Kapitel 11

Du kan lære Guds hensigt at kende

1-4. Hvordan kan vi vide hvad der er sandhed?

MAN hører ofte spørgsmålet: ’Hvad er sandhed?’ eller: ’Hvordan kan man vide om man har sandheden?’ Er det muligt at få at vide med sikkerhed hvori Guds hensigt med menneskeheden består? — Johannes 18:38.

² Disse spørgsmål svarede Jesus på da han sagde: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:31, 32.

³ Hos Jesus selv var der ikke den ringeste tvivl om at han havde sandheden, for han havde været sammen med Jehova Gud før han kom til jorden. (Johannes 3:13; 17:5) Også apostlene vidste at de havde sandheden, for de havde lært den af Jesus og fra De hebraiske Skrifter, der anerkendtes af Jesus som sandheden fra Gud. Det som Jesus sagde og gjorde var ydermere en opfyldelse af mange af profetierne i De hebraiske Skrifter. Disse skrifter, der ofte kaldes „Det gamle Testamente“, havde Gud givet Israels folk ved at inspirere sine tjenere til at nedskrive dem.

⁴ I dag har vi hele Bibelen. Den består af både De hebraiske Skrifter (det såkaldte „Gamle Testamente“) og De græske Skrifter (det såkaldte „Nye Testamente“), som indeholder skrifter af apostlene og deres nære medarbejdere.

 EN SKRIFTLIG BERETNING ER TIL STØRST GAVN

5-7. Hvordan meddelte Gud sig til mennesket i begyndelsen, men hvorfor er det godt at Guds meddelelser er blevet nedskrevet?

⁵ Men hvorfor en bog? Hvorfor kunne Gud ikke meddele sig ved at tale direkte til os, eller gennem engle som han havde udsendt?

⁶ Det er rigtigt at Gud i begyndelsen meddelte sig direkte og mundtligt til Adam når han underviste ham. Men siden da har han benyttet andre metoder der er lige så virkningsfulde og som passer endnu bedre for ufuldkomne mennesker. På grund af den dårlige hukommelse vi alle har, er det kun godt at Gud har ladet sine meddelelser nedskrive lige siden Adams tid.

⁷ Tænk på hvor viist det var af Gud at lade sine meddelelser til menneskene være tilgængelige på denne måde. En skriftlig beretning er naturligvis langt mere pålidelig end en mundtlig overlevering. At overføre meddelelser fra mund til mund er en meget unøjagtig metode. Hvis Gud benyttede den, måtte han gentage alle sine instruktioner for hvert eneste slægtled. Og hvis han havde et budskab til hele menneskeheden, måtte han udtale det over for nogle mennesker der kunne tjene som hans repræsentanter eller profeter og bringe hans ord videre til andre. Eller også måtte han udtale sine befalinger med tordenrøst fra himmelen, så alle kunne høre dem. Det ville selvfølgelig gøre et stærkt indtryk, men det kunne også have uheldige virkninger, som man kan se af Anden Mosebog 20:18, 19.

8. Indeholder Bibelen „hele Guds råd“ til os i dag? Hvordan kan vi i så fald sige det?

⁸ I Bibelen har vi imidlertid „hele Guds råd“, tilgængeligt for alle. (Apostelgerninger 20:27) Intet behøver at blive føjet til eller trukket fra. (Ordsprogene 30:5, 6) De principper der styrer menneskeheden er altid de samme, uanset tid og sted. Og når alle Guds meddelelser til os foreligger i form af en bog, kan man til enhver tid  slå op i denne bog og hente råd om et hvilket som helst menneskeligt problem.

9. Hvilken gavn har vi af Bibelens historiske beretning?

⁹ Vi må også huske at Bibelen ikke blot indeholder råd fra Gud, men også historie, og beretninger om menneskers liv, både nogle der tjente Gud og nogle der ikke tjente Gud. Vi ser hvilket udfald deres liv fik. Bibelen giver os en beretning om hvordan Gud har handlet med menneskeheden, så vi derigennem kan vide hvad han mener om forskellige spørgsmål. (Romerne 15:4) Ud af verdenshistoriens tusinder af tildragelser har Gud valgt nogle som han har ladet nedskrive for at de kunne belyse visse principper. Nogle af begivenhederne er samtidig profetiske. (Galaterne 4:24) Nogle af dem er eksempler der er taget fra det virkelige liv og kan tjene til vejledning for os i dag. — 1 Korinter 10:11.

