Hvorfor har Gud tilladt lidelser på jorden?
Kapitel 5
Hvorfor har Gud tilladt lidelser på jorden?
1, 2. Hvordan fik menneskeslægten sin begyndelse, og hvilken begyndelse var det?
BÅDE ifølge videnskabelig forskning og ifølge Bibelen nedstammer alle mennesker fra det samme oprindelige menneskepar. Efter Vandfloden deltes menneskeslægten i tre hovedgrene, nemlig afkommet efter Noas tre sønner. — 1 Mosebog 3:20; 9:18, 19.
2 Apostelen Paulus sagde: „[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ (Apostelgerninger 17:26) Dette menneske, Adam, og hans hustru, Eva, blev skabt fuldkomne, ligesom alt hvad Gud skaber er fuldkomment. — 5 Mosebog 32:4; 1 Mosebog 2:18, 21-23.
3. Hvordan var Adam i sammenligning med englene da han blev skabt?
3 Adam var en søn af Gud, et fuldt værdigt medlem af Guds familie, kun lidt ringere end englene. (Lukas 3:38) Englene er åndeskabninger hvis magt og evner overstiger menneskenes. (2 Peter 2:11) Men Bibelen siger ingen steder at engle rent moralsk er bedre udrustet end mennesker. Da Jesus Kristus var på jorden som menneske, født af en kvinde, stod han i moralsk integritet fuldt på højde med enhver anden i Guds universelle familie både i himmelen og på jorden. — Salme 8:5, 6 (se også fodnoten); Hebræerne 2:6-9; 7:26.
4, 5. Hvordan er det gået til at hele menneskeslægten er blevet ramt af sygdom, vanskeligheder og lidelser?
4 Hvordan er menneskeheden da blevet underlagt ufuldkommenheden med alt hvad den har ført med sig af problemer, sygdomme og stridigheder? Bibelen fortæller at alle mennesker siden Adam og Eva er blevet født ufuldkomne, uden selv at være skyld i det. Den siger at „synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet“. — Romerne 5:12.
5 Ifølge arvelighedslæren arver børn deres forældres karaktertræk og anlæg, og dermed også deres mangler. Men hvordan gik det til at der opstod mangler ved den fuldkomne Adam, at han blev ufuldkommen — en synder? Hvorfor er alle problemerne og lidelserne blevet tilladt siden da?
ADAMS ENESTÅENDE STILLING
6. På hvilken måde blev Adam skabt ’i Guds billede’?
6 Adam blev skabt i Guds billede. (1 Mosebog 1:26) Det betyder at han havde moralske egenskaber og evne til at beskæftige sig med åndelige ting. Han kunne lære om Gud, lære ham at kende og opnå et forhold til ham som en søn til sin fader. Han kunne ræsonnere ved hjælp af sin fornuft, og han havde en samvittighed — en fornemmelse af hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Adam var således i stand til at repræsentere Gud på jorden, idet han kunne afspejle Guds herlighed — alle hans gode egenskaber — over for dem der senere ville blive født.
7. (a) Hvordan sørgede Gud for Adam da denne var „ny“ her på jorden? (b) Hvordan burde Adam have reageret?
7 Gud kommunikerede med Adam, måske endda hver dag. I Første Mosebog 3:8 får vi at vide at Adam og Eva ’hørte Jehova Guds stemme’ i haven „ved den tid på dagen da brisen kom“. Når der nævnes en bestemt tid på døgnet, antyder det at Gud måske plejede at kommunikere med mennesket på denne tid. Ja, den Allerhøjeste gav sig tid til at undervise Adam, som jo var „ny“ her på jorden. (1 Mosebog 1:28-30) Adam havde brug for hjælp og vejledning fra Gud for at han på rette måde kunne udøve sit herredømme over dyrene. Adam var fuldt ud i stand til at udvikle sig i åndelig retning og til at opdyrke kærlighed. Han kunne vokse i værdsættelse af Skaberen og i kærlighed til ham, efterhånden som han lærte mere og mere. (1 Johannes 4:7, 8) Han kunne knytte sig nærmere og nærmere til Gud.
