Kapitel 3

Et paradisisk hjem i udsigt

1-3. (a) Hvorfor er det urimeligt at tro at mennesker vil få lov til at misbruge jorden, så den til sidst bliver en livløs klode? (b) Kan mennesker alene ved at betragte skaberværket og ved at ræsonnere sig frem, finde ud af hvorfor tingene forholder sig som de gør, og hvad Guds hensigt er? (Job 28:12-14, 28) (c) Hvor kan vi vende os hen for at lære Gud og hans hensigt at kende? (d) Er det fornuftigt at tro at Gud i Bibelen har givet os en beretning om sine tanker og veje?

ALLE vegne klages der mere og mere over at ’menneskene er ved at gøre jorden til én stor losseplads’. Kommer det virkelig til at gå sådan?

² Til trods for al den skade som vold og begær har medført, er der stadig megen skønhed på jorden — frodige dale, snedækte bjergtinder, brusende vandfald, palmebevoksede strande og en mangfoldighed af plante- og dyreliv. Kan man forestille sig at den som har skabt alt dette vil lade menneskene blive ved med at forvalte jorden dårligt og misbruge den, lige indtil denne vidunderlige planet bliver en livløs klode? Ifølge almindelig sund fornuft er svaret nej. Hvad er da Guds hensigt med jorden? Det synlige, materielle skaberværk kan fortælle os en hel del om jordens Skaber, men det kan ikke fortælle os alt hvad vi har behov for at vide. Det kan ikke fortælle os hvad Gud har til hensigt at gøre i fremtiden. Hvem eller hvad kan da fortælle os det?

³ Kun ved en eller anden åbenbaring fra Skaberen selv kan vi få dette at vide. For at vi ikke skal være uvidende om hans hensigt, har den almægtige Gud, Jehova, da også givet os en åbenbaring i skreven form. Det er Bibelen. Ganske vist er Bibelen skrevet af mennesker, men skribenterne vidste at det ikke var i deres egen visdom de skrev. En af bibelskribenterne, kong David, erklærede:  „Ved mig talede [Jehovas] Ånd, hans ord var på min tunge.“ (2 Samuel 23:2) For den der har skabt menneskets hjerne har det været en let sag at påvirke sindet hos nogle mænd på en sådan måde at det de nedskrev var hans tanker. Da Bibelen er den eneste gamle bog der overhovedet gør krav på at være inspireret af jordens Skaber, Jehova Gud, kan vi ikke fra andre kilder få det mindste at vide om hvad hans hensigt er med jorden og menneskene. — 2 Timoteus 3:16, 17.

JESUS LOVER ET PARADIS

4. Hvilket enestående menneske har vist at der venter menneskeheden en herlig fremtid, og hvorfor kan man tro på hans ord?

⁴ Nogle ord som en mand under inspiration henvendte til en forbryder for over nitten hundrede år siden, viser tydeligt at der venter os en herlig fremtid. Den inspirerede mand var Jesus, der vidt og bredt anerkendes som en profet og som en af de største læremestre der nogen sinde har levet. Bibelen fortæller at han var den lovede Messias eller Kristus, Guds søn, der eksisterede som en åndeskabning før han blev født som menneske. (Mattæus 16:13-16; Lukas 1:30-33; Filipperne 2:5-7) Til den omtalte forbryder sagde Jesus Kristus: „Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:43.

5, 6. (a) Hvorfor er Jesu ord i Lukas 23:43 blevet opfattet på forskellig måde? (b) Hvad kan give os et fingerpeg om hvordan Jesu ord til forbryderen skal forstås?

⁵ Dette løfte fra Jesus Kristus har bibellæsere opfattet på forskellig måde. I mange bibeloversættelser står der, som i den autoriserede danske oversættelse af 1948: „Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.“ Tegnsætningen og ordstillingen i denne gengivelse kan få læseren til at tro at forbryderen skulle være sammen med Jesus i et paradis samme dag. Man bør imidlertid huske at der i den græske originaltekst ingen, eller næsten ingen, tegnsætning forekommer. Bibeloversættere  må derfor selv analysere hvordan sætningerne hænger sammen og afgøre hvordan tegnene skal sættes. Den omtalte passage kan derfor også gengives sådan: ’Sandelig siger jeg dig i dag: du skal være med mig i Paradis.’ Derved får man den forståelse at det var på et senere tidspunkt forbryderen skulle være sammen med Jesus i Paradiset.

