Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra Egypten til det lovede land

Fra Egypten til det lovede land

MANGE kender beretningen om israelitternes udvandring fra Egypten. Men hvad ventede der dem efter at de var gået over Det Røde Hav? Hvordan nåede de frem til Jordanfloden for at gå ind i det lovede land?

Deres mål var Kanaans land, men Moses valgte ikke den korteste vej, cirka 400 kilometer langs Middelhavets kyst, for den ville have ført dem direkte gennem Filistæa, et fjendtligt område. Han førte dem heller ikke tværs over den vidtstrakte, midterste del af Sinajhalvøen, en grus- og klippeørken. Nej, de tog sydpå ned gennem den smalle kystslette. Det første sted de slog lejr, var i Mara, hvor Jehova gjorde bittert vand fersk. a Efter at have forladt Elim begyndte israelitterne at beklage sig over manglen på mad, og Gud sørgede for at de fik vagtler og derefter manna. I Refidim klagede de over manglen på vand, de blev angrebet af amalekitter, som de besejrede, og Moses’ svigerfar rådede ham til at få nogle dygtige mænd til at hjælpe sig. – 2Mo, kap. 15-18.

Moses førte så israelitterne længere sydpå, og de slog lejr ved Sinajs Bjerg. Her modtog Guds folk Loven, byggede telthelligdommen og bragte ofre. I det andet år gik folket mod nord gennem “den store og skræmmende ørken”. Vandringen til området ved Kadesh (Kadesh-Barnea) tog åbenbart 11 dage. (5Mo 1:1, 2, 19; 8:15) Fordi israelitterne lod sig skræmme af en negativ rapport fra de ti spioner, kom de til at være i ørkenen i yderligere 38 år. (4Mo 13:1 – 14:34) Blandt de steder de slog lejr, var Abrona og Esjongeber, og derefter vendte de tilbage til Kadesh. – 4Mo 33:33-36.

Da tiden endelig var inde til at israelitterne skulle bryde op og rejse videre mod det lovede land, gik de ikke direkte mod nord. Deres rute førte dem uden om det centrale Edom og mod nord ad “Kongevejen”. (4Mo 21:22; 5Mo 2:1-8) Den rute har ikke været let for et helt folk med børn, dyr og telte. De måtte vandre op og ned gennem det kuperede terræn – for eksempel når de skulle over Zereddalen og Arnondalen (der er næsten 520 meter dyb). – 5Mo 2:13, 14, 24.

Langt om længe nåede israelitterne frem til Nebobjerget. Mirjam var død i Kadesh, og Aron på bjerget Hor. Nu døde Moses et sted hvor han havde udsigt til det land han så inderligt havde ønsket at komme til. (5Mo 32:48-52; 34:1-5) Det blev Josvas opgave at føre Israel ind i landet og afslutte en rejse der var begyndt 40 år tidligere. – Jos 1:1-4.

[Fodnote]

a De fleste lejrpladsers nøjagtige beliggenhed er ukendt.

[Kort på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Udgangen af Ægypten (rute)

Den rute israelitterne fulgte

A7 EGYPTEN

A5 Ramses?

B5 Sukkot?

C5 Etam?

C5 Pi-ha-Kirot

D6 Mara

D6 Elim

E6 SINS ØRKEN

E7 Dofka

F8 Refidim

F8 Sinajs Bjerg (Horeb)

F8 SINAJS ØRKEN

F7 Kibrot-ha-Taava

G7 Haserot

G6 Rimmon-Peres

G5 Rissa

G3 Kadesh

G3 Bene-Jaakan

G5 Hor-ha-Gidgad

H5 Jotbata

H5 Abrona

H6 Esjongeber

G3 Kadesh

G3 ZINS ØRKEN

H3 Mt. Hor

H3 Salmona

I3 Punon

I3 Ijje-ha-Abarim

I2 MOAB

I1 Dibon

I1 Almon- Diblatajim

H1 Jeriko

[Andre steder]

A3 GOSHEN

A4 On

A5 Memphis (Nof)

B3 Soan

B3 Takpankes

C5 Migdol

D3 SHUR

D5 ETAMS ØRKEN

F5 PARANS ØRKEN

G1 FILISTÆA

G1 Ashdod

G2 Gaza

G2 Beersheba

G3 Asmon

G3 NEGEB

H1 Jerusalem

H1 Hebron (Kirjat-Arba)

H2 Arad (kanaanæisk)

H4 SEIR

H4 EDOM

I7 MIDJAN

Hovedveje

Vejen til filistrenes land

Vejen til Shur

I4 Kongevejen

Karavanevej

El-Hajj-ruten

[Bjerge]

F8 Mt. Sinai (Horeb)

H3 Bjerget Hor

I1 Nebobjerget

[Have og søer]

E2 Middelhavet (Det Store Hav)

D7/G7 Det Røde Hav

I1 Salthavet

[Floder og vandløb]

A6 Nilen

F3 Egyptens Wadi

I2 Arnon

I3 Zered

[Billede på side 8]

Karavaner krydsede Sinajhalvøen

[Billede på side 8]

Israelitterne slog lejr foran Sinajs Bjerg

[Billede på side 9]

Der fandtes kilder med vand i eller i nærheden af Kadesh

[Billede på side 9]

Hele Israels folk måtte krydse Arnons Wadi