8. Hvorfor var det nødvendigt for Adam at lære meget om planternes og dyrenes liv?
8 Bibelen fortæller ikke hvor lang en tidsperiode Gud benyttede til at vejlede denne søn. Men det var yderst vigtigt at Adam, som noget af det første, lærte om planternes og dyrenes liv — han skulle jo være jordbrugsekspert; han skulle oplære sine børn i kunsten at dyrke jorden, passe haven og tage sig af husdyrene. (1 Mosebog 2:15, 19) Det er klart at dette kunne tage nogen tid.
9. Hvilken opgave gav Gud Adam, ifølge Første Mosebog 2:19, 20, og hvordan kunne Adam udføre den?
9 Adams hjem var Edens have, som Gud havde skabt til ham. Den dækkede sikkert et ret stort område, som Adam kunne bevæge sig rundt i på lange vandringer. Her kunne han få lejlighed til at betragte dyrene i deres naturlige omgivelser, på den måde Gud ville gøre dette muligt for ham. Han kunne så give dem navne som passede til det der var karakteristisk for dem. Der var ingen grund til hastværk. — 1 Mosebog 2:8, 19, 20.
10. Hvad ville Adam kunne, med den oplæring han fik? Hvad skulle han omhyggeligt sørge for?
10 Adam kunne selv løse de problemer som måtte opstå inden for rækkevidden af den kundskab han allerede havde, men for at vide hvordan han skulle ’underlægge sig jorden’ måtte han søge vejledning hos Gud som den store Skaber og Leder. Den uopdyrkede jord uden for Edens have skulle gøres til hjem for de milliarder af mennesker der ville blive født. Og ligesom en bygmester følger arkitektens tegninger, ville mennesket være nødt til at følge Guds vise vejledning trofast for at kunne gøre hele jorden til et smukt sted til glæde og behag for menneskeslægten. — Lukas 16:10.
11. Hvordan røgtede Adam sit ansvar i begyndelsen, og hvilke pligter ventede ham?
11 Hvordan gik det med Adam i forbindelse med de ting Gud havde velsignet ham med? Det gik godt for en tid; han underviste sin hustru, ligesom han selv var blevet undervist af Gud. (Sammenlign Første Mosebog 2:16, 17 med Første Mosebog 3:2, 3.) I kraft af at Jehova var Skaberen, var han også deres Gud. For at kunne bevare et ret forhold til ham måtte Adam og Eva støtte sig til ham og adlyde ham som deres suveræne Hersker. Efterhånden som deres slægt bredte sig ud over jorden, ville det være af største betydning for den gode orden og harmoni at efterkommerne underlagde sig under Guds herredømme. Adam og Eva kunne undervise og oplære deres børn sådan at disse ville blive til ære for Gud.
’KUNDSKABENS TRÆ’
12. Hvilke udsigter havde Adam og Eva, ifølge Første Mosebog 2:17?
12 Gud havde sagt til Adam at han frit kunne spise af frugten af ethvert træ i haven, undtagen træet til kundskab om godt og ondt. (1 Mosebog 2:17) De to første mennesker og deres efterkommere fik stillet evigt liv i udsigt, på den ene betingelse at de var lydige. Hvis Adam viste så ringe respekt for Gud at han var ulydig mod ham, ville det være en vanære for hele Guds familie i himmelen og på jorden.
13, 14. (a) Hvorfor var det ganske på sin plads at Adam adlød Gud? (b) Hvad undlod Adam at gøre i forbindelse med de goder han modtog, og hvilken indstilling fik han?
13 Det var Gud der havde givet Adam alt det han kunne glæde sig over. Adam havde ikke selv skabt jorden og de skønne spiselige ting den kunne frembringe. Han havde heller ikke selv skabt sin smukke partner, Eva. Og han havde heller ikke skabt sit eget legeme med dets sanser og muligheder for at nyde alle de goder han havde. Jo, Adam elskede og nød den dejlige tilværelse der så kærligt var blevet ham givet — men han fortsatte ikke ad lydighedens vej.