⁶ Denne måde at forstå Jesu ord på, stemmer med den øvrige del af Bibelen. Da Jesus døde samme dag, kom han hverken til himmelen eller til en eller anden mellemstation. Han lå død i Hades, * graven, i tre dage (eller dele af tre dage). — Mattæus 27:62-66; Apostelgerninger 2:24, 27.

7. (a) Hvordan opfattede folk ordet „paradis“ dengang Jesus Kristus gav sit løfte til forbryderen? (b) Hvordan kan vi bevise at den mand Jesus talte til, ikke havde nogen tanker om at komme i et himmelsk paradis?

⁷ I øvrigt ville forbryderen ganske naturligt forstå ordet „paradis“ i overensstemmelse med den gældende opfattelse i datiden. Hvad gik denne ud på? Jo, et paradis var en have eller en park. Da manden ikke var discipel af Jesus anede han ikke at der kunne være tale om et himmelsk paradis. De af Bibelens bøger der indtil da var skrevet, gav ikke de troende nogen løfter om at de  kunne komme til at leve sammen med Gud på det åndelige plan. Først med Jesu Kristi komme blev håbet om liv i de usynlige himle fremholdt. (2 Timoteus 1:10) Disciplene havde hørt Jesus tale om „himlenes rige“, men selv de fattede ikke fuldt ud hvad det egentlig stod for. (Mattæus 13:24, 31, 33) De spurgte senere den opstandne Jesus Kristus: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ (Apostelgerninger 1:6; sammenlign også dette med apostlenes samtale i Johannes 16:17, 18.) Det var altså stadig jordiske forhold der lå deres tanker nærmest — de regnede med at Jesus ville oprette sit rige i Jerusalem. Da Jesu egne disciple altså endnu ikke fuldt ud fattede hans tale om det himmelske, hvordan skulle forbryderen da kunne forestille sig at Jesus talte om noget som helst andet end et jordisk paradis!

8. På hvilken måde var Jesu løfte til forbryderen i overensstemmelse med De hebraiske Skrifter, som jøderne almindeligvis var fortrolige med?

⁸ Jesu løfte til forbryderen stemmer overens med Bibelens ord om at jorden er skabt i en bestemt hensigt. Der står at Gud „ikke skabte den ganske til ingen nytte, men dannede den til også at bebos“. (Esajas 45:18, NW; Salme 104:5) Det ville være en urimelig tanke at Gud, efter at have brugt mange hundrede år til at danne og berede jorden med megen omhu, skulle udslette den eller lade den ligge øde, blot fordi nogle mennesker ikke værdsatte den. Jorden kan blive et herligt sted at leve.

PROFETIER OM EN PARADISISK „NY JORD“

9-11. (a) Havde jøderne haft kendskab til noget der kunne sammenlignes med et jordisk paradis? Hvornår? (b) Med hvilke ord beskrev Moses Palæstina som et dejligt sted at bo?

⁹ Det er værd at bemærke at tanken om et jordisk paradis længe havde været kendt blandt Jesu landsmænd, israelitterne. Da de drog ind i det forjættede land, var det som et paradis for dem. Gennem Moses beskrev Jehova  det som et land der endda var langt smukkere og mere frugtbart end den rige Nildal de havde forladt:

¹⁰ „Det land, du skal ind og tage i besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din sæd, måtte du vande landet med din fod som en urtehave; nej, det land I skal over og tage i besiddelse, er et land med bjerge og dale, der drikker vand, når regnen falder fra himmelen, et land, som [Jehova] din Gud har omhu for, og som [Jehova] din Guds øjne stadig hviler på, fra årets begyndelse og til dets slutning.“ — 5 Mosebog 11:10-12.

