Tillægger Gud dig personlig betydning?
Kapitel 10
Tillægger Gud dig personlig betydning?
1, 2. Hvordan ved vi at Gud ikke blot betragter menneskeheden som en anonym masse, men interesserer sig for hver enkelt?
HVORDAN betragter Gud menneskeheden? Som én stor menneskemasse — eller som enkeltpersoner? Og skænker han en bestemt udvalgt gruppe sin gunst, mens han ignorerer alle andre?
2 For Gud har hvert enkelt menneske betydning som et selvstændigt individ. (Apostelgerninger 17:26, 27) Han ønsker „at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden“. (1 Timoteus 2:4, da. aut.) Da apostelen Peter forstod at Gud havde accepteret hedninger som medlemmer af den kristne menighed, udbrød han: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den [enkeltperson] der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35; 15:8, 9.
3. Hvordan viste Jesus Kristus at han har samme omsorg for hvert enkelt menneske som sin Fader?
3 Gud udsendte Jesus Kristus for at denne skulle give sit liv som „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Timoteus 2:6) Han ’smagte døden for ethvert menneske’. (Hebræerne 2:9) Er det da rimeligt at tro at Guds søn skulle være uinteresseret i de enkeltes ve og vel, at han for eksempel skulle sige: ’Jeg har givet mit liv for alle mennesker, men den enkelte person betyder mindre. Det gør ikke stor forskel for mig om han lever eller dør’? Nej! Hvert enkelt menneske vil blive vist opmærksomhed og få mulighed for at opnå livet.
4. Hvilken stilling indtager Jesus Kristus i forhold til menneskeslægten, og hvordan har han fået denne stilling?
4 I kraft af det offer Jesus har bragt er han menneskehedens „genløser“. Jehova Gud er, som Skaberen, den der ejer menneskeslægten. Men som børn af oprøreren Adam er alle mennesker blevet „solgt under synden“, som „syndens trælle“. (Romerne 7:14; 6:16, 17) I denne tilstand har de brug for at blive forsonet med Gud, eller ført tilbage i et godt forhold til Gud. (Romerne 5:10) For at kunne hjælpe menneskene måtte Jesus købe dem og blive deres nye familieoverhoved eller fader, „den sidste Adam“, eftersom den første Adam solgte dem til synden. (1 Korinter 15:45) Denne juridiske handling blev forbilledligt indlemmet i Moseloven, som det fremgår af Tredje Mosebog 25:47-49.
5. (a) Hvordan har Jesus fået „bemyndigelse til at dømme“? (b) Hvordan er de domme han fælder?
5 Gud har således givet Jesus Kristus „bemyndigelse til at dømme, fordi han er Menneskesøn“. (Johannes 5:27) Med andre ord: Ved at komme til jorden og blive et menneske — i menneskers billede, men uden synd — blev Jesus altså vor nærmeste slægtning med ret til at løskøbe menneskeheden, og han sad inde med den fornødne „sum“ til løskøbelsen. (Filipperne 2:7; Romerne 8:3) Hans titel „Menneskesøn“ betegner dette. (Hebræerne 2:11, 14, 15) Han er en fuldt retfærdig dommer og vil ikke forfordele nogen. Han sagde: „Den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 5:30) Han dømmer derfor ikke efter det ydre, og han dømmer os heller ikke gruppevis ved kollektiv justits, men individuelt, efter hvert enkelt menneskes situation og holdning. — Esajas 11:3, 4; Hebræerne 4:15.
6. Hvordan understreger apostlene Paulus og Peter at Gud handler med hvert enkelt menneske for sig?
6 Guds handlinger, og i særdeleshed det at han gav sin søn Jesus Kristus, viser at han ønsker at alle mennesker skal komme til at stå i en stilling hvor de kan modtage hans velsignelse. Det omfatter også, som enkeltpersoner betragtet, dem der overtræder eller har overtrådt Guds lov. Til nogle som handlede forkert skrev apostelen Paulus: „Foragter du hans venligheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom, fordi du ikke ved at Guds venlighed søger at lede dig til sindsændring? . . . Og han vil gengælde enhver efter hans gerninger.“ Apostelen Peter pegede også på at Gud beskæftiger sig med os som enkeltpersoner, idet han omtalte Gud som „Faderen, som dømmer upartisk efter hver enkelts gerning“. — Romerne 2:4-6; 1 Peter 1:17.
