Hvor langt er forberedelserne skredet frem?
Kapitel 12
Hvor langt er forberedelserne skredet frem?
1, 2. (a) Hvad mener folk som regel med udtrykket „Gud er død“? (b) Hvorfor siger nogle dette?
I VOR behandling indtil nu har vi allerede nævnt en hel del om Guds hensigt. Men hvad har han gjort for at gennemføre denne hensigt? Da forholdene på jorden ikke bliver bedre, siger nogle at „Gud er død“, hvormed de mener at han ikke gør noget for at hjælpe menneskeheden.
2 En sådan holdning kan opstå fordi det kræver et vist mål af tro at se hvordan Gud skridt for skridt har truffet forberedelser til en retfærdig ny tingenes ordning som skal styre jorden. „Tro,“ siger Bibelen, „er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ — Hebræerne 11:1.
3. Hvordan kan tingene se ud for den der ikke har tro?
3 Den der ikke har tro, kan heller ikke nære nogen egentlig forventning eller forhåbning i forbindelse med Gud, for han tror ikke på Guds løfter. For ham vil forholdene ud fra en overfladisk betragtning være i modstrid med det som den troende spejder efter. Men hvorfor kræver Gud tro?
4. Hvorfor kræver Gud at vi har tro?
4 Gud er som en fader der ønsker at hans børn skal elske ham fordi han er en god fader og at de skal stole på hans løfter uden nødvendigvis at måtte se alting før de tror ham. Det barn der ikke tror på sin gode fader, vil ofte være ulydigt, og til sidst vil det måske bringe familien i vanskeligheder og vanry. Det fortjener ikke sine forældres hengivenhed. Men ganske som en god fader ville gøre, kommer Gud sine jordiske skabninger i møde når de ser hen til ham i tro, og han hjælper dem. — Salme 119:65-68.
5, 6. (a) Giv et eksempel på at de der mangler tro kan blive bedraget. (b) Hvilken forskel var der mellem de kristne og størstedelen af jøderne i år 66-70?
5 Et eksempel på hvor bedragerisk det kan være blot at se overfladisk på forholdene, i modsætning til i tro at se tingenes virkelige tilstand, har vi i Jerusalems ødelæggelse i år 70. Omkring treogtredive år før det skete havde Jesus forudsagt at Jerusalem en dag ville blive omringet af hærstyrker. Når det skete, sagde han, skulle de kristne straks flygte ud af byen, for Jerusalems ødelæggelse ville være nær. (Lukas 21:20-24) Ifølge den jødiske historiker Josefus fra det første århundrede blev Jerusalem i år 66 omringet af romerske hære under hærføreren Cestius Gallus. Formålet var at indtage byen, men af en eller anden grund trak Gallus sig tilbage igen. De jøder og andre som var blevet kristne, flygtede øjeblikkelig, for de kunne se at dette netop var den situation Jesus havde profeteret om. Men der var andre jøder som satte efter Gallus’ romerske tropper og tilføjede dem svære tab.
6 Flertallet af jøderne i Jerusalem jublede over sejren. Faren så ud til at være overstået. Men de kristne forsøgte ikke at vende tilbage til Jerusalem, hvilket sikkert forekom tåbeligt for de jøder der var blevet i byen. Men der gik kun knap fire år til — så vendte romerne tilbage under kommando af hærføreren Titus og udslettede byen sammen med over ni tiendedele af dens indbyggere. Ja, de der troede, havde øje for tingenes sande tilstand, som ikke var synlig på overfladen, og de reddede livet. De så noget som jøderne i almindelighed ikke så, skønt de havde mulighed for det. Som folk betragtet havde jøderne forkastet Jesus Kristus, og dermed havde de forkastet den visdom der ville have reddet dem. — Jævnfør Jeremias 8:9.