10. Hvordan hjælper den omstændighed at Bibelen er nedskrevet af mennesker, os til at forstå den og til at handle i tro?

¹⁰ Eftersom vi nu har disse beretninger, og behøver dem for at få den rette vejledning, er det da ikke godt at de er skrevet af mennesker, og handler om mennesker, ofte skribenterne selv? Disse har i øvrigt været yderst ærlige og åbenhjertige, også med hensyn til deres egne fejltagelser og synder. Går det os ikke til hjertet når vi læser om mennesker der virkelig har levet, og hører om deres oplevelser, deres trængsler, deres glæder, deres mod og deres tro? Jo, det appellerer til hjertet og samvittigheden i langt højere grad end en samling regler ville gøre. Når man læser om de bibelske begivenheder kan man se dem udspille sig for sit indre øje; ja, man kan anbringe sig selv i de situationer der er beskrevet. Varmer det os ikke at læse om hvad mennesker som Moses, David, Jeremias og Paulus kom ud for? Beretningerne om dem bærer sandfærdighedens tydelige præg. Er det ikke bevægende at mærke den kraft og realisme  disse beretninger udstråler? — Jævnfør Jeremias 20:8-11; Apostelgerninger 23:12-24.

SKREVET AF MENNESKER — OG DOG AUTENTISK

11, 12. Hvordan kan vi være sikre på at Bibelen er autentisk og korrekt, når den er skrevet af ufuldkomne mennesker?

¹¹ Det er sandt at Gud har benyttet ufuldkomne mennesker til at overføre sit ord til os. Men der er ingen grund til at tro at Bibelen er mindre autentisk end et mundtligt budskab fra Gud, for eksempel gennem engle, eller en fuldt færdig bog der faldt ned fra himmelen. Med sit menneskelige islæt appellerer Bibelen langt mere til os. Et bevis på hvor stærkt den taler til mennesker, er at Bibelen er langt den mest udbredte bog og at den er oversat til mange flere sprog end nogen anden bog. Det er den mest levedygtige bog, og den har givet vejledning til mænd og kvinder i alle aldre og alle steder.

¹² Gud lyver ikke. (4 Mosebog 23:19) Når Gud overbringer et budskab til menneskeslægten, vil han derfor med sikkerhed sørge for at det ikke indeholder nogen løgn. Det syn der kaldes „forklarelsen“ er et eksempel på at et syn fra Gud, sammen med udtalelser fra Gud, har bekræftet at begivenheder og personer fra „Det gamle Testamente“ er historiske. — Mattæus 17:1-9.

13. Hvordan har Gud overvåget Bibelens nedskrivning?

¹³ Der blev benyttet forskellige metoder ved nedskrivningen af de oplysninger vi har i Bibelen. Men Gud var altid personligt med i det. Det var ham selv der skrev de grundlæggende lovbud i pagten med Israel, de ti bud. (2 Mosebog 31:18; 5 Mosebog 10:1-4) Gud talte „ansigt til ansigt“ med Moses, som derefter nedskrev store dele af hvad han havde hørt, ord for ord. (4 Mosebog 12:8) I et syn fik Moses at se hvordan tabernaklet skulle se ud. (2 Mosebog 25:9; 4 Mosebog 8:4) Nogle gange blev der overbragt direkte budskaber fra Gud gennem engle. (1 Mosebog 19:1; Dommerne 6:12, 21;  Lukas 1:26, 28) Profeter fik syner og drømme fra Gud. (1 Mosebog 46:2; Daniel 1:17) Andre skribenter blev ledet af Guds usynlige virkekraft, hans ånd. — 2 Samuel 23:2; 2 Timoteus 3:16, 17; 2 Peter 1:20, 21.

14. Hvilke stærke vidnesbyrd har vi yderligere som viser at vi kan lære Jehovas veje at kende?

¹⁴ Dertil kommer at vi har en skriftlig beretning om hvad Jesus Kristus sagde og gjorde, han der blev udsendt som direkte repræsentant for Jehova Gud. Han åbenbarede til fuldkommenhed Jehova. (Johannes 16:27, 28) Så nøje afspejlede han sin Faders tanker og veje i enhver henseende, at han kunne sige: Den der har set mig, har også set Faderen. (Johannes 14:9) Beretningen om Jesu liv findes i Bibelen, så vi kan få at vide hvordan han talte og handlede. Kunne vi tænke os nogen bedre meddelelsesform end denne? — Hebræerne 1:1, 2.

