedere for. Vi har også set „ødelæggelsens vederstyggelighed“ blive rejst i form af en menneskeskabt erstatning for Guds messianske rige, idet Folkeforbundet blev stiftet i 1919 og dets efterfølger, De forenede Nationer, i 1945. (Mattæus 24:4-15; Daniel 12:11) Hvad kan „denne generation“ da vente inden længe?

’SÅLEDES VED I AT HAN ER NÆR FOR DØREN’

10-12. Hvad siges der til den nuværende „generation“ i Mattæus 24:23-31?

10 Efter at Jesus havde omtalt den ’store trængsel’ der førte til Jerusalems ødelæggelse i år 70, sprang han i sin beretning de mellemliggende århundreder over og begyndte at tale om „endens tid“, den kritiske periode vi nu oplever. (Daniel 12:4) Han sagde:

11 „Hvis nogen da siger til jer: ’Se! Her er Messias,’ eller: ’Dér!’ så tro det ikke. Falske messias’er og falske profeter vil nemlig fremstå og gøre store tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte, om muligt. Se! Jeg har forud advaret jer. Hvis folk derfor siger til jer: ’Se! Han er i ørkenen,’ så gå ikke derud; ’Se! Han er i de inderste rum,’ så tro det ikke. For ligesom lynet udgår fra øst og lyser over til vest, således vil Menneskesønnens nærværelse [parousia] være. Hvor ådselet er, dér vil ørnene samles.

12 Straks efter de dages trængsel skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes. Og derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed. Og han vil sende sine engle ud med kraftig trompetlyd, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra himlenes ene ydergrænse til deres anden ydergrænse.“ — Mattæus 24:23-31; Markus 13:21-27.

13. Hvordan ved vi at vi har en rest af „de udvalgte“ iblandt os?

13 Som „kraftig trompetlyd“ har „denne gode nyhed om riget“, der profetisk omtales i Mattæus 24:14, lydt højere og højere i hele verden siden 1919, idet resten af „de udvalgte“ har forkyndt dette budskab i stadig stigende omfang. Jo flere af disse „udvalgte“ der er blevet indsamlet fra himmelens fire hjørner („de fire vinde“), jo kraftigere er ’den gode nyhed’ blevet forkyndt og jo mere er den blevet udbredt. Af den grund ved vi at „de udvalgte“, der har udsigt til en plads i det himmelske rige, er iblandt os her i „endens tid“. Ganske vist har vi ikke bogstaveligt set de engle der har samlet dem, men vi har set resultatet af englenes virksomhed i overensstemmelse med den herliggjorte Menneskesøns vilje. Ved at forkynde offentligt og fra hus til hus har resten af „de udvalgte“ der er blevet samlet, ladet sig se og høre.

14. I hvilken forstand har englene samlet „de udvalgte“?

14 „De udvalgte“ er ikke under engles ledelse blevet samlet et bestemt sted i et bestemt land. Nej, de er blevet samlet i den forstand at de i hele verden er blevet forenet i tanke og handling, eftersom de lader sig lede af Bibelen der lidt efter lidt åbnes for dem, og de regelmæssigt overværer menighedsmøder i rigssale eller privathjem. Selv når fjendtligsindede regeringer udsteder forbud mod dem, fortsætter de med at komme sammen — under jorden så at sige — for at opbygge hinanden i den kristne tro og for at organisere deres forkyndelsesarbejde. Ved deres årlige fejring af Herrens aftensmåltid, mindet om Kristi død den 14. nisan (efter den bibelske kalender), nyder de symbolerne, brødet og vinen. Den 3. april (14. nisan) 1977 var der 10.080 „udvalgte“ der fejrede dette aftensmåltid og nød symbolerne.

15. Hvilket „tegn“ venter den samlede rest nu at se?

15 Disse trofaste „udvalgte“ venter på at „Menneskesønnens tegn“ skal vise sig i himmelen når han kommer som Guds domsfuldbyrder for at tilintetgøre alle nationer der fortsat modstår hans messianske rige over hele jorden. Når han på denne måde slår sin nærværelse fast, er det intet under at nationerne vil føle det som om de virkelig ham „komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed“. De vil have al mulig grund til at „slå sig selv af sorg“. — Mattæus 24:30; Åbenbaringen 1:7.

HVAD VI NU SKAL LÆRE

16. Hvilket billede viser hvordan vi kan vide at han er nær for døren?

16 Vi er, eller burde i det mindste være, interesseret i at vide om begivenhederne vil nå det store højdepunkt i vor tid. Hvordan kan vi få oplysning om dette, så vi har noget at rette os efter? Til vejledning for os der lever i dag sagde Jesus, der profeterede om „afslutningen på tingenes ordning“, videre til sine tolv apostle: „Men lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker. Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Mattæus 24:32-35; jævnfør Lukas 21:27-33.

