Der er en mening med livet
Kapitel 1
Der er en mening med livet
1, 2. Selv om man lever et liv med mange glæder, hvilke spørgsmål kan man da stå rådvild over for? (Prædikeren 1:2-4, 10, 11)
HVOR er det dejligt at leve, at føle at man udretter noget, at livet virkelig har en mening! Ingen mennesker finder sand glæde ved deres liv, hvis det ikke har mål og mening.
2 Der er millioner af mennesker i hele verden som arbejder og anstrenger sig for at finde lykke i livet. Men der kommer gerne en tid hvor de standser op og spørger sig selv: Hvad fører det hele egentlig til? Består tilværelsen ikke i andet end at leve nogle få korte år og opfostre nogle børn til at føre slægten videre, blot for at de kan gentage den samme proces? Findes der virkelig ingen større mening med livet?
3, 4. (a) Hvilke ting kan hurtigt ændre vor tilværelse? (Salme 90:10) (b) Hvis vi gerne vil finde noget som kan give vort liv en mening, hvilket spørgsmål må vi da finde svar på?
3 De fleste ved at alt det de har opbygget gennem et langt liv, kan blive ødelagt ved økonomiske omvæltninger, krige eller ulykker. Og hvis man kommer ud for den sorg at miste en af sine nærmeste, enten ved sygdom, ulykke eller forbrydelse, kan man med ét få en følelse af at livet er forfærdelig tomt og meningsløst. Selv i bedste fald vil livet synes alt for kort. Sammenlignet med universets evige ur, er et menneskes liv blot som et enkelt sekund.
4 Der må da vente menneskeheden noget bedre, noget der kan give vort liv et sandt indhold! Hvad kan det være? Før vi kan svare på dette er der et andet og mere grundlæggende spørgsmål vi må have svar på: Er dette univers og alt liv udtænkt og frembragt af en „mesterarkitekt“, nemlig Gud?
FINDES DER EN MESTERARKITEKT SOM HAR EN HENSIGT?
5. Hvis vi er usikre eller i tvivl med hensyn til om der findes en Skaber, hvilken virkning kan det da få på vort eget og vore medmenneskers liv?
5 Vort syn på spørgsmålet om hvordan alting er blevet til, kan betyde langt mere for vort syn på selve livet og for vor indstilling til andre mennesker, end mange tænker over. Hvis vi ikke er sikre på at der findes en Gud som har skabt alt i universet, bliver vi måske også usikre med hensyn til om livet har nogen bestemt hensigt. Måske kommer vi også i tvivl om hvilke forpligtelser vi har over for vore medmennesker. Hvordan går det så? Jo, hvis vi er usikre kan vi ikke gøre andet end at prøve på hver især at leve sådan som vi finder det bedst. Dermed er der altså ingen normer for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert eller hvilket ansvar vi har over for andre. Man kan let tænke sig til hvor mange problemer det kunne medføre og hvor meget det kunne skade den enkeltes udbytte af livet.
6, 7. (a) Hvorfor mener nogle at der ikke findes en Skaber? Hvad overser de måske? (b) Hvilke logiske slutninger angående en Skaber kan man drage ved at sammenligne universet med et ur? (Esajas 40:26)
6 Hvilke grunde har vi da til at tro på at der findes en Mesterarkitekt, en Gud der har en hensigt? Al den uretfærdighed og lidelse der ses, leder nogle til den slutning at der ikke findes en Skaber. Men derved overser de måske at der er mange ting som kun kan forklares med at der har fundet en skabelse sted. Hvis man viser en anden person et lommeur og prøver at bilde ham ind at der ikke er nogen der har fremstillet det, mon han da vil tro det? Han vil sikkert indrømme at den lille tidsmåler er fremstillet af en eller anden og at den tjener et bestemt formål; men viser det ikke også at den der fremstillede den, havde en hensigt dermed? Hvad skal vi da sige om hele universet, det vældige og langt mere komplicerede univers der omgiver os? Måske ligger problemet i at man ikke forstår hvad Skaberens hensigt er. Lad os betragte nogle få vidnesbyrd om at der må findes en Skaber som har en hensigt.