SAMLINGEN AF BIBELEN OVERVÅGES

15, 16. Hvilke vidnesbyrd har vi om at Bibelen, som vi har den i dag indeholder hele Guds vejledning til sit folk?

¹⁵ Gud kan med lethed udrette det han vil, på den måde han finder passende. (Esajas 46:10) Da han har inspireret nedskrivningen af Skrifterne, er det logisk at han også har ladet trofaste mænd samle de forskellige bøger der skulle høre til De hebraiske Skrifter som autentiske bøger fra Gud. Det er de bøger som jødefolket i flere århundreder havde anerkendt som meddelelser fra Gud til dem. Vores tillid til at samlingen af disse bøger blev ledet af Gud og ikke blot skyldtes menneskers udvælgelse, styrkes når vi ser at netop disse bøger ofte fordømmer folket for dets ulydighed.

¹⁶ Senere foretog de første kristne, også ledet af Guds ånd, en udvælgelse og katalogisering af apostlenes og deres medarbejderes inspirerede skrifter. Disse skrifter har haft stor betydning som vejledning for de kristne i de sidste nitten hundrede år.

17. Nævn nogle af de ting der tjener til anbefaling for Bibelen som Guds bog.

 ¹⁷ For at lære Guds hensigt at kende behøver vi altså ikke at vente på at høre en røst fra himmelen eller på at modtage endnu en bog. Bibelen giver os den eneste pålidelige historiske beretning om menneskeheden lige fra begyndelsen. Man kan gennemlæse alverdens religiøse bøger, men dette, som findes i Bibelen, vil man ikke finde i dem: En realistisk og fornuftig skabelsesberetning svaret på hvorfor mennesker dør, en kronologi og slægtstavle i tilknytning til menneskeheden fra Adams tid og fremefter, svaret på hvordan vi vil blive udfriet fra synd og død, hvad Guds hensigt er med jorden og menneskene, og hvilke principper man skal leve efter for at opnå evigt liv. Til alt dette skal føjes Bibelens profetier, både de der allerede er blevet opfyldt, og de der vil blive opfyldt når der indføres et evigt og lykkeligt fredsrige her på jorden.

18-22. Eftersom de oprindelige skrifter er blevet afskrevet mange gange, er der da ikke opstået mange fejl, så den Bibel vi har i dag ikke er pålidelig? Begrund svaret.

¹⁸ Tusinder af år er gået siden Bibelens nedskrivning begyndte. Hvordan forholder det sig med Bibelen som vi har den i dag? Originalmanuskripterne, skrevet af bibelskribenterne selv, findes naturligvis ikke mere. Men der er mange afskrifter til rådighed på originalsprogene. Bibelen blev oprindelig skrevet på hebraisk og græsk, visse dele og ord dog på aramaisk. Vi kan have tillid til at den Gud som har inspireret Bibelen, også har overvåget afskrivningen af den, sådan at de der i dag læser Bibelen ikke vil blive ledt på vildspor på grund af alvorlige fejl. Hvad siger eksperter som har studeret de hundreder af manuskripter på originalsprogene der i dag findes?

¹⁹ Sir Frederic Kenyon, bibellærd og tidligere direktør for British Museum, skrev i indledningen til sit syvbinds  værk om „Chester Beatty-bibelpapyruserne“ (meget gamle græske manuskripter som indeholder dele af „Det nye Testamente“):

²⁰ „Det er tilfredsstillende at den første og vigtigste slutning vi kan drage af en undersøgelse af dem [papyruserne], er at de på alle afgørende punkter bekræfter de bestående teksters pålidelighed. De viser ingen påfaldende eller fundamentale afvigelser, hverken i Det gamle eller Det nye Testamente. Ingen betydningsfulde passager er udeladt eller indføjet, og der forekommer ikke afvigelser som influerer på vigtige kendsgerninger eller på troslæren. Tekstvarianterne berører kun uvæsentlige ting, såsom ordenes rækkefølge eller nøjagtigheden af det anvendte ord. . . . Men deres væsentlige betydning ligger i at de, ved at de stammer fra en tidligere dato end vi hidtil har haft tekster fra, bekræfter vore eksisterende teksters integritet. I denne henseende udgør de en anskaffelse af epokegørende værdi.“

²¹ Den samme videnskabsmand har sagt angående „Det nye Testamente“:

²² „Det sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindelig blev skrevet, er nu fjernet. Vi kan betragte Det nye Testamentes bøgers ægthed og generelle integritet som endeligt fastslået.“