¹¹ I en tidligere beskrivelse af landet havde Moses sagt:

„Thi [Jehova] din Gud vil føre dig ind i et herligt land, et land med vandbække, kilder og strømme, der vælder frem på bjerg og i dal, et land med hvede og byg, med vinstokke, figentræer og granatæbletræer, et land med oliventræer og honning, et land, hvor du ikke skal tære fattigmands brød, hvor du intet skal mangle, et land, hvis sten giver jern, og i hvis bjerge du kan hugge kobber.“ — 5 Mosebog 8:7-9.

12. På hvilken måde gav Gud Israels folk „nye himle og en ny jord“ i Judas land, da det vendte tilbage fra fangenskab?

¹² Gennem sin profet Esajas forudsagde Gud, længe før det skete, at Israels folk skulle tages til fange af sine fjender og føres i landflygtighed på grund af sin ulydighed. Landet, der havde været som et paradis, skulle lægges øde. Men Gud lod ikke sit folk savne håb, for han fremsatte denne profeti: „Se, jeg skaber nye himle og en ny jord, . . . jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd.“ (Esajas 65:17, 18) Her lovede Gud at Israel skulle få Judas land tilbage, med Jerusalem som hovedstad. De „nye himle“ der var tale om, var ikke nye usynlige himle, men et nyt styre over Judas land, et herredømme med Zerubbabel af judas stamme som statholder. Den ’nye jord’ var det angrende, rensede og tugtede folk der var ført tilbage til det ødelagte land, som de nu på ny tog fat på at opdyrke og forskønne. De genindførte tilbedelsen af Jehova Gud i landet og genopbyggede templet i Jerusalem. — Ezra 3:1, 2, 10.

13. Hvoraf fremgår det at Gud hjalp de hjemvendte israelitter i deres arbejde med at gøre deres ødelagte land til et paradisisk sted?

 ¹³ I deres arbejde med at gøre Judas land til et „paradis“ lige så smukt som det før havde været, blev israelitterne direkte hjulpet af Gud, som vist i Esajas’ profeti om deres hjemkomst. Heri lovede Gud: „Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen.“ (Esajas 35:1, 2) Hvordan det ville gå når folket var lydigt mod Gud, erklærede salmisten: „Derhos giver [Jehova] lykke, sin afgrøde giver vort land.“ — Salme 85:13.

EN HERLIG „NY JORD“ VENTER OS

14. Hvordan kan vi være sikre på at profetierne om ’den nye jord’ har en endnu større betydning for os i dag?

¹⁴ Har denne profeti om „en ny jord“ nogen betydning for os i dag? Ja. Den giver et glimt af hvad Gud vil gøre for hele jorden. Flere hundrede år efter Esajas’ profeti skrev apostelen Peter til de kristne som boede spredt på hele den dakendte jord: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ (2 Peter 3:13) Det kommende samfund der kaldes „en ny jord“ vil derfor strække sig over et langt større område end fortidens Juda.

15. Hvad viser det syn apostelen Johannes fik, om det kommende jordiske paradis?

¹⁵ Et syn som apostelen Johannes fik, og som er optegnet i Åbenbaringsbogen i Bibelen, efterlader ingen tvivl om at ’den nye jords’ menneskesamfund i den endelige opfyldelse vil befolke hele jorden. Apostelen Johannes skriver: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; . . . ’Se Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk.’“ (Åbenbaringen 21:1-3) Udtrykket „nye himle“ hentyder til Guds styre udøvet fra himmelen, hvor hans trone er. (Mattæus 5:34) Den dag vil komme hvor menneskene udelukkende vil praktisere den sande tilbedelse af Gud, og han vil skænke dem sin gunst,  hjælp og beskyttelse. De „nye himle“ vil velsigne menneskeslægten på den forskønnede jord. — Salme 115:16.

16, 17. (a) Hvordan fremgår det af Første Mosebog at mennesket ifølge Guds oprindelige hensigt skulle leve evigt i et paradis? (b) Hvordan viser Guds profeti i Første Mosebog 3:15 at Gud ikke opgav sin hensigt da Adam syndede?

