Kapitel 9

Universets love vidner om livets mening

1. Hvilket syn anlægger man ofte på love?

MANGE, både unge og gamle, er tilbøjelige til at betragte enhver begrænsning i deres liv som uønsket. Men fører det virkelig til lykke at afvise eller modstå enhver begrænsning af ens handlefrihed? Eller er det snarere sådan at glæden ved at nyde den personlige frihed ligefrem bliver større når man underlægger sig visse begrænsninger og villigt arbejder i harmoni med dem — og især dem vores Skaber har fastsat?

2. Hvilke love kan vi ikke undvige? Hvordan er disse love alligevel gavnlige?

² Hvilken betydning love har for vores udbytte af livet, kan fremgå af de styrende eller bindende kræfter der findes i universet, ofte kaldet „naturlovene“. Tyngdeloven er en af dem. Disse love som styrer de fysiske forhold, er ikke til at slippe udenom. Vi kan ikke ignorere  dem eller ophæve dem, og vi kan heller ikke ustraffet overtræde dem. Straffen for at overtræde dem vil som regel falde øjeblikkelig, som hvis man for eksempel springer ud fra øverste etage i et højhus.

3. På hvilken måde er det til gavn for os at de fysiske love er stabile og pålidelige?

³ Naturforholdene omkring os er også i stor udstrækning præget af stabilitet og lovmæssighed. Hvis der ikke var visse ting vi kunne regne med fra dag til dag, ville vi ikke kunne gøre ret meget af vores arbejde. Hvis vi ikke kunne regne med at solen stod op hver dag eller at årstiderne fulgte hinanden i en bestemt rækkefølge, ville vi måske til sidst miste forstanden. Ja, hvis naturlovene ikke var konstante, ville det være yderst vanskeligt at leve.

4. Nævn et stof som er underlagt strenge love, og vis hvordan dette er til gavn for os.

⁴ Lad os som eksempel tage nogle af de stoffer vi kender fra hverdagen. Tænk for eksempel på luftarten ilt, som vi må indånde for at leve. I sin normale tilstand er ilt uundværlig for mennesker og dyr. Men en kombination af tre iltatomer danner det giftige stof ozon. Imidlertid kræves der ganske særlige forhold i atmosfæren for at få iltatomerne til at gå sammen og danne ozon. Det kan ikke ske tilfældigt, når som helst og hvor som helst. Den måde iltatomerne, såvel som alle andre stoffer, opfører sig på, er styret af strenge love som forhindrer den slags tilfældige forandringer. Vi behøver derfor ikke ved hvert åndedrag at frygte at ilten skulle være blevet til ozon.

5. Hvad viser de fysiske loves eksistens angående Skaberen?

⁵ Der hvor love holdes i hævd, vil der også være orden. En lov er ikke en tilfældig eller forbigående foreteelse; den tager sigte på noget vedvarende, noget der fortsætter. Og når vi finder denne stabilitet i de love der styrer de fysiske forhold, ved vi at der ligger en hensigt bag  dem. Dette hjælper os til at forstå at Skaberen har en hensigt med alt. Gud må også forsvare disse love, og han må personligt være med til at opretholde dem. Han kan ikke være „langt borte“, eller uinteresseret i sit univers. — Apostelgerninger 17:27.

6. (a) Hvordan kan man sige at videnskabsmænd viser tro på de fysiske love der styrer universet? (b) Hvad burde deres kendskab til naturlovenes pålidelighed give dem tro på?

⁶ Vi kan nære fuld tillid til lovene i universet. Da astronauterne foretog deres rejser til månen, stolede de på lovene for himmellegemernes tiltrækningskraft og på at både jorden og månen holdt den nøjagtige hastighed i deres kredsløb. De vidste at disse love ville fungere pålideligt og nøjagtigt. Den allermindste afvigelse ville betyde at astronauterne fortsatte videre ud i rummet og var fortabt for stedse. De stolede også på principperne for radiotransmission, og på en hel mængde andre love. De havde tillid til — ja, de havde tro på — at disse love var sikre. De var villige til at risikere deres liv for denne tro. Og det heldige udfald af deres rejse er et enestående vidnesbyrd om de universelle loves pålidelighed. At himmellegemerne til stadighed bevæger sig af sted i god orden og i det rigtige tempo, uden forvirring og uden sammenstød — tyder det ikke på at den der har fastsat lovene for dem, stadig holder dem i gang, og gør det med en hensigt? — Esajas 40:26.