7 Himmellegemerne har, med en imponerende hastighed og en forbløffende præcision, bevæget sig rundt i deres vældige kredsløb i talløse millioner af år. Solen omkredses af planeter på velordnet vis; de utalte stjerner og øvrige himmellegemer er ligeledes på ordnet vis arrangeret i galakser og galaksehobe, hvis kolossale størrelse og slående præcision får selv vore mest nøjagtige ure til at ligne amatørarbejde. Tvinges vi da ikke til at spørge os selv: Hvis et ur er fremstillet af en eller anden, må det langt mere imponerende og nøjagtige univers da ikke også være skabt af en eller anden? Og endnu et spørgsmål: Kan noget der er så kompliceret og præcisionspræget være blevet til uden at der ligger en hensigt bag?
8. Hvorfor strider det imod alt hvad vi kan iagttage at sige at universet er blevet til ved en tilfældighed eller ved blinde kræfters spil? (Hebræerne 3:4)
8 At denne orden og præcision skulle være et resultat af tilfældigheder og blinde kræfters spil, strider mod alt hvad vi kan iagttage. Har vi nogen sinde set at noget er blevet ordnet systematisk ved en tilfældighed? Hvad vi end kan pege på — en maskine, et samlebånd, et hus, ja bare en fejekost — så er det frembragt af en eller anden: et menneske. Livløst stof finder ikke af sig selv på at danne et eller andet produkt eller sætte en systematisk proces i gang. Uanset hvor lang tid man giver vindens blæsen eller havets bølger, vil de aldrig kunne samle de rigtige stoffer og sætte en maskine sammen, selv ikke den mest simple. Alt hvad der er lavet til at tjene en hensigt, må være fremstillet af en eller anden der er begavet med forstand og evner til at sætte det sammen.
9. På hvilken måde er de radioaktive stoffer et vidnesbyrd om at stoffet ikke altid har eksisteret?
9 Lad os for et øjeblik antage at der ikke var nogen Skaber. Så må vi samtidig sige at universet altid har eksisteret, at alt stof har været til fra evighed. Imidlertid er der klare beviser for at stoffet ikke altid har eksisteret. Vi ved for eksempel at nogle af jordens grundstoffer er ustabile og radioaktive. Grundstoffet uran er et af dem; det udsender radioaktive partikler, indtil det til sidst er blevet til grundstoffet bly. Man bruger udtrykket „radioaktivt henfald“. Men hvis grundstofferne altid havde eksisteret, ville der i dag ikke længere være nogen radioaktive stoffer tilbage. Man kan med en grov sammenligning sige at radioaktiviteten for længst ville være ’løbet ud’, ligesom en vandtønde med hul i bunden til sidst løber tør for vand.
10. Hvordan tyder de eksisterende temperaturforskelle på at universet har haft en begyndelse?
10 Endnu et bevis er de temperaturforskelle der findes i universet, lige fra solens brændende varme til det ydre rums isnende kulde. Ifølge de videnskabeligt anerkendte love for hvordan varmeenergien opfører sig (termodynamikkens love) vil der altid overgå varme fra et varmt legeme til et køligere legeme, indtil de begge har samme temperatur. Hvis universet og alt stof i det havde eksisteret i al evighed, ville der (ifølge termodynamikkens love) være samme temperatur overalt — og den ville ikke være ret høj! Men heldigvis er dette jo ikke tilfældet. Der vælder stadig umådelige mængder af varme og energi ud fra solen, såvel som fra myriader af andre stjerner. Dette beviser at universet og alt stoffet i det må have haft en begyndelse.
11, 12. Hvilken slutning må vi komme til hvis vi studerer atomet?
11 Videnskabelige undersøgelser af stoffets natur, og især af atomet, tyder på at alt stof er et produkt af energi, kolossale mængder af energi. Videnskaben mente engang at atomet, den byggesten som alt stof består af, var den simpleste og mindste enhed man kunne forestille sig. Men efter mange års granskning fandt man at atomets struktur er så kompliceret at videnskaben endnu ikke har åbnet for alle dets hemmeligheder. Den ufatteligt store energikilde der har dannet atomet, ja alt stof, og som har sat hele universet i gang, må nødvendigvis være en person med en forstand der langt overgår menneskets. ja, alt dette udgør et stærkt og sagligt bevis på at universet er blevet til på et tidspunkt, at det er skabt.
