Udvælgelsen af dem der får del i verdensherredømmet
Kapitel 7
Udvælgelsen af dem der får del i verdensherredømmet
1. Hvilke spørgsmål i forbindelse med dem der bliver delagtige i verdensherredømmet, kunne man engang ikke få svar på?
HVEM vil få del i den lovede verdensregering sammen med kong Davids herliggjorte evige arving? Hvor mange vil få del i den? Og hvor skal de være — på jorden eller i himmelen? Engang var svarene på disse spørgsmål en hemmelighed. Men det er de ikke længere.
2, 3. Hvor var Johannes da han fik Åbenbaringen, og hvorfor dér?
2 Henimod slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning blev svarene åbenbaret af kong Davids evige arving til det messianske rige, Jesus Kristus. Ved en overnaturlig åbenbaring formidlede han oplysningerne fra himmelen til en mand på jorden, ikke i Jerusalem, men på fangeøen Patmos i Det ægæiske Hav, ikke langt fra oldtidsbyen Efesus i Lilleasien. Denne mand var en kødelig, omskåren jøde. Befandt denne jøde sig på den romerske straffeø fordi han havde deltaget i den jødiske opstand i år 66, den opstand der førte til at nationen blev udslettet af de romerske legioner i år 70? Lad os høre hvad denne jødiske straffefange selv fortæller:
3 „Jeg, Johannes, som er jeres broder og delagtig med jer i trængselen og riget og udholdenheden i samfund med Jesus, befandt mig på den ø som kaldes Patmos [hvorfor?] fordi jeg havde talt om Gud og vidnet om Jesus. Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag, og jeg hørte bag mig en kraftig stemme, som lyden af en trompet, der sagde: ’Hvad du ser skal du skrive i en skriftrulle, og du skal sende den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i Pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea.’“ — Åbenbaringen 1:9-11.
4, 5. (a) Hvordan var Johannes kommet i forbindelse med Jesus Kristus? (b) Hvad var Johannes delagtig i sammen med dem han skrev til?
4 Denne Johannes, Zebedæus’ søn, havde været fisker på Galilæas sø, men havde forladt fiskeriet for at blive ’menneskefisker’ som en af Messias Jesu tolv apostle. (Mattæus 4:18-22; Lukas 5:1-11) Johannes var altså en kristnet jøde, en trofast discipel af Jesus. Han anerkendte Jesus som Messias, Kristus, den der var salvet med Guds ånd til at være messiansk konge. Han havde været øjenvidne til Jesu Kristi pælfæstelse på Golgata, og på tredjedagen derefter havde han set den opstandne Jesus. På den fyrretyvende dag havde han og hans medapostle set den opstandne Jesus Kristus fare op til himmelen, hvor han satte sig ved Guds, sin himmelske Faders, højre hånd.
5 Endvidere var apostelen Johannes til stede i Jerusalem på pinsedagen år 33, da Jehova Gud brugte Jesus som sin hovedformidler til at udgyde hellig ånd over cirka et hundrede og tyve disciple der var forsamlet. (Apostelgerninger 1:1 til 2:36) Da Johannes i år 96 nedskrev Åbenbaringen, havde han således udholdt trængsler og lidelser som kristen i treogtres år. Han omtalte sig selv som „delagtig“ med Kristi øvrige disciple i riget. Hvor mange skulle være delagtige i dette rige, den kommende verdensregering? Johannes betegner sig selv som „den discipel som Jesus elskede“, og det var ham der blev begunstiget med disse oplysninger. — Johannes 13:23; 21:20.
6, 7. (a) På hvilket bjerg havde Johannes ofte stået sammen med Lammet Jesus Kristus? (b) Hvor mange så Johannes stående sammen med Lammet på det himmelske Zions bjerg?