17. Hvad gør vi og hvad ved vi — vi der har set disse ting begynde at ske?

17 De af „de udvalgte“ der oplevede udbruddet af den første verdenskrig i 1914 og som stadig lever, husker uden tvivl hvordan vi alle glædede os fordi vi så ’disse ting begynde at ske’. Vi vidste at Kristus, der netop var blevet indsat på tronen, var „nær for døren“ og snart skulle fuldbyrde dommen over den onde „tingenes ordning“. Vi jublede af glæde over at ’Guds rige var kommet nær’ for at overtage det fulde herredømme over verden og fungere som en verdensregering. Vi er ikke, i de forløbne tres år eller mere, blevet trætte af igen og igen at blive mindet om at Guds messianske rige er „nær for døren“. Disse stadige påmindelser er ikke blevet indholdsløse, og de har ikke mistet deres kraft og deres evne til at animere os. Vi ved at vi hører til den „generation“ der så disse ting begynde ved udløbet af hedningernes tider i 1914, og vi tror på Jesu forsikring om at den samme „generation“ også vil opleve afslutningen på disse betydningsfulde ting, der vil nå deres højdepunkt når det sejrende rige overtager den fulde forvaltning af alle menneskelige anliggender.

18. Advarer vi blot folk for at skræmme dem til at gøre det rette?

18 En verdensomfattende katastrofe der vil berøre langt flere mennesker og institutioner end vandfloden på Noas tid, truer nu med at bryde løs over denne „verden af ugudelige“. (2 Peter 2:5) Det er noget som kraftigt må foreholdes „de udvalgte“ og alle andre som er interesseret i en fuldkommen, retfærdig verdensregering. Der er ikke her tale om at hensætte folk i frygt ved hjælp af falske skræmmemidler — i stil med den gudvanærende lære om evig pine i et brændende helvede — for at tvinge dem til at omvende sig og slutte sig til en kirke. Det gælder ikke blot livet, men det evige liv for de faretruede mennesker; og som Guds udvalgte ’vægtere’ er vi forpligtede til at advare oprigtige, retskafne mennesker. (Ezekiel 3:17-21; 33:6-20) Vi ønsker ikke at unddrage os vort ansvar over for Gud. Og når vi tager sagen alvorligt, er det ikke fordi vi gør vores pligt af frygt. Vort mål er at vise kærlighed mod Gud og mod vore medmennesker, især vore kristne brødre.

19, 20. Ønskede Jesus at hans advarsel til apostlene skulle være forgæves?

19 Jesus Kristus ønskede selv at hans forkyndelse og profeteren skulle tjene et formål. Han ønskede ikke at det skulle være forgæves at han advarende sagde til sine disciple: „Om den dag og time ved ingen, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene. For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse [parousia] være. For som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag [!] Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. Da vil to mænd være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen: den ene tages med og den anden lades tilbage. Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.

20 Men det skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken vagt tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Af den grund må også I vise at I er parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:36-44.

21. Hvilke spørgsmål og hvilket argument bringes på bane i forbindelse med Jesu lignelse?

21 Betyder denne lignelse om husherren at Jesus vil kunne være sikker på at finde alle sine nutidige disciple vågne og på deres post hvis han på forhånd lader dem vide hvilken dag og time han kommer for at gøre regnskabet op? Ville det i så fald ikke være bedst at vi i forvejen fik besked om den nøjagtige dag og time? Det er sådan vi almindeligvis gør i dag: Vi giver besked inden vi kommer, så folk kan nå at forberede vores ankomst og de ikke bliver overraskede eller sættes i forlegenhed.

22. Hvorfor melder Jesus ikke sin ankomst i forvejen?

22 Men det forholder sig anderledes med Jesus Kristus, for hans disciple er i virkeligheden hans købte trælle. Han ønsker at de til enhver tid skal være interesseret i hans komme for at dømme, og at de således til enhver tid skal stå ham til tjeneste fordi de nærer kærlighed til ham. Han ønsker ikke hykleriske øjentjenere der først i sidste minut før hans ankomst lader som om de altid har været aktive i hans tjeneste. Det at disciplene ikke på forhånd får at vide nøjagtig hvornår han vil komme, er en stadig prøve på deres kærlighed til ham og deres lydighed mod ham. Er de oprigtigt interesseret i hans rige og er de hele tiden forberedt på at indtage deres plads i denne verdensregering? Eller giver de sig tid til at blande sig i verdslige anliggender, for eksempel i denne verdens politik? Kongen Jesus Kristus afskyr lunken tjeneste og halvhjertet opmærksomhed. Han ønsker ingen hyklere i sit rige.

23, 24. Med hvilke lignelser understregede Jesus ovennævnte tanke?

23 Denne vigtige tanke understregede Jesus Kristus i lignelserne om henholdsvis „den trofaste og kloge træl“ og „den onde træl“, som han fortalte umiddelbart efter at han havde tilskyndet sine disciple til at vise at de var parate til enhver tid. (Mattæus 24:45-51) De af Kristi disciple der viser sig at være trofaste, kloge og kærlige trælle, og som er hans lovede verdensregering urokkeligt hengivne, har stor løn i vente. Vi tjener ham naturligvis ikke udelukkende for lønnens skyld, men i sin påskønnelse har han dog stillet de trofaste en storslået løn i udsigt. Ønsker vi at opnå denne løn? Den er alternativet til straffen for troløshed. (Lukas 12:35-46) Ønsker vi ikke, af kærlighed til Jehovas salvede konge, at opnå trofasthedens løn? Jo, afgjort! Lad os derfor gøre hvad Kongen Jesus Kristus pålægger os:

24 „Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ — Markus 13:32-37; Lukas 21:36.

25. Hvad bør vi nu holde blikket rettet imod, og hvorfor?

25 Måtte alle vi der er vågne, fortsat holde blikket rettet mod det tegn der har kunnet ses siden 1914! (Mattæus 24:3) Måtte det anspore os til stadig at være på vagt, for den messianske verdensregering er umiddelbart forestående!

[Studiespørgsmål]