7. Hvordan kan vi vide at Gud har arbejdet henimod opfyldelsen af sit løfte?
7 Vi må se det rette perspektiv i det som Gud har gjort for at gøre ende på menneskehedens lidelser, som han har lovet. Hvordan kan vi komme til det? Ved at undersøge hvad historien viser. Hvis vi gør det, vil vi se at Gud skridt for skridt har gennemført sin hensigt lige fra dengang da menneskehedens problemer begyndte. Det vi vil få at se er ikke blot teorier eller formodninger, men „det klare bevis på virkeligheder“ hvorpå vi kan bygge en fast tro.
DER LÆGGES EN GRUNDVOLD
8. Hvorfor har Gud været længe om at indføre sit styre over jorden?
8 Jehova har lovet at han vil tage styret over hele jorden i sin hånd og indføre fred og enhed. Men han vil ikke styre den blot ved magt. Det er hans hensigt at oplyse og undervise folk, lade dem lære ham at kende, så de af egen fri vilje underlægger sig hans forvaltning. (Salme 110:3) Med dette i tanke forstår vi bedre at det har taget sin tid, idet Gud har skullet tilvejebringe en grundvold for en hel verden af mennesker som vil tjene ham. Han har måttet stille kundskab til rådighed om sin retfærdige forvaltnings normer og principper og om hvordan den fungerer.
9. Hvorfor er den måde Gud underviser os på, at foretrække fremfor at han taler til os med høj røst fra himmelen?
9 Men Jehova er en usynlig Gud. (1 Timoteus 1:17) Hvordan kunne han gøre disse ting forståelige for mennesker af kød og blod? Ikke blot ved at demonstrere sin magt og tale med frygtindgydende tordenrøst fra himmelen. Nej, Gud ville åbenbare sine principper og egenskaber ved den måde hvorpå han handlede med mennesker. Tænk på hvor meget mere undervisende, overbevisende og tilskyndende det virker, ikke blot at høre og læse erklæringer fra Gud nedskrevet af trofaste mænd, men også at se historiske beviser for at han gang på gang har handlet som han har sagt.
10. Hvornår gav Gud for første gang verden et slående bevis på at han ikke er en uvirksom Gud, men interesserer sig for menneskenes forhold?
10 I den første del af menneskehedens historie — nemlig frem til tiden omkring Vandfloden — lod Jehova Gud menneskene gå deres egne veje; de kunne selv vælge om de ville tro på ham eller ej. Men ved at udslette den daværende verden viste han at han ikke var en „død“ eller uvirksom Gud. Han gjorde dette fordi verden var blevet så fordærvet at den bragte den rene tilbedelse i fare og var en trussel for de menneskers liv som ønskede at gøre det rette. I arken bevarede Gud de få som på det tidspunkt anerkendte hans herredømme. — 1 Mosebog 6:11-13, 17-20; 1 Peter 3:20.
11, 12. (a) Hvad gjorde Gud efter Vandfloden? (b) Hvad har Gud gjort det muligt for mennesker at se, idet han har lagt grundvolden for sit styre over jorden?
11 Efter Vandfloden begyndte Gud at lægge en grundvold for sin kommende administration af jordens forhold ved den lovede „sæd“, Messias. Og i mellemtiden lod han de forskellige folkeslag fortsætte deres uafhængige kurs og skabe sig en historie der står som bevis for hvor uduelige menneskene er til at styre deres egne forhold.
12 I den grundvold Jehova lagde for sit kommende styre over jorden, sørgede han for disse nødvendige ting: (1) et fast grundlag for tro på den administration han ville indføre, (2) kundskab om principperne for hans styre, (3) en demonstration af hans egenskaber som universets Hersker, og (4) kendetegn der sikkert og ufejlbarligt ville udpege den Messias som skulle blive menneskehedens befrier og konge og herske i Jehovas navn. (Galaterne 3:24) Menneskers styre har samtidig vist hvor mange fortrin Guds styre har i sammenligning, og hvor berettiget og retmæssigt det er.