¹⁶ At det er Guds hensigt at give jorden denne herlige fremtid, fremgår af den måde hvorpå han har beskæftiget sig med menneskeslægten. Ifølge Bibelen fik det første menneske, Adam, besked på at han kun skulle dø hvis han viste sig ulydig. Hvis han altid havde været lydig, ville han derfor aldrig have behøvet at dø. (1 Mosebog 2:17; 3:19) Han ville have levet videre, og paradisets have ville stadig være de fuldkomne menneskers gudgivne hjem. Efterhånden som Adams slægt voksede, ville den, under Guds ledelse, udvide paradiset lidt efter lidt.

¹⁷ Efter at Adam havde syndet lod Gud Adams afkom forstå at Han ikke havde opgivet sin hensigt med jorden. Han lovede at frembringe et afkom, en „sæd“, der skulle tjene som menneskehedens befrier. (1 Mosebog 3:15) Da Gud således havde en hensigt med menneskeslægten, lod han Adam få efterkommere. De kunne leve med Guds løfte som deres håb.

18. (a) Hvilken åbenbaring viste senere at løftet om ’sæden’ skulle få betydning for menneskeheden her på jorden? (b) Hvem skulle denne „sæd“ være, og hvilken myndighed skulle han få?

¹⁸ Dette håb om et paradis i fremtiden blev senere bestyrket da Abraham fik åbenbaret at ’sæden’ skulle komme i hans slægt, og at ’alle jordens folk  skulle velsignes’ i den. (1 Mosebog 22:18) Går vi otte hundrede år længere frem i tiden finder vi at Gud gav kong David i Jerusalem et løfte om at hans afkom skulle sidde på tronen til evig tid. (2 Samuel 7:12, 13, 16) Alt pegede på at der skulle fremstå én bestemt i Davids slægt som skulle overgå alle tidligere konger i denne kongerække. Han skulle være Messias (som betyder „den salvede“), den der skulle beklæde Davids trone til evig tid. (Salme 45:7, 8, se også Salme 45:6, 7 i New World Translation; Galaterne 3:16.) Apostelen Paulus mønter denne profeti på Jesus Kristus, Guds søn, der på jorden netop fødtes i Davids slægt. Om ham siger Paulus. „Gud er din trone i evighedens evighed,“ det vil sige: Kristi trone vil til evig tid hvile på Gud og støttes af ham. — Hebræerne 1:8, 9.

19. Hvordan fastslås det i Salmerne at det paradis der indføres gennem Kristus som ’sæden’, vil vare evigt?

 ¹⁹ I Salmernes bog, som er blevet til over en periode på flere hundrede år, nævnes gang på gang at Gud vil herske over jorden med retfærdighed „evigt og altid“, „evindelig“ eller „for evigt“. (Salme 9:8, 9; 10:16, 17; 29:10; 145:21) Alle disse profetier opfyldes på Jesu Kristi herredømme. Gud oprejste ham fra de døde og gav ham den højeste stilling næst efter Gud selv. (Efeserne 1:20-22) At mennesker vil komme til at leve evigt i dette paradis, får vi at vide i Salme 37:29: „De retfærdige arver landet [jorden, NW] og skal bo der til evig tid.“

JORDEN RENSES FØR PARADISET INDFØRES

20. Hvilket eksempel forvisser os om at Gud vil rense jorden for alle elementer som forstyrrer freden?

²⁰ Men nu opstår spørgsmålet: Hvordan vil Gud sikre at freden på jorden bliver varig, så intet vil slå skår i glæden ved at leve? Jo, ligesom en husvært ville begynde „oprydningen“ i sit hus med at bortvise de lejere der havde misligholdt det, sådan vil Gud bane vej for varig fred på en fornyet jord ved at fjerne de dårlige elementer. Det gjorde han for Israels folk i fortiden,  dengang han uddrev de fordærvede kana’anæerfolk som havde beboet landet, så Israel derefter kunne bosætte sig og leve fredeligt. — 3 Mosebog 18:24-27.

21. Hvorfor er det i dag umuligt at få helt igennem retfærdige tilstande, skønt mange ønsker dette?

²¹ Der er mange mennesker i dag som kunne tænke sig at se fred og retfærdighed på jorden. Men den nuværende tingenes ordning — behersket som den er af stærke religiøse, politiske og kommercielle magtfaktorer — holder menneskene fast som i en skruestik. Det er vanskeligt for den enkelte at gøre hvad der er rigtigt.  Og den gode nyhed om Guds hensigt med jorden bliver mødt med modstand fra lederne af de store religiøse systemer, fra den voksende ateisme, og fra nyheds- og propagandamedierne. Bibelen siger at nationerne „vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed“. — Efeserne 4:17, 18; se også Johannes 3:19.

