Har vi brug for Guds herredømme?
Kapitel 4
Har vi brug for Guds herredømme?
1, 2. Hvad kan man fristes til at tænke når man betragter de dårlige forhold på jorden?
NÅR man ser sig om og tænker over alt det sørgelige der findes på jorden — sygdom, uretfærdighed, forbrydelser, had og krig — kan man finde det svært at forene dette med tanken om at hele universet styres af en højere magt.
2 Du vil måske sige: ’Hvis jeg var Skaberen, så ville jeg straks gøre noget ved det!’ Mange viser at de har denne mening, når de spørger: ’Hvorfor gør Gud ikke noget ved det? Har han mistet interessen?’
3. Hvis man selv havde mulighed for at ændre verdensforholdene med magt, kunne man da gøre folk lykkelige?
3 Lad os antage at du virkelig havde magt til øjeblikkelig at fjerne alle de ting der skaber vanskeligheder — ville det så gøre folk lykkelige? Det ville kræve dybe og omfattende indgreb i alle verdens systemer og institutioner, ja, hele den måde verden fungerer på måtte ændres. Du ville endda blive nødt til at gribe drastisk ind i alle enkeltpersoners private planer og deres livsførelse. Mon alle ville hilse disse tvungne forandringer velkommen? Næppe. Ingen kan lide at blive tvunget til at leve på en bestemt måde. De fleste foretrækker at leve uafhængigt og gøre hvad der passer dem selv.
DEN FRIE VILJE NØDVENDIG
4, 5. Er folk lykkelige hvis deres liv styres af andre i ét og alt? Giv et eksempel.
4 Hvis folk skal kunne enes og leve sammen i lykke, er en ændring af sindet og hjertet nødvendig; men denne ændring kan ikke gennemføres alene med magt og diktat. Folk må selv være villige til at ændre sig.
5 Lad os tage et eksempel: Lad os sige at der findes en kærlig familiefader som giver sin søn eller datter alt hvad denne har brug for, plus en del ekstra. Hvordan vil det nu gå hvis faderen med sin myndighed kontrollerer og styrer hele barnets tilværelse, ned til den allermindste detalje, også når barnet er vokset op? Sønnen eller datteren får måske en tilsyneladende tryg tilværelse uden materielle savn. Men vil han eller hun være lykkelig? Nej. Man hører netop ofte rige og fremtrædende mænds børn komme med denne beklagelse: ’Jeg vil leve mit eget liv. Jeg vil selv have lov til at bestemme. Måske kommer jeg til at begå nogle fejltagelser, men i det mindste kommer jeg til at leve mit eget liv.’ I virkeligheden føler sådanne mennesker sig altså utrygge, på trods af alle de goder de tilsyneladende ejer. At blive behersket af andre i ét og alt, gør ingen mennesker lykkelige.
6. Nævn en grundlæggende årsag til at folk ønsker frihed til at handle som de selv finder rigtigt.
6 Gud, som har skabt os, ved at denne følelse ligger dybt forankret i os. Han har skabt os „i sit billede“, hvilket indbefatter at han har givet os et stort mål af valgfrihed og fri vilje. (1 Mosebog 1:27) Gud kunne have skabt os som robotter, så vi ikke kunne gøre noget forkert. Men det gjorde han ikke. Vi styres heller ikke bare af indbyggede instinkter, som dyrene. Nej, Gud har skabt os med en fri vilje, og med ønsket om at bruge den.
7. (a) Hvad har Gud givet os som hjælp til at gøre klog brug af den frie vilje? (b) Hvilke egenskaber har Jehova Gud vist derved at han ikke har tvunget menneskene til at adlyde ham som det fremgår af Romerbrevet 2:4 og Andet Petersbrev 3:15?
7 Derfor sætter mennesker friheden højt — undertiden højere end selve livet. Men for at ethvert menneske skal kunne bruge sin frie vilje til at træffe kloge valg, har Gud givet os en rettesnor — både i form af samvittigheden, og i form af hans egne vise råd og anvisninger. Gud er imidlertid ikke nogen diktator; han tvinger ingen til at følge den handlemåde han anbefaler. Vi bør være meget taknemmelige mod Gud fordi han handler så viist med os. — Romerne 2:4; 2 Peter 3:15.