MULIGHEDER FOR ALLE
7. Hvorfor ville det være forkert af én at sige at han var for slet et menneske til at kunne rette sit liv op og blive en tjener for Gud?
7 Her vil nogle måske sige: ’Det nytter ikke noget at jeg prøver at tjene Gud. Jeg er så slet et menneske at jeg ikke står til at redde. Der er ikke noget håb for mig.’ Men det er en alvorlig fejl at tænke sådan. Naturligvis er ingen af os på grundlag af egen fortjeneste værdige til at Gud skulle tage sig af os. (Romerne 5:6-10) Hvis der krævedes fuldkommenhed, ville ingen komme i betragtning. Men Gud har i sin kærlighed ladet nedskrive nogle eksempler som viser at han ikke afviser noget som helst menneske der angrer og omvender sig, uanset hvad vedkommende tidligere har gjort. Gud kræver kun at synderen skal være villig til at lære hvad han skal gøre, og at han oprigtigt bestræber sig for at komme i harmoni med Ham. — Esajas 1:18; Åbenbaringen 22:17.
8-10. (a) Giv to eksempler der kan være en trøst for mennesker som har handlet forkert men ønsker at vende sig til Gud. (b) Hvordan viser Ezekiel 33:14-16 og Kolossenserbrevet 3:5-8 at det der tæller for Gud er hvad vi gør nu, og ikke hvad vi har gjort før i tiden?
8 Apostelen Paulus var et eksempel på dette. Han havde endda været med til at myrde nogle af de kristne. (Apostelgerninger 7:58, 59; 9:1, 2) Paulus siger selv: „Den udtalelse er troværdig og fortjener at blive antaget fuldt ud, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere. Af disse er jeg den førende. Dog, grunden til at der blev vist mig barmhjertighed var at Kristus Jesus med mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, til et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv.“ — 1 Timoteus 1:15, 16.
9 Kong Manasse af Juda er endnu et eksempel. Han var et meget ondt menneske. I spidsen for Israel førte han hele folket ud i grov afgudsdyrkelse og oprør mod Gud. Folket nåede aldrig at rette sig op. (2 Kongebog 21:11, 16) Men Manasse selv angrede og omvendte sig senere i sit liv, og Gud tog imod hans bøn. — 2 Krønikebog 33:11-13, 16, 17.
10 Det der tæller for Gud, er ikke hvad man har gjort før i tiden, men hvad man gør nu og i fremtiden. — Ezekiel 33:14-16; Kolossenserne 3:5-8.
11. Kan man i kraft af sin egen retfærdighed, eller ved at leve efter de ti bud eller Moseloven, gøre sig fortjent til Guds gunst og det evige liv?
11 På den anden side må ingen tro at han selv er så god eller handler så retfærdigt at han af den grund vil få Guds gunst. (Romerne 3:10) Derved ville han fornægte den kendsgerning at han er en synder. (1 Johannes 1:8-10) Et sådant menneske vil i sin vildfarelse forkaste Kristi offer som unødvendigt. Det vil være et forsøg på at opnå retfærdighed i kraft af egne gerninger — at ’forpligte’ Gud til at antage én på grund af ens personlige ’godhed’. (Romerne 4:2-8) De der har denne indstilling tjener slet ikke Gud; de sætter deres egne normer i stedet for Guds. Hvor ørkesløst dette er, fremgår af eksemplet med jøderne som prøvede at opnå retfærdighed gennem Moseloven. — Romerne 10:1-3; Hebræerne 10:1, 2.