12 Hvad så med selve jorden, den klode vi bor på? Beviser dens evne til at opretholde liv ikke at den er et værk af en forstandig Skaber der har haft en hensigt med at frembringe den?
SOLEN OG JORDEN — ET IDEELT FORHOLD
13, 14. Hvordan er solen et vidnesbyrd om at der findes en Mesterarkitekt, en stærk og mægtig Velgører? (Salme 74:16)
13 Atomkraftværker bygget af mennesker kan med deres reaktorer producere mere energi end nogen anden form for kraftværker. Men for at undgå en frygtelig eksplosion må man overvåge dem nøje — og alligevel har reaktoruheld fundet sted. Imidlertid er de atomkraftværker mennesker har bygget, kun små og ubetydelige i sammenligning med solen. Hvis solens enorme eksplosive kræfter en dag løb løbsk, kunne jorden brænde op på et øjeblik. Men i milliarder af år har solen nu støt og regelmæssigt udsendt lys og varme, tilsyneladende uden væsentlige variationer. Man har udregnet at hvis blot én procent af solens masse blev omdannet til energi, kunne den bevare sin nuværende lysintensitet i mindst en milliard år.
14 Hvis vi regner det for en selvfølge at en atomreaktor på jorden må være udtænkt og bygget af mennesker, er det da rimeligt at tro at solen, et „kraftværk“ som er langt større og desuden mere pålideligt, er blevet til blot ved et tilfælde? Bør vi ikke snarere slutte at der er en stor Velgører, en Mesterarkitekt, som har skabt solen, dette „kraftværk“ der på så betryggende vis overfører netop den rette mængde af sin kolossale energi til jorden, over en distance på cirka 150.000.000 kilometer?
15. Hvordan er jordens afstand fra solen et udtryk for omtanke og hensigt?
15 Lad os se lidt nærmere på de faktorer som muliggør at solens energi her på jorden kan udnyttes sådan at livets fortsatte beståen sikres. For eksempel har jorden netop den rette afstand fra solen. Hvis solen befandt sig nærmere, ville der være alt for varmt til at livet kunne trives her på jorden — og hvis den var længere væk, ville her være for koldt.
16. (a) Hvilken betydning har jordens drejning om sin egen akse for frembringelsen af føde til mennesker og dyr? (Salme 104:14, 19-22) (b) Hvordan er det til gavn for os at jordaksen hælder i en bestemt vinkel mens jorden kredser om solen? (1 Mosebog 1:14; 8:22)
16 Den hastighed hvormed jorden roterer, betyder at nat og dag veksler i et tempo som netop passer til planternes vækst. Ved hjælp af solens energi omdanner planterne vand og kuldioxyd til sukkerstoffer. Denne proces, som kaldes fotosyntese, er et vitalt led i frembringelsen af føde til dyr og mennesker. (1 Mosebog 1:29, 30) Årstidernes skiften skyldes jordaksens hældning i en vinkel på 231/2 grad i forhold til den lodrette position. Den tid det tager for jorden at foretage sin rejse rundt om solen, giver årstiderne deres rette længde. Der er naturligvis forskel på dagenes og årstidernes længde forskellige steder på jorden, men overalt får jordens overdådige planterigdom alligevel tilført den energi der er en betingelse for vækst.
ATMOSFÆRENS IDEELLE SAMMENSÆTNING
17. Hvordan yder solen og jordatmosfæren i forening beskyttelse mod livsfarlig stråling fra solen?
17 Det ville betyde en katastrofe for livet på jorden, hvis nogen af de lige nævnte forhold blev ændret væsentligt. Og så har vi endda kun nævnt en brøkdel af de ting der er nødvendige for livets beståen. Hvis jorden ikke var omgivet af en atmosfære, ville solens lys og energi ikke være til nogen gavn for os, snarere til fare for os. Jordens udstrakte atmosfære beskytter os mod livsfarlige stråler. Solens stråler medvirker også selv til at atmosfæren danner et lag af ozon, en form for ilt, der tilbageholder de livsfarlige ultraviolette stråler.
18. Kan det være et tilfælde at der er rigeligt med ilt i jordens atmosfære og at denne er „fortyndet“ med store mængder kvælstof? Begrund svaret.