23. Hvilken fordel har vi af de forskellige bibeloversættelser der er til rådighed i dag?

²³ I dag foreligger der mange bibeloversættelser til nutidssprog, oversættelser der er blevet til efter en omhyggelig granskning af bibelmanuskripter, foretaget af eksperter som har helliget sig denne forskning. De fleste oversættelser er foretaget efter at man har sammenlignet forskellige manuskripter på hebraisk og græsk og redigeret dem omhyggeligt; sådanne oversættelser kan bibringe en god forståelse af Guds hensigter. På hvert sprog findes der som regel flere forskellige oversættelser som afviger lidt fra hinanden, for det meste blot i deres ordvalg; så hvis man finder at betydningen af et bestemt skriftsted er lidt uklar, kan man sammenligne forskellige oversættelser. Sådan kan man få fat i den betydning og stemning der ligger i de oprindelige hebraiske og græske udtryk, og man får en endnu mere nøjagtig forståelse.

 BIBELEN, EN FULDSTÆNDIG VEJLEDNING

24, 25. (a) Hvorfor anfører Bibelen ikke alle detaljer om de begivenheder den beretter? (b) På hvilken måde er Bibelen da „fuldkommen“?

²⁴ Nogle som læser Bibelens beretninger indvender: ’Hvis dette er Guds ord og det skal være en vejledning for os, hvorfor indeholder nogle af disse beretninger da så få detaljer?’ De peger for eksempel på hvor kortfattet skabelsesberetningen er. Bibelen giver selv svaret: at Gud i Bibelen har nedlagt alt hvad der er nødvendigt, det der virkelig er behov for. Den siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Bibelen er således egnet til, og tilstrækkelig til, at „gøre dig viis til frelse“. (2 Timoteus 3:15) Den er „fuldkommen“ i denne forstand.

²⁵ Endnu et punkt skal anføres her: Bibelen er, som Guds ord eller budskab til menneskene, skrevet sådan at de der ikke virkelig søger Gud — de der ikke har nogen ægte tro på ham — ledes til at ’bekende kulør’. For eksempel giver den os ikke enhver detalje i alle sine beretninger. Undertiden beskriver den hvordan Gud har handlet i en sag, eller hvad han har afgjort, uden at give nogen nærmere forklaring. I nogle tilfælde lader den to skribenter berette om en begivenhed fra hver sit synspunkt. * For dem der ikke ønsker at tjene Gud står der altså en dør åben — en undskyldning for at finde fejl, hvis det er det de ønsker. Også på denne måde er Bibelen fuldkommen eller fuldstændig, for den opfylder Guds hensigt, som er at alle — både de stolte og de ydmyge — skal vise hvad der bor i deres hjerte. — Hebræerne 4:12; Mattæus 13:34, 35; Lukas 8:10.

 HVORDAN VI KAN MEDDELE OS TIL GUD

26. Kan vi meddele os til Gud?

²⁶ Bibelen bringer os altså et budskab fra Gud, men samtidig peger den på hvordan vi kan meddele vore inderste tanker og vort hjertes ønsker til Gud. Denne vej er bønnen. Vi behøver ikke frygte at Gud ikke vil lytte til os. Han kræver kun at vi har et oprigtigt hjerte og anerkender at vi er syndere der har brug for hjælp. (Salme 119:145; 34:18) Den der anråber ham i bøn vil få at vide hvad han skal gøre. Han vil forstå at bønner til Gud skal bedes gennem Jesus Kristus som Guds udnævnte ypperstepræst. — Johannes 16:23, 24; Hebræerne 4:15.

27. Hvilke ting kan vi med rette bede om? (Matt. 6:9-13)

²⁷ Hvad er det passende for os at bede om? Vi har lov til at bede om alt hvad der berører vort forhold til Gud, alt det der berører os åndeligt. Apostelen Johannes skrev: „Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ — 1 Johannes 5:14.

28. (a) Hvad vil det sige at bede, ’i overensstemmelse med Guds vilje’? (b) Hvilke personlige ting kan det være passende at bede om?