6 Apostelen Johannes kunne endnu huske hvordan Johannes Døber tilbage i år 29 havde peget på den åndssalvede Jesus og sagt: „Se, Guds lam!“ Det var det der havde fået Johannes, Zebedæus’ søn, til at følge Jesus. (Johannes 1:36-39) Da Johannes syvogtres år senere fik et inspireret syn og hørte den herliggjorte Jesus Kristus blive omtalt som „Lammet“, forstod han derfor hvem der var tale om — at det ikke var nogen anden end Jesus Kristus, der på jorden var blevet ofret som et uskyldigt lam på Guds alter. (Johannes 1:29; 1 Peter 1:18, 19) I årene 30 til 33 havde Johannes mange gange stået sammen med dette symbolske lam, Jesus Kristus, på det jordiske Zions bjerg, det bjerg hvor det oprindelige Jerusalem havde ligget. Dette jordiske bjerg blev senere benyttet som et symbol på det sted i himmelen hvor den messianske verdensregering skulle have sæde. Hvem vil stå dér som delagtige med Lammet Jesus Kristus i den himmelske verdensregering? Johannes så hvor mange der var, og sagde:
7 „Og jeg så, og se! Lammet stod på Zions bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. Og de synger ligesom en ny sang foran tronen og foran de fire levende skabninger og de ældste; og ingen var i stand til at lære den sang uden de hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden. Det er dem som ikke har besmittet sig med kvinder; ja, de er jomfruer. Det er dem der bliver ved med at følge Lammet hvor det end går hen. Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet, og i deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“ — Åbenbaringen 14:1, 3-5.
8. Hvoraf fremgik det at det kun var få der ville få del i Riget?
8 Der er altså kun et hundrede og fireogfyrre tusind som er blevet „købt fra jorden“, det vil sige „købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet“, for at indtage en plads på det symbolske Zions bjerg, det himmelske regeringssæde. Kan det være rigtigt? Kun 144.000 ud af de milliarder af mennesker der har levet og er døde i de nitten hundrede år der er gået siden Kristi apostles tid? Kun så forholdsvis få? Denne bibelske kendsgerning står i skarp kontrast til kristenhedens forestilling om at dens hundredmillioner af kirkemedlemmer vil komme i himmelen når de dør. Lad os imidlertid huske at ’førstegrøden’ af en høst ikke er hele afgrøden, men kun en lille, udvalgt del. At Rigets medlemmer skulle være få i tal, antydede Jesus selv da han sagde til sine disciple: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget. Sælg hvad I har og giv barmhjertighedsgaver. Lav jer pengepunge der ikke slides op, en uudtømmelig samling af værdier i himlene.“ — Lukas 12:32, 33.
ÅNDELIGE ISRAELITTER
9, 10. (a) Hvad måtte de 144.000 besegles med? (b) Hvilken nation blev de beseglet af, og hvordan fordelte tallet sig?
9 Dette forholdsvis lille antal, 144.000, beror ikke på en fejlregning. Johannes havde tidligere nævnt det i Åbenbaringen 7:1-8. Her gøres det klart at en af forudsætningerne for at man kan høre til ’den lille hjord’ der er delagtig i Riget, er at man — foruden så at sige at have Lammets og dets Faders, Jehova Guds, navn skrevet på panden — også er blevet beseglet på panden med „et seglstempel fra den levende Gud“. Hvor mange opfylder dette krav, og hvilken nation eller race tilhører de? Apostelen Johannes lader os ikke i tvivl om dette, idet han siger:
10 „Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind, beseglede af hver stamme af Israels sønner: Af Judas stamme tolv tusind beseglede; af Rubens stamme tolv tusind; af Gads stamme tolv tusind; af Asers stamme tolv tusind; af Naftalis stamme tolv tusind; af Manasses stamme tolv tusind; af Simeons stamme tolv tusind; af Levis stamme tolv tusind; af Issakars stamme tolv tusind; af Zebulons stamme tolv tusind; af Josefs stamme tolv tusind; af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.“ — Åbenbaringen 7:4-8.
11, 12. (a) Hvilken slags israelitter må de 144.000 være? (b) Hvor mange kødelige jøder kom med, ifølge Romerbrevet 9:29 og 11:5?
11 Navnene på disse tolv stammer adskiller sig fra navnelisten over de oprindelige tolv stammer i det kødelige Israel, som vi finder i Første Mosebog 49:3-28. Og det er ikke uden grund, for det der opregnes i Åbenbaringen 7:4-8, er navnene på stammerne i det åndelige Israel. De må være åndelige israelitter hvis de skal stå sammen med Lammet Jesus Kristus på det himmelske Zions bjerg. (Åbenbaringen 14:1-3; Hebræerne 12:22) Her må vi tage de ord i betragtning der blev henvendt til Lammet Jesus Kristus i Åbenbaringen 5:9, 10: „Du blev slagtet og med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af [hvem? Ud af det kødelige, omskårne Israel? Nej, ud af] hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ Bibelhistorien viser at det kun var en „rest“ af de kødelige jøder der blev kristne. Det var som apostelen Paulus, en jøde der havde omvendt sig til kristendommen, sagde:
12 „Hvis ikke hærskarers Jehova havde efterladt os en sæd, ville vi være blevet som Sodoma, og vi ville have lignet Gomorra.“ Og: „Således er der da også i den nuværende tid fremkommet en rest ifølge en udvælgelse der skyldes ufortjent godhed [og ikke kødelig israelitisk afstamning].“ — Romerne 9:29; 11:5.