18 Selve sammensætningen af jordatmosfæren har stor betydning for at livet fortsat kan bestå. For eksempel kan vi ikke leve uden ilt. Hvis vi blot i nogle få minutter skal undvære ilt, tager hjernen alvorlig skade, og som regel ender det med døden. Kan vi da ikke være glade for at der er så store mængder ilt i atmosfæren? Samtidig er ilt imidlertid det stof der muliggør forbrænding. De store mængder der omgiver os af denne luftart kunne derfor frembyde en alvorlig fare, idet alt liv meget let kunne blive fortæret af ild. Men hvorfor sker dette så ikke? Fordi vor atmosfære ikke består af ren ilt, men også indeholder en anselig mængde kvælstof, en forholdsvis inaktiv luftart.
19. Hvilke slutninger når vi til ved at sammenligne solens atmosfære med jordens atmosfære?
19 Atmosfæren indeholder flere andre uundværlige ingredienser — kuldioxyd, vanddamp og så videre — alt sammen i netop de rigtige mængder, som efter en kyndigt sammensat „opskrift“. På solen er en atmosfære som hovedsagelig består af brint nødvendig, men her på jorden ville brint i atmosfæren betyde en stadig eksplosionsfare. Hvis der ikke var en Mesterarkitekt som havde en hensigt med sit værk, hvordan kunne der da komme en sådan balance mellem atmosfæren på solen og på jorden — et sådant „samarbejde“, om man vil — med det resultat at jorden er så enestående velegnet til livet, mens solen, der befinder sig så langt borte, netop er udrustet til at opretholde livet på denne jord?
VAND — DEN LIVSOPRETHOLDENDE VÆSKE
20, 21. (a) Hvilket livsvigtigt stof har jorden i så store mængder at den er enestående blandt alle planeterne? (b) Nævn nogle af de værdifulde formål de store verdenshave tjener.
20 Vort fysiske liv afhænger imidlertid ikke bare af at vi er omgivet af en atmosfære med den rette sammensætning af luftarter, men også af at vi har vand, vand i dets normale flydende form — og masser af det. I denne henseende er jorden enestående blandt alle planeterne. Den enorme vandmængde i verdenshavene danner grundlag for regnens kredsløb, som er en betingelse for planternes vækst. Desuden er verdenshavene med til at modvirke pludselige temperatursvingninger.
21 Uden verdenshavene ville et andet kredsløb — kredsløbet mellem ilt og kuldioxyd — heller ikke kunne fungere. Dyr og mennesker optager ilt, mens planter optager kuldioxyd. Havene optager og afgiver milliarder af tons kuldioxyd, sådan at den frigjorte mængde til enhver tid svarer til hvad der skal bruges. Som bekendt er havene desuden rige på mineraler og på dyreliv. — 5 Mosebog 33:19.
22. Hvorfor er vand så værdifuldt i forbindelse med at tilføre planter og dyr næring?
22 Vand er en enestående, ja, næsten „mirakuløs“ væske. Af alle væsker har det den største evne til at opløse andre stoffer, og derfor er det velegnet til at optage og videreføre de kemiske forbindelser som plantelivet afhænger af. Når vandet siver ned gennem jorden opløser det samtidig de stoffer i jorden som er med til at opretholde livet; disse næringsstoffer fører vandet videre til planterne og ud i deres forskellige dele. (Esajas 55:10) Vand er hovedbestanddelen i blodet, som hos mennesker og dyr fører livsvigtige næringsstoffer rundt til legemets celler. I øvrigt udgør vand omkring 70 procent af vort legeme.
23. Hvilken betydning har det for vort liv at vand holder sig flydende under meget forskellige temperaturer?
23 Det er også bemærkelsesværdigt at vand bevarer sin flydende form ved de fleste normale temperaturer. Hvis det fordampede hurtigere end det gør, ville regnen ikke kunne nå at sive ned gennem jorden for at opløse de forskellige mineraler og føre dem videre ud i planterne. Væksterne ville alt for hurtigt miste deres fugtighed, og store arealer ville blive til ørkener. Hvis vandets kogepunkt var ret meget lavere end det er, ville vi risikere at blodet kom i kog når vi opholdt os ude i stærk sol. Og hvis vandet alt for hurtigt frøs og ændrede sig til fast form, ville nedbøren i form at regn blive minimal, og planterne ville gå ud.