14 Der kom et tidspunkt hvor Adam lod noget som han formodede var hans egne interesser, gå forud for sin himmelske Faders interesser. Han tænkte mere på sine egne øjeblikkelige ønsker end på Guds familie og på det afkom han skulle få. Selv ufuldkomne mennesker vil foragte en mand som forråder sin familie og sælger sine egne børn til trældom og død. Og det var netop hvad Adam gjorde. — Romerne 7:14.
15, 16. (a) Var „træet til kundskab om godt og ondt“ et bogstaveligt træ? (b) Hvilke andre spørgsmål opstår der i forbindelse med træet?
15 Hvori bestod Adams synd? Den havde forbindelse med „træet til kundskab om godt og ondt“. Der har været mange gisninger om hvad dette træ egentlig var. Var det overhovedet et træ? Hvilken ’kundskab’ var der tale om, og hvad var det ’gode’ og det ’onde’? Hvorfor satte Gud sådan et træ i haven?
16 Bibelen viser at det var et bogstaveligt træ, idet den nævner det blandt havens frugttræer. (1 Mosebog 2:9) Hvad var det så for en „kundskab“ træet repræsenterede? Den katolske Jerusalem-Bibel indeholder en interessant kommentar til dette, i en fodnote til Første Mosebog 2:17:
17. Hvad var, ifølge en fodnote i den katolske Jerusalem-Bibel, den „kundskab“ som træet stod for?
17 „Denne kundskab er et privilegium, Gud har forbeholdt sig selv, og som mennesket tilriver sig ved at synde [1 Mosebog 3:5, 22]. Det er altså ikke alvidenhed, det faldne menneske må være foruden, ej heller moralsk dømmekraft, som det besad allerede, før det syndede, og som Gud ikke kan unddrage en skabning, han har udstyret med fornuft. Men hvad det må savne, er evnen til selv at afgøre, hvad der er godt, og hvad der er ondt, og så handle i overensstemmelse dermed. Ved at gøre fordring på moralsk uafhængighed fornægter mennesket sin status som skabning. Den første synd var et attentat på Guds suverænitet, altså en hovmodssynd.“ — Citeret efter Ansgarstiftelsens udgave af kommentarerne (København, 1968).
18. (a) Hvad var træet et symbol på? (b) Hvis et fuldkomment menneske skulle spise af ’kundskabens træ’, hvilken beslutning måtte det da først træffe?
18 Træet var på en måde symbol på en grænse — en demarkationslinje — nemlig grænsen for det område mennesket havde retmæssig adgang til. Det var ret og rigtigt, ja, livsvigtigt, at Gud oplyste Adam om denne grænse. Hvis et fuldkomment menneske spiste af dette træ, ville det være med overlæg og med dets egen viljes fulde tilsagn. Det ville betyde at dette menneske allerede på forhånd havde afgjort at det ville fjerne sig fra Guds herredømme, gå sine egne veje, og gøre det der var „godt“ eller „ondt“ efter dets egen bedømmelse.
GUDS SUVERÆNITET UDFORDRET
19. Hvad bragte Adam over sig selv og sine efterkommere på grund af sin overlagte synd, i harmoni med princippet i Romerbrevet 1:28?
19 Menneskene slog altså ind på en vej der var uafhængig af Gud. Gud greb ikke ind i Adams frie vilje. Men det forkerte valg som Adam traf, betød at han og hans efterkommere blev ramt af alle slags trængsler og vanskeligheder, problemer som det ikke står i noget menneskes magt at løse. — Romerne 1:28.