ET FOLK UDVÆLGES TIL AT TJENE TIL GAVN FOR ALLE
13, 14. Hvad udrettede Gud til gavn for os da han benyttede det fortidige Israels folk?
13 Hvilke midler benyttede Gud til at lægge denne grundvold? Han udvalgte først et folk, nemlig det fortidige Israels folk, til at blive en slags levende demonstration af hans principper og handlinger. Derved åbenbarede Jehova sig selv og sine storslåede egenskaber retfærdighed og visdom, når han tugtede Israel for dets synder — for det viste sig for det meste at være ulydigt. (Romerne 10:21) Desuden viste han sin kærlighed, barmhjertighed og langmodighed mod folket hver gang det angrede og omvendte sig.
14 Israels historie viser hvordan det går når mennesker er henholdsvis lydige og ulydige mod Guds vise og retfærdige love, mens hele verdens historie fortæller hvad udfaldet bliver for dem der lever uden en guddommelig lovs fordele. — 1 Korinter 12:2; Efeserne 4:17-19.
HVORFOR ISRAEL BLEV UDVALGT
15. Var Gud partisk fordi han benyttede Israels folk? Begrund svaret.
15 Hvorfor blev Israel udvalgt fremfor andre folk? Ikke fordi israelitterne var bedre, men på grund af Guds kærlighed til Abraham, deres stamfader. (5 Mosebog 7:7, 8; 2 Kongebog 13:23) Omkring fire hundrede år efter Vandfloden fandt Jehova at Abraham var en mand som stolede på Guds ord, med en tro og lydighed der ikke stillede nogen spørgsmål eller betingelser. (1 Mosebog 15:1, 6; Romerne 4:18-22) Det afkom Abraham fik med sin trofaste hustru Sara, fik derfor den enestående velsignelse at blive det folk Jehova Gud udvalgte til at gennemføre den hensigt han havde i tanke. Den lovede „sæd“ skulle komme gennem Abraham, Isak og Jakob.
16, 17. Var Gud uretfærdig over for andre folkeslag da han benyttede Israels folk? Begrund svaret.
16 Datidens øvrige folkeslag gik deres egne veje i forsøg på at styre sig selv, og i ulydighed mod Gud. Gud lod dem nyde goder som sol og regn og jordens frugt. (Apostelgerninger 14:16, 17; Mattæus 5:45) Men Gud havde ikke nogen særlig forbindelse med dem, undtagen når enkelte fra disse nationer nærmede sig ham i tro, eller når nationerne kom i berøring med hans udvalgte folks forhold. — 5 Mosebog 32:8.
17 Men Jehova havde dog ikke glemt disse andre nationer. Mens han udelukkende handlede med Israel som redskab, var han samtidig ved at gennemføre en hensigt der siden hen skulle blive til velsignelse for alle nationer, hvad de på dette tidspunkt selv var uvidende om. — 1 Mosebog 22:18.
18. Kom Israel under en tungere dom fordi det blev benyttet og velsignet af Gud?
18 Ingen kan klage over at Gud udvalgte et enkelt folk i forbindelse med dannelsen af denne grundvold for vor tro og forståelse i dag. Ganske rigtigt blev Israel i denne periode velsignet fremfor andre nationer. Men det var også et meget stort ansvar for folket at få Jehovas navn hæftet på sig, et ansvar som de andre nationer ikke bar. Israel måtte stå til regnskab direkte over for Gud. Folket blev tugtet alvorligt af Jehova når det brød hans love. — 5 Mosebog 28:15-68.
19. På hvilken måde var Guds anvendelse af det fortidige Israel også til gavn for os, som det fremgår af Romerbrevet 3:1, 2?