13, 14. (a) Behøver de 144.000 at være kødelige israelitter? (b) I hvilken henseende må de være åndelige israelitter?
13 For at de 144.000 der er købt „ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“ kan betragtes som „israelitter“, må de være det i billedlig forstand, det vil sige israelitter i det indvortes. Derfor læser vi i Romerbrevet 2:29: „Jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd.“
14 Der er desuden endnu en nødvendig faktor som forudsætter at de der har del i verdensherredømmet sammen med Jesus Kristus, er åndelige israelitter. Denne absolut nødvendige faktor blev omtalt af Jesus da han henvendte disse ord til den jødiske leder Nikodemus: „Hvis et menneske ikke fødes igen, kan det ikke se Guds rige. . . . Hvis et menneske ikke fødes som følge af vand og ånd, kan det ikke komme ind i Guds rige. Det der er født som følge af kødet er kød, og det der er født som følge af ånden er ånd. . . . Således er enhver der er blevet født som følge af ånden.“ (Johannes 3:3-8) Følgelig må alle, såvel jøder som ikke-jøder, der bliver Kristi indviede og døbte disciple og som Gud udvælger til en andel i verdensherredømmet sammen med Kristus, avles af Gud ved hjælp af hans ånd. De må alle blive åndelige israelitter.
15. Hvem udgør nu „Guds Israel“?
15 Vi kan således forstå at disse åndsavlede kristne (af både jødisk og hedensk afstamning) er „en ny skabning“. I deres adfærd følger de denne guddommelige „rettesnor“, og ikke den lovsamling der blev givet ved Moses på Sinaj bjerg i Arabien. Angående dem der hører til denne ’nye skabning’ skriver den kristnede jøde Paulus: „Alle som vil vandre regelret efter denne rettesnor, over dem være fred og barmhjertighed, ja over Guds Israel.“ — Galaterne 6:15, 16.
16. Vil ikke-jøderne nogen sinde blive underlagt et jødisk herredømme med sæde i det jordiske Jerusalem?
16 Følgelig er det forkert og ubibelsk når nogle hævder at de kødelige, omskårne jøder, „det som er Israel efter kødet“, skal blive verdensherskere på jorden med byen Jerusalem i republikken Israel som hovedstad. (1 Korinter 10:18) Folk der nu hører til de ikke-jødiske nationer vil aldrig blive underlagt et verdensherredømme som udøves af de kødelige, omskårne israelitter. Derimod vil alle nationaliteter, også de kødelige jøder, inden længe, til Guds bestemte tid, blive underlagt det verdensherredømme der udøves fra himmelen af det åndelige Israels „tolv stammer“ og Kongen Jesus Kristus.
OPSTANDELSEN TIL EN ANDEL I VERDENSREGERINGEN
17, 18. Hvad forudbestemte Gud i forbindelse med dem der får del i verdensherredømmet?
17 Jehova Gud, den universelle Suveræn, forudbestemte det antal der sammen med Kristus skulle have del i rigsherredømmet over hele jorden. Han fastsatte også på forhånd hvilke krav de måtte opfylde og hvilke personlige kvalifikationer de måtte være i besiddelse af for at blive anset for værdige til at få del i verdensherredømmet. Det er grunden til at der kun er 144.000 som bliver delagtige med Jesus Kristus i verdensregeringen. De skal være åndelige israelitter. Bortset fra sin søn Jesus Kristus forudbestemte Jehova ikke hvilke enkeltpersoner der skulle være tale om. Men han fastsatte altså på forhånd visse krav og personlige kvalifikationer. Det er sådan vi forstår Romerbrevet 8:29, 30:
18 „Dem han gav sin første anerkendelse, dem forudbestemte han også til at blive formet efter hans søns billede, for at han kunne være den førstefødte blandt mange brødre. Og dem han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem han kaldte, dem erklærede han også retfærdige. Og dem han erklærede retfærdige, dem herliggjorde han også.“