FORPLANTNINGENS LOVE VISER EN HENSIGT

7. Hvilke usynlige egenskaber kan man ’få øje på’ ved at betragte de fysiske love? (Romerne 1:20)

⁷ De fysiske love og den måde hvorpå de virker i levende organismer, vidner om både godhed og visdom. Godhed kan kun være et resultat af bevidst hensigt. Et tydeligt eksempel på dette har vi i Guds love for forplantningen. På hvilken måde?

8, 9. (a) På hvilken måde er Guds lov for forplantningen et udtryk for godhed? (b) Hvilket løfte fra Gud bør dette give os tro på?

 ⁸ Adam og Eva blev til for omkring 6000 år siden, fortæller Bibelens historie. De brød Guds lov — de syndede, og gav derved visse mangler i arv til deres børn. I de følgende slægtled øgedes disse mangler. Hver eneste generation har forøget ufuldkommenhederne, og mange har endda gjort alt hvad man kan forestille sig for at ødelægge deres eget legeme. Mange er blevet drankere, stofmisbrugere, og sygdomsbefængte på grund af umoralitet. En uret tankegang, had og mord har også haft deres skadelige virkninger.

⁹ Skønt der således ikke er nogen som er fuldkomne, fødes langt den største del af alle børn i dag i en forholdsvis sund tilstand. De har to øjne, to arme og to ben, de er mentalt fuldt udrustede, og kan leve hvad vi kalder et normalt liv. I betragtning af alle de nedbrydende kræfter der i årtusinder har været virksomme i menneskeslægten, kan dette nærmest betragtes som et mirakel — et udslag af Skaberens kærlighed og hans omsorg for menneskeheden, og et vidnesbyrd om hans skaberværks høje kvalitet og levedygtighed. Når han nu med så stor omhu har sørget for at menneskeslægten kunne videreføres på trods af at dens medlemmer bragte sig  selv ud i meget dårlige forhold, burde vi så ikke også tro ham når han lover os et evigt liv med fuldkomne forhold?

MORALLOVE — EN FORUDSÆTNING FOR ET LIV MED MENING

10. Hvilke andre love må vi sætte os ind i for at forstå Gud og hans hensigt fuldt ud?

¹⁰ Gud har givet sine fornuftbegavede skabninger endnu et sæt love — morallovene. De afspejler i endnu højere grad Guds hensigt. Ja, i forbindelse med Guds morallove nævnes der i mange tilfælde udtrykkeligt en hensigt eller mening med disse. (Eksempler kan findes i Femte Mosebog 5:16, 33; Mattæus 19:17; Salme 19:8-12; Første Timoteusbrev 4:8.)

11. Er de moralske love lettere at ændre eller at undslippe end de fysiske love?

¹¹ Morallovene er lige så stabile og fungerer lige så usvigeligt som de love der styrer de livløse ting, de fysiske forhold. Ingen kan slippe ustraffet fra at bryde morallovene. De vil blive håndhævet med lige så stor sikkerhed som tyngdeloven, selv om straffen for at bryde dem ikke altid kommer med samme pludselighed.

12. Hvad siger Bibelen om hvor sikkert det er at Guds morallove vil blive håndhævet?

¹² Det princip der gælder i forbindelse med morallovene, udtrykker Bibelen sådan: „Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød, men den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden.“ — Galaterne 6:7, 8.

13, 14. Forklar hvad apostelen Paulus mente da han talte om at ’så med henblik på kødet’ og ’så med henblik på ånden’.