19 Endnu et formål som blev opfyldt ved at en enkelt nation blev benyttet, var at sandheden blev bevaret. Dette gjorde Gud ved at holde Israel adskilt fra de vantro omkringboende folkeslag ved at tugte Israel og holde det samlet under Lovpagten. Desuden betroede han det sine „hellige udsagn“, som vi nu finder i Bibelen. (Romerne 3:1, 2) Samtidig med dette blev de andre folkeslag under deres menneskestyre ved med at holde sig til en hob af falske guder som de selv havde skabt, og til en forvirrende blanding af trossætninger. — Salme 96:5; 115:2-8.
20. (a) Hvad tilvejebragte Guds lov til Israel først og fremmest? (Romerne 10:4) (b) Hvilke andre goder kan vi opnå gennem et studium af De hebraiske Skrifter?
20 Men samtidig med alt dette lagde Jehova forholdene til rette for at frembringe den største gave til menneskeheden — den der først og fremmest skulle blive den lovede „sæd“, nemlig Kristus Jesus, kongen i det gudsrige der skulle herske over jorden. Gennem ham vil Gud give alle lydige mennesker liv. (Apostelgerninger 17:30, 31) Da Messias endelig kom, kunne han udpeges med usvigelig sikkerhed, og dermed havde menneskene et grundlag for tro på ham. Hvilket ypperligt udtryk for Guds visdom! Gennem slægtstavlerne, kronologien og profetierne i De hebraiske Skrifter havde den Allerhøjeste sørget for at Messias kunne udpeges med sikkerhed. (Johannes 5:39) I øvrigt kan den historiske beretning der er bevaret i De hebraiske Skrifter ikke alene give os trøst og håb, den kan samtidig tjene os som rettesnor i dag. Den indeholder forbilleder og eksempler for os „til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. — 1 Korinter 10:11; Hebræerne 10:1.
JESUS UDVÆLGER MEDREGENTER
21, 22. Hvorfor var Jesus, mens han var på jorden, omhyggelig med valget af sine nære disciple? (Lukas 9:57-62)
21 Endelig kom den længe ventede Messias. Da Jesus Kristus, som Guds salvede, skulle udvælge sine nærmeste disciple, var han lige så omhyggelig med at vælge som Gud havde været. (Lukas 8:38, 39) Det er sandt at han kom for at give sit liv som en løsesum til frelse for alle mennesker der ville tage imod den. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Men han vidste at det først var senere han skulle blive hoved for et rige som skulle overføre goderne af hans offer til hele menneskeheden. Og ligesom enhver anden hersker der endnu ikke er indsat i sit embede, først og fremmest tænker på hvilke mænd han vil give de vigtigste administrative poster, sådan var Jesus også først og fremmest interesseret i dem der skulle være sammen med ham i Rigets regering. — Lukas 22:28, 29; Johannes 17:12.
22 Jesus begyndte derfor med, under bøn og Guds ånds ledelse, at udvælge sine apostle. (Lukas 6:12-16) De skulle danne grundlag for en administration der skulle virke under hans ledelse.
23. (a) Hvilket håb blev fremholdt gennem den forkyndelse Jesus og hans apostle udførte? (b) Skulle disciplene herske over andre mennesker mens de var på jorden? (1 Korinter 4:8)
23 Når vi læser De kristne græske Skrifter, bemærker vi at det håb der blev fremholdt for alle som tog imod Jesu og hans apostles forkyndelse, var at de kunne komme til at herske sammen med Jesus Kristus i himmelen. (2 Timoteus 2:12; Hebræerne 3:1; 1 Peter 1:1-4) Mens disciplene endnu var på jorden, skulle de dog ikke være herskere; de skulle ganske enkelt være kendt som „Guds menighed“. De skulle blot forkynde Guds dyder for mennesker. — 1 Peter 2:9.