8. Hvorfor foretrækker mange menneskers styre fremfor Guds styre?
8 Mange har den opfattelse at det vil gribe stærkt ind i deres mulighed for at bruge den frie vilje hvis de accepterer at Gud er til og anerkender hans herredømme. De foretrækker derfor menneskers herredømme, skønt dette faktisk udsætter dem for både begrænsninger og trængsler. De vil hellere finde sig i menneskers styre end søge Guds styre. Hvorfor? Fordi menneskers styre tillader den enkelte en hel del selviskhed. Det kræver ikke at man skal foretage nogen dybtgående indre forandringer eller ligefrem ændre sin personlighed. Menneskers styre forlanger ikke at man skal bringe sit liv helt i overensstemmelse med det der er rigtigt, sådan som Guds styre opfordrer til. Den der tvivler på at det forholder sig sådan, behøver kun at se sig om og undersøge om de fleste mennesker i dag viser deres næste sand kærlighed og om de lever efter ærlige, retskafne og rene principper i hverdagen.
9. Har det vist sig at folk er blevet lykkelige og tilfredse efter at de fleste har foretrukket menneskers herredømme?
9 Og alligevel har folk aldrig været rigtig tilfredse under deres selvvalgte menneskestyre. Folk bliver mere og mere utilfredse med de forskellige styreformer som mennesker har fundet på. De mange protester og demonstrationer mod visse regeringers politik viser tydeligt dette. Og de mange indre omvæltninger, revolutioner og statskup i alverdens lande viser det endnu tydeligere. Men alligevel tror mange ikke at Guds herredømme er vejen til den sande befrielse. Hvorfor ikke?
ER GUD „DØD“?
10. Hvad mener nogle med udtalelsen „Gud er død“, og hvad tyder stærkt på at de ikke har ret?
10 Nogle siger at „Gud er død“ og mener dermed at han ikke interesserer sig for menneskenes forhold, at han er ligeglad, og ikke har til hensigt at stadfæste sin myndighed. Men intet kunne være mindre sandt! Den enestående omhu Gud viste, selv i allermindste detalje, dengang han dannede universet, fortæller os at han er levende interesseret i sit skaberværk, og specielt i mennesket, som er ’skabt i hans billede’.
11. Hvordan fremgår det af Jesu Kristi ord og af Jehovas egne ord at Gud interesserer sig for menneskenes forhold?
11 Da hans søn var på jorden, lærte han de troende at de skulle bede således til Gud: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Han opfordrede folk til at se hen til en tid hvor Gud ville herske ubestridt over jorden. Gud har selv talt til nogle som tvivlede på at han interesserede sig for dem og på om han overhovedet levede. Både ved sine ord og sine handlinger demonstrerede han for dem at „Jehova lever i sandhed, i ret og i retfærdighed“. — Jeremias 4:2, NW.
12. Hvorfor venter Gud ikke på at menneskeheden selv skal anmode ham om at være dens hersker?
12 Men venter Gud da på at jordens befolkning selv skal afskaffe menneskestyret og anmode ham om at være deres eneste hersker? Nej. Nationerne vil aldrig med deres gode vilje overgive deres herredømme til Gud. Bibelen siger profetisk: „Hvorfor er folkene i oprør og lægger planer, der ikke kan lykkes? Jordens konger rotter sig sammen, fyrsterne lægger råd op mod Herren [Jehova] og mod hans salvede [Kristus]: ’Lad os sprænge deres bånd, og befri os fra deres lænker [alle krav og begrænsninger som Guds styre ville medføre].’“ — Salme 2:1-3, 1977-oversættelsen.
13. (a) Hvad mener Gud når han siger: „Jeg er Alfa og Omega“? (b) Har vi nogen vidnesbyrd om at Gud har grebet ind i menneskenes forhold?
13 Jehova erklærer: „Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.“ (Åbenbaringen 22:13) Alfa og omega er som bekendt det første og det sidste bogstav i det græske alfabet, så med denne udtalelse mener Gud at når han påbegynder noget, så fuldfører han det. Desuden omtaler Bibelen den ene begivenhed efter den anden hvori Gud har grebet ind i menneskenes forhold. Alle disse indgreb viser at Gud var levende interesseret i at gennemføre det der på det givne tidspunkt var hans ønske. Hver enkelt handling var et skridt hen imod fuldførelsen af hans hensigt, nemlig at hans vilje skulle ske på jorden når hans tid var inde til det (hvilket vi senere vil behandle).