12. Hvordan viste Jesus at Gud ikke er partisk og at han ikke blot hjælper dem der har penge eller position?
12 Gud favoriserer heller ikke nogen bestemt gruppe mennesker fremfor andre. Viste hans søn, Jesus, ikke medfølelse med alle? Var det sådan at han for eksempel kun brugte sin kraft til at helbrede til gavn for nogle få favoritter, eller for dem der kunne betale ham for det? Nej, vi har mange beretninger om at skarer af mennesker kom til ham med alle slags sygdomme, og han kurerede dem alle. — Mattæus 14:14.
JEHOVA KNYTTER SIG TIL DEM DER TJENER HAM
13. Hvordan var Abraham og andre eksempler på hvor stærk og varig Guds kærlighed er?
13 Jehova er altid villig til at hjælpe og elske dem der ønsker hans hjælp og kærlighed. Hans kærlighed er desuden langt stærkere og mere varig end den vi mennesker kan vise indbyrdes. Husk på hvordan Gud elskede Abraham, Isak og Jakob, mennesker der ganske vist var ufuldkomne, men som tjente ham af hele deres hjerte. Flere hundrede år efter deres tid sagde Moses til Israels folk: „Til dine fædre fattede han velbehag, så han elskede dem.“ (5 Mosebog 10:15) På grund af denne kærlighed bar han over med det israelitiske folks genstridighed i mange hundrede år. — 5 Mosebog 7:7, 8.
14. Kan en der påkalder Gud i oprigtighed og sandhed tillidsfuldt regne med Guds hjælp?
14 Jehova nærer en lige så stærk og varig kærlighed til dem der tjener ham i dag. (Romerne 8:38, 39) Han ønsker stadig at ’fatte velbehag til’ dem der påkalder ham i oprigtighed og sandhed; man kan næsten sige at han selv søger en lejlighed til at gøre dette. (Jakob 4:8) Bibelen siger: „[Jehovas] øjne skuer omkring på hele jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krønikebog 16:9) „Hans ører lytter til deres bøn.“ — 1 Peter 3:12.
15. Når Jehova Gud betragter os, hvad er det da han spejder efter?
15 Når Jehova betragter jorden og ser de mange lidelser menneskene gennemgår, har han dyb medfølelse med dem. Det er hans ønske at hjælpe dem. Skønt han ikke lukker øjnene for de overtrædelser der begås, er det dog ikke folks fejl han spejder efter, men deres gode sider. (Salme 130:3) Han ’kommer i hu at de er støv’. — Salme 103:14.
16, 17. (a) Hvordan viste Jesus at han virkelig ønskede at hjælpe andre? (b) Hvad føler Jehova og hans søn i forbindelse med mennesker i dag?
16 Da Guds søn var på jorden, lå det ham stærkt på sinde at gøre brug af den kraft han havde til at hjælpe andre. En spedalsk sagde til ham: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ Der siges at Jesus ’fik inderligt ondt af ham, og han rakte sin hånd frem og rørte ved ham og sagde til ham: „Jeg vil. Bliv ren.“’ Og dermed helbredte Jesus ham. — Markus 1:40, 41.
17 Når Jesus helbredte de mennesker der kom til ham for at få hjælp, viste han dem dyb medfølelse. På samme måde har Gud og hans søn i dag omsorg for og kærlighed til alle som standser op i deres daglige dont for at lytte til den gode nyhed om Guds hensigt. Er du i øjeblikket ved at undersøge Guds ord i en oprigtig søgen efter at få mere kundskab om ham? Hvis det er tilfældet, er det i sig selv et bevis på at han interesserer sig for dig. Hvordan kan vi sige dette med sikkerhed?
VI HAR BRUG FOR GUDS HJÆLP FOR AT FORSTÅ
18, 19. (a) På hvilken måde vil man få hjælp hvis man oprigtigt undersøger Guds ord? (b) Hvorfor har vi behov for Guds ånds hjælp?