24. Hvilket vigtigt arbejde har Gud ladet udføre fra Kristi opstandelse til i dag?
24 Den lange periode efter Kristi død og efter hans overtagelse af Rigets magt skulle altså bruges til at udvælge, oplære og prøve dem der skulle regere sammen med Kristus, og til at gøre dem kvalificerede og bevise deres værd. Kravene var meget strenge. Ifølge Bibelen begrænsede Gud medlemstallet af denne udvalgte administrative forsamling under Jesus Kristus til 144.000. — Åbenbaringen 14:1-3.
25. Hvad er hensigten med de hårde prøvelser som Kristi riges kommende medlemmer har gennemgået?
25 Jehova oplærer og tugter disse fremtidige konger og præster gennem de mange prøver de kommer ud for. På den måde bliver de egnede til netop den plads han har tiltænkt dem i sin regering. (Efeserne 2:10; Romerne 8:29) Når de således er blevet oplært og prøvet til fuldkommenhed, kan han også være sikker på at de for evigt vil være loyale og ufordærvede som herskere. Der siges om dem: „I deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“ (Åbenbaringen 14:5) Det betyder at deres hengivenhed og integritet er uden mangel. (Jævnfør Romerbrevet 7:25) De er pålidelige i enhver henseende. Jehova kan uden betænkelighed give dem udødeligt liv i himmelen. (1 Korinter 15:50-54) Men lad os nu betragte hvordan Gud også har haft den øvrige del af menneskeheden i tanke mens han har prøvet og godkendt dem han vil benytte i sin regering.
BARMHJERTIGE HERSKERE SIKRET
26. Hvordan blev Kristus egnet til at blive menneskehedens ypperstepræst og hersker?
26 Jesus Kristus, menighedens hoved, undergik en meget hård prøve der skulle bevise hans kvalifikationer. Der siges om ham: „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd.“ (Hebræerne 4:15) Hvilken visdom og retfærdighed har Gud dermed ikke vist! Den hersker han sætter over menneskeheden vil derfor aldrig være uretfærdig eller partisk i sine handlinger.
27. Hvilke erfaringer som han har gennemgået, har gjort ham egnet til at blive en hersker vi kan stole fuldt ud på?
27 Den erfaring Kristus tidligere havde haft i himmelen, hvor han havde arbejdet sammen med sin Fader ved skabelsen af alt andet, betyder desuden at han kender menneskenes natur, både mænds og kvinders. (Johannes 1:10; 2:25) Men mere end det: Ved at blive et menneske af kød og blod på jorden oplevede han også at tjene Gud under svære forhold. Han kan til fulde forstå menneskers problemer. Han ved hvad det vil sige at lide. (Hebræerne 5:7-9) Alle mennesker kan have fuld tiltro til Kristi herredømme, for han har gennemgået de samme trængsler og klaret sig igennem dem, og han ved hvad mennesker behøver. — Hebræerne 4:16; Johannes 16:33.
28. Hvorfor har det ikke været et spild af tid at Gud har ladet 1900 år gå?
28 Tænk også på hvilken visdom Gud har vist ved den måde hvorpå han har udvalgt de 144.000 der skal tjene som medkonger og medpræster. Han har ikke spildt tiden. I løbet af den lange periode på nitten hundrede år som er forløbet, har han udvalgt disse mænd og kvinder fra alle samfundslag, racer og sproggrupper og blandt mennesker med vidt forskellig baggrund. Der findes simpelt hen ikke det problem som nogle af disse ikke har haft og overvundet. De vil således også tjene som medfølende og barmhjertige medregenter, og de vil kunne hjælpe mænd og kvinder af alle kategorier.