14. Hvordan kan vi vide at menneskers styre aldrig kan føre til fred og lykke på jorden?
14 Hvorfor er det da Guds herredømme vi har brug for? Fordi vi ikke fra nogen som helst anden kilde kan skaffe et styre over jorden som kan indføre fred og harmoni. Ingen mand eller kvinde, og heller ingen gruppe af mennesker, vil kunne gennemføre det rette styre over menneskeheden. Da Gud skabte jorden var det i øvrigt heller ikke hans hensigt at det ene menneske skulle herske over det andet. Da israelitterne forlangte at få en konge ligesom de andre folkeslag, fortalte Gud dem klart og tydeligt at dette ville skaffe dem problemer, at det blandt andet ville begrænse deres frihed. Sådan kom det også til at gå. (1 Samuel 8:7-9) En af Israels egne konger, en mand som helligede megen tid til at studere menneskelivet og dets problemer, nævnte selv at „det ene menneske hersker over det andet til hans ulykke“. — Prædikeren 8:9.
15. Hvor vidt skulle det herredømme som Gud gav mennesket, strække sig?
15 Da Gud skabte det første menneske gav han det ikke nogen ret til at herske over andre mennesker. Gud sagde: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ (1 Mosebog 1:28) Mennesker er imidlertid gået videre end til dette; de har tiltaget sig magt over andre, og de har kæmpet for at beholde magten.
16, 17. (a) Hvordan er det et udtryk for Guds visdom at han ikke har givet menneskene herredømme over hinanden? (b) Med hvilke ord fortalte Guds inspirerede profet grunden til at mennesker ikke er i stand til at herske over andre mennesker?
16 Når man betragter verdenshistoriens forløb ser man hvor klogt det var at Gud ikke gav menneskene herredømme over hinanden. For alle jordiske herskere gælder det at de måske nok styrer godt i en tid, men at befolkningens interesser almindeligvis glider mere i baggrunden jo længere de hersker. Det mundheld at ’magten fordærver mennesket’ er sandt, for jordiske herskere vil før eller siden komme til at benytte sig uretmæssigt af deres myndighed. De begynder som regel at blive partiske og at favorisere dem de selv synes om, specielt dem de kan opnå noget hos, hvilket selvfølgelig går ud over andre. Og mange gange bliver magthaverne bedraget af deres nærmeste omgivelser, som giver dem falske oplysninger og forhindrer andre i at komme dem nær. Nogle af disse frygter måske ligefrem for at herskeren skal erfare hvordan det egentlig står til i landet.
17 At skulle herske over andre er simpelt hen for stor en opgave for et menneske, lige meget hvem det er. Det vil lidt efter lidt miste følingen med hvad der sker „nede ved jorden“, i den jævne befolkning. Beretningerne i Bibelen viser at selv de allerbedste mennesker blandt herskerne har begået alvorlige fejltagelser. Det er som en profet har sagt: „Jeg ved, [Jehova], at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed.“ — Jeremias 10:23.
GUDS HERREDØMME DET ENESTE TILFREDSSTILLENDE
18. Hvorfor er Guds herredømme det eneste tilfredsstillende?
18 Men det forholder sig anderledes med den almægtige Gud. Den visdom som hele det skabte univers vidner om, viser klart at hans indsigt rækker uendelig vidt. (Salme 147:5) Hans kendskab til alle detaljerne i skaberværket og alle de love der styrer det, er komplet. (Esajas 40:12-14) Vores forstand må lede os til den slutning at der findes en højere magt som bevarer, vedligeholder og styrer det materielle univers. Mon en sådan viis Skaber ikke også er en hersker som vi gør klogt i at underlægge os?
19. På hvilken måde er Gud enestående fremfor jordiske herskere, når det drejer sig om forholdet til undersåtterne?
19 Gud viser ingen personsanseelse i sin måde at herske på, sådan som jordiske herskere gør. Adgangen til at blive hans venner står åben for alle. Han har ikke behov for noget fra sine skabninger, så han kan ikke bestikkes. (Salme 50:9-12) For ham er alle mennesker lige, for hvem kan give Skaberen noget? Apostelen Paulus spørger: „Hvem har først givet til ham, så det skal gengældes ham?“ — Romerne 11:35.