20. Hvilket spørgsmål som omfattede hele menneskeheden blev rejst ved Adams overtrædelse?
20 Desuden drejede spørgsmålet sig om mere end Adams og hans hustrus oprør. Denne jordiske gudssøns oprør rejste spørgsmålet: Ville nogen i Guds jordiske familie vælge, af egen fri vilje, at være loyal mod Guds herredømme, og ville nogen forblive loyal mod Gud hvis han blev underlagt pres eller udsat for den fristelse at kunne opnå et eller andet ved at være ulydig? Hos alle Guds skabninger i himmelen og på jorden kunne der altså opstå tvivl om hvorvidt de mænd og kvinder der blev født, ville bevare deres integritet, deres trofasthed.
21. Hvilket andet spørgsmål rejste Adams synd, en sag af langt større betydning end spørgsmålet om menneskers integritet?
21 Men dette spørgsmål kom i anden række i forhold til en sag der var langt større — en udfordring i forbindelse med retmæssigheden af Guds suverænitet eller herredømme. Dette blev illustreret af noget som fandt sted cirka 2500 år senere. Nogle virkelige hændelser omkring en mand ved navn Job illustrerer det stridsspørgsmål der blev rejst. Beretningen herom er blevet bevaret til gavn for os.
22. Hvordan viser Jobs bog at det faktisk var hvert eneste menneskes integritet og loyalitet der blev rejst tvivl om?
22 Jobs bog afslører at det var en af Guds himmelske engle der stod bag udfordringen. Han trådte frem for den Allerhøjeste og rettede frække beskyldninger mod Guds hengivne tjener Job; Jobs loyalitet mod Gud bundede udelukkende i selviskhed, sagde han. Derefter tillod Gud denne engel at bringe hårde prøvelser over Job. Og skønt Job viste sig trofast under prøven, beskyldte oprøreren ham stadig for at have et slet hjerte. Jehova sagde til ham: „Har du lagt mærke til min tjener Job? Der findes ingen som han på jorden, så from og retsindig en mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin fromhed [integritet, ustraffelighed, trofasthed mod Gud], og uden grund har du ægget mig til at ødelægge ham!“ Engelen svarede: „Hud for hud! En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv! Men ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!“ — Job 2:2-5.
23. Hvad kom Job til at opleve til gengæld for at han holdt fast ved sin trofasthed under svære lidelser?
23 Gud tillod at Job blev prøvet, idet han vidste at Job ville bevare sin trofasthed. Og Job led ingen uoprettelige tab ved at skulle udholde lidelser i en tid. For da prøven var endt belønnede Gud Job ved at give ham mere end han nogen sinde før havde haft, ja han fik endog 140 leveår ekstra. — Job 42:12-16; se også Hebræerbrevet 11:6.
24. (a) Hvem var den egentlige anstifter af oprøret mod Gud? (b) Betyder det at Adam og Eva var undskyldt?
24 Dette glimt af noget der udspillede sig i de usynlige himle, hjælper os til at forstå det spørgsmål der ligger til grund for at Gud har tilladt ondskaben. Det var den udfordrende engel, kendt som Satan Djævelen, der var den egentlige oprørsstifter. Men det første menneskepar, der stillede sig på Satans side da han satte oprøret i gang, handlede forkert med fuldt overlæg og er uden undskyldning.
25, 26. (a) Havde Gud uretfærdigt ladet Adam stå forsvarsløs, da Satan Djævelen angreb Adams loyalitet mod Gud? (b) Hvordan har Satan måske ræsonneret da han rettede sit angreb mod Eva?
25 Gud havde givet Adam vejledning nok og lejligheder nok til at blive fuldt udrustet til loyalt at holde stand på Guds side, for Gud lader aldrig sine tjenere stå blottede og forsvarsløse over for et angreb. (1 Korinter 10:13) Adam var altså fuldkommen fri til at sætte sin egen vilje ind, og han kunne have stået fast og vist sin loyalitet og trofasthed. Han blev ikke tvunget til at synde af faktorer som han ikke selv havde nogen indflydelse på, sådan som det er tilfældet med den ufuldkomne menneskehed i dag. Han syndede med fuldt overlæg.