GRUNDVOLDEN FOR „EN NY JORD“
29. Hvilke andre forberedelser må Gud træffe for at hans rige kan lade hans vilje ske „som i himmelen, således også på jorden“? (Mattæus 6:10)
29 Er Guds forberedelser fuldført når de sidste af dem der skal være konger og præster sammen med Kristus i himmelen, er blevet udvalgt? Vil tusindårsriget da kunne begynde og opstandelsen af de døde finde sted? Nej, for Gud må først rense jorden ved at udslette den fordærvede tingenes ordning der eksisterer nu. Men når han har gjort det, vil han ikke efterlade et tomrum. Han vil ikke lade jorden svæve rundt som en øde planet, uden liv, uden mennesker der kan tjene ham; ligesom efter Vandfloden vil den fortsat bestå. (Esajas 45:18) Nej, Gud ønsker at der skal være mennesker som overlever og begynder at indføre paradisiske forhold. De vil være der når den tid kommer hvor de døde skal hilses velkommen, og de vil hjælpe dem ind på livets vej.
30. Hvilken anden skare vil Gud indsamle for at denne kan overleve ødelæggelsen af den nuværende tingenes ordning?
30 Hvem vil overleve denne ødelæggelse? I en beskrivelse af et syn fra Kristus siger apostelen Johannes, efter at have omtalt de 144.000 arvinger til Riget: „Efter dette så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål.“ Den engel der bragte Johannes synet, forklarede så hvem denne talløse skare bestod af: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ — Åbenbaringen 7:9, 14; Esajas 2:2-4.
31. Hvilken rolle vil ’den store skare’ spille i Guds fremadskridende hensigt?
31 Disse mennesker vil danne grundvolden for „en ny jord“, kernen i dens menneskesamfund. (Jævnfør Esajas 51:16, NW) Når de har overlevet „den store trængsel“, vil de straks påbegynde arbejdet med at underlægge sig jorden, under ledelse af de „nye himle“ bestående af Kristus og hans 144.000 medkonger og medpræster. De vil udøve den sande tilbedelse på jorden som Guds repræsentanter, og når de døde opstår vil de gøre dem bekendt med den sande tilbedelse. Det er rimeligt at de også vil sørge for at der er føde og boliger parat til disse mennesker, og de vil undervise dem i retfærdighedens veje.
32. Hvem vil udgøre ’den store skare’, og hvornår bliver den udvalgt og indsamlet?
32 Eftersom ’den store skare’ skal overleve „den store trængsel“, er det klart at denne skare skal indsamles blandt mennesker der lever i tiden lige før afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Dette indsamlingsarbejde er altså også en del af de forberedelser Gud træffer før Kristi tusindårige styre begynder. Men indsamlingen af ’den store skare’ vil dog ikke tage flere hundrede år — så lang tid som Guds forbindelse med Israel, og senere indsamlingen af Kristi 144.000 medarvinger, varede. Ikke desto mindre tager den en vis tid. Den udvælgelse og indsamling foregår nu, og den vil efter alt at dømme blive fuldført i løbet af ét slægtleds levetid. Nogle fra dette slægtled vil overleve og komme ind i perioden med Kristi tusindårige styre. — Lukas 21:32.
33, 34. (a) Hvad har Gud udrettet i menneskehedens historie på omkring 6000 år? (b) Kan det med rette siges at „Gud er død“ eller at han er sen til at handle?
33 Når vi sammenfatter alt dette ser vi at Gud bestemt ikke har spildt tiden. (2 Peter 3:9) Han har ladet historien afgive tydeligt bevis på at mennesker ikke med held kan styre verden alene. Han har vist sin tålmodighed og sine gode egenskaber mens han skridt for skridt har forberedt indførelsen af sit riges styre. Han har vist hvilken form for styre det er han udøver. Og han har givet os en overflod af vidnesbyrd om at Jesus Kristus er den der først og fremmest skulle være Abrahams lovede „sæd“, Messias, kongen der vil herske over jorden med retfærdighed. — Galaterne 3:16.
34 De der oprigtigt ønsker at lære Jehova Gud at kende, har altså mulighed for det. De kan få en fast tro på hans hensigter, for de har realiteter at bygge denne tro på.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 140]
De der overlever den store trængsel vil være mennesker som nu viser deres tro på Guds løfter