²⁸ At bede „i overensstemmelse med hans vilje“ betyder at vi ikke beder om noget der blot vil tjene vore egne selviske interesser, såsom rigdom, position, hævn eller selviske nydelser. Derimod er det helt på sin plads at, for eksempel, en ugift som nærer ønske om at blive gift, beder til Gud i denne forbindelse — om Guds hjælp til at finde en passende ægtefælle. Hvis et ægtepar ønsker at få børn kan de også bede om dette, eller de kan bede om visdom i opdragelsen af deres børn. (1 Samuel 1:10, 11, 17, 20; Dommerne 13:8-14) Sådanne ting berører i høj grad vores tilværelse og kræver nogle ændringer hvori vi har brug for Guds visdom. Gud interesserer sig også for vore personlige problemer. Også i forbindelse med at skifte bolig eller arbejde kan man bede, da disse ting kan komme til at berøre én økonomisk og samtidig  også åndeligt. Hvad det end er vi beder om, må ønsket om at finde frem til hvad der er Guds vilje og gøre dette, være den vigtigste faktor for os. Der er som bekendt ikke to mennesker hvis forhold er ens, og derfor vil det også være forskellige ting man beder om.

29. Hvordan kan man få svar på sin bøn i en eller anden sag?

²⁹ Man kan forvente at Gud vil besvare ens bøn i form af klog vejledning der netop passer til ens personlige forhold. (Salme 32:8) Den der har bedt til Gud om noget, må naturligvis være konsekvent og handle i harmoni med sin bøn. Han må søge efter Bibelens vejledning angående sit problem. Han kan også søge råd hos andre, som kan hjælpe ham med at se hvad Bibelen siger om spørgsmålet. Og han bør selv til stadighed bede, indtil han får en klar forståelse af hvad det vil være klogt at gøre. (Lukas 18:2-5) Når han har gjort det, kan ingen med rette kritisere ham for de beslutninger han har truffet ud fra sin samvittighed; „for sin egen herre [Gud] står eller falder han. Og han vil blive stående, for Jehova kan lade ham stå“. — Romerne 14:4, 10, 12.

30. (a) Hvilket godt forhold vil bønnen føre os ind i? (b) Hvorfor bør vi ikke frygte for at komme til Gud med et hvilket som helst spørgsmål eller problem?

³⁰ Den der beder til Gud og handler ud fra tro på ham, kan være forvisset om at han vil blive ledet til at følge den vej der fører til størst gavn. (Ordsprogene 3:5, 6) Han vil virkelig komme til at lære Gud at kende, for Gud lover: „Fortroligt samfund har [Jehova] med dem, der frygter ham.“ (Salme 25:14) Den gudsfrygt der nævnes her, er ikke en sygelig angst, men en sund respekt for Gud, for hvis man elsker Gud, vil man også komme frem for ham med sine problemer, og man vil ikke frygte at blive afvist eller stødt bort. Det er denne hæmmende frygt apostelen Johannes havde i tanke da han skrev: „Den fuldkomne kærlighed driver frygten ud, for frygten virker hæmmende.“ (1 Johannes 4:18) Vi bør aldrig  være bange for eller tøve med at komme frem for Jehova med selv vore mest personlige anliggender, hvad end det er, deriblandt vore egne synder. Han vil ikke betragte problemet som tåbeligt eller le ad os. „Han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde.“ — Jakob 1:5; 1 Johannes 1:9.

31. Hvordan kan dét at vi forstår Bibelen og adlyder dens principper, allerede nu hjælpe os til at leve et bedre og lykkeligere liv?

³¹ Nogle vil måske klage fordi de til tider er udsat for meget ringe eller nedslående forhold. De siger måske: ’Hvorfor tillader Gud så forfærdelige forhold på jorden?’ Men bør vi ignorere det som Gud har gjort ved at give Bibelen til sine jordiske skabninger? Hvis hans inspirerede ord blev efterlevet, ville hele menneskeheden kunne leve under virkelig gode forhold, endda på trods af ufuldkommenheden. Tænk for eksempel på hvor anderledes alting ville være hvis folk fulgte regelen: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Hvor det dog kunne forandre meget på jorden! Men i Guds nye tingenes ordning vil det blive en realitet — alle vil blive ledet af sådanne principper. Det er en af grundene til at jorden vil blive så dejligt et sted at bo.

32. Hvis nogle har deres tvivl angående Bibelen, hvilke ting kan da tjene til at anbefale dem at undersøge den?

³² Jesus sagde: „Tro gerningerne, selv om I ikke tror mig, så I må blive klar over og fortsat være klar over at Faderen er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med Faderen.“ (Johannes 10:38) Hvis du tvivler på Bibelens betydning, vil du kunne se dens værdi i form af de resultater den har frembragt hos tusinder af mennesker som har gjort Bibelen til deres vejleder. Vi kan derfor have fuld tillid til at Bibelens ord vil gå i opfyldelse når den lover liv til dem der følger dens vejledning.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]