26 Guds modstander, den oprørske åndesøn, søgte imidlertid en lejlighed til at rejse oprør i universet. Med Adam og Eva som redskaber ville han fremføre sin udfordring af Guds herredømme. Bibelens beretning fortæller at det var kvinden han begyndte med at bearbejde. Satan var sikker på at han kunne udsætte Adam for et kraftigt pres, hvis han først havde overvundet Eva.
OPRØRET MOD GUD
27. Hvordan kan vi vide at den slange der talte til Eva, kun var et redskab som blev brugt af Djævelen?
27 Hvordan fik Satan igangsat det oprør mod Guds herredømme som han pønsede på? Bibelens beretning meddeler at et af markens dyr, en slange, gav sig til at tale til Eva. Selvfølgelig kan et dyr ikke tale selv; det var i virkeligheden Satan Djævelen der talte gennem slangen. På grund af dette bedrag ved hjælp af en slange kaldte Gud ham for „slangen [bedrageren] fra fortiden“. (Åbenbaringen 12:9) Jesus pegede på at det var Satan der stod bag anfægtelsen af Guds suverænitet, da han sagde at Djævelen var „løgnens fader“ og havde været en manddraber lige siden han i Edens have slog ind på sin oprørske kurs. (Johannes 8:44) Bibelen siger i sin beretning om denne første løgn og oprøret:
28. Besvar følgende i lyset af Første Mosebog 3:1-5: (a) Hvordan antydede Satans spørgsmål til Eva at Gud havde forholdt hende noget hun havde krav på? (b) Var Eva ukendt med Guds lov om at man ikke måtte spise af ’kundskabens træ’?
28 „Men slangen var træskere [forsigtigere, NW] end alle markens andre dyr, som Gud [Jehova] havde gjort, og den sagde til kvinden: ’Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?’ Kvinden svarede: ’Vi har lov at spise af frugten på havens træer; kun af frugten på træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!’ Da sagde slangen til kvinden: ’I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!’“ — 1 Mosebog 3:1-5.
29, 30. Hvordan havde Eva set på frugten af ’kundskabens træ’ før Satans løgn, og hvordan så hun på den efter denne løgn?
29 Kvinden havde indtil da adlydt pålægget om ikke at spise af det ’kundskabens træ’ som slangen hentydede til. Hun manglede ingenting; der var alle mulige slags føde at spise af. Hun forstod godt at det ville føre til noget dårligt at spise af træet. Ikke fordi selve frugten var giftig, men fordi Gud havde sagt at man ville pådrage sig hans dødsdom ved at spise af den. Hvis vi på en tur i skoven ser nogle brændenælder eller giftige planter, føler vi os da fristet til at gå hen og røre ved dem? — eller hvis vi ser en busk med giftige bær, føler vi os da draget mod den så vi absolut må spise af bærrene? Nej, de tiltrækker os ikke. Det samme kunne have været tilfældet med Eva. Men Satans løgn gjorde træet tiltrækkende i hendes øjne. Hun troede på det han sagde gennem slangen, mere end hun troede på sin Skaber. Vi læser:
30 „Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af; og hun tog af dets frugt og spiste.“ — 1 Mosebog 3:6.
EVA BLEV BEDRAGET
31. Hvordan har Eva måske ræsonneret da slangen talte til hende?
31 Hvorfor blev Eva ikke målløs? Hvorfor flygtede hun ikke da slangen overraskende gav sig til at tale til hende? Det fortæller Bibelen ikke. Hun har måske fået øje på slangen i nærheden af træet, og måske har den opført sig på en måde der fangede hendes opmærksomhed. Hun vidste at den var et meget forsigtigt dyr. Måske har slangen forekommet hende at være yderst viis, og da den talte var det som om den sad inde med en ganske særlig visdom.
32, 33. (a) Hvilken frihed troede Eva at hun ville få hvis hun spiste af frugten? (b) På hvilken måde mistede hun snarere sin frihed, da hun gik uden om sin mand?