¹³ Med udtrykket „kød“ mente apostelen det ufuldkomne kødelige legemes begær. (Efeserne 2:3) Med „ånden“ mente han Guds ånd eller virksomme kraft, der tjener til at vejlede Guds tjenere på en sund og opbyggende  måde. Paulus illustrerer disse kræfters virke med ordene i Galaterbrevet 5:19-23:

¹⁴ „Kødets gerninger er tydelige; det er utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge; vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse. . . . På den anden side er åndens frugt kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“

LØNNEN FOR AT ’SÅ MED HENBLIK PÅ KØDET’

15, 16. Hvordan viser apostelen Paulus hvad overtrædelse af Guds morallove har ført til for menneskeheden i almindelighed?

¹⁵ Som et vidnesbyrd om at Guds morallove ikke kan ignoreres, peger apostelen Paulus på hvad mennesker har gjort. Han minder om at mennesker altid har kunnet betragte Guds skaberværk, og derfor har haft rig lejlighed til at lære ham bedre at kende og tjene ham. Men de fleste har alligevel forkastet ham og tilbedt deres egne, selvgjorte guder. Paulus fortsætter:

¹⁶ „Derfor overgav Gud dem, i overensstemmelse med deres hjerters lyster, til urenhed, så deres legemer kunne vanæres iblandt dem . . . Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der var uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente.“ — Romerne 1:24-27.

17, 18. Hvilke vanskeligheder, foruden fysiske sygdomme, har menneskene bragt over sig selv ved at overtræde Guds love?

¹⁷ Denne „løn“ bestod i forskellige sygdomme, især kønssygdomme. Men dét at vende sig bort fra det rette, har samtidig resulteret i mange psykiske vanskeligheder og alle mulige former for ondskab. Paulus beskriver videre hvori denne „løn“ består:

¹⁸ „Og ligesom de ikke syntes om at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab, sådan overgav Gud dem til en sindstilstand han ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig,  fyldt som de var med al slags uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed; fulde af misundelse, mord, strid, svig, ondsindethed; sladderagtige, bagtalere, gudshadere, uforskammede, hovmodige, pralende, opfindsomme med hensyn til at gøre skade, ulydige mod forældre, uden forståelse, ikke ordholdende, uden naturlig hengivenhed, ubarmhjertige.“ — Romerne 1:28-31.

19, 20. Nævn nogle af de forhold på jorden i dag som vidner om at den nuværende onde tingenes ordning nærmer sig sin afslutning.

¹⁹ Dette at mennesker har ’sået med henblik på kødet’, er en af de faktorer der har bidraget mest til menneskehedens sørgelige historie. Her i vor tid ser vi hvordan kødets gerninger overalt på jorden skaber større sorg og elendighed end nogen sinde før. Racehad og nationalisme, hykleri, umoralitet, uærlighed, stofmisbrug, kriminalitet, vandalisme og terrorisme har ført megen frygt og ulykke med sig. En så åbenlys og omfattende foragt for Guds morallove er ifølge Bibelen et tegn på at vi lever i de sidste dage for denne tingenes ordning. Vi læser:

²⁰ „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til godhed, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men viser sig falske når det gælder dens kraft; og fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

RELIGIØST HYKLERI

21. Hvordan ser vi i dag apostelens ord i Andet Timoteusbrev 3:5 blive opfyldt?

²¹ De sidste linjer i apostelens udtalelse viser at man ikke skulle blive forbavset over i dag at finde den mest foragtelige form for hykleri — at mennesker ville hævde at være tjenere for Gud, men handle i modstrid med deres påstand. De viser en form for gudhengivenhed, men  den er hul. De tror ikke selv på at gudsfrygt vil bringe sande rigdomme — åndelighed, liv og fred. I virkeligheden er det slet ikke den form for vinding de ønsker. Deres „form for gudhengivenhed“ er en facade de sætter op for at kunne give deres selviske og umoralske levevis et skin af ’hellighed’. Som Guds ord siger: „Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham, idet de er afskyelige og ulydige og forkastede med hensyn til enhver god gerning.“ — Titus 1:16.

22. Hvilke mennesker var det der gav Jesus flest vanskeligheder mens han var på jorden, og hvorfor advarede han folk mod at følge deres eksempel?