19. Hvilke lidelser er forudbestemt for dem der får del i verdensherredømmet?
19 Ifølge de forud fastsatte krav må de der ’bliver formet efter Guds søns billede’ lide sammen med ham nu, sådan som apostelen Johannes på øen Patmos antydede. Det forlanges af dem at de endog holder ud til døden. Men til trøst og opmuntring for dem skrev apostelen Paulus: „Troværdig er udtalelsen: Hvis vi er døde sammen med ham, skal vi visselig også leve sammen med ham; hvis vi fortsat holder ud, skal vi også herske som konger sammen med ham.“ (2 Timoteus 2:11, 12) Og i fangenskabet fik apostelen Johannes besked på at skrive til menigheden i Smyrna: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide. Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud, og for at I kan have trængsel i ti dage. Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ — Åbenbaringen 2:10.
20, 21. Hvilken slags opstandelse får de? Hvorfor?
20 Eftersom de 144.000 åndelige israelitter er blevet „købt fra jorden“ og „købt fra menneskeslægten“, skal de ikke længere blive på jorden, blandt menneskene. Som „en førstegrøde for Gud og for Lammet“ skal de fremstilles for Gud og Kristus i himmelen. (Åbenbaringen 14:3, 4) Når de oprejses fra de døde, må det derfor være til et liv som ånder i himmelen. De får den åndelige opstandelse der beskrives i Første Korinterbrev 15:42-55. Fordi de 144.000 åndelige israelitter har lidt sammen med Kristus og har vist sig trofaste mod Gud endog til døden, vil Gud, der kan oprejse de døde, belønne dem rigt. Den løn der stilles disse trofaste i udsigt, skildres i Åbenbaringen 20:4-6. Dér skriver apostelen Johannes, der selv ventede den himmelske løn:
21 „Og jeg så troner, og der var nogle som satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme. Ja, jeg så sjælene af dem der var blevet henrettet med økse [hvorfor?] på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt om Jesus og for at have talt om Gud, og dem som ikke havde tilbedt vilddyret eller dets billede og som ikke havde modtaget mærket på deres pande og på deres hånd. Og de blev levende og herskede som konger sammen med Messias i tusind år.. . . Dette er den første opstandelse. Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over, men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“
22-24. Hvordan giver det sig udslag at de ikke tilbeder vilddyret eller dets billede?
22 Lige fra det første århundrede og til vore dage har de 144.000 åndelige israelitter, der udvælges til at være konger i den himmelske regering sammen med Jesus Kristus, nægtet at tilbede det symbolske vilddyr, det vil sige den politiske organisation til udøvelse af herredømme over hele jorden ved hjælp af menneskers regeringer. Mens de åndelige israelitter har levet, altså fra apostlenes dage indtil nu, har de dominerende medlemmer af det politiske „vilddyr“ været det romerske verdensrige og den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. De svarer til det syvhovedede vilddyrs to sidste hoveder.
23 Den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, bibelprofetiens syvende verdensmagt har været den første til at foreslå at der blev lavet et „billede“ af „vilddyret“ og til at bevare dette „billede“. Dette „billede“ af det globale herredømme udøvet af menneskeskabte regeringer var først Folkeforbundet, og er nu De forenede Nationer, der har til opgave at opretholde freden og sikkerheden i verden. Som vi husker blev den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt billedligt fremstillet ved ’det lille horn’ med mund og øjne, på hovedet af ’det fjerde dyr’ i Daniels syn af de fire dyr.
24 Den trofaste rest af de 144.000 åndelige israelitter har nægtet at tilbede det politiske „vilddyr“. Restens medlemmer er derfor ikke med til at dyrke staten eller nogen af statens symboler. De nægter endog at tilbede det mest fremtrædende af „vilddyrets“ hoveder, nemlig den britisk-amerikanske verdensmagt. Og eftersom de nægter at tilbede det symbolske „vilddyr“ selv, nægter de naturligvis også at tilbede dets „billede“, som blev til efter forslag fra den syvende verdensmagt, ’det lille horn’ der har mund og øjne. — Åbenbaringen 13:1-17.