32 Den løgn som blev udtalt gennem dette dyr, overbeviste hende i hvert fald om at hun ikke ville dø af at spise frugten. Nej, hun kom til at tro at hun ville få særlige evner — at hun ville blive som Gud, fri og uafhængig til selv at bedømme hvilken vej hun skulle følge. Hun ville ikke være afhængig af nogen eller underlagt nogen som helst. Derved opgav hun sin underkastelse under sin mand, som havde fortalt hende om Guds bud. Hun besluttede sig til at tage af frugten, uden først at spørge ham om råd.
33 Af denne grund understregede apostelen Paulus at kristne kvinder skulle underordne sig deres mænd. Han pegede på at Eva, som troede at hun var ved at opnå absolut uafhængighed, faktisk opnåede det modsatte og bragte de allerstørste problemer over sit eget hoved. Hun prøvede at gøre noget hun ikke var skabt til. Paulus skrev: „Det var ikke Adam der blev bedraget, men kvinden blev grundigt bedraget og faldt i overtrædelse.“ — 1 Timoteus 2:11-14.
ADAMS MANGEL PÅ TRO
34, 35. (a) Da Adam ikke blev bedraget, hvorfor gik han da med i oprøret? (b) Hvorfor var Evas synd et større problem for Adam end de problemer han havde dag for dag ved pasningen af Edens have, og hvordan viste han en svag tro?
34 Da Adam altså ikke blev bedraget, hvad var det så der fik ham til at slutte sig til sin hustru i oprøret? Han lod sine følelser for hustruen, Eva, gå forud for sit forhold til Gud. Da han så sin hustru, tog han derfor imod frugten af hendes hånd. — 1 Mosebog 3:6.
35 Bibelen fortæller os ikke noget om ordvekslingen mellem Adam og Eva. Men nu blev Adam pludselig stillet over for dette alvorlige problem. Adam havde sikkert før haft problemer der skulle løses i forbindelse med hans herredømme over dyrene og hans arbejde med Edens have, men denne situation med Eva var noget andet; den rørte ham dybt i hans hjerte og stillede hans loyalitet på prøve. Måske spurgte han sig selv: ’Hvorfor skal jeg pludselig rammes af sådan et chok, nu hvor jeg netop lever så lykkeligt? Hvorfor har Gud tilladt det?’ Hans tro på Gud blev prøvet, og han burde først og fremmest have vist kærlighed til Gud. Han burde have vidst at Gud ikke ville svigte ham. — Salme 34:16.
36, 37. (a) Hvordan prøvede Adam at undskylde sig selv, og røbede dermed at han manglede tro? (b) Var han fuldt ud ansvarlig for sit oprør?
36 Gud ville naturligvis have hjulpet sin søn Adam hvis denne havde været loyal. Han ville have ledet begivenhederne sådan at Adams lykke blev fuldkommen. (Se Salme 22:5, 6.) Men Adam viste ikke tro. Han prøvede oven i købet at komme med undskyldninger: „Kvinden, som du satte ved min side, gav mig af træet, og så spiste jeg.“ — 1 Mosebog 3:12.
37 I dette undskyldende svar prøvede Adam at gøre kvinden til den skyldige. Men Adam var fuldt ud ansvarlig, og som sin families overhoved var det ham Gud handlede med direkte. Han var skyldig. Det gik med ham som beskrevet i Jakob 1:13-15:
38. Hvordan beskrives i Jakob 1:13-15 den proces som førte til at de fuldkomne mennesker Adam og Eva syndede?
38 „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt. Men hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“
HELE MENNESKESLÆGTEN BLEV RAMT
39. (a) På hvilken måde døde Adam samme dag som han syndede? (1 Mosebog 2:17) (b) Hvordan blev Adam påvirket fysisk da han mistede sin åndelighed, og hvordan berørte dette også hans efterkommere?