18 Vi kan sige dette fordi Gud ser noget godt i hjertet hos enhver der oprigtigt undersøger hans ord. Han åbner dette menneskes sind og giver det forståelse. Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Det er umuligt at forstå Guds hensigter uden hjælp af Guds ånd, hans usynlige virkekraft, som kan påvirke og lede vort sind.
19 Apostelen Paulus skrev: „Ingen [har] lært at kende hvad der er i Gud, undtagen Guds ånd. [Det vil sige at Guds ånd spiller en central rolle i overførelsen af Guds tanker og hensigter til os.] Nu har vi ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud, for at vi kan kende det som Gud i sin godhed har givet os.“ (1 Korinter 2:11, 12; se også Apostelgerninger 16:14.) Hvis vi ikke havde denne hjælp ville vi blive overvældet af denne verdens forvirring, af dens mangel på tro og af dens ånd, som modstår Gud, for „troen er ikke alles“. — 1 Korinter 2:14; 2 Tessaloniker 3:2.
20. Hvor dyb er Guds værdsættelse af den der flittigt prøver at lære om ham og at tjene ham?
20 Samtidig med at Gud hjælper os og viser os omsorg når vi søger forståelse, viser han endnu en smuk egenskab over for os. Det er værdsættelse. De fleste af os viser sikkert taknemmelighed for og værdsættelse af det andre gør for os. Men den værdsættelse vi mennesker kan føle, er ikke nær så dyb og inderlig som den værdsættelse Gud viser over for dem der tror på ham og har respekt for hans ord. Han glæder sig over dem. Jesus sagde at der endda er glæde i himmelen når bare én synder omvender sig eller forlader sin slette vej for at behage Gud. (Lukas 15:10) Ja, Jesus sagde at den der blot gav et bæger koldt vand til en anden fordi denne var en tjener for Gud, på ingen måde ville gå glip af sin belønning. (Mattæus 10:42) Når nogen respekterer Guds navn og behandler hans tjenere venligt, lægger Jehova mærke til det og værdsætter det. Han vil selv vise venlighed mod et sådant menneske og hjælpe det. — Se eksemplet i Markus 14:3-9.
21. Hvordan bør vi reagere over for Guds kærlighed, som nogle hedninger i Lilleasien engang gjorde det?
21 Også vi bør værdsætte den kærlighed Gud har vist ved at hjælpe os til at lære hans hensigt at kende og give os lejlighed til at opnå evigt liv. Vi bør være taknemmelige for at Gud har ladet os ligne de mennesker som Paulus forkyndte for i en bestemt by i Lilleasien. I den by var der nogle jøder som hævdede at tjene Gud, men modstod sandheden. Beretningen fortæller imidlertid: „Da de der var fra nationerne [hedningerne] hørte dette [at de havde mulighed for at blive antaget af Gud], begyndte de at fryde sig og at herliggøre Jehovas ord, og de fik tro, alle som med rette var indstillet til evigt liv.“ (Apostelgerninger 13:48) Ja, de værdsatte den kærlighed Gud havde vist, og deres værdsættelse hjalp dem til at blive den slags mennesker som Gud med glæde tager imod.
OPSTANDELSEN ET BEVIS PÅ GUDS INTERESSE
22. Hvordan er opstandelsen et udtryk for den dybe interesse Jehova nærer for alle enkeltpersoner?
22 Et stærkt bevis på at Gud interesserer sig for hvert enkelt menneske, er den omstændighed at han vil sørge for en opstandelse „af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15) For at kunne lade et menneske opstå igen, må Gud vide alt om det. Kun ved at have alle disse oplysninger på hånden kan Gud gengive mennesket dets egen personlighed, så det bliver det samme menneske og kan genkende sig selv. Gud må altså genskabe hver eneste af de detaljer der tilsammen har udgjort dette menneske. Det drejer sig både om dets udseende, dets nedarvede træk, den påvirkning som miljøet og vedkommendes egne erfaringer har øvet, foruden hele den hukommelse dette menneske har haft. Hvilken interesse og omsorg fra Skaberens side viser dette ikke!