²² Blandt jødernes religiøse ledere fandtes der sådanne mænd, og de voldte Jesus Kristus mange vanskeligheder. Han sagde til dem: „I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“ (Mattæus 15:7-9) Han sagde advarende til folk at de skulle passe på ikke at øve deres retfærdighed for alles øjne, blot for at blive set af andre. Han sagde at hyklerne udførte deres barmhjertighedsgerninger i synagogerne og på gaderne, ’for at de kunne blive herliggjort af mennesker’. — Mattæus 6:1, 2.

23. Har disse religiøse folk et modstykke i vor tid, hvor dommen er nær?

²³ Med henblik på den dag hvor han skulle sidde som dommer for hele menneskeheden, sagde Jesus: „Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“ — Mattæus 7:22, 23.

24. (a) Vil der komme en tid hvor Guds love ikke længere overtrædes? (b) Hvem vil få en ugunstig dom af Gud, og hvem vil han vise barmhjertighed?

 ²⁴ Ud fra Jesu ord kan vi forstå at Jehova, den universelle Lovgiver, vil sørge for at hans love bliver håndhævet. Det er også hans hensigt at bringe alle sine fornuftbegavede skabninger i fuld harmoni med hans morallove, så der ikke længere finder overtrædelser sted. Det må betyde at hårdnakkede, uforbederlige lovbrydere dømmes og fjernes. (1 Peter 4:17, 18) Men det må også betyde at der tages barmhjertigt hensyn til andre som har overtrådt morallovene. (Salme 103:8-10) Vi tænker her på mennesker som har syndet på grund af uvidenhed, ufuldkommenhed og svaghed. Desuden hersker der en verdslig ånd — som den stemning der griber en pøbelsværm — en ånd der driver folk til at overtræde ærlighedens og moralens bud. (Efeserne 2:1-3) Nogle kan være blevet grebet af denne ånd, men vil måske senere fortryde det og modtage Guds barmhjertighed. — Lukas 19:8-10; Apostelgerninger 7:57-60; 1 Korinter 15:9.

25, 26. Hvorfor er det i dag fornuftigt og betimeligt at gøre noget for at komme i harmoni med Skaberen?

²⁵ Kan vi tillidsfuldt stole på at vi får så retfærdig og barmhjertig en behandling? Ja, for alle de love Gud har fastsat, både de fysiske og de moralske, har som deres endelige formål at gavne, ikke at fordømme, menneskene.

²⁶ Er tiden da ikke inde til at alle på jorden som har et ærligt hjerte, retter deres blik mod den universelle Lovgiver, for at komme i harmoni med ham? Det er ikke nogen byrde at adlyde hans love; det bringer frihed — det stik modsatte af hvad vi ser i dag. — 1 Johannes 5:3; 2 Korinter 3:17.

27. Hvad kan de der holder af liv og fred gøre for at opnå fred med Gud og modtage hans gunst?

²⁷ Enhver der holder af at leve i fred og tryghed bør  derfor alvorligt tage sig dette til hjerte og straks rette sit liv ind efter det. Han bør bringe sit liv i så nøje overensstemmelse med Guds love som muligt. Jehova formanede Israels folk: „Kom I nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os, . . . Om så jeres synder skulle vise sig at være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne.“ — Esajas 1:18, NW.

28. Hvilke vigtige spørgsmål vil vi nu gå over til at behandle?

²⁸ Nogle vil måske spørge: ’Kan min sag blive afgjort sådan at jeg får et godt forhold til Gud? Vil Jehova Gud virkelig vise omsorg for mig og have med mig at gøre som enkeltperson? Hvem ved om ikke jeg er så slet et menneske at han ikke vil høre på mig?’ Interesserer Gud sig for dig som enkeltperson? Dette spørgsmål vil blive behandlet i det følgende kapitel.

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 98]

Ved at begive sig ud på en månerejse viste astronauterne at de troede på de love der styrer hastighed, tyngdekraft og jordens og månens baner

[Illustration på side 101]

Trods tusinder af års menneskelig ufuldkommenhed bevirker Guds love stadig at de fleste spædbørn fødes normale og velskabte