20. Hvorfor er Gud den eneste Hersker der kan vide hvad der, alt taget i betragtning, tjener til alles bedste?
20 Den rette hersker over menneskeheden må være en som kender den menneskelige natur helt til bunds. Kun om Jehova kan følgende siges: „Alle mine veje kender du grant. Thi før ordet er til på min tunge, se, da ved du det, [Jehova], til fulde. Som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.“ — Salme 139:3, 4, 16.
21. Hvad viser at Gud ikke blot interesserer sig for menneskeheden under ét, men også for hvert menneske som individ?
21 Gud har omsorg og interesse for hver eneste af os. „Alle vegne er [Jehovas] øjne, de udspejder onde og gode,“ siger et inspireret ordsprog. (Ordsprogene 15:3; se også Anden Krønikebog 16:9; Første Petersbrev 3:12.) Hvor langt kan vi regne med at hans omsorg rækker? Jesus Kristus sagde: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29-31) Kun Skaberen kender menneskers sind og hjerte. „[Jehova] ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Han alene ved hvad der behøves for at forme de villige af hjertet på en sådan måde at de opnår enhed og fred med ham og med hinanden.
22, 23. Hvordan kan man besvare spørgsmålene: ’Hvorfor overtager Gud ikke herredømmet over jorden med det samme? Er han langsom til at handle?’
22 ’Men,’ spørger du måske nu, ’hvorfor lader Gud da overhovedet mennesker regere? Hvorfor stadfæster han ikke sit suveræne herredømme med det samme, så han derved gør ende på menneskehedens lidelser og indfører fred?’ Det er netop hvad han har lovet at gøre. Men han vil gøre det til sin egen fastsatte tid — og vi kan være sikre på at det ikke vil ske senere end absolut nødvendigt. Til nogle der mente at Gud var langsom til at handle, skrev apostelen Peter: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ — 2 Peter 3:9.
23 Peter gav også dette råd: „Men lad ikke dette ene undgå jeres opmærksomhed, I elskede, at én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag.“ (2 Peter 3:8) Jehova lever evigt og er ikke bundet af tid; han er ikke som mennesker, der kun har nogle få korte år til at nå alle deres mål. Da han således har ubegrænset overblik over fortiden, nutiden og fremtiden, kan han skride ind i det helt rigtige øjeblik, nemlig på det tidspunkt hvor det vil føre til frelse og liv for det største antal mennesker. Og da han har magt til at oprejse de døde, kan han fjerne enhver skade som mennesker har lidt, og gøre den god igen. — Lukas 20:37, 38.
24. (a) Er Gud, som stjernevrimmelens Behersker, uinteresseret i vor forholdsvis ubetydelige planet? (b) Hvorfor er det til større ære for Gud at mennesker adlyder ham, end at stjernerne og planeterne følger hans vilje?
24 Jehova Gud, som behersker og styrer hele universets stjernevrimmel, hvori vor jord kun er som et støvfnug at regne, er ikke uinteresseret i dette „fnug“. Det ligger ham på sinde at udøve sit fulde suveræne herredømme over sine fornuftbegavede skabninger i himmelen og på jorden, og at gøre dem lykkelige. At herske over levende skabninger der er begavet med forstand og fornuft og som underkaster sig hans suverænitet af egen fri vilje og i fuld forståelse — dét er til langt større ophøjelse for Gud og hans herredømme end at blive adlydt af de livløse stjerner, som følger de baner han har afstukket for dem. (Salme 66:3, 4) For at opnå dette vil Gud foretage sig netop det der er nødvendigt, hverken mere eller mindre.
25. Hvilket betydningsfuldt spørgsmål bør vi nu undersøge nærmere?
25 Men hvad er det der har forstyrret harmonien, så Gud må gribe ind for at genindføre freden på jorden? Svaret på dette spørgsmål vil samtidig kunne hjælpe os til at svare på mange andre spørgsmål, såsom: ’Hvorfor er ondskaben blevet tilladt — og hvorfor så længe?’ Det har den største betydning for os at få en grundig og korrekt forståelse af dette emne. Lad os undersøge det nærmere.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 39]
En god fader ræsonnerer med sin søn, men forstår at sønnen må træffe sine beslutninger selv. På samme måde anerkender Gud at hans fornuftbegavede skabninger har deres egen fri vilje
[Illustration på side 45]
Lige fra vi fødes kender Gud os som enkeltpersoner, både vor natur og vort behov; han kan give menneskeheden den rette form for herredømme