23, 24. (a) Hvordan kan selv mennesker ’oplagre’ mange detaljer, og hvordan hjælper det os til at se hvor let Gud kan give mennesker en opstandelse? (b) Kan han huske mennesker som har været døde i tusinder af år, og kan han oprejse dem?
23 Nogle vil sikkert sige at det forekommer umuligt. Men selv mennesker kan i dag optage billeder af en person på en filmstrimmel eller et videobånd. Senere, ja, længe efter at personen er død, kan man så vise filmen på en skærm og se hvordan han eller hun så ud og bevægede sig, og samtidig høre vedkommendes stemme. Hundreder af enkeltheder er oplagret. Når mennesker kan gøre dette, mon så ikke også Gud, for hvem ’alle ting er mulige’, kan bevare en erindring om de tusinder af enkeltheder der tilsammen udgør et menneske med dets personlighed? — Mattæus 19:26; Job 42:2.
24 Selv vi ufuldkomne mennesker kender mange enkeltheder om vore nære venner, så vi vil kunne give en temmelig nøjagtig beskrivelse af dem. Og dog vil vores erindring om dem blive sløret efterhånden som tiden går. Gud, hvis indsigt er langt større, kender alle mennesker helt igennem, til mindste detalje. Han ved hvad der bor i alles hjerter. (Hebræerne 4:13) Selv om en har været død i flere hundrede år, vil Guds erindring om ham eller hende ikke blive sløret. — Job 14:13-15.
25. Omfatter opstandelsen også dem der ikke er blevet begravet, men er gået til grunde på havet, ædt af vilde dyr eller på anden måde gået til grunde?
25 I sin hukommelse har Gud altså et klart og detaljeret billede af de milliarder af mennesker der befinder sig i gravene. (Ordsprogene 15:11) De hvis legeme ikke er blevet begravet, men som er gået til grunde i havet eller på anden måde, er lige så levende i Guds hukommelse som alle andre. — Åbenbaringen 20:13.
26. Hvad mente Jesus da han talte om Jehova som ’Abrahams, Isaks og Jakobs Gud’, og derefter sagde: „Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham“? (Lukas 20:37, 38)
26 I forbindelse med dem som Gud har i sinde at oprejse, sagde Jesus om sin Fader: „Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ (Lukas 20:38) På grund af hans magt og visdom er hans hensigter så sikre at han „gør de døde levende og benævner det der ikke er, som om det var“. — Romerne 4:17.
27. Hvordan kan vi være sikre på at Kristus har fået myndighed og magt til at oprejse de døde?
27 Gud har givet Jesus Kristus magt til at oprejse døde. Da han var på jorden viste han ved flere lejligheder at han havde denne magt. — Lukas 7:14, 15; 8:49-56; Johannes 11:39, 43, 44.
28. (a) Hvordan kan vi vise værdsættelse af alt det Jehova har gjort for os? (b) Har noget normalt menneske grund til at føle at hans forstand ikke rækker til at lære om Jehovas hensigter ud fra Bibelen?
28 Kan nogen da med rette sige at Gud og hans søn ikke er interesseret i ham? Føler du at denne omsorg og interesse fra Jehovas side taler til dit hjerte? Du kan udtrykke din taknemmelighed mod ham ved at lære mere om ham og ved at tilskynde andre til at gøre det samme. I samme grad som du oprigtigt stræber efter at skaffe dig kundskab om ham, vil du lære mere om ham. Han vil selv give dig „forstand“ til det. — 1 Johannes 5:20.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 108]
Betragter Gud blot menneskene som en anonym masse?. . .
[Illustration på side 109]
. . . Eller interesserer Gud sig for os som enkeltpersoner?
[Illustration på side 117]
Vi kan optage et menneskes bevægelser og stemme på film og bånd og gengive det længe efter at vedkommende er død. Gud kan huske endnu mere, og han kan oprejse de døde