24. Hvilket formål tjener den usædvanlige egenskab hos vand at det udvider sig når det fryser til is?
24 Vand har også den egenskab at det udvider sig lidt når det fryser til is, hvilket bevirker at isen flyder oven på vandet i stedet for at synke til bunds. Hvis ikke det var sådan, ville søer og andre store vandsamlinger blive bundfrosne, til stor skade for livet deri og for os. Den omstændighed at vandet udvider sig når det fryser til is, har også betydning for dannelsen af opdyrkelig jord; når spalter og revner i klipper fyldes med vand, og dette fryser til is, bevirker udvidelsen at klipperne nedbrydes til mindre partikler, som efterhånden bliver til frugtbar jord — uden at mennesker behøver at røre en finger.
25. Hvilken konklusion må vi komme til når vi tænker over den omstændighed at jorden har så rigelige mængder af vand? (Jeremias 10:12, 13).
25 Hvordan kan det være at det af alle væsker er dette værdifulde vand vi har i så store mængder her på den? Det kan ikke være et tilfælde. Vandet må være tilvejebragt af en Mesterarkitekt — en der virkelig har omsorg for sine levende skabninger på jorden!
BEVISERNE ER IKKE TIL AT TAGE FEJL AF
26. Da Gud er usynlig for mennesker, hvordan kan vi da vide at der findes en sådan Mesterhjerne og Skaber?
26 Ja, den der beskæftiger sig indgående med alle de synlige beviser der omgiver os, tvinges til at erkende at der bag det hele må stå en Mesterhjerne, en Skaber der besidder den allerhøjeste intelligens. Skønt vi ikke kan se denne Skaber og Velgører med det blotte øje, må vi indrømme at „hans usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt“. — Romerne 1:20.
27. Hvorfor er det ikke fornuftigt at forlange at se Gud før man vil tro at han er til?
27 Nogle forlanger at se Gud før de vil tro at han er til. Men er det fornuftigt at tro at man kan komme til at se Ham der har skabt alle disse vidunderlige ting? Vi kan knap nok tåle at rette blikket direkte mod solen, og vi ville med sikkerhed miste synet og til sidst brænde op hvis en af de større sole kom så tæt på jorden som „vores egen“ sol er. Hvilken glans ville der ikke udgå fra selve Skaberen af disse sole, hvis han skulle vise sig for menneskers øjne! Gud sagde til profeten Moses, der havde bedt om at se hans herlighed: „Du kan ikke skue mit åsyn, thi intet menneske kan se mig og leve.“ — 2 Mosebog 33:20.
28. Hvordan kan vi, i overensstemmelse med Romerbrevet 1:20, se vidnesbyrd om en kærlig og omsorgsfuld Mesterarkitekt når vi betragter universet?
28 Hvis vi imidlertid åbner vor forstands øjne, ser vi at hele skaberværket er et udtryk for ubegrænset magt og beherskelse. Tilfældighed og blinde kræfter kan ikke styre mod en bestemt hensigt, og kan heller ikke fastsætte love. Den lovmæssighed og styring vi ser, er udtryk for de usynlige egenskaber hos en Mesterarkitekt. Desuden er hele universet, også vort solsystem og vor jord, sammensat med så stor omtanke, idet alle de goder menneskene har behov for er til rådighed, at det vidner om stor kærlighed og omsorg. Disse egenskaber kan kun findes hos en person der har forstand og medfølelse.
29. Når vi er nået til den slutning at der findes en Skaber, hvilket spørgsmål må vi da overveje?
29 Men nærer Gud også omsorg for sit skaberværk i dag? Efter at han har udtænkt og frembragt universet, interesserer han sig da stadig for det? Har Gud en fremtid i tanke for mennesket, og har han en hensigt med enhver der lever eller har levet?
[Studiespørgsmål]
[Helsides illustration på side 4]
[Illustration på side 6]
Et ur bliver til ved at én fremstiller det . . .
[Illustration på side 7]
. . . Hvad skal vi da sige om det vældige univers?
[Illustration på side 11]
Mennesker kan knap nok tåle at rette blikket direkte mod solen. Skulle man da kunne tåle at se solens store Skaber?
[Illustration på side 13]
Hvordan er det gået til at der på jorden er så rigelige mængder af denne væske der er så nødvendig for alt fysisk liv?