39 På denne måde blev Adam en synder. Ifølge betydningen af det hebraiske ord for „synd“ ramte han ’ved siden af målet’. Han kunne ikke længere nå op til den fuldkomne standard. Han døde i åndelig forstand, og han begyndte også at dø rent fysisk samme dag. Adam var nu behæftet med en mangel, en moralsk svaghed som også berørte ham rent fysisk, for „dødens brod er synden“. (1 Korinter 15:56) Efter at Adams åndelighed var sat over styr, kom hans sind også ud af balance, hvilket igen bevirkede at hans fysiske legeme kom ud af balance og begyndte at forfalde. Adam måtte dø. (1 Mosebog 3:19) Da han selv ikke længere besad den fulde moralske og fysiske styrke, kunne han heller ikke give den videre til sine børn. Resultatet er blevet at „alle har syndet og mangler Guds herlighed“, den herlighed som Adam engang i sin fuldkommenhed havde afspejlet. — Romerne 3:23.
40. (a) Hvorfor satte Jehova Gud Adam uden for Edens have efter at Adam havde syndet? (b) I hvilke situationer handler kristne menigheder på lignende måde i dag, efter anvisningen i Første Korinterbrev 5:11-13?
40 Da Adam nu var en synder, havde han ikke længere ret til at nyde fællesskab med Jehova Gud. Han havde ikke ret til at blive boende i den paradisiske have. Nu talte Gud åbenbart til sin førstefødte søn i himmelen. Denne søn havde Jehova benyttet som redskab under selve skabelsen. (Kolossenserne 1:13, 15, 17) Jehova sagde: „’Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!’ Så forviste Gud [Jehova] ham fra Edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af.“ (1 Mosebog 3:22, 23) På lignende måde må en ond eller umoralsk person ifølge Bibelens bud også udstødes af fællesskabet og samværet med den kristne menighed i dag, medmindre han eller hun angrer eller omvender sig. — 1 Korinter 5:11-13.
41. Kan nogen af os give den nedarvede synd skylden for alle forkerte handlinger? (Romerne 3:23; 5:12)
41 Hvad har alt dette betydet for menneskeslægten? At svagheden er gået i arv. Og alligevel kan intet menneske skyde alle sine fejl ind under den nedarvede synd, for alle kan stadig synde med vilje og på denne måde pådrage sig personligt ansvar. Synden har grebet om sig blandt menneskene, så den er trådt frem i hele sin slethed — med alle de sorger og smerter den fører med sig. Synden har hersket som konge over menneskeheden og gennemsyret næsten alle tanker og handlinger. Selviskheden ligger i os alle. — Romerne 5:14.
GUDS REAKTION PÅ UDFORDRINGEN
42. (a) Hvad var det der blev anfægtet i forbindelse med Guds herredømme eller suverænitet? (b) Hvad gik Djævelens påstand ud på?
42 Lykkeligvis har Gud, på grund af sin ufortjente godhed og kærlighed, ikke vendt menneskeheden ryggen, så den må gå en evig udslettelse i møde. Men tænk alligevel på hvilken stilling Gud befandt sig i: Der var fremsat en udfordring som rejste tvivl om at hans herredømme og suveræne styre var retmæssigt, retfærdigt og fortjent. Ifølge Djævelen herskede Jehova ikke i kærlighed. Han hævdede at Guds fornuftbegavede skabninger ikke var lydige fordi de syntes om Guds herredømme og foretrak det fremfor alt andet. Nej, Guds suverænitet fandt kun støtte hos andre, påstod han, fordi Gud gav alle mulige goder til dem der lystrede ham — han herskede i kraft af en form for bestikkelse. (Job 1:9-11) Djævelen påstod ligefrem at Gud forholdt sine skabninger noget de havde ret til at få. En af disse ting skulle være den totale uafhængighed, retten til at gøre nøjagtig som man selv finder for godt. — 1 Mosebog 3:5.
43. Hvad er grunden til at den almægtige Gud ikke udslettede Djævelen på stedet, men tillod at ondskaben kunne fortsætte i en tid?
43 Gud vidste at hans herredømme var ret og rigtigt. Han kunne have udslettet Djævelen på stedet. Men det ville ikke have afgjort det stridsspørgsmål som var blevet rejst. Satans udfordring, som Adam og Eva støttede, var nemlig ikke blot en bagvaskelse af Guds navn og hans måde at styre på; den kastede også en mistanke på alle fornuftbegavede skabninger i universet. Af hensyn til sit eget ry som konge, og af hensyn til hele sin familie af trofaste skabninger som levede dengang og som siden skulle leve, valgte Gud at tillade ondskaben i en begrænset tid.