25. Hvordan kom de til at lide under den første verdenskrig fordi de nægtede at tilbede „vilddyret“?
25 Fordi de nægtede at yde den politiske stat patriotisk tilbedelse, skred det symbolske ’lille horn’, den anglo-amerikanske verdensmagt, til handling. Som forudsagt i Daniel 7:25 blev resten af „den Højestes hellige“ udsat for mishandling. For at prøve sine ’helliges’ hengivenhed over for det messianske rige der var blevet oprettet ved udløbet af hedningernes tider i 1914, overgav den Højeste dem i det symbolske ’lille horns’ hånd „én tid og to tider og en halv tid“, det vil sige i tre og et halvt år, under den første verdenskrig. Men „de hellige“ udholdt disse lidelser, og har senere udholdt andre lidelser, uden at gå på kompromis.
26. Hvilken død lider de der får del i verdensherredømmet?
26 „Den Højestes hellige“ véd at hvis de skulle blive slået ihjel fordi de trofast lever op til det vidnesbyrd de aflægger om Guds messianske rige, vil de få en opstandelse. Deres død er ikke „den anden død“, hvorfra der ikke er nogen opstandelse. (Åbenbaringen 2:10, 11; 20:6; 21:8) Det er åndsavlede kristne med en så gennemgribende hengivenhed den højeste Gud udvælger til at være delagtige med hans søn Jesus Kristus i den forestående verdensregering. Kunne menneskehedens interesser være i sikrere hænder end deres? Nej.
27. Hvorfor vil Guds regering være den bedste regering menneskeheden kan få?
27 Af denne vigtige grund kan alle som elsker retfærdighed og ønsker sig en regering der ikke lader sig fordærve, trygt se frem til kongen Jesu Kristi og hans 144.000 medkongers tusindårige herredømme. Jehova Gud, den suveræne i universet har sat sig for at give hele menneskeheden den bedst mulige regering. Det bliver en overmenneskelig verdensregering der fuldt ud er i stand til at råde bod på alle de dårlige resultater af menneskers misregimente og magtesløshed i de forløbne årtusinder. Over for denne uovervindelige verdensregering vil det mægtige syvende verdensrige og alle de øvrige verdslige nationer inden for og uden for De forenede Nationers organisation lide nederlag; de vil blive tilintetgjort i „den store trængsel“, der nu er nær forestående. Selv Satan Djævelen og hans dæmoner, som er den usynlige magt bag det politiske herredømme, det syvhovedede „vilddyr“, må erkende at al modstand er forgæves. De vil blive frataget hele den usynlige indflydelse de øver på verden og blive fængslet i en afgrund der forsegles over dem i de tusind år hvori Kristus udøver herredømmet sammen med sine 144.000 medkonger og -præster. — Åbenbaringen 20:1-3.
28. Hvorfor regner vi med at dette rige nu er meget nær?
28 Med forventning og inderlige bønner til den suveræne Herre Jehova ser vi frem til opfyldelsen af engelens forjættende ord til Daniel: „Men riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes helliges folk; dets rige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.“ (Daniel 7:27) Tiden da Jehova overdrager verdensherredømmet til Jesus Kristus og alle sine øvrige „hellige“, må nu være meget nær. I mere end nitten hundrede og fyrre år siden pinsedagen i år 33 har Jehova været i færd med at udvælge de 144.000 der sammen med hans hellige søn, Jesus Messias, skal være delagtige i rigsherredømmet over hele jorden. Der kan ikke være nogen tvivl om at vi nu lever sammen med den sidste rest af denne udvalgte skare på 144.000 „hellige“. Desuden er der nu gået over tres år siden hedningernes tider udløb i oktober 1914. Derfor må tiden være nær da den indsatte himmelske konge, Jesus Kristus, skal knuse nationerne i den største trængsel i menneskehedens historie. — Salme 2:5-9.
29. Hvorfor vil vi gerne overleve „endens tid“ for nationerne?
29 „Endens tid“ for nationerne er nu meget nær ved at udløbe. Måtte enden for nationerne ikke samtidig betyde enden for os! (Åbenbaringen 19:11-21) Måtte vi daglig opfylde vore forpligtelser over for den suveræne Herre Jehova Gud, sådan at vi, hvis det er hans vilje, kan overleve trængselen og opleve Kristi tusindårige verdensherredømme!
[Studiespørgsmål]