22. Hvad lover Gud at gøre til gavn for dem som ønsker at handle ret?

²² Man kan næsten sige at den nuværende tingenes ordning har indhyllet hele jorden i et slør som forhindrer folk i at se. Men Gud har lovet at rive sløret bort; i en profeti har han sagt at han vil fjerne „sløret, som tilslører alle folkeslag, og dækket, der dækker alle folk“. — Esajas 25:7.

23. (a) Hvorfor må der føres en krig for at jorden kan blive renset? (b) Hvem behøver ikke at frygte denne krig, og hvorfor ikke?

²³ Jesus Kristus vil, som den himmelske konge, bringe denne tingenes ordning til ophør i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, som Bibelen siger. (Åbenbaringen 16:14) De der prøver at gøre det rette behøver dog ikke at frygte denne krig, for den vil kun ramme dem der volder deres medmennesker skade og som ikke ønsker at tjene Gud. Ved deres selviskhed og begær er de onde med til at ’ødelægge jorden’, og derfor vil de selv blive ødelagt. — Åbenbaringen 11:18; 2 Peter 2:9.

24. Hvorfor kan fred og lykke kun blive indført ved at de begærlige der bekæmper deres medmennesker fjernes?

²⁴ Gud lover altså at han vil fjerne hele den tingenes ordning som undertrykker menneskene. Det er samtidig hans hensigt at rense jorden for dem der fortsætter med at vildlede, bedrage og undertrykke deres medmennesker. (Salme 72:4; 103:6) Så længe der stadig er den slags „beboere“ her i Guds jordiske „hus“, er det umuligt for dem der oprigtigt ønsker det, at finde varig fred  og lykke. Der er ingen anden udvej. Fjernelsen af disse begærlige mennesker er simpelt hen prisen for et paradis. Regelen er denne, som udtrykt i et ordsprog: „Den gudløse bliver løsepenge for den retfærdige.“ Et andet ordsprog siger: „Den retfærdige fries af trængsel, den gudløse kommer i hans sted.“ Det vil sige at den onde (den gudløse), som har voldt den retfærdige trængsel, bliver gengældt, så den retfærdige fries ud af sin trængsel. — Ordsprogene 21:18; 11:8.

25, 26. (a) Hvad sammenligner Bibelen jordens renselse med? (b) Hvilket spørgsmål opstår nu angående den rensede jord?

²⁵ Ved fjernelsen af den nuværende verdensordning, som beherskes af falsk religion, politik, kommercialisme og materialisme, vil uretfærdighed og undertrykkelse samtidig blive fjernet. Det redskab som vil blive brugt dertil, sammenlignes i Bibelen med et vældigt stormvejr: „Se, [Jehovas] stormvejr, vreden, er brudt frem, et hvirvlende stormvejr; det hvirvler over de gudløses hoved. [Jehovas] vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit hjertes tanker; i de sidste dage skal I forstå det.“ — Jeremias 23:19, 20.

²⁶ Over hele jorden vil Guds herredømme da være ubestridt. Men vil det føre til varig lykke? Vil menneskene ikke vende tilbage til ulydigheden, og paradiset gå til grunde? Grunden til at Guds styre vil være menneskers styre så langt overlegent, er det næste emne vi vil beskæftige os med.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 28]

Den græske tekst til Lukas 23:42, 43 i det vatikanske manuskript nr. 1209. Til højre er anført en ordret oversættelse, linje for linje

begik og han sagde Jesus

husk mig når

du måtte komme ind i ri-

get dit og han sagde til

ham Amen til dig jeg siger i

dag med mig du skal være

i paradiset og

[Illustration på side 33]

Troens mænd har set hen til at Gud ville oprette en himmelsk regering som skulle styre jorden

[Illustration på side 34]

Gud vil rense jorden for alle dem der volder skade

[Illustration på side 35]

På den rensede jord vil der herske varig lykke