44. (a) Hvor ville vi alle være i dag hvis Gud øjeblikkelig havde ladet Adam og Eva dø? (b) Hvad havde Gud tillid til med hensyn til de mennesker der senere skulle fødes, og har hans tillid vist sig at være berettiget?
44 Hvis Gud havde ladet Adam og Eva dø øjeblikkelig, ville ingen af os der siden har levet på jorden, nogen sinde være blevet født. Adam og Eva havde valgt ondskaben, men Gud vidste at ikke alle deres efterkommere ville gøre det samme. Mange ville tjene Gud trods alle de prøvelser Djævelen kunne bringe over dem. Gud lod derfor Satan leve videre som en fredløs der havde sat sig uden for loven, og han tillod Adam og Eva at få børn. Mange af deres efterkommere har vist sig trofaste, hvad Bibelen også vidner om. — Hebræerne, kapitel 11.
45. (a) Hvem har i længst tid måttet finde sig i ondskab og lidelser? (b) Hvem har det været til gavn for at Gud har tilladt ondskaben i en tid?
45 Skønt forholdene har været ugunstige, har de fleste mennesker trods alt været lykkelige for at få lov at leve. Forholdsvis få mennesker har været udsat for hårde lidelser hele deres liv igennem. Selv om der har været trængsler, har de fleste således været glade for at de er blevet født. Men Jehova Gud har i over 6000 år måttet tåle al den ondskab og alle de lidelser han har set. Som Fader i den universelle familie har han følt sorgen over dette. (Se Salme 78:40.) Det har til hver en tid stået i hans magt at standse ondskaben, men i en bestemt hensigt har han lagt bånd på sig selv — ikke for sin egen skyld, men til gavn for fornuftbegavede skabninger i universet, både nu og i al fremtid. (Lukas 18:7, 8; Job 35:6-8) Verdenshistorien og Bibelen viser at den tid er nær hvor stridsspørgsmålet vil være afgjort helt og holdent.
46. Hvad godt vil det medføre at Gud lader stridsspørgsmålet om sit herredømme blive fuldt ud afgjort, skønt det har taget omkring 6000 år?
46 Gud havde en juridisk grund til det han gjorde. Når for eksempel en retssag er blevet ført frem for et lands højesteret, hvor den er blevet gennemdrøftet og derpå afgjort, danner højesteretsdommen præcedens for lignende sager der måtte opstå senere. Sådan vil også den himmelske Højesterets afgørelse af dette universelle stridsspørgsmål tjene som præcedens. Aldrig mere vil det blive tilladt at ondskaben og lidelserne skaber forstyrrelse i universet. I Daniel 7:9, 10 får vi et glimt af Jehovas domstol.
47. Hvad har Gud sørget for, samtidig med at han lader det universelle stridsspørgsmål om hans suverænitets retmæssighed blive afgjort?
47 Gud har altså tilladt ondskab og lidelser for at stridsspørgsmålet om hans universelle suverænitet kunne blive afgjort. I sin måde at afgøre dette spørgsmål på har Gud samtidig draget omsorg for at menneskeheden kunne blive udfriet af den sørgelige situation den befinder sig i. Tillige fjernes al den skade der er blevet forvoldt mens synden har hersket som konge over menneskeslægten. Hvordan har Gud sørget for dette? Dette interessante spørgsmål vil vi behandle i kapitel 6.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 50]
Under Guds vejledning lærte Adam hvordan han skulle udøve sit herredømme over dyrene
[Illustration på side 62]
Efter at en sag har fået en grundig behandling ved domstolene, tjener afgørelsen som præcedens. Når himmelens Højesteret afgør det universelle stridsspørgsmål, vil det blive til gavn for alle skabninger
